Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 Bilag 4, L 126 A Bilag 4, L 126 B Bilag 4
Offentligt
2315005_0001.png
FASTHOLDT
NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE
IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0002.png
FASTHOLDT
NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
Ansvarlig: Ligebehandlingschef Maria Ventegodt
Redaktion: Nanna Margrethe Krusaa og Annecathrine Carl
Forfattere: Eva Maria Lassen og Line Vikkelsø Slot
Øvrige bidragydere: Annecathrine Carl, Trine Otto Hansen og Sinja Laursen
Redaktionen er afsluttet i oktober 2020.
Tak til følgende for input og vigtige kommentarer:
Anika Liversage, VIVE; Jesper Petersen, Lunds Universitet; RESAM – Religion &
Samfund; Caroline Adolphsen, Aarhus Universitet; Nicolaj Sivan Holst, Aarhus
Universitet; Anne-Sofie Theilgaard, Lev Uden Vold; Tarek Ziad Hussein, forfatter
og jurist; Det Jødiske Samfund i Danmark; Lise-Lotte Duch, FAKTI – Foreningen
for FIygtninge- og Indvandrerkvinder; Mai-Britt Haugaard Jeppesen, Bydelsmødre,
Fonden for Socialt Ansvar.
ISBN: 978-87-93893-73-3
e-ISBN: 978-87-93893-74-0
Layout: Hedda Bank
© 2020 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx
store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0003.png
INDHOLD
KAPITEL 1 – INDLEDNING
KAPITEL 2 – AFSLUTNING AF ET ÆGTESKAB I RELIGIØS FORSTAND
KRISTENDOMMEN
Protestantiske kirker: Folkekirken og frikirker
Den romerskkatolske kirke
JØDEDOMMEN OG ISLAM
Jødedommen
Islam
KAPITEL 3 – MENNESKERETTEN
DEN INTERNATIONALE RAMME
Retten til skilsmisse
KAPITEL 4 – LØSNINGER: ERFARINGER FRA UDLANDET
GODTGØRELSE FOR TORT
FASTHOLDELSE I ÆGTESKAB SOM ET STRAFFERETLIGT ANLIGGENDE
REGISTRERING AF RELIGIØSE ÆGTESKABER
TILTAG FOR AT FREMME GENNEMFØRELSE AF RELIGIØS
SKILSMISSE SOM EN DEL AF FAMILIERETTEN
VOLDGIFT OG SHARIARÅD
NÅR ÆGTESKABET OG SKILSMISSE OVERSKRIDER LANDETS
GRÆNSER
VIDEREUDDANNELSE AF ADVOKATER MV.
FOREBYGGELSE, DIALOG OG OPLYSNING
KAPITEL 5 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER
ANBEFALINGER
Anbefaling 1:
Familieretshuset og kommunerne kan spille en vigtig rolle
Anbefaling 2:
Anvendelse af straffelovsbestemmelsen om psykisk vold
Anbefaling 3:
Videreuddannelse af dommere og familieretsadvokater/-fuldmægtige
Anbefaling 4:
Inddragelse af trossamfund
5
7
7
7
7
8
8
9
12
12
13
15
16
16
17
18
19
20
20
20
22
22
22
22
24
24
24
24
24
24
3
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
Anbefaling 5:
Bedre information om skilsmissens retlige konsekvenser for kvindens
opholdsgrundlag (ægtefællesammenførte kvinder) mv.
SUMMARY
NOTER
25
25
28
32
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0005.png
KAPITEL 1
INDLEDNING
Denne rapport tager udgangspunkt i de menneskeretlige problemer, der kan opstå,
når religiøse traditioner medfører, at en ægtefælle
1
er fastholdt i et uønsket religiøst
ægteskab.
I Danmark betyder en borgerlig skilsmisse, at ægteskabet i juridisk forstand er
afsluttet. Hvis et par er gift ved en religiøs ceremoni, vil en religiøs skilsmisse eller
religiøs annullering af ægteskabet inden for nogle religiøse traditioner dog være en
forudsætning for, at ægteskabet også i religiøs forstand er afsluttet. Der kan opstå
den situation, at den ene part (eller begge parter) ikke kan afslutte ægteskabet
uden den andens (eller en religiøs domstols) accept og dermed i praksis holdes
fast i et uønsket ægteskab. Dette kan i nogle tilfælde få alvorlige følger for den
enkeltes fremtidige liv og kan især ramme kvinder hårdt.
Fænomenet, der blandt andet findes inden for jødedom, kristendom og islam,
2
har de senere år fået øget juridisk, politisk og forskningsmæssig opmærksomhed.
Især i udlandet bliver denne type af fastlåste ægteskaber i stigende omfang anset
som et menneskeretligt problem, som staten er forpligtet til at adressere og i nogle
tilfælde gribe ind overfor. I Danmark har fænomenet hidtil haft mindre bevågenhed
end i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Nærværende rapport behandler ud fra en menneskeretlig tilgang denne type
af fastlåste ægteskaber og foreslår indsatser, som regering og myndigheder
kan iværksætte for at understøtte løsninger. Der vil være et særligt fokus på
menneskeretlige problemer knyttet til fraværet af ligestilling mellem kønnene i
forhold til ægteskabets afslutning.
I kapitel 2 gennemgås de tre religioner jødedom, kristendom og islam, hvor
situationen med et fastlåst religiøst ægteskab blandt andet kan opstå, og
problemets karakter og omfang i Danmark skitseres. I foråret 2020 offentliggjorde
VIVE
3
en rapport med titlen ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus
på muslimske praksisser”, som identificerer en lang række problemer i forbindelse
med religiøs skilsmisse inden for islam. Vi har gjort omfattende brug af denne
undersøgelse, der herfra refereres til som VIVE-rapporten.
Kapitel 3 omhandler menneskeretten og religiøs skilsmisse. Fokus er på balancen
mellem på den ene side respekten for religionsfriheden og på den anden side
statens forpligtelse til at fremme og beskytte ligestilling mellem kønnene og til
5
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
at beskytte den enkeltes rettigheder. I den forbindelse vil legitime og nødvendige
begrænsninger i religionsfriheden i forhold til fastholdelse i et religiøst indgået
ægteskab blive diskuteret.
Kapitel 4 beskriver en række statslige tiltag iværksat i lande, som Danmark normalt
sammenligner sig med, herunder Storbritannien, Frankrig, Nederlandene, Tyskland
og Norge. I blandt andet disse lande har staten over en årrække introduceret
initiativer, der søger at fremme en mere lige adgang til religiøs skilsmisse og
forsøger at afbøde menneskeretligt problematiske følger af et fastlåst ægteskab.
Kapitel 5 indeholder instituttets anbefalinger til indsatser, som regering og
myndigheder kan iværksætte med henblik på at understøtte løsninger, der fremmer
lige adgang til religiøs skilsmisse og forebygger fastlåste religiøse ægteskaber.
Anbefalingerne er inspireret af praksis fra udlandet (jf. kapitel 4) samt input fra en
række møder med centrale eksperter og aktører afholdt i foråret og sensommeren
2020. Der er afholdt møder med repræsentanter for forskellige trossamfund,
indvandrerkvindecentre, forskere, myndigheder mv. På disse møder er blandt andet
praksis fra udlandet blevet diskuteret med henblik på identifikation af løsninger, der
i særlig grad kan være brugbare i en dansk sammenhæng.
6
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0007.png
KAPITEL 2
AFSLUTNING AF ET ÆGTESKAB I RELIGIØS
FORSTAND
KRISTENDOMMEN
De kristne kirker har traditionelt været modstandere af skilsmisse, da ægteskab
blev anset for – og stadig anses for – at være indstiftet af Gud og livslangt. Dette
ses for eksempel i Folkekirkens vielsesritual, hvor de kommende ægtefæller
lover at forblive gift, ”… indtil døden skiller jer ad.”
4
Som en logisk følge heraf
findes fænomenet religiøs skilsmisse ikke i kristne trosretninger: Man kan blive
gift i en kirke, men ikke skilt i en kirke. Der er dog forskelle i måden, hvorpå kristne
trosretninger og trossamfund ser på den borgerlige skilsmisses betydning for det
religiøst indgåede ægteskab. Dette ses også afspejlet i Danmark.
PROTESTANTISKE KIRKER: FOLKEKIRKEN OG FRIKIRKER
Selvom de protestantiske kirker (herunder den evangelisk-lutherske folkekirke) i
princippet anser ægteskabet for at være livslangt, anerkender et langt overvejende
flertal af protestanter, at en borgerlig skilsmisse også betyder opløsning af
ægteskabet i religiøs forstand. Derfor kan for eksempel en person, som er gift i
Folkekirken, på et senere tidspunkt blive borgerligt skilt og derefter gifte sig igen
ved en religiøs vielse i Folkekirken.
