Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 , L 126 A , L 126 B
Offentligt
2321697_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 10 L 126 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 6. januar 2021 fra Institut fra menne-
skerettigheder, jf. bilag 4.
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det indledningsvis beklageligt, at
Institut for Menneskerettigheder (IMR) som anført ikke har modtaget udkastet til
lovforslag i høring. En teknisk undersøgelse i ministeriet har imidlertid ikke kunnet
påvise fejl fra ministeriets IT-systemer i forbindelse med udsendelsen af høringen.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at IMR ser positivt på
den præcisering af bestemmelsen i straffelovens § 243, som foreslås i lovforslaget,
og på det foreslåede forbud mod religiøse vielser m.v. af mindreårige samt udvidel-
sen af anvendelsesområdet for straffelovens § 260 om ulovlig tvang.
I sit høringssvar opfordrer IMR til, at der tages initiativer til at sikre, at de relevante
aktører kan tilegne sig viden om religiøs ret og praksis i ægteskabs- og skilsmisse-
spørgsmål. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at
der
som IMR også selv bemærker
findes forskellig praksis fra religion til religion
og imellem trosretninger inden for den samme religion, ligesom der er forskelle på,
hvordan forskellige religiøse menigheder håndterer problemer. Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet finder derfor, at spørgsmålet bedst håndteres i forbindelse
med bevisførelsen i den enkelte straffesag.
I forhold til den del af IMR’s høringssvar, der
vedrører den foreslåede udvidelse af
straffelovens § 136, stk. 3, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at på-
virke deres menighed mv.
20. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 552
1497354
Side
1/4
L 126a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
Med udkastet til lovforslag foreslås det at udvide straffelovens § 136, stk. 3, således
at den også omfatter udtrykkelig billigelse af handlinger, som er omfattet af straf-
felovens § 243 om psykisk vold eller af den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 260 a om forbud mod religiøse vielser af mindreårige mv. Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet finder, at der er tale om strafbare handlinger, som må antages
i lighed med f.eks. terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, fri-
hedsberøvelse, tvang og bigami
at have en særlig relevans i forhold til problem-
stillingen om religiøse forkyndere, der undergraver dansk lovgivning mv.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede udvi-
delse af straffelovens § 136, stk. 3, kan gennemføres inden for rammerne af Dan-
marks internationale forpligtelser. Ministeriet kan i øvrigt henvise til Folketingsti-
dende 2016, A, L 18 som fremsat, side 4 f., hvor der redegøres for forholdet til
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser i forbindelse med indsættel-
sen af straffelovens § 136, stk. 3.
3.
I forhold til den foreslåede skærpelse af udvisningsreglerne for bl.a. religiøse au-
toriteter mv. gør IMR opmærksom på, at lovforslaget indebærer risiko for, at nogle
religiøse autoriteter helt vil afholde sig fra at involvere sig i skilsmissesager af frygt
for at blive ramt af straf og eventuel udvisning. Herved kan det blive endnu sværere
for personer at komme ud af et fastholdt religiøst ægteskab.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke hin-
drer religiøse autoriteter i at hjælpe kvinder, der er fastholdt i religiøse ægteskaber
uden borgerlig gyldighed. Lovforslaget retter sig mod personer, der bl.a. medvirker
til psykisk vold, tvangsmæssig fastholdelse i ægteskab og andre ægteskabslignende
forhold, herunder forhold indgået ved religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, og
indgåelse af religiøse vielser eller andet ægteskabslignende forhold med mindre-
årige.
4.
Efter IMR’s opfattelse kan de lovændringer til styrkelse
af indsatsen mod negativ
social kontrol, som lovforslaget indeholder, ikke stå alene, hvis der reelt skal ske en
forebyggelse af især kvinder fastholdt i et religiøst ægteskab. IMR anbefaler derfor,
at sagsbehandlere i Familieretshuset bliver tilført viden om problemstillingen så-
dan, at de kan tage spørgsmålet op i en vilkårsforhandling i forbindelse med be-
handlingen af en skilsmissesag. Det er navnlig relevant, når et ægtepar også er reli-
giøst gift, og den ene ægtefælle ikke vil medvirke til opløsning af det religiøse æg-
teskab, dvs. en såkaldt religiøs skilsmisse. Dette har IMR beskrevet nærmere i rap-
porten »Fastholdt
når en borgerlig skilsmisse ikke afslutter et ægteskab«.
