Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 14
Offentligt
2337907_0001.png
NOTAT II
Af 18.2.2021
Fra Carta A/S
Foreningen for Mindre Leasingselskaber
Focus Advokater P/S
1.
Bemærkninger til Transportministerens svar på spørgsmål nr. 22 til L 127
Forslag til ændring af
færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel) (bilag 10 til forslaget)
Transportministeren har d. 17.2.2021 besvaret spørgsmål nr. 22 til L 127
Forslag til ændring af
færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel), vedrørende Foreningen for Mindre Leasingsel-
skabers indlæg af 10.2.2021 til Transportudvalget.
Indledningsvist bemærkes, at Foreningen for Mindre Leasingselskabers håber, at udveksling af syns-
punkter om de retssikkerhedsmæssige problematiske dele af L 127 kan føre til, at ingen godtroende
tredje a d e der ed ”Sorteper” og et stort øko o isk ta
, når reglerne skærpes.
Både private, gode danske borgere, og professionelle, seriøse og fuldt ud lovlydige aktører i bilbran-
chen er enige i, at det er fornuftigt at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel. Der er også fornuft i at
få besværliggjort eller forhindret en vanvidsbilists mulighed for, at vedkommende skaffer sig køre-
tøjer til brug for vanvidskørsel.
Imidlertid må lovgivning herom ikke ske på bekostning af seriøse, godtroende tredjemands retssik-
kerhed, og med en alvorlig indirekte sanktion i form af konfiskation af tredjemands ejendom, når
der ikke samtidig er noget at bebrejde den pågældende tredjemand. Dette gælder i særdeleshed,
år ålet ed L
’s regler
om f.eks. via konfiskation at få
’køretøjerne
brugt til vanvidsbilisme
væk fra vejen’, sagtens kan opnås ud fra gældende regler og retspraksis, også uden at tilsidesætte
godtroende tredjemands retssikkerhed, og med respekt for grundlæggende principper om ejen-
domsret.
Foreningen for Mindre Leasingselskaber og øvrige seriøse, lovlydige aktører i autobranchen samar-
bejder meget gerne med myndighederne om at forebygge og forhindre vanvidsbilisme. Konfiska-
tion af godtroende tredjemands ejendom er imidlertid ikke et adækvat værktøj. Konfiskation af
godtroende tredjemands ejendom stopper ikke nødvendigvis den enkelte vanvidsbilist inden den
fatale gerning. Lovgiver og regeringen bør i højere grad arbejde på at stille relevante, brugbare
værktøjer til rådighed for bilforhandlere og leasingselskaber, f.eks. i form af:
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
Sagsnr. 36344-0004 MC/ mt
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0002.png
-
Mulighed for og adgang til tjek af om kunden har gyldigt kørekort, antal klip og eventuelle tid-
ligere frakendelser
Adgang til tjek af Skattemappen og Motordelen, for at se hvilke biler kunden har nu og tidligere
har haft, og samtidig bedre mulighed for at kunne foretage en vurdering af kundens økonomi-
ske forhold.
-
Såfremt der gives adgang til disse oplysninger for bilforhandlere, leasingselskaber mv., så stiger
chancen for at spotte en potentiel vanvidsbilist på forhånd. I den forbindelse kan der i en senere
konfiskationssag lægges vægt på, hvorvidt bilforhandleren, leasingselskabet mv., faktisk har fore-
taget disse tjek. Det er klart at hvis en professionel aktør bevidst undlader at bruge de værktøjer,
som ellers ville kunne bruges for at forebygge vanvidsbilistens adgang til køretøjer, så vil der være
noget at bebrejde pågældende tredjemand, og den pågældende vil da kunne risikere at få køretøjet
konfiskeret. En sådan retstilstand vil være på linje med afgørelserne i EU-Domstolens dom af
14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], og de øvrige afgørelser fra EU-Domstolen og den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstol henvist til i dette indlæg og Foreningen for Mindre Leasing-
selskabers indlæg af 10.2.2021 til Transportudvalget.
1.6.
Foreningen for Mindre Leasingselskabers indlæg af 10.2.2021 vedr. L 127 vedrører lovforslagets §
1, nr. 13 sidste afsnit om konfiskation og det betænkelige i 2 forhold:
i)
Den med lovforslaget foreslåede omvendte bevisbyrde, der pålægger godtroende tredje-
mand at dokumentere, at konfiskation hos denne vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt; en
evis yrderegel i strid ed de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio og EU’s Char-
ter for Grundlæggende Rettigheder
Lovforslagets ekspropriative karakter, jf. grundlovens § 73 og den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention tillægsprotokol 1.
ii)
1.7.