Skilsmisse ses ofte som en sidste udvej, og nogle protestanter mener, at det
kristne ægteskab er og bliver livslangt og derfor ikke kan afsluttes. Af den grund og
i erkendelse af, at området berører religionsfriheden, gælder det, at Folkekirkens
præster kan afstå fra at vie fraskilte.
5
Der kan derfor i dele af Folkekirken og visse
frikirker formentlig være elementer af et betydeligt socialt pres i retning af, at
parterne ikke lader sig skille – og hvis de gør, så ikke gifter sig igen. Dette gælder
begge køn. Der er ikke foretaget større undersøgelser af omfanget af dette
problemfelt inden for Folkekirken og protestantiske trossamfund i Danmark.
DEN ROMERSKKATOLSKE KIRKE
Ifølge den romerskkatolske kirke er et religiøst indgået ægteskab et såkaldt
sakramente, hvilket betyder, at det er umuligt at opløse. Derfor anerkender den
katolske kirke ikke, at et religiøst indgået ægteskab er afsluttet i religiøs forstand,
hvis et par har opnået borgerlig skilsmisse.
6
I visse tilfælde kan en kirkelig domstol vurdere, at et ægteskab ved dets indgåelse
ikke opfyldte betingelserne for at blive anset som værende et ægteskab. I så
tilfælde er ægteskabet ugyldigt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis
ægtefællerne ved ægteskabets indgåelse ikke havde den nødvendige psykiske
7
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
modenhed til at vide, hvad de gik ind til, eller hvis ægteskabet blev indgået under
tvang. Også i Den Katolske Kirke i Danmark findes en sådan kirkelig domstol, der
efter kirkeretten er kompetent i ægteskabssager. Domstolen består af et kollegium
af dommere (formanden skal være præst), som prøver gyldigheden af et ægteskab.
Hvis et ægteskab kendes ugyldigt, er parterne frie til at gifte sig igen inden for den
katolske kirke.
7
Det er tilstrækkeligt, at en af parterne søger om annullering, for at
sagen bliver behandlet, og manden og kvinden er stillet lige.
8
Der er ikke foretaget større undersøgelser af omfanget af de menneskeretlige
problemer, der kan opstå i forbindelse med fastholdelse i uønskede katolske
ægteskaber i Danmark.
JØDEDOMMEN OG ISLAM
I modsætning til kristendommen har islam og jødedommen ikke traditionelt
modsat sig skilsmisse, hvis der er alvorlige uoverensstemmelser mellem
ægtefællerne, og gør det heller ikke i dag. Derfor kan man inden for disse to
religioner både blive religiøst gift og religiøst skilt. I det moderne Danmark betyder
dette, at et jødisk eller muslimsk indgået ægteskab ved siden af en borgerlig
skilsmisse også skal afsluttes religiøst, for at ægteskabet i religiøs forstand
betragtes som afsluttet.
JØDEDOMMEN
Når et par er gift ved en jødisk ceremoni, skal ægteskabet også opløses ved en
særlig jødisk ceremoni.
9
Det behøver ikke foregå – men foregår normalt – ved en
religiøs domstol, en
beth din.
10
Ved ceremonien giver (den tidligere) ægtemand
sin (eks)kone et hebraisk skilsmissedokument, en såkaldt
get
(liberal jødedom
praktiserer ikke
get).
Begge parters medvirken er nødvendig, idet kvinden skal
være villig til at modtage den
get,
som manden giver hende. Hvis en af parterne
nægter at medvirke til skilsmissen, opstår et fastlåst ægteskab. Der er dog i
ortodoks jødedom forskel på, hvilke konsekvenser det i praksis får for parterne, hvis
ægteskabet ikke er afsluttet i religiøs forstand.
Konsekvenserne for ortodoks jødiske kvinder, der ikke kan opnå religiøs skilsmisse,
kan være alvorlige både for dem selv og for deres fremtidige børn.
11
Hvis kvinden
ikke har fået en
get,
vil hun fortsat blive betragtet som gift religiøst, og hvis hun
vælger at indgå i et nyt forhold eller gifte sig igen borgerligt, vil et barn fra det
nye forhold få status af
mamzer,
normalt oversat til ”illegitim”. Kvinden kan ikke
komme videre med sit liv, og inden for jødedommen har man sat begreb på netop
det forhold, at en kvinde kan være fastlåst i et ægteskab:
agunah,
den ”lænkede
kvinde”.
12
Hvis det er kvinden, der ikke vil acceptere en
get,
er manden også bundet
i ægteskabet, men det har ikke de samme negative følger, og hans eventuelle
fremtidige børn med en anden kvinde vil være at betragte som legitime.
13
I staten
Israel, hvor den rabbinske domstol er den eneste familieretsdomstol for jøder,
og hvor der ikke findes nogen verdslig familieret, og i andre lande med en stor
ortodoks jødisk befolkning (herunder England og Frankrig) findes der mange
eksempler på, at en mand vedvarende nægter sin kone religiøs skilsmisse.
14
I nogle
8
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
tilfælde gør han det for at genere hende eller for at kunne presse hende i forhold
til forældremyndighed, samkvem, underhold og bodeling mv. til gengæld for en
religiøs skilsmisse. I andre tilfælde (formentlig færre) kan det være af religiøse
grunde, eller fordi manden simpelthen ikke ønsker at blive skilt. Endelig kan
situationen opstå, hvis manden er forsvundet.
Både i staten Israel og ortodoks jødiske trossamfund verden over forsøger man til
stadighed at hjælpe de fastholdte kvinder og at få den modvillige ægtefælle til at
give sin hustru en
get.
15
Der er udbredt enighed om, at en mand ikke bør misbruge
et religiøst privilegium til at sætte kvinden i en meget vanskelig situation.
Dette er også tilfældet i Danmark. Der er kun få jøder i Danmark, anslået ca. 7.000,
og Det Jødiske Samfund i Danmark har ca. 1.700 voksne medlemmer. Der er derfor
også kun få religiøse skilsmisser, nemlig ca. 3 om året.
16
I Det Jødiske Samfund
i Danmark, der er en ortodoks menighed, foregår ceremonien ved en
beth din
bestående af tre rabbinere og i vidners nærvær.
17
Det er sjældent, at en situation
med et fastlåst ægteskab opstår, hvor enten manden ikke vil give kvinden en
get,
eller kvinden nægter at modtage den. Trossamfundet har en pragmatisk tilgang til
problemstillingen, hvilket betyder, at kvinden, selv hvis hun er fastlåst i et religiøst
ægteskab, ikke oplever ovennævnte konsekvenser.
18
Problematikken vedrørende
religiøs skilsmisse er således, ifølge trossamfundet, ikke stor blandt jøder i
Danmark.
ISLAM
Det muslimske ægteskab indgås ved en kontrakt, en såkaldt
nikah.
Manden har
den primære kontrol i forhold til dette ægteskabs afslutning. For at en religiøs
skilsmisse kan finde sted, skal han initiere dette (ved
Talaq),
og han kan
ensidigt
afslutte ægteskabet (forstøde hustruen).
19
En kvinde, der ønsker en religiøs
skilsmisse, er som udgangspunkt afhængig af, at manden vil samarbejde. I visse
tilfælde kan hun uden mandens samtykke få en religiøs autoritet til at opløse
ægteskabet ved en såkaldt
Khul’a-proces.
20
I nogle vestlige lande har man såkaldte
shariaråd eller -domstole, der kan forestå sådanne, men ofte er udfaldet i kvindens
disfavør, og de religiøse autoriteters kompetence er begrænset. Dette betyder, at
kvinden risikerer, at hun ikke kan komme ud af sit religiøse ægteskab.
Muslimer i Danmark er organiseret på meget forskellig vis. Der er ingen islamisk
domstol eller shariaråd, der nyder bred anerkendelse til at forestå religiøse
skilsmisser i Danmark. I dette ”islamisk-juridiske tomrum”
21
kan det være yderst
vanskeligt for en kvinde, der vil skilles imod sin mands (eventuelt i borgerlig
forstand eksmands) vilje, at opnå en religiøs skilsmisse, som både anerkendes af
det lokale miljø i Danmark og eventuelt i oprindelseslandet. Kvinden kan stå i et
ulige magtforhold i forhold til ægtemanden, religiøse autoriteter og familien.
22
Ydermere kan kvinden være udsat for et så voldsomt pres for ikke at søge
om
borgerlig
skilsmisse, at hendes adgang hertil heller ikke reelt er til stede.
At kvindens viden om egne rettigheder kan være stærkt begrænset, er i den
sammenhæng et væsentligt element.
