L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 18
Offentligt

NOTAT II

Af 18.2.2021

Fra Carta A/S

Foreningen for Mindre Leasingselskaber

Focus Advokater P/S

Bemærkninger til Transportministerens svar på spørgsmål nr. 22 til L 127

–

Forslag til ændring af

færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel) (bilag 10 til forslaget)

Transportministeren har d. 17.2.2021 besvaret spørgsmål nr. 22 til L 127

–

Forslag til ændring af

færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel), vedrørende Foreningen for Mindre Leasingsel-

skabers indlæg af 10.2.2021 til Transportudvalget.

Indledningsvist bemærkes, at Foreningen for Mindre Leasingselskabers håber, at udveksling af syns-

punkter om de retssikkerhedsmæssige problematiske dele af L 127 kan føre til, at ingen godtroende

tredje a d e der ed ”Sorteper” og et stort øko o isk ta

, når reglerne skærpes.

Både private, gode danske borgere, og professionelle, seriøse og fuldt ud lovlydige aktører i bilbran-

chen er enige i, at det er fornuftigt at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel. Der er også fornuft i at

få besværliggjort eller forhindret en vanvidsbilists mulighed for, at vedkommende skaffer sig køre-

tøjer til brug for vanvidskørsel.

Imidlertid må lovgivning herom ikke ske på bekostning af seriøse, godtroende tredjemands retssik-

kerhed, og med en alvorlig indirekte sanktion i form af konfiskation af tredjemands ejendom, når

der ikke samtidig er noget at bebrejde den pågældende tredjemand. Dette gælder i særdeleshed,

år ålet ed L

’s regler

om f.eks. via konfiskation at få

’køretøjerne

brugt til vanvidsbilisme

væk fra vejen’, sagtens kan opnås ud fra gældende regler og retspraksis, også uden at tilsidesætte

godtroende tredjemands retssikkerhed, og med respekt for grundlæggende principper om ejen-

domsret.

Foreningen for Mindre Leasingselskaber og øvrige seriøse, lovlydige aktører i autobranchen samar-

bejder meget gerne med myndighederne om at forebygge og forhindre vanvidsbilisme. Konfiska-

tion af godtroende tredjemands ejendom er imidlertid ikke et adækvat værktøj. Konfiskation af

godtroende tredjemands ejendom stopper ikke nødvendigvis den enkelte vanvidsbilist inden den

fatale gerning. Lovgiver og regeringen bør i højere grad arbejde på at stille relevante, brugbare

værktøjer til rådighed for bilforhandlere og leasingselskaber, f.eks. i form af:

Sagsnr. 36344-0004 MC/ mt

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Mulighed for og adgang til tjek af om kunden har gyldigt kørekort, antal klip og eventuelle tid-

ligere frakendelser

Adgang til tjek af Skattemappen og Motordelen, for at se hvilke biler kunden har nu og tidligere

har haft, og samtidig bedre mulighed for at kunne foretage en vurdering af kundens økonomi-

ske forhold.

Såfremt der gives adgang til disse oplysninger for bilforhandlere, leasingselskaber mv., så stiger

chancen for at spotte en potentiel vanvidsbilist på forhånd. I den forbindelse kan der i en senere

konfiskationssag lægges vægt på, hvorvidt bilforhandleren, leasingselskabet mv., faktisk har fore-

taget disse tjek. Det er klart at hvis en professionel aktør bevidst undlader at bruge de værktøjer,

som ellers ville kunne bruges for at forebygge vanvidsbilistens adgang til køretøjer, så vil der være

noget at bebrejde pågældende tredjemand, og den pågældende vil da kunne risikere at få køretøjet

konfiskeret. En sådan retstilstand vil være på linje med afgørelserne i EU-Domstolens dom af

14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], og de øvrige afgørelser fra EU-Domstolen og den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol henvist til i dette indlæg og Foreningen for Mindre Leasing-

selskabers indlæg af 10.2.2021 til Transportudvalget.