Transportministeren har besvaret Foreningen for Mindre Leasingselskabers indlæg således, at for-
holdet mellem den Europæiske Menneskerettighedskonvention og lovforslaget er belyst i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger og at den Europæiske Menneskerettighedskonvention i øvrigt ikke
finder anvendelse, da der ikke er tale om
”e straf i forhold til ejere ”.
I lovforslagets almindelige
bemærkninger (pkt. 3) er bl.a. anført
som også anført af Foreningen for Mindre Leasingselskabers
henvendelse af 10.2.2021
at konfiskation med et pønalt element generelt ikke er omfattet af
afståelsesbegrebet og dermed af grundlovens § 73.
Transportministeren har således den holdning, at der ikke er tale om en
”straf
i forhold til ejeren”
(altså et pønalt element), hvorfor den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke
efter
Transportministerens opfattelse
finder anvendelse, men har samtidig den holdning, at konfiska-
tionen ikke er omfattet af grundloven § 73, fordi den har et pønalt (altså straffende) element. For-
eningen for Mindre Leasingselskaber må således forstå Transportministerens svar således, at der
1.8.
2
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0003.png
’ikke
er tale om en straf, men en straf’. Standpunktet er dybt ulogisk, og det burde være åbenbart,
at Transportministeren ikke på en og samme tid kan have ret i begge påstande.
1.9.
1.9.1.
Særligt om ekspropriation
Som nævnt ovenfor besvarer Transportministeren Foreningen for Mindre Leasingselskabers indlæg
vedr. lovforslagets ekspropriative karakter således, at konfiskation med et pønalt element generelt
ikke er omfattet af afståelsesbegrebet og dermed af grundlovens § 73. Dette er også beskrevet i
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.
Transportministeren eller Lovforslagets almindelige bemærkninger forholder sig dog ikke til det fak-
tum, at konfiskationen som omfattet af lovforslaget netop kan ske hos bl.a. godtroende tredje-
mænd, hvor der notorisk intet er at bebrejde den pågældende tredjemand. Der er således udtryk-
keligt intet pønalt element i den situation forbundet med konfiskationen i medfør af lovforslaget.
Dermed er det ikke muligt at anvende den statsretlige undtagelse for ekspropriation vedrørende
konfiskation med pønalt formål, jf. også Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002,
s. 195, jf. sml. Ross, Dansk Statsforfatningsret, 1966, s. 655. Statsretligt bliver der dermed tale om
ekspropriation.
Hverken Lovforslagets almindelige bestemmelser eller Transportministerens svar på spørgsmål 22
af 17.2.2021 forholder sig til situationen, hvor konfiskationen sker overfor godtroende tredjemand
uden et pønalt element, og dermed udenfor den statsretlige undtagelse til ekspropriationsreglerne.
Det er dermed fortsat Foreningen for Mindre Leasingselskabers opfattelse, at lovforslaget bestem-
melser om konfiskation hos godtroende tredjemand
uden pønalt element
er af ekspropriativ
karakter, og at lovforslaget som absolut minimum bør forholde sig indgående til dette alvorlige
spørgsmål og ikke blot
som angivet i høringssvaret
angive at
”[lovforslaget]
på den baggrund
[ikke] indeholder
[…] e ær ere redegørelse for lo forslagets forhold til gru dlo e s § 73”.
Som
bekendt indebærer ekspropriation samtidig ydelse af fuld erstatning fra staten til den godtroende
tredjemand, jf. i øvrigt Generaladvokat Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse i sag C-393/19, præ-
mis 77
Det følger endvidere af Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8] at lovgiver
er nødt til at forholde sig til dette spørgsmål, jf. endvidere afsnit 1.11. i nærværende notat.
Særligt om omvendt bevisbyrde
Transportministeren har på intet tidspunkt
hverken i sit svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021 eller
på anden måde
forholdt sig til det af Foreningen for Mindre Leasingselskaber anførte om omvendt
bevisbyrde, og at denne omvendte bevisbyrde strider med den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention.
1.9.2.
1.9.3.
1.9.4.
1.9.5.
1.10.
1.10.1.
3
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0004.png
1.10.2.
Henvisningen til forholdet mellem lovforslaget og den Europæiske Menneskerettighedskonvention
i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrører ikke den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 6 og brugen af omvendt bevisbyrde, men vedrører derimod alene tillægsprotokol
1 om afståelse af fast ejendom.
