L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 18
Offentligt

INDLÆG I FORTSÆTTELSE AF DEPUTATION FOR TRANSPORTUDVALGET 23.2.2021

Af 26.2.2021

Fra Carta A/S

Foreningen for Mindre Leasingselskaber

Focus Advokater P/S

Indledende bemærkninger

Nærværende indlæg sammenfatter, uddyber og motiverer Foreningen for Mindre Leasingselska-

bers

herefter ”Fore i ge ”

indlæg af henholdsvis 10.2.2021 og 18.2.2021 vedrørende lovforslag

nr. L 127 om ændring af færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel)

herefter ”L

” , sa t

Foreningens deputation for Transportudvalget d. 23.2.2021 vedrørende L 127.

I nærværende indlæg redegør Foreningen for:

ii)

begrundelsen for Foreningens ønske om deputation (afsnit 2)

–

side 3

de juridiske problemer og

udfordri ger ved de

om tredjemandskonfiskation (afsnit 3)

–

side 4

perspektiveri g af ko sekve ser e af L

–

side 8

uvære de udfor

i g af L

’s regler

iii)

’s regler o

tredje a dsko fiskatio

afsnit 4)

iv)

Foreningens forslag til løsningsmodeller, der sikrer

opfyldelse af L

Ændringsforslag til L 127 § 1, nr. 13 (afsnit 5)

–

side 9

Fordelene ved Foreningens ændringsforslag (afsnit 6)

–

side 10

’s for ål,

herunder

Foreningen understreger, at Foreningen helhjertet støtter initiativer og stramninger, der skal be-

kæmpe vanvidskørsel ved at få vanvidsbilister væk fra de danske veje. Det bør dog ske med de rette

effektive midler og med respekt for almindelige retssikkerhedsgarantier for tredjemand i god tro.

Foreningen håber, at udvekslingen af synspunkter om de retssikkerhedsmæssige problematiske

dele af L

ka føre til, at i ge godtroe de tredje a d e der ed ”Sorteper” og et stort øko-

nomisk tab, når indsatsen mod vanvidskørsel skærpes.

Sagsnr. 36344-0004 MC/ mt

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Det er Foreningens opfattelse, at både private borgere og professionelle, seriøse og fuldt ud lovly-

dige aktører i bilbranchen alle er enige i, at det er fornuftigt at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.

Samtidig er det fornuftigt at få besværliggjort og forhindret en vanvidsbilists mulighed for, at ved-

kommende skaffer sig adgang til køretøjer til brug for vanvidskørsel.

Det er også Foreningens opfattelse, at lovgivning rettet mod vanvidsbilisterne ikke skal ske på be-

kostning af seriøse, godtroende tredjemands retssikkerhed, og med en alvorlig indirekte sanktion i

form af konfiskation af tredjemands ejendom, når der ikke samtidig er noget at bebrejde den på-

gældende tredjemand.

Foreningen bemærker herom, at målet

ed L

’s regler o f.eks. via ko fiskatio at få ’køretø-

jer e brugt til va vidsbilis e væk fra veje ’, sagte s ka op ås ud fra gælde de regler og retsprak-

sis, også uden at tilsidesætte godtroende tredjemands retssikkerhed, og med respekt for grundlæg-

gende principper om ejendomsret.

Foreningen bemærker i den forbindelse, at efterfølgende konfiskation af godtroende tredjemands

ejendom når vanvidskørslen er sket ikke nødvendigvis stopper den enkelte vanvidsbilist. Tredje-

mandskonfiskation er således ikke et præventivt tiltag, men derimod et straffende tiltag; rettet mod

køretøjets ejer. Det er derfor Foreningens opfattelse, at konfiskation af godtroende tredjemands

ejendom ikke er et adækvat eller effektivt værktøj til at forhindre vanvidsbilisme. Der kan og bør

naturligvis ske konfiskation af køretøjer, der ejes af vanvidsbilisten.