23
9
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
Selv hvis kvinden opnår borgerlig skilsmisse, kan fraværet af en religiøs skilsmisse
give kvinden store problemer, ikke blot i forhold til familien og det lokale
muslimske miljø i Danmark – for eksempel i form af at hun ikke kan gifte sig igen
inden for det muslimske miljø – men også i forhold til et eventuelt oprindelsesland.
Hvis kvindens eller hendes families oprindelsesland anvender muslimsk familieret,
vil kvinden ikke kunne gifte sig igen i oprindelseslandet, og hendes familie og den
muslimske stat, hvor religiøs familieret er gældende som statens lov, vil betragte
hende som gift med den mand, hun i Danmark er blevet borgerligt, men ikke
religiøst skilt fra. Resultatet kan være en situation i oprindelseslandet, hvor kvinden
imod sin vilje stadig er gift og kan opleve for eksempel rejserestriktioner, anklage
for hor, frygt for at miste forældremyndigheden over sine børn og ingen mulighed
for at blive gift igen.
24
At der i Danmark er ca. 300.000 muslimer, er formentlig en af de vigtigste årsager
til, at fokus i Danmark især er på de vanskeligheder, som muslimske kvinder
kan opleve i forbindelse med skilsmisse. Der er da også gennemført større
undersøgelser af netop muslimske kvinder og religiøs skilsmisse. Senest har
rapporten ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisser – med fokus på muslimske
praksisser” udgivet i 2020 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE,
dokumenteret, at et større antal muslimske kvinder efter alt at dømme kan opleve
store vanskeligheder, da de reelt ikke kan opnå (religiøs og i nogle tilfælde også kun
vanskeligt borgerlig) skilsmisse, hvis manden ikke ønsker det (uagtet at grundene
hertil måtte være tungtvejende).
25
Rapporten viser, at nogle kvinder oplever at være
låst fast i et voldeligt ægteskab, og at kvinderne ikke sjældent har et manglende
kendskab til deres lige ret til borgerlig skilsmisse.
26
Rapporten peger på, at kvinders
sociale og etniske baggrund samt deres faktiske sociale og økonomiske ressourcer
er afgørende for omfanget af vanskeligheder, hvis manden nægter at lade sig
skille.
27
Rapporten tyder på, at der foreligger et betydeligt problem. Desværre
eksisterer ingen undersøgelser, der fastslår problemets omfang.
10
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0011.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
OM ”ETNISKE MINORITETSKVINDER OG SKILSMISSE – MED FOKUS PÅ
MUSLIMSKE PRAKSISSER”
VIVE offentliggjorde i foråret 2020 rapporten ”Etniske minoritetskvinder og
skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser”.
28
Rapporten omhandler etniske
minoritetskvinders udfordringer ved at blive skilt efter dansk ret og ved at få opløst
det muslimske ægteskab,
nikah.
Den angiver en række forklaringer på, at nogle
kvinder trods lighed for loven oplever, at vejen til borgerlig skilsmisse er kompliceret
og lang. Begrænset viden om egne rettigheder og manglende netværk, der kan
understøtte kvinden, spiller for eksempel en væsentlig rolle. Samtidig kan familie
og omgangskreds have forventninger om, at kvinden bliver i sit ægteskab, og
udsætte kvinden for repressalier, hvis hun bliver skilt. Også risikoen for at skulle
forlade Danmark i tilfælde af skilsmisse – såfremt kvindens opholdsgrundlag er
betinget af ægteskabet – kan betyde, at hun ikke tør handle på ønsket.
Kvinderne kan yderligere møde alvorlige udfordringer, hvis de ønsker deres
muslimske ægteskab opløst. Ifølge rapporten er det langt lettere for mænd end for
kvinder at opløse en
nikah,
og i nogle miljøer er det kun manden, der kan opløse en
nikah.
Såfremt manden nægter det, kan kvinden i årevis være skilt efter dansk ret,
men stadig være fastholdt i det muslimske ægteskab.
Rapporten viser, at kvindernes ressourcer eller mangel på samme i meget høj grad
er bestemmende for, i hvilket omfang kvinder oplever udfordringer ved ønske om
skilsmisse. Efterkommere er ofte langt bedre stillet end indvandrerkvinder, grundet
bedre netværk og kvalifikationer, og fordi spørgsmålet om opholdsgrundlag ikke
er en faktor. Rapporten viser, at kvinder, der er indvandret fra lande med islamisk
lov, er i størst risiko for ikke at opnå religiøs skilsmisse, da ingen i Danmark kan
gennemtvinge en opløsning af en
nikah
mod mandens ønske. De islamiske
domstole, der i oprindelseslandet kan opløse en kvindes
nikah
– selvom (eks)
manden er imod – findes nemlig ikke herhjemme.
En del kvinder søger hjælp hos islamiske autoriteter, for eksempel imamer,
som dog langt fra altid kan hjælpe kvinderne. Især kan det være vanskeligt at
få hjælp i de tilfælde, hvor (eks)manden er voldelig, da han potentielt udgør en
sikkerhedsrisiko for enhver, der forsøger at hjælpe kvinden, herunder imamen.
Rapporten viser ydermere, at en
nikah,
der er indgået i Danmark, i nogle miljøer
automatisk anses for at være opløst, hvis et par bliver skilt efter dansk ret. Denne
praksis anvendes dog ikke af alle, da der er store forskelle på, hvordan man ser på
opløsning af en
nikah
internt i gruppen af muslimer i Danmark. Kvinder, der er gift
eller har indgået en
nikah
uden for Danmarks grænser, er ej heller omfattet af denne
praksis. VIVE’s undersøgelse bygger på interviews med 85 personer, heraf 37
kvinder med relevante erfaringer, 27 fagfolk og 21 islamiske autoriteter. Desuden
indgår registerdata om skilsmisser blandt etniske minoritetsgrupper i Danmark.
Kilde:
https://www.vive.dk/da/udgivelser/etniske-minoritetskvinder-og-skilsmisse-med-fokus-paa-muslimske-
praksisser-14657/.
11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0012.png
KAPITEL 3
MENNESKERETTEN
DEN INTERNATIONALE RAMME
Fastholdelse i et religiøst ægteskab involverer en lang række menneskerettigheder,
først og fremmest tros- og religionsfriheden, som ikke kun er beskyttet i den
danske grundlovs § 67, men også i en lang række internationale konventioner.
Religionsfriheden har eksempelvis en central placering i FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettigheder, hvor religionsfriheden både nævnes i præamblen som en
grundlæggende frihedsrettighed og i erklæringens artikel 18.
Religionsfriheden er også beskyttet af Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 9, der rummer en bred forståelse af, hvad denne rettighed
indebærer, der blandt andet omfatter friheden til enten alene eller sammen med
andre at udøve sin religion eller tro gennem overholdelse af religiøse skikke.
29
Der kan dog efter bestemmelsens stk. 2 gøres indgreb i religionsfriheden, hvis
indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Religionsfriheden kan være på spil i religiøst fastholdte ægteskaber med forskellig
tyngde og i forhold til forskellige aktører. I den katolske kirke er forestillingen
om det livslange ægteskabs uopløselighed en central del af kirkens lære. Det er
således trossamfundet, der er hovedaktøren, og religionsfriheden kommer i spil i
forhold til trossamfundets lære og praksis. Den verdslige stat kan ikke erklære sig
kompetent til at opløse et ægteskab i religiøs forstand.
I forhold til jødedom og islam er religionsfriheden i spil på en anden måde, fordi
jødiske og muslimske traditioner jo netop tillader afslutning af ægteskabet i religiøs
forstand. Det er ofte ikke trossamfundene, der udgør problemet, selvom det dog
kan være tilfældet, for eksempel grundet den ulighed, som religiøse traditioner kan
indeholde. Ofte er problemet en af ægtefællerne, der ikke vil gå med til religiøs
skilsmisse, selvom religionen tillader det. Fokus bliver derfor på den enkeltes
rettigheder, herunder den enkeltes religionsfrihed.
Staten har efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en pligt til at
respektere og beskytte både den individuelle og kollektive del af religionsfriheden
– dog til en vis grænse.
30
Ved indførelsen af statslige indsatser for at afhjælpe
problemer, der er opstået i forbindelse med religiøs skilsmisse, skal der findes
en balance, der på den ene side respekterer trossamfundenes og ægtefællernes
12
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
religionsfrihed, og som på den anden side beskytter den enkelte ægtefælles
rettigheder, herunder beskyttelse mod overgreb fra andre samt retten til lige
ægteskabsrettigheder.
Ud over religionsfriheden kan en række andre menneskerettigheder være
involveret i forhold til fastholdte religiøse ægteskaber.
31
Det gælder blandt andet
retten til privat- og familieliv, herunder retten til at gifte sig igen. Det gælder retten
til menneskelig værdighed og til personlig selvbestemmelse (en person kan opleve
at være fastholdt og forhindret i at bestemme over eget liv). Retten til personlig
sikkerhed kan være aktuel, og staten er forpligtet til at gribe ind i en praksis, der er
påvist skadelig for kvinder, herunder vold og psykisk vold.