Transportministeren besvarer dermed slet ikke Foreningen for Mindre Leasingselskabers henven-
delse vedrørende den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og brugen af omvendt
bevisbyrde.
Transportministeren nævner dog, at konfiskation som led i en straffesag mod tredjemand angiveligt
slet ikke er omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og at konfiska-
tion hos godtroende tredjemænd ikke behøver leve op til de retssikkerhedsgarantier, der gælder
for tiltalte og sigtede. Konsekvensen af dette standpunkt er, at en ikke-tiltalt, ikke-sigtet
godtroende
tredjemand skal have dårligere retssikkerhed end den, der er tiltalt eller sigtet for vanvidskørsel.
Foreningen for Mindre Leasingselskaber gør opmærksom på, at konfiskation hos andre end en tiltalt
eller sigtet flere gange er blevet vurderet som en krænkelse af den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 6 og 7, jf. f.eks. ved dom i
Sud Fondi Srl v. Italy (App. 75909/01), 20.1.2009,
og
Varvara v. Italy, (App. 17475/09), 29.10.2013
og
G.I.E.M. S.R.L. and others v. Italy, (App.
1828/06), 28.6.2018.
Særligt om
G.I.E.M.
bemærkes det, at lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 anvender
G.I.E.M.
som argument for, at konfiskation kan tillades i visse omstændigheder efter tillægsprotokol
1. Lovforslagets almindelige bemærkninger nævner dog ikke at den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol i netop
G.I.E.M.
fastslår, at konfiskation er en strafferetlig sanktion, jf. særligt dom-
mens præmisser 218 og 222-226 og 233. Altså netop det, Transportministeren påstår ikke er tilfæl-
det i sit svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår desuden i dommen i
G.I.E.M.-
at der ikke er
tale om en krænkelse af konventionen,
når konfiskation sker hos den tiltalte.
Derimod er der tale
om en krænkelse af konventionen overfor de ikke-tiltalte tredjemænd.
Transportministeren baserer sit svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021 på en henvisning til Jon Fridrik
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere (5. udgave, 2020), side
540 og 818. Heroverfor skal anføres, at det der i af Jon Fridrik Kjølbro er anført vedrørende tredje-
mandskonfiskation ikke er korrekt.
For så vidt angår Jon Fridrik Kjølbros betragtninger på s. 540, henvises der her alene til domme fra
hhv. 1986 og 2001. Skriftstedet på s. 540 nævner ikke de tidsmæssigt efterfølgende domme (fra
2009, 2013 og 2018), der alle vedrører hvorvidt konfiskation hos en ikke-tiltalt kan betragtes som
en straf (og dermed være omfattet af konventionens beskyttelsesområde). Disse efterfølgende
domme (Sud
Fondi Srl v. Italy, Varvara v. Italy, G.I.E.M. S.R.L. and others v. Italy),
bekræfter, at
1.10.3.
1.10.4.
1.10.5.
1.10.6.
1.10.7.
1.10.8.
4
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0005.png
konfiskation hos en ikke-tiltalt er en straf i konventionens forstand, og at de pågældende tredje-
mænds ejendom er beskyttet af konventionen.
For så vidt angår forfatterens betragtninger på s. 818
fre går det af, at ”konfiskation
vil ikke udgøre
en straf i forhold til ejeren, hvis der er tale om konfiskation som led i en straffesag mod tredjemand.”
Til dette udsagn henvises der som reference bl.a. til den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
dom i sagen
Silickiene v. Lithuania,
hvor en kvinde fik konfiskeret udbytte fra omfattende smugler-
aktiviteter udført af kvindens (på domstidspunktet afdøde) mand. Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol foretog en grundig analyse af artikel 6 og anvendelsesområdet herfor, og konsta-
terede, at
”perso s hose property is o fis ated should e for ally gra ted the status of parties
to the pro eedi gs i
hi h the o fis atio is ordered”,
og konstaterer videre, at konfiskationen
vedrørte udbyttet fra de kriminelle aktiviteter udført af kvindens mand.
Derudover henviser forfatteren til, at det i
G.I.E.M.
”fa dtes ikke at udgøre e kræ kelse,
at et in-
di id fik ko fiskeret eje do […]”.
Dette er ikke en korrekt gengivelse af
G.I.E.M.