Foreningen og øvrige seriøse, lovlydige aktører i autobranchen samarbejder meget gerne med myn-

dighederne om at forebygge og forhindre vanvidsbilisme. Lovgiver og regeringen bør derfor i højere

grad arbejde på at stille relevante, brugbare værktøjer til rådighed for bilforhandlere og leasingsel-

skaber. Foreningen foreslår bl.a. værktøjer i form af:

Mulighed for og adgang til tjek af om kunden har gyldigt kørekort, antal klip og eventuelle tid-

ligere frakendelser forud for, at et køretøj overlades til en bruger af køretøjet

Adgang til tjek af Skattemappen og Motordelen, for at se hvilke biler kunden har nu og tidligere

har haft, og samtidig bedre mulighed for at kunne foretage en vurdering af kundens økonomi-

ske forhold.

Såfremt der gives adgang til disse oplysninger for bilforhandlere, leasingselskaber mv., så stiger

chancen for at spotte en potentiel vanvidsbilist på forhånd. I den forbindelse kan der i en senere

konfiskationssag lægges vægt på, hvorvidt bilforhandleren, leasingselskabet mv., faktisk har fore-

taget disse tjek. Det er klart at hvis en professionel aktør bevidst undlader at bruge de værktøjer,

som ellers ville kunne bruges for at forebygge vanvidsbilistens adgang til køretøjer, så vil der være

noget at bebrejde pågældende tredjemand, og den pågældende vil da kunne risikere at få køretøjet

konfiskeret. En sådan retstilstand vil være på linje med afgørelserne i EU-Domstolens dom af

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], og de øvrige afgørelser fra EU-Domstolen og den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol henvist til i dette sammenfattende indlæg og Foreningens

tidligere indlæg af henholdsvis 10.2.2021 og 18.2.2021.

Baggrunden for Foreningens ønske om deputation

Foreningen har siden starten af debatten om tredjemandskonfiskation som en del af skærpelsen af

straffen for vanvidsbilisme, henvendt sig til udvalgte ministre med henblik på at blive hørt i forbin-

delse med fremtidige lovinitiativer. Foreningen har bl.a. sendt mailbrev af 14.2.2020 og 18.12.2020

til Justitsministeren, Transportministeren og Skatteministeren, hvori Foreningen adresserer en

række udfordringer for leasingselskaberne, hvis tiltagene i Regeringens 9 tiltag til bekæmpelse af

vanvidskørsel (Vanvidskørsel skal stoppes

–

9 tiltag for tryghed på de danske veje).

Foreningen fremhævede i brevene af 14.2.2020 og 18.12.2020 særligt følgende forhold:

Leasinggiver har ejendomsretten over bilen. Leasingtager (bilisten) er i medfør af leasingaftalen

forpligtet til at overholde alle offentlige og private love, forskrifter og instruktioner, der gælder

for benyttelse af bilen. Manglende overholdelse af sådanne love og forskrifter vil udgøre en

væsentlig misligholdelse af leasingaftalen, der i så fald kan bringes til ophør.

Det kan og skal ikke i tilfælde af kørsel, der berettiger til at fratage føreren bilen, risikomæssigt

lægges over på leasingselskabet, at en tilfældig leasingtager, der i øvrigt har orden i papirerne

og økonomien, vælger at benytte den leasede bil til vanvidskørsel. I langt de fleste tilfælde vil

det være umuligt for leasinggiver at gardere sig mod leasingtagers ulovlige anvendelse af bilen,

herunder til vanvidskørsel. Det savner logik og hjemmel

–

og vil være i strid med fundamentale

retsgrundsætninger

–

at lade et leasingselskab bære risikoen for en tredjemands ulovlige an-

vendelse af bilen.

Konfiskation af godtroende tredjemands bil rammer ikke nødvendigvis vanvidsbilisten, hvorfor

det er vanskeligt at se, at det skulle kunne have indflydelse på vedkommendes beslutning om

at udøve vanvidskørsel. Vanvidsbilisten skal naturligvis forhindres i at kunne køre videre for

næsen af politiet, hvilket kan sikres ved beslaglæggelse af køretøjet, men konfiskation og bort-

auktion af tredjemands bil har intet med bilisten at gøre og har således ingen mærkbare kon-

sekvenser for denne.

Foreningen er bekymret over, at de alvorlige konsekvenser af

’s regler o tredje a

dskonfi-

skation ikke bliver hørt eller givet tilstrækkelig opmærksomhed. Foreningen bemærker herom, at

alle høringssvar afgivet fra finanssektoren og autobranchen, jf. Transportministerens notat af

28.1.2021 udtrykker stærke bekymringer over reglerne om tredjemandskonfiskation.