32
Endelig kan retten til
sundhed også spille en rolle, for eksempel hvis en kvindes mentale helbred lider
alvorlig skade på grund af fastholdelse i et religiøst indgået ægteskab.
RETTEN TIL SKILSMISSE
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 12 har både mænd
og kvinder ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med
national lovgivning. Så sent som i 2017 fastholdt domstolen, at konventionen
ikke indeholder en beskyttelse af retten til skilsmisse.
33
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention omtaler ikke specifikt den lige ret til skilsmisse,
som dog er beskyttet af konventionens artikel 14, der blandt andet forbyder
diskrimination på grund af køn i forhold til konventionens rettigheder.
Retten til ikkediskrimination er central i menneskeretten, herunder retten til
lighed ved ægteskabets indgåelse, under ægteskabet og ved dets afslutning.
Internationale og regionale menneskerettighedskonventioner beskytter ikke direkte
retten til skilsmisse, men understreger begge køns lige adgang til skilsmisse.
Det ses eksempelvis i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som i
artikel 16 fastslår, at mænd og kvinder ”har krav på lige rettigheder med hensyn
til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.” Senere
konventioner gør denne bestemmelse bindende for staterne, herunder artikel 16
i FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod Kvinder
(Kvindekonventionen). FN’s Kvindekomité (CEDAW-komitéen) og FN’s Børnekomité
har i en fælles anbefaling defineret et tvangsægteskab til også at omfatte den
situation, hvor den ene part forhindres i at forlade et ægteskab.
34
Da alle formelt har ret til borgerlig skilsmisse, og da stat og religion i Vesteuropa
er adskilt, har europæiske stater, herunder Danmark, ikke traditionelt blandet sig i
religiøst funderede problemer i forbindelse med skilsmisse. Siden 1980’erne har
man i Europa dog kunnet spore en ny tendens, nemlig at staterne i stigende grad
griber ind for at afhjælpe negative følger af reglerne omkring religiøs skilsmisse
(se kapitel 4 nedenfor). Denne tendens bliver i en vis grad understøttet af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har slået fast, at religiøs praksis ikke
må udøves på bekostning af mænds og kvinders lige rettigheder.
35
Der er således
grænser for, ”hvor passivt staten kan se til, hvis der opstår parallelsamfund i staten,
hvor f.eks. kvinder bliver tvunget af deres omgangskreds til at følge minoritetens
13
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
kulturelle regler i stedet for den generelle lovgivning. Danmark og andre
europæiske lande er […] nødt til at sikre, at medlemmer af kulturelle og religiøse
minoriteter også i praksis har mulighed for at følge den generelle lovgivning og for
at anvende de nationale domstole.”
36
I 1983 accepterede Den Europæiske Menneskeretskommission (der i 1998 blev
erstattet af den nuværende Europæiske Menneskerettighedsdomstol), at Frankrig
pålagde en mand at betale kompensation til sin hustru på grund af den skade, han
havde forvoldt hende, ved ikke at give hende en
get
som led i afslutningen af det
jødisk indgåede ægteskab.
37
Ifølge Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) er tvangsægteskab mod
ægtefællens vilje en form for vold. Med overskriften ”Psykisk Vold” pålægger
konventionens artikel 33 staterne at tage de nødvendige skridt til at sikre, at bevidst
handlen, der alvorligt skader en persons psykologiske integritet gennem tvang eller
trusler, kriminaliseres. I forhold til kriminalisering af tvangsægteskaber som en form
for vold omhandler bestemmelsen kun tvang ved ægteskabets indgåelse. I forhold
til tvang i form af fastholdelse i ægteskabet er konventionens bestemmelser vage
og derfor genstand for fortolkning.
38
Europarådets Parlamentariske Forsamling har i 2019 udtrykt bekymring om
skilsmissepraksis i religiøse tribunaler i England og Wales, som undergraver
kvinders rettigheder. Forsamlingen anbefaler borgerlig registrering af et ægteskab
samtidig med eller forud for indgåelse af det religiøse ægteskab.
39
14
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0015.png
KAPITEL 4
LØSNINGER: ERFARINGER FRA UDLANDET
Traditionelt set er religiøs skilsmisse uden borgerlig gyldighed i den vestlige verden
blevet anset for at være uden for statens sfære og dermed beskyttet mod statslig
indblanding i den kollektive og individuelle religionsfrihed og i retten til privatliv.
Imidlertid er der de seneste årtier kommet stigende fokus på, at der netop inden for
den religiøse og private sfære ikke er fundet tilstrækkeligt bæredygtige løsninger
på de problemer, der kan opstå ved fastholdelse i et religiøst ægteskab.
Forskere og praktikere presser i stigende omfang på for, at staterne skal rette
opmærksomhed på fænomenet som et potentielt menneskeretligt problem. Et
stigende antal forskere og eksperter anbefaler således bæredygtige løsninger,
som kræver en palet af løsninger, der inkluderer juridiske, politiske, administrative
og kulturelle værktøjer. Konkrete anbefalinger er for eksempel statslig støtte
til NGO’er, der adresserer problematikken, studier og opsamling af data om
problemets omfang og interaktion med andre faktorer, monitorering af god praksis
og uddannelse af dommere, advokater, anklagere mv. Blandt forebyggende og
beskyttende initiativer anbefales for eksempel oplysningskampagner, retshjælp
og information til kvinder om deres muligheder. Desuden anbefales samarbejde
mellem staten og alle aktører, inklusive religiøse autoriteter.
40
Nogle stater i Europa og Nordamerika er også gået ind i problematikken. En række
foranstaltninger, hvor staten forsøger at intervenere uden at gribe ind i religiøse
doktriner og herved kompromittere statens verdslighed, er således iværksat i
adskillige lande. De fleste af disse tiltag adresserer jødiske og muslimske ægteskaber.
De måder, hvorpå en person bliver fastholdt i et ægteskab, kan se meget forskellige
ud, hvorfor statens balancering af modstridende hensyn må tage udgangspunkt i
den konkrete situation. Blandt de faktorer, der kan spille ind, er religiøse normer,
etnicitet, religiøse minoriteter, økonomisk afhængighed, opholdstilladelse og vold i
ægteskabet.
41
Det fastlåste ægteskab kan ligeledes have mange forskellige aktører:
de to ægtefæller, religiøse ledere og trossamfund, de pågældendes familier,
lokalsamfundet samt én eller i nogle tilfælde flere stater. Forskellige tiltag, der
tager sigte på konkrete situationer, er derfor forsøgt i de enkelte lande.
Danmark har i mindre grad end de lande, vi normalt sammenligner os med, været
proaktiv på dette felt. I det følgende vil vi derfor se nærmere på de tiltag, som
sådanne lande har gennemført. I forlængelse af gennemgangen af hvert enkelt
tiltag vil den mulige relevans for Danmark kort være anført.
15
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
GODTGØRELSE FOR TORT
I adskillige lande, herunder Canada, USA, Storbritannien, Frankrig og
Nederlandene, er domstolene med regelmæssighed blevet bedt om at tage stilling
til spørgsmål, der involverer religiøs skilsmisse. I særlig grad er dette tilfældet med
et tortsøgsmål, der kan være et middel for den ”fastlåste” ægtefælle til at presse
den anden ægtefælle til at samarbejde om opløsningen af ægteskabet. Tort er en
måde at facilitere opløsningen af et religiøst ægteskab på uden at foretage indgreb
i religionsfriheden, da staten ikke dikterer udfaldet og ikke pålægger trossamfund
at handle på en bestemt måde. Dette værktøj kan også hjælpe trossamfundet til at
lægge pres på en modvillig ægtefælle.
Som ovenfor nævnt pålagde en domstol i Frankrig allerede i 1983 en mand at
betale kompensation til sin hustru for den skade, han forvoldte hende ved ikke at
give hende en religiøs skilsmisse. I Nederlandene er tort brugt til at lægge pres
på den modvillige part for at medvirke til religiøs skilsmisse.
42
Landets højesteret
accepterede i 1982 en tortaktion imod en modvillig jødisk ægtemand, der blev
pålagt at samarbejde ved opløsningen af et jødisk ægteskab.
43
Siden da har der
været en række af den type sager i Nederlandene. Canada har ligeledes haft
en række sager, hvor kvinder har søgt kompensation for den skade, manden har
forvoldt ved ikke at give hende en
get
i forbindelse med den borgerlige skilsmisse,
herunder i forhold til kontraktbrud.
44
I Danmark
I Danmark har parterne også mulighed for at søge godtgørelse, men så vidt
vides er denne mulighed ikke blevet anvendt i forbindelse med fastholdelse i
et religiøst ægteskab. Efter dansk ret er tort en krænkelse af en persons selv-
og æresfølelse, dvs. en persons opfattelse af eget værd og omdømme.
