L 126 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 , L 126 A , L 126 B
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 10 L 126 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 10:

Vil ministeren kommentere henvendelse af 6. januar 2021 fra Institut fra menne-

skerettigheder, jf. bilag 4.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det indledningsvis beklageligt, at

Institut for Menneskerettigheder (IMR) som anført ikke har modtaget udkastet til

lovforslag i høring. En teknisk undersøgelse i ministeriet har imidlertid ikke kunnet

påvise fejl fra ministeriets IT-systemer i forbindelse med udsendelsen af høringen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at IMR ser positivt på

den præcisering af bestemmelsen i straffelovens § 243, som foreslås i lovforslaget,

og på det foreslåede forbud mod religiøse vielser m.v. af mindreårige samt udvidel-

sen af anvendelsesområdet for straffelovens § 260 om ulovlig tvang.

I sit høringssvar opfordrer IMR til, at der tages initiativer til at sikre, at de relevante

aktører kan tilegne sig viden om religiøs ret og praksis i ægteskabs- og skilsmisse-

spørgsmål. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at

der

–

som IMR også selv bemærker

–

findes forskellig praksis fra religion til religion

og imellem trosretninger inden for den samme religion, ligesom der er forskelle på,

hvordan forskellige religiøse menigheder håndterer problemer. Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet finder derfor, at spørgsmålet bedst håndteres i forbindelse

med bevisførelsen i den enkelte straffesag.

I forhold til den del af IMR’s høringssvar, der

vedrører den foreslåede udvidelse af

straffelovens § 136, stk. 3, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at

personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at på-

virke deres menighed mv.

20. januar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 552

1497354

Side

1/4

L 126 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Med udkastet til lovforslag foreslås det at udvide straffelovens § 136, stk. 3, således

at den også omfatter udtrykkelig billigelse af handlinger, som er omfattet af straf-

felovens § 243 om psykisk vold eller af den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 260 a om forbud mod religiøse vielser af mindreårige mv. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet finder, at der er tale om strafbare handlinger, som må antages

–

i lighed med f.eks. terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, fri-

hedsberøvelse, tvang og bigami

–

at have en særlig relevans i forhold til problem-

stillingen om religiøse forkyndere, der undergraver dansk lovgivning mv.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede udvi-

delse af straffelovens § 136, stk. 3, kan gennemføres inden for rammerne af Dan-

marks internationale forpligtelser. Ministeriet kan i øvrigt henvise til Folketingsti-

dende 2016, A, L 18 som fremsat, side 4 f., hvor der redegøres for forholdet til

grundloven og Danmarks internationale forpligtelser i forbindelse med indsættel-

sen af straffelovens § 136, stk. 3.

I forhold til den foreslåede skærpelse af udvisningsreglerne for bl.a. religiøse au-

toriteter mv. gør IMR opmærksom på, at lovforslaget indebærer risiko for, at nogle

religiøse autoriteter helt vil afholde sig fra at involvere sig i skilsmissesager af frygt

for at blive ramt af straf og eventuel udvisning. Herved kan det blive endnu sværere

for personer at komme ud af et fastholdt religiøst ægteskab.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke hin-

drer religiøse autoriteter i at hjælpe kvinder, der er fastholdt i religiøse ægteskaber

uden borgerlig gyldighed. Lovforslaget retter sig mod personer, der bl.a. medvirker

til psykisk vold, tvangsmæssig fastholdelse i ægteskab og andre ægteskabslignende

forhold, herunder forhold indgået ved religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, og

indgåelse af religiøse vielser eller andet ægteskabslignende forhold med mindre-

årige.

