Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 1
Offentligt
2317430_0001.png
Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email: [email protected]
www.finansogleasing.dk
8. januar 2021
L 127
Finans og Leasings holdning
Finans & Leasing er fuldstændig enig i målet, nemlig at få vanvidsbilisternes biler af vejen med det
samme samtidig med at vanvidsbilisten straffes hårdt og gerne med det samme.
Men forslaget om at konfiskere leasingselskabets - altså tredjemands - ejendom er ulogisk,
unødvendigt og alt for vidtgående af følgende årsager:
-
Formålet med konfiskation må være at sikre, at vanvidsbilisten ikke kan fortsætte med at
foretage skade på andre med bilen. Der er ingen logisk sammenhæng til at gribe ind i
leasingselskabets ejendomsret til bilen. Det er ikke bilen i sig selv, der er farlig. Det er
vanvidsbilisten, der er farlig ved sin hensynsløse adfærd, som sagtens kan ske i en anden
bil. Kun hvor der er tale om et kriminelt leasingselskab giver forslaget mening. Men det skal
ikke gå ud over ordentlige leasingselskaber. Vi har anvist en vej for regeringen til up front at
undgå kriminelle leasingselskaber ved at etablere en licensordning (jf. nærmere nedenfor).
Med forslaget straffer men reelt set leasingselskabet, som jo netop ikke er skyldig i en
forbrydelse. Det fremgår af lovforslaget, at leasingselskabet så kan gå efter en
vanvidsbilisten med et økonomisk krav. Vi mener ikke, at det kan være rigtigt, at
leasingselskaberne derved reelt set skal opkræve bøder hos vanvidsbilisten på vegne af
staten. Vil man straffe kriminelle økonomisk må det være staten, der udskriver bøderne
direkte til vanvidsbilisterne.
Leasingselskaber kan ikke værne sig imod, at der bliver kørt vanvidskørsel i bilerne. Og et
erstatningskrav mod vanvidsbilisten som følge af statens konfiskation af bilen vil medføre
store tab. Der vil ikke være andre til at betale disse tab end andre ærlige og ordentlige
leasingtagere. Dermed medfører lovforslaget i realiteten, at det vil være de lovlydige
leasingtagere, som kommer til at betale vanvidsbilisternes bøder. Det hører ingen steder
hjemme.
-
Af lovforslaget fremgår det,
at ”særligt
sikrede
rettigheder” i form af
ejendomsforbehold eller
pant som hidtil vil blive respekteret i tilfælde af konfiskation. Det betyder konkret, at
panthaver eller ejendomsforbeholdshaver vil få udbetalt provenuet fra statens salg (auktion)
af den konfiskerede bil svarende til restgælden i bilen. Det er vores opfattelse, at
leasingselskabets ejendomsret er en lignende ”sikret rettighed”, som skal respekteres ved
konfiskation. Der bør gælde samme regler, uanset om en bil er leaset eller omfattet af pant
eller ejendomsforbehold. Det er vigtigt at anerkendes, at det ikke kun køres vanvidsbilisme i
leasede biler, henset til den definition af vanvidskørsel, der nu indsættes i lovgivningen. I
-
L 127 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 8/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler i forbindelse med vanvidskørsel, fra Finans & Leasing
2317430_0002.png
øvrigt mangler der fuldstændig en analyse af disse forhold i beggrundelsen for lovforslaget.
-
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke kan afvises, at konfiskation af
leasingselskabets ejendomsret er i modstrid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention´s beskyttelse af den private ejendomsret.
Det er vores opfattelse, at denne vage konklusion er misvisende, idet der er meget der
tyder på, at det netop er tilfældet. Derfor er det så meget desto mere uforståeligt og
retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at forholdet til grundlovens § 73 end ikke er nævnt med
et ord.