45
Efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal en person, der er ansvarlig for en
retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betale denne en
godtgørelse for tort. At fastholde sin ægtefælle i et religiøst ægteskab kan have
store konsekvenser for dennes livsførelse, opfattelse af eget værd og omdømme
og generelle psykiske velbefindende. Så vidt instituttet er informeret, bliver
erstatningsansvarsloven ikke anvendt i tilfælde af fastholdelse i et ægteskab. At
indføre en udtrykkelig adgang til eller lette muligheden for at få godtgørelse for
den skade, som fastholdelsen har medført, vil imidlertid kunne resultere i både et
øget pres på den fastholdende ægtefælle til at lade sig skille og give den fastholdte
ægtefælle en oprejsning.
FASTHOLDELSE I ÆGTESKAB SOM ET STRAFFERETLIGT ANLIGGENDE
I for eksempel Nederlandene kan fastholdelse i et ægteskab ved brug af vold,
trusler eller lignende udgøre en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om
tvangsægteskab.
46
Ifølge nogle internationale forskere er en vis forsigtighed med at
benytte denne mulighed tilrådelig, fordi det i konkrete tilfælde kan gøre situationen
endnu mere fastlåst, end den er i forvejen, uden at løse problemet.
47
16
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
I Danmark
Den nye straffelovsbestemmelse om psykisk vold (straffelovens § 243), der trådte
i kraft 1. april 2019, vil formodentlig kunne finde anvendelse i forbindelse med
fastholdelse i religiøse ægteskaber under særligt skærpede omstændigheder (se
kapitel 5).
Som en udmøntning af den daværende regerings ”[s]trategi mod parallelle
retsopfattelser – opgør med tvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse
vielser” fra 2012 er der foretaget ændringer i straffeloven, udlændingeloven og lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (styrket indsats mod tvang i forbindelse
med ægteskaber og religiøse vielser).
48
Herved kom straffelovens § 260, stk. 2,
om tvang i forbindelse med ægteskabsindgåelse til udtrykkeligt at inkludere ”en
religiøs vielse uden borgerlig gyldighed”.
I juli 2020 meddelte udlændinge- og integrationsministeren i et svar til
Folketinget, at regeringen i efteråret 2020 vil fremsætte et lovforslag, der blandt
andet vil ”indeholde forslag om at udvide anvendelsesområdet for straffelovens
bestemmelse om ulovlig tvang, således at den særligt skærpede strafferamme
også vil finde anvendelse, når en person
fastholdes
i et ægteskab mod sin vilje.
Forslaget vil både omfatte ægteskaber med borgerlig gyldighed og religiøse
vielser uden borgerlig gyldighed. Det vil samtidig blive foreslået at udvide
udlændingelovens udvisningsregler, således at der indføres en særlig adgang til
udvisning af udlændinge i tilfælde, hvor den pågældende idømmes ubetinget
frihedsstraf for at have fastholdt en anden person i et ægteskab eller i et religiøst
ægteskab uden borgerlig gyldighed mod dennes vilje.”
49
REGISTRERING AF RELIGIØSE ÆGTESKABER
I Frankrig er det ved lov forbudt at indgå religiøst ægteskab uden forudgående
borgerlig vielse, og i Storbritannien er der vedvarende diskussion om, hvorvidt
religiøse vielser skal kunne foretages, hvis parret ikke samtidig indgår et borgerligt
ægteskab. I en analyse foretaget på foranledning af den britiske regering blev det
anbefalet, at en lovrevision skulle gøre det til en pligt, at det religiøse ægteskab
skal registreres borgerligt.
50
Kampagner er iværksat for at få registreret det religiøst
indgåede ægteskab, og regeringen overvejer en lovreform på området.
51
I Danmark
I Danmark registreres ægteskaber indgået i ”anerkendte trossamfund”, da disse
trossamfund har kompetence til at foretage vielse med borgerlig gyldighed. Det
gælder for eksempel Det Jødiske Samfund i Danmark og den romerskkatolske
kirke og et stort antal muslimske trossamfund. Derimod registreres religiøst
indgåede ægteskaber, der ikke har borgerlig gyldighed, ikke af myndighederne.
Blandt muslimer kan der være forskellige grunde til, at ægteskaber kun er indgået
religiøst. Et eksempel er, at unge muslimske par bruger det religiøse ægteskab som
en slags forlovelse for at lære hinanden bedre at kende.
52
17
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
TILTAG FOR AT FREMME GENNEMFØRELSE AF RELIGIØS SKILSMISSE
SOM EN DEL AF FAMILIERETTEN
I nogle vestlige lande har man indført ændringer i ægteskabslovgivningen mv., der
inkluderer problematikker opstået på grund af manglende religiøs skilsmisse. Det
kan for eksempel være lovgivning, der sætter en dommer i stand til at vurdere en
situation omkring et fastlåst religiøst ægteskab i forbindelse med opløsningen af
ægteskabet i borgerlig forstand. I Storbritannien blev der indført en lov i 2002, der
giver parterne i et ægteskab indgået efter jødisk tradition mulighed for at anmode
den civile domstol om ikke at give en borgerlig skilsmisse, før den religiøse
skilsmisse er gennemført, og dokumentation herfor kan forevises.
53
Det fremgår
af loven, at den også kan finde anvendelse i forhold til andre religiøse traditioner
end den jødiske, hvilket vil sige, at den også kan finde anvendelse i forhold til
muslimske ægteskaber.
Loven blev til, da ledelsen af de britiske ortodokse jøder rettede henvendelse til det
britiske parlament med en anmodning til lovgiver om at bistå i bestræbelserne på
at løse problemet med
agunot:
situationen, hvor en mand vedvarende ikke vil give
sin hustru en
get.
54
Parlamentets positive indstilling over for at lave en sådan lov var
begrundet i, at det var det jødiske samfund selv, der bad parlamentet om hjælp, og
ikke parlamentet, der påtvang det jødiske samfund en lov.
55
Lovgivningsmæssige
tiltag som dette må forventes at have en betydelig effekt, fordi de er etableret
med udgangspunkt i de berørte religiøse samfunds egne ønsker. Loven vil kunne
anvendes og forventes at have en virkning på det fastlåste religiøse ægteskab i det
tilfælde, hvor en ægtefælle ønsker borgerlig skilsmisse, men ikke vil acceptere en
religiøs skilsmisse. Bestemmelsen anvendes regelmæssigt, for eksempel i 2019,
hvor en ægtemand blev forhindret i at ansøge om at blive borgerligt skilt, indtil
ægtefællerne havde taget skridt til at opløse det religiøse ægteskab.
56
I samme
sag blev ægtemanden pålagt at betale ægtefællen et periodisk bidrag, indtil den
religiøse skilsmisse kom i stand.
57
I Norge ændrede man i 2003 ægteskabsloven med det formål at forebygge
problemet med religiøs skilsmisse. I den forudgående politiske debat var fokus på
muslimske ægteskaber. I modsætning til ovennævnte eksempel fra Storbritannien
havde de muslimske samfund i Norge ikke selv bedt Stortinget om hjælp. Det
gælder således nu ifølge ægteskabsloven, at de kommende ægtefæller forud
for indgåelse af et ægteskab med borgerlig gyldighed (herunder et religiøst
indgået ægteskab med borgerlig gyldighed) skal underskrive en erklæring, hvor
de accepterer begges lige ret til skilsmisse.
58
Loven gav anledning til protest, ikke
mindst fra Den Norske Kirke, der anså det for at gå imod kristne normer at kræve, at
ægtefællerne ved ægteskabets indgåelse forudsætter muligheden for skilsmisse.
59
Idéen om en underskrevet erklæring om accept af parternes lige ret til skilsmisse
synes i kraft af dens forebyggende sigte at rumme et potentiale for at komme
problemer med fastlåste ægteskaber i forkøbet. Imidlertid rummer erklæringen
ikke begrebet ”religiøs skilsmisse”. Dette skyldes, at erklæringen skal underskrives
af alle, der skal giftes i Norge, og at majoritetsreligionen, kristendommen, ikke
indeholder religiøs skilsmisse. At erklæringen ikke indeholder begrebet ”religiøs
18
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
skilsmisse”, sår tvivl om dens brugbarhed til at løse problemer omkring dette
fænomen.
60
I Danmark
I Danmark er der ikke foretaget ændringer i ægteskabsloven med henblik på at
håndtere problemer i forhold til religiøs skilsmisse, som tilfældet er i ovennævnte
lande. I givet fald ville sådanne tiltag primært indeholde en ændring af
ægteskabsloven og en ændring af Familieretshusets og familierettens praksis.
