TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 12. februar 2021
J. nr. 2019-7190
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Orientering om betydning af EU-Domstolens afgørelse i sag C-
393/19 for L 127
–
Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet
indsats mod vanvidskørsel)
Den 28. januar 2021 fremsendte jeg høringsnotat vedrørende L 127 - Forslag
til ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel) til Trans-
portudvalget.
For så vidt angår lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation i anled-
ning af vanvidskørsel fremgår det af høringsnotatet, at EU-domstolen den
14. januar 2021
–
efter fremsættelsen af lovforslaget den 16. december 2021
–
har afsagt dom i sagen C-393/19, og at dommens betydning for den fore-
slåede ordning undersøges.
Den pågældende sag drejer sig om kørsel med smuglergods. En chauffør havde
under en international transport benyttet en lastbil, der var ejet af den trans-
portvirksomhed, hvor chaufføren var ansat, til at smugle nogle meget værdi-
fulde antikke mønter. Lastbilen var på den baggrund blevet konfiskeret af de
bulgarske myndigheder.
EU-Domstolen udtaler i den anledning bl.a., at hvad angår en tredjemand i god
tro, som ikke vidste og ikke kunne vide, at hans formuegode blev anvendt til at
begå en lovovertrædelse, indebærer en sådan konfiskation, når henses til det
forfulgte formål, et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for det cen-
trale indhold af denne persons ejendomsret.
Jeg kan oplyse, at det på baggrund af de indledende undersøgelser er Trans-
portministeriets umiddelbare vurdering, at den pågældende dom må forven-
tes at nødvendiggøre justeringer af de foreslåede regler om tredjemandskon-
fiskation i L 127.
Justeringerne vil betyde, at hvis ejeren af et køretøj kan godtgøre, at han eller
hun ikke vidste eller kunne vide, at køretøjet ville blive brugt til vanvidskørsel,
så vil det være uforholdsmæssigt indgribende at konfiskere bilen.
Jeg forventer derfor, at der på baggrund af justeringerne vil kunne forekomme
tilfælde, hvor køretøjet efter en efterfølgende domstolsproces ikke vil kunne en-