Foreningen for Mindre Leasingselskabers indlæg af 10.2.2021 vedr. L 127 vedrører lovforslagets §

1, nr. 13 sidste afsnit om konfiskation og det betænkelige i 2 forhold:

Den med lovforslaget foreslåede omvendte bevisbyrde, der pålægger godtroende tredje-

mand at dokumentere, at konfiskation hos denne vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt; en

evis yrderegel i strid ed de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio og EU’s Char-

ter for Grundlæggende Rettigheder

Lovforslagets ekspropriative karakter, jf. grundlovens § 73 og den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention tillægsprotokol 1.

ii)

Transportministeren har besvaret Foreningen for Mindre Leasingselskabers indlæg således, at for-

holdet mellem den Europæiske Menneskerettighedskonvention og lovforslaget er belyst i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger og at den Europæiske Menneskerettighedskonvention i øvrigt ikke

finder anvendelse, da der ikke er tale om

”e straf i forhold til ejere ”.

I lovforslagets almindelige

bemærkninger (pkt. 3) er bl.a. anført

–

som også anført af Foreningen for Mindre Leasingselskabers

henvendelse af 10.2.2021

–

at konfiskation med et pønalt element generelt ikke er omfattet af

afståelsesbegrebet og dermed af grundlovens § 73.

Transportministeren har således den holdning, at der ikke er tale om en

”straf

i forhold til ejeren”

(altså et pønalt element), hvorfor den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke

–

efter

Transportministerens opfattelse

–

finder anvendelse, men har samtidig den holdning, at konfiska-

tionen ikke er omfattet af grundloven § 73, fordi den har et pønalt (altså straffende) element. For-

eningen for Mindre Leasingselskaber må således forstå Transportministerens svar således, at der

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

’ikke

er tale om en straf, men en straf’. Standpunktet er dybt ulogisk, og det burde være åbenbart,

at Transportministeren ikke på en og samme tid kan have ret i begge påstande.

Særligt om ekspropriation

Som nævnt ovenfor besvarer Transportministeren Foreningen for Mindre Leasingselskabers indlæg

vedr. lovforslagets ekspropriative karakter således, at konfiskation med et pønalt element generelt

ikke er omfattet af afståelsesbegrebet og dermed af grundlovens § 73. Dette er også beskrevet i

lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.

Transportministeren eller Lovforslagets almindelige bemærkninger forholder sig dog ikke til det fak-

tum, at konfiskationen som omfattet af lovforslaget netop kan ske hos bl.a. godtroende tredje-

mænd, hvor der notorisk intet er at bebrejde den pågældende tredjemand. Der er således udtryk-

keligt intet pønalt element i den situation forbundet med konfiskationen i medfør af lovforslaget.

Dermed er det ikke muligt at anvende den statsretlige undtagelse for ekspropriation vedrørende

konfiskation med pønalt formål, jf. også Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002,

s. 195, jf. sml. Ross, Dansk Statsforfatningsret, 1966, s. 655. Statsretligt bliver der dermed tale om

ekspropriation.

Hverken Lovforslagets almindelige bestemmelser eller Transportministerens svar på spørgsmål 22

af 17.2.2021 forholder sig til situationen, hvor konfiskationen sker overfor godtroende tredjemand

uden et pønalt element, og dermed udenfor den statsretlige undtagelse til ekspropriationsreglerne.

Det er dermed fortsat Foreningen for Mindre Leasingselskabers opfattelse, at lovforslaget bestem-

melser om konfiskation hos godtroende tredjemand

–

uden pønalt element

–

er af ekspropriativ

karakter, og at lovforslaget som absolut minimum bør forholde sig indgående til dette alvorlige

spørgsmål og ikke blot

–

som angivet i høringssvaret

–

angive at

”[lovforslaget]

på den baggrund

[ikke] indeholder

[…] e ær ere redegørelse for lo forslagets forhold til gru dlo e s § 73”.

Som

bekendt indebærer ekspropriation samtidig ydelse af fuld erstatning fra staten til den godtroende

tredjemand, jf. i øvrigt Generaladvokat Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse i sag C-393/19, præ-

mis 77

Det følger endvidere af Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8] at lovgiver

er nødt til at forholde sig til dette spørgsmål, jf. endvidere afsnit 1.11. i nærværende notat.

Særligt om omvendt bevisbyrde

Transportministeren har på intet tidspunkt

–

hverken i sit svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021 eller

på anden måde

–

forholdt sig til det af Foreningen for Mindre Leasingselskaber anførte om omvendt

bevisbyrde, og at denne omvendte bevisbyrde strider med den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Henvisningen til forholdet mellem lovforslaget og den Europæiske Menneskerettighedskonvention

i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrører ikke den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 6 og brugen af omvendt bevisbyrde, men vedrører derimod alene tillægsprotokol

1 om afståelse af fast ejendom.