VOLDGIFT OG SHARIARÅD
I blandt andet Tyskland har man omfattende erfaring med privat religiøs
konfliktmægling og religiøs voldgift. I begge modeller er formålet at nå en fredelig
løsning i en konflikt uden at gå til de tyske domstole, hvilket kan være både dyrt,
besværligt og langvarigt. Et andet formål er at sikre, at de anvendte procedurer
og løsninger er i overensstemmelse med sharia.
61
Religiøs konfliktmægling anses
ofte for at underkende den svagere part og princippet om lighed mellem kønnene,
omend der er nogen evidens for, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet.
62
I England og Wales er adgangen til religiøs skilsmisse faciliteret ved religiøse
råd, der er dannet i overensstemmelse med England og Wales’ Arbitration Act
fra 1996.
63
Sådanne råd er anerkendt som voldgiftsorganer og følger statens love
omkring sådanne (Muslim Arbitration Tribunal). Der er fra menneskeretsforskere
og eksperters side udtrykt bekymring om skilsmissepraksis i religiøse tribunaler,
som undergraver kvinders rettigheder, og det er et kontroversielt spørgsmål,
om voldgiftslovgivningen i England og Wales er i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
64
Blandt andet har Europarådet
udtrykt bekymring for disse tribunalers effekt på kvinders lige adgang til
skilsmisse.
65
På trods af at skilsmisse ved britiske shariaråd er både institutionaliseret og
reguleret, kan der også i Storbritannien forekomme store problemer for imamer,
der medvirker til at gennemføre religiøs skilsmisse, i form af vold og trusler.
66
Dette
problem er også kendt i en række andre lande.
I Danmark
Blandt danske muslimer har man ikke et institutionaliseret skilsmisseråd med bred
opbakning blandt islamiske autoriteter.
67
Privat voldgift er ikke specifikt reguleret i forhold til religiøs skilsmisse, som
tilfældet er i for eksempel England og Wales.
Trusler mod imamer i forbindelse med religiøs skilsmisse er et kendt problem, også
i Danmark.
68
19
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
NÅR ÆGTESKABET OG SKILSMISSE OVERSKRIDER LANDETS GRÆNSER
I blandt andet Norge og Nederlandene er der rejst bekymring for, hvilke
konsekvenser det kan have for en person at blive fastholdt i et religiøst ægteskab,
hvis en eller begge ægtefæller har tilknytning til et oprindelsesland, hvor andre
familieretlige regler gælder end dem i henholdsvis Nederlandene og Norge. Det
diskuteres, hvordan og på hvilken måde staten bør reagere for at medvirke til at løse
problemer, der ofte involverer en anden stats suverænitet. Et særligt problemfelt
angår kvindens opholdsgrundlag ved borgerlig skilsmisse. Hvis kvinden mister
dette, og hun ikke har opnået religiøs skilsmisse, vil det få alvorlige konsekvenser,
hvis oprindelseslandet har muslimsk familieret, hvorefter hun stadigvæk vil blive
betragtet som gift.
69
I Danmark
De ovenfor rejste problemstillinger gør sig også gældende i Danmark.
VIDEREUDDANNELSE AF ADVOKATER MV.
I takt med at myndigheder og domstole er kommet i berøring med spørgsmål
om religiøs skilsmisse, er udviklingen, at advokater nu i vidt omfang tilegner sig
viden om religiøs skilsmisse og de retlige implikationer, fastholdelse i et religiøst
ægteskab kan have. Dette gælder for eksempel i England, hvor blandt andet
ægteskabsloven indeholder bestemmelser vedrørende domstolenes håndtering af
religiøs skilsmisse i forbindelse med borgerlig skilsmisse.
70
I Danmark
Danske advokater må formodes lejlighedsvis at møde problematikken omkring
religiøs skilsmisse, men i mindre omfang end i lande, hvor religiøs skilsmisse kan
blive inkluderet i myndighedernes behandling af den borgerlige skilsmisse. Ifølge
VIVE-rapporten kan det være vanskeligt for juridiske rådgivere at udføre denne
rådgivning for berørte kvinder, da det er vanskeligt at vurdere retstilstanden for
denne type af problemstillinger, for eksempel i forhold til opholdstilladelse.
71
FOREBYGGELSE, DIALOG OG OPLYSNING
Blandt dem, der arbejder med området – hvad enten der er tale om lovgivere,
myndighedspersoner, forskere eller advokater – er der bred enighed om, at ingen
af de enkeltstående løsninger, der er taget i brug i en række europæiske og andre
vestlige lande, rummer en løsning på
hele
problematikken omkring religiøs
skilsmisse. Derfor er der også udbredt enighed om, at forebyggelse af situationer,
hvor personer er fastholdt i et ægteskab, de ikke længere ønsker at være i, er
nødvendig.
Den løsning, der i forebyggende forstand ofte ses som den mest ideelle, er jødiske
og muslimske ægteskabskontrakter, hvor det nedfæstes, at parterne anerkender
hinandens ret til at blive skilt. Til dette formål findes der forskellige former for
værktøjer, og ofte indeholder disse forslag til helhedsløsninger. En muslimsk
idealmodel herfor er ”The Canadian Marriage Toolkit” udfærdiget med henblik
på muslimske ægteskaber.
72
Dette redskab fremmer indgåelsen af en aftale om
20
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
religiøs skilsmisse og de kommende ægtefællers fremtidige selvstændighed.
Redskabet understøtter også juridiske aktører, herunder advokater, mæglere
og dommere, når de skal rådgive deres klienter og lave aftaler om en eventuel
fremtidig skilsmisse. Redskabet indeholder skabeloner med eksempler på
ægteskabskontrakter og råd om altid at blive borgerligt gift forud for indgåelse af et
religiøst ægteskab på grund af den beskyttelse, som civilretten giver.
Ofte er et bredt spektrum af aktører involveret i oplysningskampagner. En bred vifte
af parlamentarikere, akademikere, religiøse og verdslige grupper, advokater og
NGO’er står for eksempel bag den britiske kampagne ”Register Our Marriage”,
73
og
den britiske regering understøtter ligeledes kampagner for, at muslimske par sikrer
borgerlig registrering af deres ægteskab.
74
Nogle lande har omfattende strategier med det formål, at staten understøtter
løsninger i forhold til de problemer, der kan opstå i spændingsfeltet mellem
borgerlig og religiøs ægteskabsindgåelse og borgerlig og religiøs skilsmisse.
Udgangspunktet er samspil mellem myndigheder og alle relevante aktører.
Dette er for eksempel tilfældet i England, der med regeringens ”Integrated
Communities Action Plan” fra 2019 har iværksat initiativer til at fremme løsninger
i forbindelse med blandt andet religiøs skilsmisse, og hvor inddragelse af NGO’er
og trossamfund spiller en væsentlig rolle.
75
I England informerer myndighederne
desuden om forholdet mellem religiøs og borgerlig skilsmisse allerede ved
påbegyndelsen af skilsmisseproceduren. Blanketten ”The HM Courts and Tribunals
Service divorce application form” henleder således parternes opmærksomhed
på, at en borgerlig skilsmisse ikke nødvendigvis indebærer en skilsmisse i religiøs
forstand, og at det derfor er vigtigt, at man kontakter en relevant religiøs autoritet.
76
I Danmark
I 2012 fremlagde den daværende regering ”Regeringens strategi mod parallelle
retsopfattelser – opgør med tvang og undertrykkelse ifm. religiøse vielser”.
Strategiens initiativer lægger op til samarbejde mellem myndigheder, borgere
og trossamfund. Strategien indeholder lovgivningsinitiativer, undervisning og
styrket oplysning til religiøse samfund, opkvalificering af fagfolk og offentlige
myndigheder samt direkte støtte til borgere med særligt fokus på kvinder og
mindreårige. Nogle af disse initiativer er gennemført, men hovedfokus for
strategien var indgåelse af ægteskaber (tvangsægteskaber), ikke deres afslutning.
77
Da Familieretshuset er den offentlige myndighed, der primært håndterer
skilsmisser, vil det være Familieretshuset, der vil kunne informere ægtefællerne
om forholdet mellem religiøs og borgerlig skilsmisse.
21
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0022.png
KAPITEL 5
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Rapporten omhandler fastholdelse i religiøse ægteskaber. Den viser, at stat og
myndigheder kan spille en langt mere aktiv rolle, end tilfældet er i dag, for at
hjælpe (oftest) kvinder, der ønsker en religiøs skilsmisse.