Det fremgår ud-
trykkeligt af
G.I.E.M.,
at det var en krænkelse, at en ikke-tiltalt tredjemand fik konfiskeret sin ejen-
dom. Det var derimod ikke en krænkelse, at den tiltalte (gerningsmand) fik konfiskeret sin ejendom,
jf. dommens resultat, indsat herunder:
FOR THESE REASONS, THE COURT
[…]
4. Holds, by fifteen votes to two, that
there has been a violation
of Article 7 of the Convention in respect of all the
applicant companies
[de ikke-tiltalte tredjemænd];
5. Holds, by ten votes to seven, that
there has been no violation
of Article 7 of the Convention in respect of Mr Gironda
[den tiltalte gerningsmand];
6. Holds, unanimously, that
there has been a violation
of Article 1 of Protocol No. 1 to the Convention in respect of all
the applicants;
[både de ikke-tiltalte tredjemænd og den tiltalte gerningsmand]
7. Holds, by fifteen votes to two, that
there is no need to decide
whether there has been a violation of Article 6 § 1 of
the Convention in respect of the company G.I.E.M. S.r.l., or of Article 13 in respect of the companies G.I.E.M. S.r.l. and
Falgest S.r.l.;
[alle ikke-tiltalte tredjemænd]
8. Holds, by sixteen votes to one, that
there has been a violation
of Article 6 § 2 of the Convention in respect of Mr
Giro da;”
[den tiltalte gerningsmand]
Det bemærkes, at de af Transportministeren citerede afsnit ingen relevante referencer indeholder
til konfiskation fra godtroende tredjemand
tværtimod er de af Transportministeren valgte afsnit
irrelevante og vedrører udbyttekonfiskation eller direkte fejlagtige gengivelser af den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis, jf.
G.I.E.M.
umiddelbart ovenfor.
Foreningen for Mindre Leasingselskaber har i sit indlæg af 10.2.2021, s. 6, afsnit 3.20-3.28, henvist
til den Europæiske Menneskerettighedskonventions og EU-Domstolens praksis vedrørende om-
vendt bevisbyrde, hvortil der henvises, og det relevante i nærværende sammenhæng gentages her-
ved:
Ved en gennemgang af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen, kan det konklude-
res, at uskyldsfor od i ge i EU’s Charter artikel 4 , stk. , og de Europæiske Me eskerettighedsko ve tions
artikel
6, stk. 2, generelt ikke udelukker juridiske formodningsregler til etablering af ansvar i national ret,
så længe formod-
ningsreglerne ikke reelt fører til en omvendt objektiv bevisbyrde,
jf. Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i
5
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0006.png
Forenede Sager C-628/10 P og C-14/11 P
Alliance Oni International m.fl.
og den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols dom i sagen
Salabiaku v. France (App. 10519/83, 7. October 1988, Series A No 141-A, (1991) 13 EHRR 379
En konfiskation af ejerens køretøj, hvor anklagemyndigheden
ikke
først har bevist, at ejeren har været vidende om eller
burde have været vidende om, at føreren var tilbøjelig til at føre køretøjet på en måde, der ville medføre en realisering
af gerningsindholdet af de i § 113, stk. 2, 1. pkt. oplistede bestemmelser, hvor der anvendes omvendt bevisbyrde, vil
derfor være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, Jf.
Telfner v. Austria, Sala-
biaku v. France
og
Phillips v. United Kingdom.
Det bemærkes, at den nævnte retspraksis alle vedrører tiltalte. Tredjemandskonfiskation, der netop ikke vedrører en
tiltalt, er derfor underlagt endnu strengere kriterier for brugen af omvendt bevisbyrde, da der ved tredjemandskonfi-
skation er endnu mindre at bebrejde subjektet for konfiskationen (ejeren) end i en situation, hvor der sker konfiskation
hos tiltalte.
Endvidere er der i EU-Direktiv 2016/343/EU af 9. marts 2016 vedrørende uskyldsformodningen
fastsat minimumsreg-
ler for medlemsstaterne vedr. uskyldsformodningen.
Direktivet præciserer det nærmere indhold af princippet om
uskyldsformodningen for fysiske personer i sager af strafferetlig karakter herunder
at bevisbyrden påhviler anklage-
myndigheden,
jf. direktivets præambelbetragtning 22 og artikel 6. Direktivet gælder, jf. dets ordlyd kun fysiske perso-
ner og kun i sager af strafferetlig karakter.