Transportministeren besvarer dermed slet ikke Foreningen for Mindre Leasingselskabers henven-

delse vedrørende den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og brugen af omvendt

bevisbyrde.

Transportministeren nævner dog, at konfiskation som led i en straffesag mod tredjemand angiveligt

slet ikke er omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og at konfiska-

tion hos godtroende tredjemænd ikke behøver leve op til de retssikkerhedsgarantier, der gælder

for tiltalte og sigtede. Konsekvensen af dette standpunkt er, at en ikke-tiltalt, ikke-sigtet

godtroende

tredjemand skal have dårligere retssikkerhed end den, der er tiltalt eller sigtet for vanvidskørsel.

Foreningen for Mindre Leasingselskaber gør opmærksom på, at konfiskation hos andre end en tiltalt

eller sigtet flere gange er blevet vurderet som en krænkelse af den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 6 og 7, jf. f.eks. ved dom i

Sud Fondi Srl v. Italy (App. 75909/01), 20.1.2009,

Varvara v. Italy, (App. 17475/09), 29.10.2013

G.I.E.M. S.R.L. and others v. Italy, (App.

1828/06), 28.6.2018.

Særligt om

G.I.E.M.

bemærkes det, at lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 anvender

G.I.E.M.

som argument for, at konfiskation kan tillades i visse omstændigheder efter tillægsprotokol

1. Lovforslagets almindelige bemærkninger nævner dog ikke at den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol i netop

G.I.E.M.

fastslår, at konfiskation er en strafferetlig sanktion, jf. særligt dom-

mens præmisser 218 og 222-226 og 233. Altså netop det, Transportministeren påstår ikke er tilfæl-

det i sit svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår desuden i dommen i

G.I.E.M.-

at der ikke er

tale om en krænkelse af konventionen,

når konfiskation sker hos den tiltalte.

Derimod er der tale

om en krænkelse af konventionen overfor de ikke-tiltalte tredjemænd.

Transportministeren baserer sit svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021 på en henvisning til Jon Fridrik

Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

–

for praktikere (5. udgave, 2020), side

540 og 818. Heroverfor skal anføres, at det der i af Jon Fridrik Kjølbro er anført vedrørende tredje-

mandskonfiskation ikke er korrekt.

For så vidt angår Jon Fridrik Kjølbros betragtninger på s. 540, henvises der her alene til domme fra

hhv. 1986 og 2001. Skriftstedet på s. 540 nævner ikke de tidsmæssigt efterfølgende domme (fra

2009, 2013 og 2018), der alle vedrører hvorvidt konfiskation hos en ikke-tiltalt kan betragtes som

en straf (og dermed være omfattet af konventionens beskyttelsesområde). Disse efterfølgende

domme (Sud

Fondi Srl v. Italy, Varvara v. Italy, G.I.E.M. S.R.L. and others v. Italy),

bekræfter, at

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

konfiskation hos en ikke-tiltalt er en straf i konventionens forstand, og at de pågældende tredje-

mænds ejendom er beskyttet af konventionen.

For så vidt angår forfatterens betragtninger på s. 818

fre går det af, at ”konfiskation

vil ikke udgøre

en straf i forhold til ejeren, hvis der er tale om konfiskation som led i en straffesag mod tredjemand.”

Til dette udsagn henvises der som reference bl.a. til den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

dom i sagen

Silickiene v. Lithuania,

hvor en kvinde fik konfiskeret udbytte fra omfattende smugler-

aktiviteter udført af kvindens (på domstidspunktet afdøde) mand. Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol foretog en grundig analyse af artikel 6 og anvendelsesområdet herfor, og konsta-

terede, at

”perso s hose property is o fis ated should e for ally gra ted the status of parties

to the pro eedi gs i

hi h the o fis atio is ordered”,

og konstaterer videre, at konfiskationen

vedrørte udbyttet fra de kriminelle aktiviteter udført af kvindens mand.

Derudover henviser forfatteren til, at det i

G.I.E.M.

”fa dtes ikke at udgøre e kræ kelse,

at et in-

di id fik ko fiskeret eje do […]”.

Dette er ikke en korrekt gengivelse af

G.I.E.M.