Med afsæt i erfaringer fra sammenlignelige lande kan Danmark intensivere
indsatsen for at medvirke til at løse de problemer, der kan opstå i forhold til
religiøs skilsmisse. Staten kan gennem forskellige tiltag spille en vigtig rolle,
når det handler om at understøtte, at flere, især kvinder, der måtte ønske en
religiøs skilsmisse, opnår en. En række initiativer er nødvendige for at adressere
kompleksiteten af problemet, og der er brug for en helhedsløsning, hvor
regeringen på tværs af ministerier og myndigheder understøtter de forskellige
aktører og indgår i dialog med de relevante trossamfund. Samtidig skal der tages
højde for de komplekse udfordringer, der er forbundet med adskillelse af stat og
religion og med statslige indsatser i forhold til religiøs skilsmisse og hensynet til
religionsfriheden.
ANBEFALINGER
ANBEFALING 1:
FAMILIERETSHUSET OG KOMMUNERNE KAN SPILLE EN VIGTIG ROLLE
Familieretshuset
Ønsket om religiøs skilsmisse er ikke nødvendigvis et ønske, der kommer
til myndighedernes kendskab, hvorfor myndighederne som udgangspunkt
vanskeligt kan bistå parter, der har brug for hjælp. Familieretshuset (tidligere
Statsforvaltningen) vil imidlertid kunne spille en rolle, såfremt man i forbindelse
med behandlingen af en sag om borgerlig skilsmisse bliver opmærksom på, at
parret ikke alene er borgerligt gift, men også religiøst, og at (typisk) manden nægter
kvinden religiøs skilsmisse.
I de mange sager, hvor en borgerlig skilsmisse alene behandles digitalt, kan
fastholdelse i et religiøst ægteskab selvsagt være vanskelig at spotte, men i nogle
tilfælde indkaldes ægtefællerne til en vilkårsforhandling. Det sker, hvis de ikke er
enige om skilsmisse. De vil imidlertid også blive indkaldt til vilkårsforhandling ved
begrundet mistanke om, at parterne i forbindelse med en borgerlig skilsmisse
ikke er enige om skilsmissens betingelser, til trods for at de har angivet at være
22
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
det.
Familieretshuset vil her kunne komme i direkte kontakt med personer,
der ønsker en religiøs skilsmisse, men som for at opnå dette bliver presset
af ægtefællen i forhold til for eksempel formuedeling, forældremyndighed
og samvær mv. Bemærkelsesværdige aftaler mellem ægtefællerne om
skilsmissevilkår kan også begrunde indkaldelse til vilkårsforhandling.
Hjælp fra Familieretshuset forudsætter dog, at sagsbehandleren i Familieretshuset
er i besiddelse af nok viden om fænomenet religiøse skilsmisser til at kunne
genkende problemstillingen og på eget initiativ inddrage spørgsmålet, da de
ægtefæller, oftest kvinder, der har brug for Familieretshusets hjælp, ofte ikke har
ressourcerne til selv at gøre opmærksom på problemet.
Kommunerne
Kommunerne kan tilsvarende spille en vigtig rolle – for eksempel i form af tilbud
om rådgivning og handleplan, såfremt en person i et religiøst ægteskab udsættes
for et urimeligt pres som følge af dennes ønske om en religiøs skilsmisse. Et sådant
tilbud findes i servicelovens § 12 a i relation til æresrelaterede konflikter og kunne
oplagt udvides til også at omfatte sager om religiøs skilsmisse.
Sikkerhedskonsulenterne
78
og det allerede eksisterende rejsehold om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
79
i regi af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, SIRI, ville oplagt kunne bistå
kommunerne.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Social- og Indenrigsministeriet sikrer, at det er muligt for myndigheder i visse
tilfælde at inddrage spørgsmål om religiøs skilsmisse i vilkårsforhandlinger i
forbindelse med borgerlig skilsmisse. Familieretshuset bør være opmærksom
på, at den ene part (oftest kvinden) kan blive udsat for et urimeligt pres i en
skilsmissesituation, såfremt parterne ikke er enige om også at lade sig skille
religiøst.
•
Social- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Udlændinge- og
Integrationsministeriet undersøger, om servicelovens § 12 a (om kommuners
rådgivning af ofre i æresrelaterede konflikter) bør udvides til også at omfatte
rådgivning i sager, hvor en person i et religiøst ægteskab (oftest kvinden)
udsættes for et urimeligt pres som følge af ønsket om en religiøs skilsmisse.
•
Udlændinge- og Integrationsministeriet sørger for, at sikkerhedskonsulenterne
og det allerede eksisterende rejsehold om æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol i regi af SIRI tilføres viden/ressourcer, så konsulenterne og
rejseholdet også kan bistå kommunerne i sager om religiøse skilsmisser.
23
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
ANBEFALING 2:
ANVENDELSE AF STRAFFELOVSBESTEMMELSEN OM PSYKISK VOLD
Straffelovens § 243 om psykisk vold vil formentlig i visse tilfælde kunne finde
anvendelse, hvis en mand nægter at give sin hustru eller ekshustru en religiøs
skilsmisse. Bestemmelsen kriminaliserer psykiske overgreb i overensstemmelse
med artikel 33 i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Psykisk vold udgør
en alvorlig integritetskrænkelse, som kan medføre langvarige skader for den
forurettede part.
80
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om indførelsen af straffelovens §
243, at den kan anvendes i situationer, hvor en person fastholdes i et ægteskab.
81
Det må antages, at dette også omfatter religiøse ægteskaber.
Bestemmelsen bør overvejes anvendt i grelle tilfælde, hvor en person vedvarende
nægter at imødekomme sin ægtefælles ønske om religiøs skilsmisse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Anklagemyndigheden overvejer at anvende straffelovens § 243 om psykisk vold
i forbindelse med sager om fastholdelse i religiøse ægteskaber.
ANBEFALING 3:
VIDEREUDDANNELSE AF DOMMERE OG FAMILIERETSADVOKATER/-
FULDMÆGTIGE
Ofte vil familieretsadvokater også kunne spille en rolle, og i andre lande, for
eksempel Storbritannien, er der en række advokatfirmaer, der har særlig erfaring
med krydsfeltet mellem religiøs ret og borgerlig ret i skilsmissespørgsmål,
herunder vilkårsforhandlinger. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis advokater i
Danmark kunne erhverve viden om problemfeltet. Ifølge retsplejelovens § 126, stk.
5, skal enhver advokat og advokatfuldmægtig løbende deltage i efteruddannelse
af betydning for advokaterhvervet.
82
Viden om problemfeltet kunne eventuelt
indgå som et led i denne efteruddannelse. Videreuddannelse af dommere synes
tilsvarende påkrævet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
regeringen i tæt dialog med Advokatsamfundet, Advokatrådet,
Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen sikrer en mulighed for, at advokater,
advokatfuldmægtige og dommere kan tilegne sig viden om krydsfeltet mellem
religiøs ret og borgerlig ret i skilsmissespørgsmål, herunder i forbindelse med
vilkårsforhandlinger.
ANBEFALING 4:
INDDRAGELSE AF TROSSAMFUND
Som illustreret i kapitel 4 viser erfaringer, at staten kan bidrage til at løse problemer
med fastholdelse i religiøse ægteskaber. Staten kan på grund af adskillelsen af
stat og religion og religionsfriheden ofte ikke gribe direkte ind, men den kan gå
24
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
i dialog med religiøse autoriteter med henblik på at fremme trossamfundenes
egne initiativer med henblik på at løse problemerne. For eksempel viser VIVE-
rapporten, at fraværet af en islamisk skilsmisseinstitution i Danmark i nogle tilfælde
skaber et vakuum, som medfører, at islamiske autoriteter kommer under pres for
at udfylde rollen som skilsmissedommere. For individuelle imamer i Danmark
kan der imidlertid være store udfordringer forbundet med at søge at bidrage til,
at en religiøs skilsmisse kommer i stand, og de er ofte presset fra mange sider:
fra kvinden, der ønsker imamens hjælp til at opløse ægteskabet, fra manden, der
modsætter sig ægteskabets opløsning, og fra kvindens og mandens respektive
familier. Det er ikke ualmindeligt, at imamer i forbindelse med opløsning af
ægteskaber udsættes for alvorlige trusler.
83
Konkrete tiltag fra myndighedernes
side i form af reel beskyttelse af religiøse ledere fra anerkendte trossamfund, der
lægger pres på de mænd, der ikke vil lade sig skille, ville formentlig kunne spille en
vigtig rolle.
Et andet eksempel på et positivt samspil mellem trossamfund og myndigheder
kunne være, at trossamfundenes egne ledere bidrager til at udforme
kommunikative indsatser, der har til hensigt at mindske antallet af fastlåste
religiøse ægteskaber (for eksempel via filmklip på Familieretshusets eller
Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor religiøse ledere
betoner vigtigheden af at undgå fastholdelse i ægteskaber, religiøst såvel som
borgerligt).
Problematikken omkring fastholdelse i religiøst indgåede ægteskaber er uhyre
kompleks og kan være meget forskellig fra religion til religion og imellem
trosretninger inden for den samme religion og vil typisk være kædet sammen
med en række sociale og økonomiske forhold, der varierer i de konkrete tilfælde.