EU-Domstolen har i Sag T-67/11
Martinair
[ECLI:EU:T:2015:984] fastslået, at principperne i den Europæiske Menneske-
rettighedsko ve tio også gælder for sa ktio er, der ”ikke er sa ktio er i strafferetlig forsta d”, hvis sa ktio er e
edfører ko sekve ser ”so utvivlso t er stre ge”, jf. do
e s præ is . Dette edfører, at ko ve tio e –
og
konventionens beskyttelsesomfang
– gælder for sager ude for det strafferetlige o råde, hvis ko sekve ser e ”utvivl-
so t er stre ge”. Det edfører l.a. at e trale retsstatspri ipper skal iagttages, f.eks. uskyldsfor od i ge , rette
til ikke at inkriminere sig selv, retten til en forsvarer, retten til effektiv domstolsprøvelse, med mere.
Da lovforslaget lægger op til konfiskation af biler hos ejere, der notorisk
ikke
har foretaget sig noget dadelværdigt,
endsige kriminelt ved at udlåne køretøjet til føreren, der senere begår en kriminel handling, må det konstateres, at
konsekvenserne af konfiskationssagen mod ejeren af bilen utvivlsomt er streng. Dette kan illustreres ved at Højesteret
i U.2010.1027H under henvisning til Menneskerettighedskommissionens udtalelse af 14.09.1978 i
Petersen mod Dan-
mark
frem til, at en parkeringsafgift pålagt af det offentlige (kommunale parkeringskontrollører) var en straf i den
Europæiske Me eskerettighedsko ve tio s artikel ’s forsta d.
Dette edfører, at ejere har sa
e rettigheder efter de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio og EU’s Char-
ter som en tiltalt ville have. Disse rettigheder er bl.a. fastslået i direktiv 2016/343/EU af 9. marts 2016 vedrørende
uskyldsformodningen, hvor det klart fremgår, at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Danmark deltager på grund af
retsforbeholdet ikke i det nævnte direktiv, men er dog part til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og
derfor bundet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2.
Subjektet for konfiskationssagen (ejeren) er således part i en retssag af strafferetlig karakter, og har dermed
samtlige
de rettigheder, der følger af EU’s Charter artikel 4 og de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio s artikel
, stk.
2.
Den bevisbyrderegel, der følger af lovforslaget i sin nuværende udformning er således ikke i overensstemmelse med
hverke de Europæiske Me eskerettighedsko ve tio s artikel , stk. eller EU’s Charter artikel 4 .
1.10.9.
Herudover kan henvises til
Gogitidze and others v. Georgia (App. 36862/05), 12.5.2015,
hvor den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillod konfiskation hos ikke-tiltalte. Præmisserne for at til-
lade konfiskationen var, at anklagemyndigheden beviste, at betingelserne for konfiskation var op-
fyldt
der var således tale om ligefrem bevisbyrde, jf.
Gogitidze and others v. Georgia (App.
36862/05), 12.5.2015,
præmis 109-113.
6
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0007.png
1.10.10. Foreningen for Mindre Leasingselskaber fastholder således, at grundlæggende danske retsprincip-
per, dansk retspraksis og den Europæiske Menneskerettighedskonvention
– og EU’s Charter for
Grundlæggende Rettigheder
alle bekræfter, at lovforslagets regel om omvendt bevisbyrde er
stærkt problematisk, uhensigtsmæssigt og u
ødve digt for at op å ålet ed L
’s øvrige regler.
1.11.
1.11.1.
Særligt om Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8]
Foreningen for Mindre Leasingselskaber har noteret sig, at Transportministeren er opmærksom på
EU-Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8]. Foreningen for Mindre Lea-
singselskaber gør i forhold til L 127 særligt opmærksom på, at EU-Domstolen i sin dom udtrykkeligt
fastslår,
at EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder er til hi der for e atio al lovgiv i
g, der
gør det muligt at konfiskere et redskab, der er blevet anvendt til at begå alvorligt smugleri, når dette
tilhører en tredjemand i god tro, jf. dommens præmis 58.
Der kan således som udgangspunkt efter EU-retten ikke foretages konfiskation af et køretøj anvendt
til kriminalitet, hvis køretøjet tilhører en tredjemand i god tro. Dette gælder ifølge EU-Domstolen
selv i sager vedrørende alvorligt smugleri. Det er derfor Foreningen for Mindre Leasingselskabers
opfattelse og vurdering, at dette også gælder for vanvidsbilisme og lignende overtrædelser.
Transportministeren har overfor Transportudvalget i sit brev af 12.2.2021 anført, at det må forven-
tes, at dommen vil medføre justeringer, hvorefter det vil være op til
”ejere af et køretøj ka godt-
gøre, at han eller hun ikke vidste eller kunne vide, at køretøjet ville blive brugt til vanvidskørsel, så
il det ære uforholds æssigt i dgri e de at ko fiskere ile ”.