Det fremgår ud-

trykkeligt af

G.I.E.M.,

at det var en krænkelse, at en ikke-tiltalt tredjemand fik konfiskeret sin ejen-

dom. Det var derimod ikke en krænkelse, at den tiltalte (gerningsmand) fik konfiskeret sin ejendom,

jf. dommens resultat, indsat herunder:

FOR THESE REASONS, THE COURT

[…]

4. Holds, by fifteen votes to two, that

there has been a violation

of Article 7 of the Convention in respect of all the

applicant companies

[de ikke-tiltalte tredjemænd];

5. Holds, by ten votes to seven, that

there has been no violation

of Article 7 of the Convention in respect of Mr Gironda

[den tiltalte gerningsmand];

6. Holds, unanimously, that

there has been a violation

of Article 1 of Protocol No. 1 to the Convention in respect of all

the applicants;

[både de ikke-tiltalte tredjemænd og den tiltalte gerningsmand]

7. Holds, by fifteen votes to two, that

there is no need to decide

whether there has been a violation of Article 6 § 1 of

the Convention in respect of the company G.I.E.M. S.r.l., or of Article 13 in respect of the companies G.I.E.M. S.r.l. and

Falgest S.r.l.;

[alle ikke-tiltalte tredjemænd]

8. Holds, by sixteen votes to one, that

there has been a violation

of Article 6 § 2 of the Convention in respect of Mr

Giro da;”

[den tiltalte gerningsmand]

Det bemærkes, at de af Transportministeren citerede afsnit ingen relevante referencer indeholder

til konfiskation fra godtroende tredjemand

–

tværtimod er de af Transportministeren valgte afsnit

irrelevante og vedrører udbyttekonfiskation eller direkte fejlagtige gengivelser af den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols praksis, jf.

G.I.E.M.

umiddelbart ovenfor.

Foreningen for Mindre Leasingselskaber har i sit indlæg af 10.2.2021, s. 6, afsnit 3.20-3.28, henvist

til den Europæiske Menneskerettighedskonventions og EU-Domstolens praksis vedrørende om-

vendt bevisbyrde, hvortil der henvises, og det relevante i nærværende sammenhæng gentages her-

ved:

Ved en gennemgang af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen, kan det konklude-

res, at uskyldsfor od i ge i EU’s Charter artikel 4 , stk. , og de Europæiske Me eskerettighedsko ve tions

artikel

6, stk. 2, generelt ikke udelukker juridiske formodningsregler til etablering af ansvar i national ret,

så længe formod-

ningsreglerne ikke reelt fører til en omvendt objektiv bevisbyrde,

jf. Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Forenede Sager C-628/10 P og C-14/11 P

Alliance Oni International m.fl.

og den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols dom i sagen

Salabiaku v. France (App. 10519/83, 7. October 1988, Series A No 141-A, (1991) 13 EHRR 379

En konfiskation af ejerens køretøj, hvor anklagemyndigheden

ikke

først har bevist, at ejeren har været vidende om eller

burde have været vidende om, at føreren var tilbøjelig til at føre køretøjet på en måde, der ville medføre en realisering

af gerningsindholdet af de i § 113, stk. 2, 1. pkt. oplistede bestemmelser, hvor der anvendes omvendt bevisbyrde, vil

derfor være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, Jf.

Telfner v. Austria, Sala-

biaku v. France

Phillips v. United Kingdom.

Det bemærkes, at den nævnte retspraksis alle vedrører tiltalte. Tredjemandskonfiskation, der netop ikke vedrører en

tiltalt, er derfor underlagt endnu strengere kriterier for brugen af omvendt bevisbyrde, da der ved tredjemandskonfi-

skation er endnu mindre at bebrejde subjektet for konfiskationen (ejeren) end i en situation, hvor der sker konfiskation

hos tiltalte.

Endvidere er der i EU-Direktiv 2016/343/EU af 9. marts 2016 vedrørende uskyldsformodningen

fastsat minimumsreg-

ler for medlemsstaterne vedr. uskyldsformodningen.

Direktivet præciserer det nærmere indhold af princippet om

uskyldsformodningen for fysiske personer i sager af strafferetlig karakter herunder

at bevisbyrden påhviler anklage-

myndigheden,

jf. direktivets præambelbetragtning 22 og artikel 6. Direktivet gælder, jf. dets ordlyd kun fysiske perso-

ner og kun i sager af strafferetlig karakter.