Det er ganske vist nævnt, at leasingselskabet kan rette krav mod vanvidsbilisten for den
konfiskerede bil, men dette opfylder på ingen måde grundlovens krav om fuld erstatning. Et
erstatningskrav er fuldstændigt udsigtsløst at rette mod en vanvidsbilist, som jo netop skal i
fængsel og dermed ikke har nogen indtægt i en længere periode. Det er ikke en del af
normal kreditværdighedsvurdering at tage højde for, at leasingtager begår kriminel aktivitet
i form af vanvidskørsel. Fuld erstatning for bilens samlede værdi er noget helt andet end
løbende månedlig leasingbetaling i en kortere på forhånds fastlagt brugsperiode.
I øvrigt er indgrebet i form af konfiskation af tredjemands ejendom uproportionalt henset til
formålet (som det nærmere er belyst nedenfor ved vores løsningsforslag). Der må i det
mindste kræves en grundig analyse af forholdet til grl. § 73 i forbindelse med lovforslaget.
-
De nævnte forhold bliver yderligere accentueret af, at lovforslaget ikke alene rammer
erhvervsmæssig leasing men også private bilejeres udlån (gratis) eller udleje (mod betaling
som led i dele-økonomiske tjenester for at fremme den grønne omstilling). Dette overlader
vi dog trygt til FDM og andre nærmere at redegøre for.
Af de nævnte grunde er der brug for justeringer af lovforslaget, som vi mener kan ske inden for
rammerne af forliget henset til det helt overordnede formål med at ramme/begrænse
vanvidsbilisme. Herom har vi flere forskellige forslag:
Forslag 1 - Underlæg leasingbranchen en licensordning
Finans & Leasing har foreslået regeringen, at leasingbranchen underlægges en licensordning
under tilsyn af Finanstilsynet. En licensordning kan opbygges ad modum de licenskrav for
forbrugslånevirksomheder, som blev indført sidste år i forhold til kviklåneselskaber.
Det vil med et slag fjerne de få brodne kar, som i dag misbruger leasingselskaber til kriminel
aktivitet. Det vil forebygge i stedet for at symptombehandle hvad angår vanvidskørsel. En sådan
forebyggende indsats vil også kunne spare politiet for mange ressourcer, da der ganske
simpelthen vil være færre vanvidsbilister at bekæmpe og biler at fjerne.
Vi har endnu ikke haft dialog med erhvervsministeriet herom, men håber at dette vil ske snarest,
uanset Covid-19 situationen, som vi selvsagt har respekt for gør, at der er andre mere vigtige
emner der står først for.
Vi appellerer til, at man ikke haster L 127 igennem uden at se det i sammenhæng med dette meget
væsentlige skridt, som leasingbranchen selv har taget initiativ til og som allerede har fået bred
politisk opbakning fra både rød og blå blok i pressen.
Forslag 2 - Beslaglæg bilen fra vanvidsbilisten men udlevér den til leasingselskabet
L 127 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 8/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler i forbindelse med vanvidskørsel, fra Finans & Leasing
2317430_0003.png
Med hensyn til at få bilerne af vejen med det samme, så der ikke begås yderligere kriminalitet med
dem, så har vi tidligere beskrevet den ordning, som bl.a. politiet i København anvender, nemlig at
beslaglægge bilen med det samme og herefter bede leasingselskabet om at hente bilen. Det er en
ordning, som fungerer glimrende i praksis og som bør kodificeres og udbredes til samtlige
retskredse.
Vi er bekendt med at de forskellige politikredse har beskrevet deres praktiske procedurer i såkaldte
”actioncards”. Vi opfordrer til at der via Rigspolitiet søges adgang til dette materiale.
Vi kan også oplyses, at vores medlemmer aktivt medvirker i disse ordninger ved at have direkte
telefonnumre, som politiet kan kontakte leasingselskabet på, når der konkret er brug for at afhente
leasede biler, der tilbageholdes af politiet, når vanvidsbilister stoppes for vanvidskørsel.
Hvis der vurderes at være behov for det, kan det fastsættes, at leasingselskabet (selvfølgelig) ikke
udleverer bilen igen til vanvidsbilisten. Men det siger jo sig selv, at det ikke vil ske henset til
leasingselskabets egen risikovurdering, imagehåndtering etc.
Hvis politiet har kendskab til, at bilen er leaset hos et kriminelt bande-leasingselskab, skal bilen
selvfølgelig ikke udleveres. Jf. vores forslag 1 om licensordning for leasingselskaber.