Tilsyneladende indebærer en kom-
e de æ dri g derfor fortsat ”o ve dt evis yrde”. So a ført ovenfor
i afsnit
. , er ”o ve dt
evis yrde” stærkt pro le atisk og so udga gspu kt ufore eligt ed de Europæiske Me e-
skerettighedsko ve tio s artikel og EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder artikel 4
.
Foreningen for Mindre Leasingselskaber gør opmærksom på, at problemet med lovforslagets brug
af omvendt bevisbyrde ikke er løst med en ændring som ovenfor beskrevet. Netop dommen fra den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i
Gogitidze and others v. Georgia (App. 36862/05),
12.5.2015,
har fastslået, at brugen af ligefrem bevisbyrde i sager om konfiskation hos tredjemand
medfører, at konventionen ikke er overtrådt. Den omvendte situation, nemlig brugen af omvendt
bevisbyrde, vil medføre, at konventionen er overtrådt, jf. også
Telfner v. Austria, Salabiaku v. France
og
Phillips v. United Kingdom.
Særligt om muligheden for erstatning:
1.11.2.
1.11.3.
1.11.4.
1.11.5.
1.11.5.1. L 127 henviser, i lovforslagets almindelige bemærkninger, at godtroende tredjemands retssikker-
hed er sikret ved, at pågældende godtroende tredjemand i tilfælde af konfiskation blot kan rette et
civilretligt erstatningskrav mod føreren af bilen (vanvidsbilisten). En sådan mulighed er, efter For-
eningen for Mindre Leasingselskabers vurdering imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre tredje-
mands retssikkerhed.
7
L 127 - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 18/2-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen af Mindre Leasingselskaber
2337907_0008.png
1.11.5.2. For det første er
de e ulighed for ivilretligt erstat i gssøgs ål allerede diskvalifi eret so ’pla-
ster på såret’ ved ko fiskatio fra godtroe de tredje a d i EU-Domstolens
dom af 14.1.2021 i sag
C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], præmis 58 sammenholdt med Generaladvokat Sánchez-Bordonas for-
slag til afgørelse i sagen, præmis 77. Det hjælper således ikke på retssikkerhedsproblemerne i lov-
forslagets (L 127) konfiskationsregler, at den godtroende tredjemand kan anlægge erstatningssag
mod vanvidsbilisten.
1.11.5.3. For det andet er det erfaringen, at netop vanvidsbilister tilhører en kategori af personer, hvis
i
mange tilfælde
økonomiske situation og sociale status gør udsigten til effektiv betaling af erstat-
ning illusorisk.
1.12.
Foreningen for Mindre Leasingselskaber foreslår derfor, at lovforslagets § 1, nr. 13 ændres således,
at der ikke kan ske konfiskation hos godtroende tredjemænd, jf. også EU-Domstolens dom af
14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8], præmis 58, og at bevisbyrde reglen ændres fra det
nuværende forslags brug af omvendt bevisbyrde til strafferetsplejens sædvanlige og normale lige-
fremme bevisbyrderegel, hvor det er op til anklagemyndigheden
efter de sædvanlige strafferet-
lige bevisbyrderegler
at bevise, at ejeren af bilen
ikke
er en godtroende tredjemand, f.eks. ved at
bevise at en professionelt virkende tredjemand ikke har iagttaget eller anvendt de af Foreningen
for Mindre Leasingselskaber foreslåede værktøjer, jf. notatets pkt. 1.6:
-
Mulighed for og adgang til tjek af om kunden har gyldigt kørekort, antal klip og eventuelle tid-
ligere frakendelser
Adgang til tjek af Skattemappen og Motordelen, for at se hvilke biler kunden har nu og tidligere
har haft, samt bedre mulighed for at kunne foretage en vurdering af kundens økonomiske for-
hold.
-
1.13.
Det er Foreningen for Mindre Leasingselskabers vurdering, at en sådan ændring af lovforslaget i
tilstrækkeligt omfang vil adressere de retssikkerhedsmæssige bekymringer ved lovforslaget, og
samtidig opfylde lovforslagets overordnede formål om at skærpe indsatsen mod vanvidsbilisme
markant og få fjernet vanvidsbilisternes adgang til bilerne.
Odense, d. 18.2.2021
For notat
Advokat Michael Clemmensen
Advokat Helene Arensbak Mørk
Advokat Jesper Kruse Markvart
8