Hverken Folketinget eller Foreningen kender omfanget af, hvor mange køretøjer der kan blive be-

rørt af de nye regler.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Regler om konfiskation hos tredjemand uden skyld eller viden er nyt i Danmark. Der findes p.t. ikke

regler i Danmark, der tillader konfiskation hos en godtroende tredjemand, hvor der ikke er tale om

udbyttekonfiskation, eller en strafferetlig sanktion overfor tredjemand.

Reglerne kan komme til at medføre en økonomisk byrde for både private almindelige mennesker

og professionelle, seriøse aktører i finansierings- og autobrancherne. Konfiskation af en privatejet

bil hos en godtroende tredjemand kan fuldstændig ødelægge vedkommendes privatøkonomi, mens

konfiskation hos godtroende leasingselskaber medfører tab af værdifulde aktiver uden udsigt til

kompensation eller erstatning fra vanvidsbilisten.

De juridiske problemer med L 127’s

regler o

De juridiske udfordri ger forbu det

to selvstændige dele:

ed L

tredje a dsko fiskatio

’s regler o

tredje a dsko fiskatio ka opdeles i

L 127 medfører en omvendte bevisbyrde, der pålægger godtroende tredjemand at doku-

mentere, at konfiskation hos denne vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt. En sådan bevis-

byrderegel er i strid med både den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grund-

læggende retssikkerhedsmæssige principper i

EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder

L 127 medfører konfiskation af godtroende tredjemands ejendom, og uden pønalt element

har sådan konfiskation karakter af ekspropriation af godtroende tredjemands ejendom i

strid med grundlovens § 73, medmindre der ydes fuld erstatning.

ii)

Disse to dele uddybes herunder:

Omvendt bevisbyrde

Foreningen har adresseret forholdet om omvendt bevisbyrde i sit indlæg af 10.2.2021, afsnit 3 og i

sit indlæg af 18.2.2021, afsnit 1.10 og 1.11, hvortil der henvises. Foreningens sysnpunkter kan sam-

menfattes således:

L 127 foreslår at indføre en bevisbyrderegel, der

påhviler bilens ejer at løfte bevisbyrden for, at

konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende overfor ejeren.

Ejeren pålægges således, at be-

vise, at ko fiskatio e ikke er lovlig. E såda bevisbyrderegel kaldes for ”o ve dt bevisbyrde”.

Det skal ses so e

odsæt i g til retsstate s sædva lige bevisbyrderegel o ”ligefrem

bevis-

byrde”, hvor det er a klage y dighede , der skal bevise, at

reglen skal finde anvendelse, og betin-

gelserne er opfyldt.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

I både EU’s Charter for Grundlæggende

Rettigheder artikel 48 (der har samme vægt som EU-

traktaterne, jf. Traktaten om Den Europæiske Union artikel 6) og den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention artikel 6 anerkendes princippet om, at enhver er uskyldig indtil hans eller hendes

skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Uskyldsformodningen medfører bl.a. at der ikke må generelt må anvendes bevisbyrderegler, der

medfører omvendt bevisbyrde, jf. Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i Forenede Sager C-

628/10 P og C-14/11 P

Alliance Oni International m.fl.

og den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols dom i sagen

Salabiaku v. France (App. 10519/83, 7. October 1988, Series A No 141-A, (1991)

13 EHRR 379.

Forbuddet mod at anvende generelle bevisbyrderegler gælder i alle sager af strafferetlig karakter.

Konfiskation hos andre end en tiltalt eller sigtet (altså tredjemandskonfiskation) er flere gange ble-

vet vurderet som en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 7

(se bl.a. dommene

Sud Fondi Srl v. Italy (App. 75909/01), 20.1.2009,

Varvara v. Italy, (App.

17475/09), 29.10.2013

G.I.E.M. S.R.L. and others v. Italy, (App. 1828/06), 28.6.2018.)

Særligt om

G.I.E.M.

bemærkes det, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår, at

tredjemandskonfiskation er en strafferetlig sanktion, jf. særligt dommens præmisser 218 og 222-

226 og 233. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår desuden i dommen at der ikke

er tale om en krænkelse af konventionen,

når konfiskation sker hos den tiltalte.