EU-Domstolen har i Sag T-67/11

Martinair

[ECLI:EU:T:2015:984] fastslået, at principperne i den Europæiske Menneske-

rettighedsko ve tio også gælder for sa ktio er, der ”ikke er sa ktio er i strafferetlig forsta d”, hvis sa ktio er e

edfører ko sekve ser ”so utvivlso t er stre ge”, jf. do

e s præ is . Dette edfører, at ko ve tio e –

konventionens beskyttelsesomfang

– gælder for sager ude for det strafferetlige o råde, hvis ko sekve ser e ”utvivl-

so t er stre ge”. Det edfører l.a. at e trale retsstatspri ipper skal iagttages, f.eks. uskyldsfor od i ge , rette

til ikke at inkriminere sig selv, retten til en forsvarer, retten til effektiv domstolsprøvelse, med mere.

Da lovforslaget lægger op til konfiskation af biler hos ejere, der notorisk

ikke

har foretaget sig noget dadelværdigt,

endsige kriminelt ved at udlåne køretøjet til føreren, der senere begår en kriminel handling, må det konstateres, at

konsekvenserne af konfiskationssagen mod ejeren af bilen utvivlsomt er streng. Dette kan illustreres ved at Højesteret

i U.2010.1027H under henvisning til Menneskerettighedskommissionens udtalelse af 14.09.1978 i

Petersen mod Dan-

mark

frem til, at en parkeringsafgift pålagt af det offentlige (kommunale parkeringskontrollører) var en straf i den

Europæiske Me eskerettighedsko ve tio s artikel ’s forsta d.

Dette edfører, at ejere har sa

e rettigheder efter de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio og EU’s Char-

ter som en tiltalt ville have. Disse rettigheder er bl.a. fastslået i direktiv 2016/343/EU af 9. marts 2016 vedrørende

uskyldsformodningen, hvor det klart fremgår, at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Danmark deltager på grund af

retsforbeholdet ikke i det nævnte direktiv, men er dog part til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og

derfor bundet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2.

Subjektet for konfiskationssagen (ejeren) er således part i en retssag af strafferetlig karakter, og har dermed

samtlige

de rettigheder, der følger af EU’s Charter artikel 4 og de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio s artikel

, stk.

Den bevisbyrderegel, der følger af lovforslaget i sin nuværende udformning er således ikke i overensstemmelse med

hverke de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio s artikel , stk. eller EU’s Charter artikel 4 .

Herudover kan henvises til

Gogitidze and others v. Georgia (App. 36862/05), 12.5.2015,

hvor den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillod konfiskation hos ikke-tiltalte. Præmisserne for at til-

lade konfiskationen var, at anklagemyndigheden beviste, at betingelserne for konfiskation var op-

fyldt

–

der var således tale om ligefrem bevisbyrde, jf.

Gogitidze and others v. Georgia (App.

36862/05), 12.5.2015,

præmis 109-113.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Foreningen for Mindre Leasingselskaber fastholder således, at grundlæggende danske retsprincip-

per, dansk retspraksis og den Europæiske Menneskerettighedskonvention

– og EU’s Charter for

Grundlæggende Rettigheder

–

alle bekræfter, at lovforslagets regel om omvendt bevisbyrde er

stærkt problematisk, uhensigtsmæssigt og u

ødve digt for at op å ålet ed L

’s øvrige regler.

Særligt om Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8]

Foreningen for Mindre Leasingselskaber har noteret sig, at Transportministeren er opmærksom på

EU-Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8]. Foreningen for Mindre Lea-

singselskaber gør i forhold til L 127 særligt opmærksom på, at EU-Domstolen i sin dom udtrykkeligt

fastslår,

at EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder er til hi der for e atio al lovgiv i

g, der

gør det muligt at konfiskere et redskab, der er blevet anvendt til at begå alvorligt smugleri, når dette

tilhører en tredjemand i god tro, jf. dommens præmis 58.

Der kan således som udgangspunkt efter EU-retten ikke foretages konfiskation af et køretøj anvendt

til kriminalitet, hvis køretøjet tilhører en tredjemand i god tro. Dette gælder ifølge EU-Domstolen

selv i sager vedrørende alvorligt smugleri. Det er derfor Foreningen for Mindre Leasingselskabers

opfattelse og vurdering, at dette også gælder for vanvidsbilisme og lignende overtrædelser.