Forslag 3 - Konfisker bilen men respekter leasinggivers ejendomsret
Som et alternativ til forslag 2 må leasinggivers ejendomsret i det mindste respekteres i tilfælde af
konfiskation og bortauktionering på staten vegne. Fuldstændig lige som det ovenfor er beskrevet,
at man i dag og i fremtiden vil respektere særlige rettigheder i form af pant og ejendomsforbehold
ved andre finansieringsløsninger end leasing.
Igen, hvis leasingselskabet er kriminelt/involveret/medskyldig/vidende, er det selvsagt en anden
sag. Og der må indledes politiefterforskning af leasinggiver. I denne vurdering kan der bl.a. lægges
vægt, om leasingselskabet har fornøden licens som leasingselskab (under forudsætning af at der
indføres en licensordning), om der er foretaget en korrekt kreditværdighedsvurdering (jf. netop
vedtagne lovforslag L 32), om reglerne i hvidvasklovgivningen om ”know your customer” er
overholdt m.v.
Forslag 4 - Giv vanvidsbilisten en bøde varende til værdien af bilen
Forslag 2 eller 3 kan så kombineres med at give hjemmel i lovgivningen for en økonomisk straf
(bøde) til vanvidsbilisten i form af en bøde svarende til værdien af den bil, der er kørt vanvidskørsel
i.
Denne regel kan så også gælde for vanvidskørsel i biler med pant/ejendomsforhold. Dermed vil
alle bilister være lige stillet, uanset om de selv ejer (har købt bilen kontant), har leaset den eller
finansieret den på en købekontrakt med ejendomsforbehold eller pant til banken.
Forslag 5 - Færdselsstyrelsen skal føre kontrol med brodne kar i synsbranchen, som ser
igennem med syn af klonede biler
Færdselsstyrelsen bør prioritere at føre kontrol med brodne kar blandt synshallerne som bevirker
en strøm af stjålne, klonede biler ind i landet. Banders kriminelle aktivitet med import af klonede,
stjålne biler kan bl.a. foregå, fordi synshallerne ikke har tilstrækkelig viden om og er optaget af at
føre kontrol med om en bil er klonet. Og fordi der findes synshaller som står i ledtog med bander
og andre organiserede kriminelle.
L 127 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 8/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler i forbindelse med vanvidskørsel, fra Finans & Leasing
2317430_0004.png
SØIK har påvist, at svindel med klonede biler er en meget vigtigt økonomisk aktivitet for banderne
på linje med narko og menneskesmugling. Der er en direkte sammenhæng mellem svindel med
disse mange klonede biler og vanvidskørsel.
Det hører ingen steder hjemme. Det må der strammes op på fra Færdselsstyrelsens side.
Forslag 6 - Adgang til relevante data
Regeringens lægger op til, at leasingselskaberne skal have adgang til at kigge i potentielle kunders
straffeattest i forbindelse med godkendelsesprocedure. Det mener vi er meget indgribende for den
enkelte borger og ganske enkelt uproportionalt. Vi foreslår i stedet, leasingselskaberne får adgang
til den nyligt etablerede kørekortsapp for at kunne se om førerretten er blevet inddraget.
Desuden er der relevant at give leasingselskaber, som er underlagt krav om en fyldestgørende
kreditværdighedsvurdering, adgang til insolvenserklæringer afgivet i fogedretten.
Forslag 7 - Loven bør evalueres efter kort tid
Finans & Leasing finder det helt afgørende, at det bestemmes, at loven skal evalueres efter en
given kortere periode, hvor også eksterne interessenter kan være med til at vurdere virkningen. Vi
mener, at en så indgribende lovgivning som minimum skal kigges efter i sømmene, når den har
haft lejlighed til at virke. Særligt i lyset af, at man har forsømt at inddrage den berørte branche i et
ordentligt lovforberedende forarbejde.
--- 000 ---
Vi står til rådighed i forhold til at uddybe ovennævnte problemstillinger og forslag.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør, cand. jur.
Mobil 40382987