Derimod er der tale

om en krænkelse af konventionen overfor de ikke-tiltalte tredjemænd.

EU-Domstolen har desuden i Sag T-67/11

Martinair

[ECLI:EU:T:2015:984] fastslået, at principperne

i de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio også gælder for sa ktio er, der ”ikke er sa ktio-

er i strafferetlig forsta d”, hvis sa ktio er e edfører ko sekve ser ”so utvivlso t er stre ge”,

jf. dommens præmis 29. Dette medfører, at konventionen

–

og konventionens beskyttelsesomfang

– gælder for sager ude for det strafferetlige o råde, hvis ko sekve ser e ”utvivlso t er stre ge”.

Det medfører bl.a. at centrale retsstatsprincipper skal iagttages, f.eks. uskyldsformodningen, retten

til ikke at inkriminere sig selv, retten til en forsvarer, retten til effektiv domstolsprøvelse, med mere.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention finder anvendelse på sager vedrørende tredje-

a dsko fiskatio . Da EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder har sa

e a ve delseso -

råde so de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio , jf. EU’s Charter o Gru dlægge de

Rettigheder artikel , fi der EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder

tilsvarende anvendelse

på sager vedrørende tredjemandskonfiskation. Dette er endvidere bekræftet i EU-Domstolens dom

af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8].

Ved en gennemgang af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen,

ka det ko kluderes, at uskyldsfor od i ge i EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder artikel

48, stk. 1, og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, medfører, at der

ikke må anvendes omvendt bevisbyrde,

jf. Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i Forenede

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Sager C-628/10 P og C-14/11 P

Alliance Oni International m.fl.

og den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols dom i sagen

Salabiaku v. France (App. 10519/83, 7. October 1988, Series A No 141-

A, (1991) 13 EHRR 379.

EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder artikel , stk. , og de Europæiske Me eskeret-

tighedskonventions artikel 6, stk. 2

udelukker

således omvendt bevisbyrde i sager om tredjemands-

konfiskation.

Det vil således være en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonvention og princip-

per e i EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder,

at konfiskere en godtroende tredjemands

ejendom ved brug af omvendt bevisbyrde.

Ekspropriation:

Foreningen har påpeget i sit indlæg af 10.2.2021, afsnit 4 og i sit indlæg af 18.2.2021, afsnit 1.9, at

’s regler o tredje a dsko fiskatio ude sa tidig skyld hos tredje a d er ekspropriatio

jf. grundlovens § 73. Foreningen vil i nærværende afsnit sammenfatte disse bemærkninger.

Konfiskation af gerningsmandens ejendom samt udbyttekonfiskation har traditionelt været antaget

at falde uden for grundlovens ekspropriationsbegreb, jf. herom f.eks. Zahle, Menneskerettigheder

Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 204, Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, s. 730 og Ross,

Dansk Statsforfatningsret, 1980, s. 673-674.

Zahle skriver herom:

”Disse i dgreb

[konfiskation med pønalt formål]

sker i anledning af et strafbart

forhold, og den tilsigtede prævention ville miste mening, hvis de blev ledsaget af erstatning (til den

ansvarlige)”,

jf. Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 204. Dermed er den

manglende ekspropriative karakter begrundet i, at den ansvarlige (vanvidsbilisten) ikke skal have

erstatning for konfiskationen.

I den i lovforslaget omfattede situation, er der dog ikke tale om konfiskation hos den ansvarlige

–

men hos en

godtroende tredjemand

(leasingselskab, forhandler, nabo, mm.). Konfiskation, der ikke

har et pønalt formål, er

ikke

undtaget fra ekspropriationsreglerne, jf. Zahle, Menneskerettigheder

Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 195, jf. sml. Ross, Dansk Statsforfatningsret, 1966, s. 655 og 659.

Statsretligt bliver der dermed tale om ekspropriation, og konfiskation hos tredjemand skal dermed

iagttage ekspropriationsreglerne. Der skal i givet fald ydes fuld erstatning, jf. grundlovens § 73.