I relation til
IMR’s
bemærkninger om Familieretshusets behandling af sager, der
vedrører religiøse skilsmisser, skal det indledningsvist understreges, at i Danmark
træffes alle afgørelser om skilsmisse af danske myndigheder og efter dansk ret. Ved
afgørelser om skilsmisse tages der derfor ikke hensyn til ægtefællernes religiøse
overbevisning.
Side
2/4
L 126a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
Det kan dog være relevant at inddrage spørgsmål om religiøs skilsmisse i de vilkårs-
forhandlinger, som Familieretshuset afholder i de skilsmissesager, hvor ægtefæl-
lerne ikke er enige om skilsmissen. En løsning på spørgsmålet om religiøs skilsmisse
kan bane vejen til enighed mellem ægtefællerne om skilsmissen.
En ægtefælle har i Danmark altid ret til skilsmisse
også mod den anden ægtefælles
protest. Bestræbelser på at finde en mindelig løsning på spørgsmål om religiøs skils-
misse må derfor aldrig betyde, at behandlingen af en skilsmissesag trækker unødigt
i langdrag.
Familieretshuset har oplyst, at Familieretshuset løbende orienterer alle medarbej-
dere, der behandler skilsmissesager, om problematikken omkring ægtefæller, der
er blevet viet religiøst, og som også har behov for en religiøs skilsmisse. Dette vil
også indgå i Familieretshusets onboardingprogram for nye medarbejdere på de be-
rørte områder, hvor erfaringerne fra rapporten »Fastholdt
når en borgerlig skils-
misse ikke afslutter et ægteskab« bl.a. vil indgå. Herved vil opmærksomheden på
sager, hvor magtbalancen mellem ægtefællerne er skæv, eller hvor den ene ægte-
fælle er udsat for et urimeligt pres, uanset om dette skyldes vold, social kontrol
eller religion, blive skærpet.
Behandlingen af skilsmissesager, hvor der opstår spørgsmål om religiøs skilsmisse,
indeholder nogle særlige problemstillinger, og Familieretshuset er derfor i færd
med at øge sin viden på området for bedre at kunne håndtere sådanne sager. Fa-
milieretshuset vil dog i disse sager sikre sig, at ansøgeren er klar over, at man efter
dansk ret altid har ret til skilsmisse. Samtidig vil Familieretshuset orientere om rets-
praksis vedrørende de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med skilsmisse, f.eks.
om forældremyndighed, samvær og bodeling.
Med Familieretshusets initiativ er der således både fokus på selve retten til skils-
misse og samtidig tale om en opgradering af faglige kompetencer med henblik på
at kunne håndtere de særlige forhold, der kan være på tale, når der opstår spørgs-
mål om religiøs skilsmisse.
5.
IMR anbefaler, at servicelovens § 12 a (om kommuners rådgivning af ofre i æres-
relaterede konflikter) udvides til også at omfatte rådgivning i sager, hvor en person
i et religiøst ægteskab (oftest kvinden) udsættes for et urimeligt pres som følge af
ønsket om en religiøs skilsmisse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at regeringen har et stort fokus
på at gøre op med den negative sociale kontrol, der fastholder personer i religiøse
ægteskaber. Ministeriet undersøger løbende, hvordan indsatsen kan styrkes, og re-
geringen tager gerne imod forslag til, hvordan det bedst gribes an. Derfor vil forsla-
get indgå i fremtidige overvejelser om, hvad der yderligere kan gøres på området.
Side
3/4
L 126a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Gencay Akar
Side
4/4