L 126 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm. om, hvor mange flere familiesammenførte får lov til at blive i Danmark, selv om samlivet med ægtefællen er ophørt, som følge af forslaget om »Ligestilling af voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og søger om forlængelse af opholdstilladelsen, og voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og er i en inddragelsessituation«, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 , L 126 A , L 126 B
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 9 til L 126 efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 9 til L 126:

Hvilke overvejelser gør ministeren sig for at sikre familiesammenførte kvinders op-

holdsgrundlag uafhængigt fra deres mands opholdsgrundlag, så de er stillet mere

ligeværdigt, og dermed har lettere ved at gøre sig fri af social kontrol?

Svar:

Ægtefællesammenføring er efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, betinget af

bl.a., at de pågældende samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsfor-

hold af længere varighed. Hvis samlivet ophører, vil denne betingelse ikke længere

være opfyldt, og grundlaget for opholdstilladelsen vil ikke længere være til stede.

Opholdstilladelsen vil derfor kunne inddrages, hvis den er meddelt tidsbegrænset,

jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, dvs. hvis den ægtefællesammenførte ikke

har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.

Jeg anerkender, at dette kan betyde, at en person, som har fået familiesammenført

en ægtefælle her til landet, har mulighed for at udøve en ikke ubetydelig kontrol

over sin ægtefælle, f.eks. gennem trusler om skilsmisse eller samlivsophør. Jeg an-

erkender også, at dette finder sted i nogle ægteskaber, og at det er ægteskaber,

der også kan være præget af både fysisk og psykisk vold.

Samtidig er jeg også optaget af, at der er balance i reglerne. Vi skal ikke have regler,

der åbner op for ukontrolleret indvandring til Danmark gennem proformaægteska-

ber. Og jeg synes også, at det giver god mening at stille et grundlæggende krav om,

at ægtefæller, der opnår ægtefællesammenføring, bor sammen i et ægteskab.

Jeg kan oplyse, at det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelsen

af, om en opholdstilladelse, der er meddelt på grundlag af ægtefællesammenføring,

skal inddrages, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er

til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens

barn har været udsat for overgreb, misbrug eller andet overlast m.v. her i landet.

Side

1/2

15. januar 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 24398

1490804

L 126 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm. om, hvor mange flere familiesammenførte får lov til at blive i Danmark, selv om samlivet med ægtefællen er ophørt, som følge af forslaget om »Ligestilling af voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og søger om forlængelse af opholdstilladelsen, og voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og er i en inddragelsessituation«, til udlændinge- og integrationsministeren

Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet. Overgreb, mis-

brug eller andet overlast m.v. sigter til fysiske overgreb i form af vold eller voldtægt

og trusler om vold samt fremkaldelse af fare for fysiske overgreb omfattet af straf-

felovens bestemmelser herom, ligesom gentagen og grov psykisk vold også vil

kunne være omfattet.

Hensynet bag bestemmelsen er at imødegå, at familiesammenførte fastholdes i et

voldeligt parforhold af frygt for at miste opholdstilladelsen, hvis den pågældende

forlader den voldelige samlever eller ægtefælle.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7, der finder anvendelse i inddragel-

sessituationer, gælder uanset, om den voldelige ægtefælle er dansk eller uden-

landsk statsborger, og også hvis den pågældende har opholdstilladelse som flygt-

ning. Vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019 har imidlertid haft den tilsyne-

ladende utilsigtede virkning, at udlændingelovens § 19, stk. 7, i dag ikke finder an-

vendelse i en forlængelsessituation, hvis den voldelige ægtefælle er flygtning.

Det indgår i det aktuelle lovforslag bl.a., at der ikke kun i forbindelse med en afgø-

relse om inddragelse af opholdstilladelse, der er meddelt en ægtefællefællesam-

menført til en herboende flygtning

–

således som det gælder i dag

–

men også i

forbindelse med en afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen, skal tages hen-

syn til, om samlivet er ophørt, fordi udlændingen eller udlændingens barn har væ-

ret udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Om en ud-

lænding er omfattet af beskyttelsen, bør efter min opfattelse ikke afhænge af, om

samlivsophøret sker på et tidspunkt, hvor udlændingens opholdstilladelse er gyldig

og ikke udløber inden for den nærmeste fremtid, eller om opholdstilladelsen er ved

at udløbe, og udlændingen derfor har ansøgt om forlængelse af opholdstilladelsen.

Mattias Tesfaye

Øzlem Gencay Akar

Side

2/2