Hverken Lovforslagets almindelige bestemmelser eller Transportministerens svar på spørgsmål 22

af 17.2.2021 forholder sig til situationen, hvor konfiskationen sker overfor godtroende tredjemand

uden et pønalt element, og dermed falder udenfor den statsretlige undtagelse til ekspropriations-

reglerne.

I forhold til grundlovens § 73 er spørgsmålet, om der er tale om afståelse i konfiskationssituationen.

I den forfatningsretlige teori er der opstillet en række faktorer, der skal overvejes, herunder

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

ii)

iii)

iv)

indgrebets adressat,

indgrebets begrundelse

indgrebets intensitet

indgrebet vedrører aktuel eller fremtidig råden

I forhold til adressaten taler det for ekspropriation, at indgrebet rammer enkelte eller flere. I lov-

forslagets tilfælde rammer indgrebet den enkelte, konkrete, ejer af køretøjet.

I forhold til begrundelsen, taler det imod at karakterisere forholdet som afståelse, hvis

”ejeren

har

optrådt på e

åde, so

isbilliges og so derfor bør odvirkes fra retssyste ets side”,

jf. Zahle,

Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 195, jf. sml. Ross, Dansk Statsforfatningsret,

1966, s. 655. Samtidig taler det for at karakterisere forholdet som afståelse, at der ikke er noget at

bebrejde ejeren.

I forhold til intensiteten taler det imod ekspropriation, såfremt der er tale om et indgreb af begræn-

set intensitet. Modsætningsvist taler der for ekspropriation, såfremt der er tale om et intensivt

indgreb, jf. f.eks. Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 200.

Det er klart at konfiskation af et formuegode til en værdi af f.eks. 500.000 eller 1.000.000 overfor

en privatperson (f.eks. naboen) eller en leasingvirksomhed/bilforhandler er et intensivt indgreb.

I forhold til, om der er tale om en begrænsning af fremtidig eller aktuel råden over ejendommen

bemærkes, at konfiskationen først sker på

efter

en bilist har gjort sig skyldig i tilfælde af vanvidsbi-

lisme. Det er først på dette tidspunkt beslutningen om konfiskation træffes, og det er først på dette

tidspunkt, rådighedsbegrænsningen indtræder. Der er derfor tale om en begrænsning i ejerens på

konfiskationstidspunktet

aktuelle

råden over aktivet.

Således taler alle afståelseskriterier (adressat, begrundelse, intensitet, aktuel råden) for, at konfi-

skation hos en godtroende tredjemand er ekspropriation, og konfiskation kan således ikke ske uden

fuld erstatning, jf. grundlovens § 73.

Det er dermed Foreningens opfattelse, at lovforslagets bestemmelser om konfiskation hos godtro-

ende tredjemand

–

uden pønalt element

–

medfører ekspropriation, når der senere sker konfiska-

tion hos godtroende tredjemand.

Som bekendt indebærer ekspropriation samtidig ydelse af fuld erstatning fra staten til den godtro-

ende tredjemand, jf. grundlovens § 73, og i øvrigt Generaladvokat Sánchez-Bordonas forslag til af-

gørelse i sag C-393/19, præmis 77

vedrøre de EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Det følger endvidere af Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8] at lovgiver

er nødt til at forholde sig til dette spørgsmål, jf. endvidere afsnit 1.11. i nærværende notat.

Perspektiveri g af ko sekve ser e af L

7’s regler o

tredje a dsko

fiskation

’s regler o tredje a dsko fiskatio

hos godtroende tredjemand kan få vidtrækkende kon-

sekvenser i f.eks. følgende tilfælde:

Private familieforhold

Reglen om tredjemandskonfiskation vil ramme private personer, der i god tro udlåner deres køre-

tøj. F.eks. vil den mormor (måske folkepensionist) få sit køretøj konfiskeret, hvis barnebarnet, der

låner bilen mod al forventning kører 101 km/t i en 50 km/t zone. Det siger sig selv, at tab af et

køretøj til en værdi af f.eks. 150.000 kan være ødelæggende for mormorens økonomi.

Delebiler

Reglen om tredjemandskonfiskation vil ramme delebilsordninger, hvor et selskab, forening eller

private ejer biler til deling med andre, der ikke samtidig er ejere af køretøjet. Konfiskationsrisikoen

vil utvivlsomt virke hæmmende på udbredning af delebilsinitiativer, som ellers ville være til gavn

for miljøet, grøn omstilling, parkeringsforhold i storbyerne, mm.