Efter IMR’s opfattelse kan de lovændringer til styrkelse

af indsatsen mod negativ

social kontrol, som lovforslaget indeholder, ikke stå alene, hvis der reelt skal ske en

forebyggelse af især kvinder fastholdt i et religiøst ægteskab. IMR anbefaler derfor,

at sagsbehandlere i Familieretshuset bliver tilført viden om problemstillingen så-

dan, at de kan tage spørgsmålet op i en vilkårsforhandling i forbindelse med be-

handlingen af en skilsmissesag. Det er navnlig relevant, når et ægtepar også er reli-

giøst gift, og den ene ægtefælle ikke vil medvirke til opløsning af det religiøse æg-

teskab, dvs. en såkaldt religiøs skilsmisse. Dette har IMR beskrevet nærmere i rap-

porten »Fastholdt

–

når en borgerlig skilsmisse ikke afslutter et ægteskab«.

I relation til

IMR’s

bemærkninger om Familieretshusets behandling af sager, der

vedrører religiøse skilsmisser, skal det indledningsvist understreges, at i Danmark

træffes alle afgørelser om skilsmisse af danske myndigheder og efter dansk ret. Ved

afgørelser om skilsmisse tages der derfor ikke hensyn til ægtefællernes religiøse

overbevisning.

Side

2/4

L 126 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Det kan dog være relevant at inddrage spørgsmål om religiøs skilsmisse i de vilkårs-

forhandlinger, som Familieretshuset afholder i de skilsmissesager, hvor ægtefæl-

lerne ikke er enige om skilsmissen. En løsning på spørgsmålet om religiøs skilsmisse

kan bane vejen til enighed mellem ægtefællerne om skilsmissen.

En ægtefælle har i Danmark altid ret til skilsmisse

–

også mod den anden ægtefælles

protest. Bestræbelser på at finde en mindelig løsning på spørgsmål om religiøs skils-

misse må derfor aldrig betyde, at behandlingen af en skilsmissesag trækker unødigt

i langdrag.

Familieretshuset har oplyst, at Familieretshuset løbende orienterer alle medarbej-

dere, der behandler skilsmissesager, om problematikken omkring ægtefæller, der

er blevet viet religiøst, og som også har behov for en religiøs skilsmisse. Dette vil

også indgå i Familieretshusets onboardingprogram for nye medarbejdere på de be-

rørte områder, hvor erfaringerne fra rapporten »Fastholdt

–

når en borgerlig skils-

misse ikke afslutter et ægteskab« bl.a. vil indgå. Herved vil opmærksomheden på

sager, hvor magtbalancen mellem ægtefællerne er skæv, eller hvor den ene ægte-

fælle er udsat for et urimeligt pres, uanset om dette skyldes vold, social kontrol

eller religion, blive skærpet.

Behandlingen af skilsmissesager, hvor der opstår spørgsmål om religiøs skilsmisse,

indeholder nogle særlige problemstillinger, og Familieretshuset er derfor i færd

med at øge sin viden på området for bedre at kunne håndtere sådanne sager. Fa-

milieretshuset vil dog i disse sager sikre sig, at ansøgeren er klar over, at man efter

dansk ret altid har ret til skilsmisse. Samtidig vil Familieretshuset orientere om rets-

praksis vedrørende de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med skilsmisse, f.eks.

om forældremyndighed, samvær og bodeling.

Med Familieretshusets initiativ er der således både fokus på selve retten til skils-

misse og samtidig tale om en opgradering af faglige kompetencer med henblik på

at kunne håndtere de særlige forhold, der kan være på tale, når der opstår spørgs-

mål om religiøs skilsmisse.

IMR anbefaler, at servicelovens § 12 a (om kommuners rådgivning af ofre i æres-

relaterede konflikter) udvides til også at omfatte rådgivning i sager, hvor en person

i et religiøst ægteskab (oftest kvinden) udsættes for et urimeligt pres som følge af

ønsket om en religiøs skilsmisse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at regeringen har et stort fokus

på at gøre op med den negative sociale kontrol, der fastholder personer i religiøse

ægteskaber. Ministeriet undersøger løbende, hvordan indsatsen kan styrkes, og re-

geringen tager gerne imod forslag til, hvordan det bedst gribes an. Derfor vil forsla-

get indgå i fremtidige overvejelser om, hvad der yderligere kan gøres på området.

Side

3/4

L 126 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 6. januar 2021 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Mattias Tesfaye

Øzlem Gencay Akar

Side

4/4