Transportministeren har overfor Transportudvalget i sit brev af 12.2.2021 anført, at det må forven-

tes, at dommen vil medføre justeringer, hvorefter det vil være op til

”ejere af et køretøj ka godt-

gøre, at han eller hun ikke vidste eller kunne vide, at køretøjet ville blive brugt til vanvidskørsel, så

il det ære uforholds æssigt i dgri e de at ko fiskere ile ”.

Tilsyneladende indebærer en kom-

e de æ dri g derfor fortsat ”o ve dt evis yrde”. So a ført ovenfor

i afsnit

. , er ”o ve dt

evis yrde” stærkt pro le atisk og so udga gspu kt ufore eligt ed de Europæiske Me e-

skerettighedsko ve tio s artikel og EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder artikel 4

Foreningen for Mindre Leasingselskaber gør opmærksom på, at problemet med lovforslagets brug

af omvendt bevisbyrde ikke er løst med en ændring som ovenfor beskrevet. Netop dommen fra den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i

Gogitidze and others v. Georgia (App. 36862/05),

12.5.2015,

har fastslået, at brugen af ligefrem bevisbyrde i sager om konfiskation hos tredjemand

medfører, at konventionen ikke er overtrådt. Den omvendte situation, nemlig brugen af omvendt

bevisbyrde, vil medføre, at konventionen er overtrådt, jf. også

Telfner v. Austria, Salabiaku v. France

Phillips v. United Kingdom.

Særligt om muligheden for erstatning:

L 127 henviser, i lovforslagets almindelige bemærkninger, at godtroende tredjemands retssikker-

hed er sikret ved, at pågældende godtroende tredjemand i tilfælde af konfiskation blot kan rette et

civilretligt erstatningskrav mod føreren af bilen (vanvidsbilisten). En sådan mulighed er, efter For-

eningen for Mindre Leasingselskabers vurdering imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre tredje-

mands retssikkerhed.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

For det første er

de e ulighed for ivilretligt erstat i gssøgs ål allerede diskvalifi eret so ’pla-

ster på såret’ ved ko fiskatio fra godtroe de tredje a d i EU-Domstolens

dom af 14.1.2021 i sag

C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], præmis 58 sammenholdt med Generaladvokat Sánchez-Bordonas for-

slag til afgørelse i sagen, præmis 77. Det hjælper således ikke på retssikkerhedsproblemerne i lov-

forslagets (L 127) konfiskationsregler, at den godtroende tredjemand kan anlægge erstatningssag

mod vanvidsbilisten.

For det andet er det erfaringen, at netop vanvidsbilister tilhører en kategori af personer, hvis

–

mange tilfælde

–

økonomiske situation og sociale status gør udsigten til effektiv betaling af erstat-

ning illusorisk.

Foreningen for Mindre Leasingselskaber foreslår derfor, at lovforslagets § 1, nr. 13 ændres således,

at der ikke kan ske konfiskation hos godtroende tredjemænd, jf. også EU-Domstolens dom af

14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], præmis 58, og at bevisbyrde reglen ændres fra det

nuværende forslags brug af omvendt bevisbyrde til strafferetsplejens sædvanlige og normale lige-

fremme bevisbyrderegel, hvor det er op til anklagemyndigheden

–

efter de sædvanlige strafferet-

lige bevisbyrderegler

–

at bevise, at ejeren af bilen

ikke

er en godtroende tredjemand, f.eks. ved at

bevise at en professionelt virkende tredjemand ikke har iagttaget eller anvendt de af Foreningen

for Mindre Leasingselskaber foreslåede værktøjer, jf. notatets pkt. 1.6:

Mulighed for og adgang til tjek af om kunden har gyldigt kørekort, antal klip og eventuelle tid-

ligere frakendelser

Adgang til tjek af Skattemappen og Motordelen, for at se hvilke biler kunden har nu og tidligere

har haft, samt bedre mulighed for at kunne foretage en vurdering af kundens økonomiske for-

hold.

Det er Foreningen for Mindre Leasingselskabers vurdering, at en sådan ændring af lovforslaget i

tilstrækkeligt omfang vil adressere de retssikkerhedsmæssige bekymringer ved lovforslaget, og

samtidig opfylde lovforslagets overordnede formål om at skærpe indsatsen mod vanvidsbilisme

markant og få fjernet vanvidsbilisternes adgang til bilerne.

Odense, d. 18.2.2021

For notat

Advokat Michael Clemmensen

Advokat Helene Arensbak Mørk

Advokat Jesper Kruse Markvart