Bilforhandlere

For bilforhandlerne er det et meget vigtigt salgsredskab, at kunderne kan prøvekøre bilerne inden

indgåelse af købsaftalen (demobiler). Demobiler er som udgangspunkt nyindregistrerede biler af

stor økonomisk værdi. Dette gælder også biler på prøveplader samt biler på konsignationslageraf-

taler (hvor bilen er ejet af importøren eller fabrikanten). Autobranchens udlån/leje af en erstat-

ningsbil til kunder, der i kort eller længere tid har deres egen bil på værksted rammes også af risi-

koen for tredjemandskonfiskation.

Leasingbranchen

Leasing er reelt leje af en bil i en længere periode. En leasingkontrakt har typisk en varighed på 1-4

år.

Når leasingtager leaser en bil, lejes bilen af et leasingselskab. Det betyder, at leasingselskabet

ejer bilen og har ejendomsretten, mens leasingtager får brugsretten over bilen. En leasingkontrakt

indebærer, at leasingtager betaler en ekstraordinær ydelse (førstegangsydelse) som et engangsbe-

løb ved indgåelse af aftalen. Derudover skal leasingtager betale månedlige leasingydelser i hele

leasingperioden.

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

Leasingselskaberne har ingen mulighed for at tegne forsikring mod konfiskation. Da leasingselska-

berne samtidig ikke har mulighed for at overvælte risikoen mod konfiskationen på potentielle van-

vidsbilister specifikt.

’s forslag o ko fiskatio hos godtroe de tredje a d vil derfor

betyde,

at leasingselskabet lider økonomisk tab ved konfiskation.

Biler stillet til rådighed for medarbejdere af arbejdsgiver

Rigtig mange almindelige danske lønmodtagere får i dag stillet bil til rådighed af arbejdsgiveren

(firmabil). Firmabiler bruges også privat, og arbejdsgiveren (der ejer bilen) har ingen mulighed for

at gardere sig mod medarbejderens vanvidskørsel.

Løsningsforslag, der kan sikre et formål om at få vanvidsbilisternes biler væk fra vejene

–

Æn-

dringsforslag til L 127 § 1, nr. 13.

Det er ikke nødvendigt at konfiskere køretøjer fra godtroende tredjemand med brug af en omvendt

bevisbyrde, for at nå målet om at få vanvidsbilisternes biler væk fra vejene.

Reglerne bør i stedet laves efter sædvanlige retsstatsprincipper, hvorefter det er anklagemyndig-

heden der skal bevise, at der er et forhold, der kan bebrejdes køretøjets ejer

–

hvad enten ejeren

er et leasingselskab, mormor, ven eller ejer af en bil, delebilsejer eller arbejdsgiver. Samtidig skal

anklagemyndigheden bevise, at konfiskationen er proportional med den bebrejdelse, der pålægges

ejeren. Det bemærkes, at bilen uproblematisk kan beslaglægges med henblik på bevissikring og

dermed fratages føreren umiddelbart, effektivt og sikkert

–

uden at krænke en godtroende tredje-

mand. Midlertidig beslaglæggelse er ikke det samme som konfiskation.

Reglerne bør derudover give de professionelle aktører nogle værktøjer til at forebygge eller forhin-

dre, at køretøjer udleveres til vanvidsbilister. I den forbindelse foreslår Foreningen, at der gives

professionelle aktører:

Mulighed for og adgang til tjek af om kunden har gyldigt kørekort, antal klip og eventuelle tid-

ligere frakendelser forud for, at et køretøj overlades til en bruger af køretøjet

Adgang til tjek af Skattemappen og Motordelen, for at se hvilke biler kunden har nu og tidligere

har haft, og samtidig bedre mulighed for at kunne foretage en vurdering af kundens økonomi-

ske forhold.

Foreningen kan i den forbindelse foreslå følgende formulering til ændring af L 127 § 1, nr. 13:

”

13.

§ 133 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves

kørekort, bortset fra lille knallert, har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkohol-

koncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkohol-

koncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. liter luft

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1,

nr. 4, 10 eller 11.

Stk. 3. I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, og føre-

ren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i stk. 2 nævnte overtrædelser, kan motor-

køretøjet beslaglægges med mulighed for efterfølgende konfiskation.

Stk. 4. Konfiskation i henhold til stk. 3, kan alene ske, hvis konfiskationen er proportio-

nel og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Der er tale om erhvervsdrivendes udlån eller leasing af motorkøretøjet til forbru-

ger eller erhvervsdrivende, og ejeren har ikke forinden indgåelse af aftale med

kunden eller føreren foretaget en vurdering af hvorvidt kunden eller føreren har

gyldigt kørekort, om kunden eller føreren har klip eller tidligere frakendelser, der

gør at ejeren ikke burde have stillet køretøjet til rådighed for kunden eller føreren,

b) Der er tale om erhvervsdrivendes udlån eller leasing af motorkøretøjet til forbru-

ger eller erhvervsdrivende, og ejeren har ikke ophævet aftalen med kunden senest

5 dage efter ejeren blev gjort bekendt med beslaglæggelsen af motorkøretøjet, jf.

stk. 3, jf. stk. 2

c) Der er tale om erhvervsdrivendes udlån eller leasing af motorkøretøjet til forbru-

ger eller erhvervsdrivende, og ejeren ikke på anfordring fra politiet afgiver erklæ-

ring på tro og love om, at ejeren efter ophævelsen, jf. stk. 4 b, vil afstå fra i en pe-

riode på [X år/måneder] vil overlade motorkøretøjer til eller indgå aftale om lån

eller leasing af motorkøretøjer, med hverken kunden eller føreren

d) Der er tale om erhvervsdrivendes udlån eller leasing af motorkøretøjet til forbru-

ger eller erhvervsdrivende, og ejeren vidste eller burde vide, at føreren ville be-

nytte køretøjet på en sådan måde, at føreren er skyldig i en eller flere af de i stk. 2

nævnte overtrædelser.

e) Der er tale om udlån af motorkøretøjet i privat øjemed, og ejeren vidste eller

burde vide, at føreren ville benytte køretøjet på en sådan måde, at føreren er

skyldig i en eller flere af de stk. 2 nævnte overtrædelser.«

Fordelene ved Foreningens ændringsforslag

Fordelene ved ovennævnte ændringsforslag er:

En sådan retstilstand vil være på linje med afgørelserne i EU-Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-

393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], og de øvrige afgørelser fra EU-Domstolen og den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol henvist til i dette indlæg og Foreningens indlæg af 10.2.2021 og 18.2.2021 til

Transportudvalget.

En konfiskation vil ikke have karakter af ekspropriation, da der reelt vil være et pønalt element i

forhold til ejeren af bilen, hvorfor grundlovens § 73 og beskyttelsen heri i så fald ikke finder anven-

delse, jf. Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 204, Andersen, Dansk Stats-

forfatningsret, 1954, s. 730 og Ross, Dansk Statsforfatningsret, 1980, s. 673-674.

Introduktionen af værktøjerne (adgang til kørekortregister og skattemappen, jf. pkt. 5.3. i nærvæ-

rende indlæg) til de professionelle aktører medfører, at man kommer på forkant med problemet

med vanvidsbilisme i stedet for på bagkant; det bliver med andre ord muligt at forhindre fremtidige

L 127 - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 26/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber

tilfælde i stedet for blot at slå hårdt (men skævt) ned på allerede skete tilfælde. Introduktionen af

værktøjerne medfører derfor i højere grad forebyggelse af tilfælde af vanvidsbilisme.

Det er Fore i ge s opfattelse, at de såkaldte ”grå” leasi gselskaber

og øvrige useriøse aktører, der

stiller køretøjer til rådighed for andre ikke vil være i stand til at opfylde eller have interesse i at

opfylde kriterierne i litra a

–

d i Foreningens ændringsforslag. Der vil derfor som udgangspunkt altid

kunne ske konfiskation hos disse aktører. Anklagemyndigheden vil bevismæssigt have en nem sag.

Odense, d. 26.2.2021

Advokat Michael Clemmensen

Advokat Helene Arensbak Mørk

Advokat Jesper Kruse Markvart