Det er af afgørende vigtighed, at trossamfundene og deres ledere understøtter
de initiativer, som staten måtte komme med, og at staten er i dialog med
trossamfundene for at sikre, at givne tiltag vil kunne have en gavnlig effekt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
regeringen går i dialog med de relevante trossamfund forud for udarbejdelsen
og indførelsen af eventuelle tiltag og i samspil med trossamfundene
understøtter initiativer inden for trossamfundene, der giver både kvinden og
manden adgang til religiøs skilsmisse, herunder bidrager til at beskytte religiøse
autoriteter, der medvirker ved opløsning af religiøse ægteskaber.
ANBEFALING 5:
BEDRE INFORMATION OM SKILSMISSENS RETLIGE KONSEKVENSER
FOR KVINDENS OPHOLDSGRUNDLAG (ÆGTEFÆLLESAMMENFØRTE
KVINDER) MV.
Ønsker en kvinde, som er blevet ægtefællesammenført med en person i Danmark,
at blive skilt fra vedkommende, kan det have konsekvenser for hendes opholds-
tilladelse.
84
For en kvinde, der ikke har opnået religiøs skilsmisse, kan hendes
hjemvenden til oprindelseslandet som følge af mistet opholdsgrundlag i Danmark
25
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
få særligt alvorlige konsekvenser. Lovgivning i oprindelseslandet kan nemlig
betyde, at kvinden fortsat er gift med den mand, hun efter dansk ret er blevet skilt
fra. Hendes (efter dansk ret) eksmand, der måske bor i Danmark og måske er gift
på ny, kan – så længe han nægter at lade sig skille religiøst – have beføjelser til
at regulere vigtige aspekter af hendes liv og handlemuligheder, for eksempel i
forhold til eventuelle børn og hendes muligheder for fri bevægelighed. Afhængig
af oprindelseslandet kan konsekvensen af, at han nægter hende religiøs skilsmisse,
være, at hun i oprindelseslandet ingen mulighed har for at blive gift igen, og at hun
risikerer at blive anklaget og straffet for hor, hvis hun indgår et nyt forhold.
Generelt gælder det, at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt på grundlag
af ægtefællesammenføring vil kunne inddrages eller nægtes forlænget som følge
af skilsmisse, da grundlaget for opholdstilladelsen – nemlig ægteskabet – ikke
længere er til stede.
85
Forskellige forhold kan dog spille ind og få som konsekvens,
at opholdstilladelsen ikke inddrages eller nægtes forlænget alligevel. Det har
blandt andet betydning, hvorvidt den person, kvinden er ægtefællesammenført
med, er flygtning eller ej.
Hvis kvinden er ægtefællesammenført med en person, der
ikke er
flygtning,
skal der tages hensyn til, om inddragelse af opholdstilladelsen må antages at
virke særligt belastende for den pågældende. Udlændingeloven fastsætter en
række hensyn, som skal indgå i denne vurdering, herunder den pågældendes
tilknytning til det danske samfund og herboende personer.
86
Hvis kvinden er
ægtefællesammenført med en person, der
er
flygtning, skal opholdstilladelsen
inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, som tillige er en konkret vurdering blandt andet baseret på den
pågældendes tilknytning til Danmark.
87
Kvinden vil således have sværere ved at
bevare sin opholdstilladelse, da kravene om tilknytning for flygtninge og deres
familier tillægges mindre betydning efter en lovændring i 2019.
88
I begge tilfælde vil vurderingen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse
af kvindens opholdstilladelse blandt andet tage udgangspunkt i artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som beskytter retten til respekt for
privat- og familieliv.
89
Hvis parret har fælles børn og fælles samværsret, vil kvindens
opholdstilladelse formentlig ikke blive inddraget.
90
Årsagen hertil er, at det ville
bryde med retten til familieliv for flere parter, såfremt eksempelvis moren i en
familie får inddraget sin opholdstilladelse og skal udsendes.
91
Endelig kan der være tilfælde, hvor en ægtefællesammenført kvinde bliver skilt
i Danmark og derfor mister sit opholdsgrundlag, men i denne forbindelse får
et asylmotiv i Danmark, da eksempelvis fraværet af religiøs skilsmisse betyder,
at kvinden ved en tilbagevenden til sit hjemland er i risiko for overgreb eller
forfølgelse fra den tidligere ægtefælles eller egen families side. I praksis kan
kvinden være truet på sit liv. I sådanne tilfælde kan det vurderes, at kvinden er ”sur
place”-flygtning,
92
hvilket vil sige, at asylmotivet først er opstået under opholdet i
Danmark.
26
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
Klar rådgivning af kvinder, hvis opholdstilladelse potentielt er i fare, såfremt de for
eksempel ønsker at forlade et voldeligt ægteskab, er en mangelvare. Ifølge VIVE-
rapporten synes kvindernes muligheder for at få indsigt i retstilstanden i forhold
til opholdstilladelse, hvis de bliver skilt, i nogle tilfælde at være så begrænset, at
fagfolk ser det som et retssikkerhedsmæssigt problem.
93
Flere fagfolk pointerer
således, at lovgivningen på området er kompleks og uigennemsigtig. Og at
det – selv for erfarne juridiske rådgivere – kan være vanskeligt at vurdere, hvilke
konsekvenser en skilsmisse vil have på en kvindes opholdsgrundlag.
94
Der er således ofte stor uvished omkring fremtiden for ægtefællesammenførte
kvinder på nogle helt afgørende parametre såsom opholdstilladelse, den fortsatte
kontakt til og mulighed for at være omsorgsgiver for eventuelle børn mv. Selv i
ægteskaber med vold kan der være tvivl om kvindens mulighed for at bevare sit
opholdsgrundlag ved skilsmisse.
Særligt om skilsmisser udløst af et voldeligt ægteskab
Hvis kvinden ønsker skilsmisse på baggrund af et voldeligt ægteskab,
95
og nævner
hun vold som årsag til skilsmisse, vil reglerne være mere lempelige, hvis hun kan
bevise, at vold er et afgørende element i beslutningen. Hvis en kvinde har haft et
lovligt opholdsgrundlag i Danmark i to år, vil det i de tilfælde, hvor vold er årsag
til ønsket om skilsmisse, som regel være tilstrækkeligt grundlag for at bevare sin
opholdstilladelse.
96
På trods af at lovgivningen indeholder en sådan hensyntagen til
ægtefællesammenførte, der har været ofre for vold, misbrug mv., fremgår det af
VIVE-rapporten, at området synes at være præget af stor uigennemsigtighed og
deraf stor uvished omkring fremtiden for voldsramte, ægtefællesammenførte
kvinder på nogle helt afgørende parametre såsom opholdstilladelse, den fortsatte
kontakt til og mulighed for at være primær omsorgsgiver for eventuelle børn mv.
97
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Udlændingestyrelsen sikrer klar vejledning og rådgivning af
ægtefællesammenførte kvinder om en borgerlig skilsmisses eventuelle
konsekvenser for kvindens opholdsgrundlag.
•
Udlændingestyrelsen er opmærksom på, at kvinder, der ikke har opnået
religiøs skilsmisse, når de forlader Danmark, i visse tilfælde kan opleve, at det
får alvorlige konsekvenser, når de vender tilbage til deres hjemland, såfremt
muslimsk familieret er gældende ret i landet.
27
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0028.png
SUMMARY
The report deals with marital captivity in religious marriages. It examines those
human-rights-based issues that may arise when religious traditions result in either
husband or wife
98
being trapped in a religious marriage against their will.
In Denmark, a legal divorce means that a marriage is legally dissolved. If a marriage
is based on a religious ceremony, a religious divorce (in Judaism and Islam) or
religious annulment (in the Roman Catholic Church) of the marriage is required
before the marriage is considered dissolved. A situation may arise where the one
party (or maybe both parties) cannot end the marriage without the acceptance of
the other party (or a religious court of law), and is thus held captive in the marriage
against their will. In some cases this may have serious consequences for the
individual and their future life; women in particular are vulnerable in this regard.
In recent years, this phenomenon has been increasingly discussed by lawmakers,
policy makers and researchers. Especially abroad, marital captivity is increasingly
considered a human-rights problem that the state has an obligation to address - and
in some cases, also intervene in. In Denmark, the issue has received less attention
than it has in countries with which we normally compare ourselves; however, studies
show that marital captivity is an issue in certain Muslim communities in Denmark too.
The report shows that the state and authorities take on a much more active role than
they do today to help (primarily) women who want a religious divorce. It highlights
that, due to the complexity of the issue, a number of initiatives are needed to
address marital captivity. However, consideration must also be given to the complex
challenges associated with the separation of church and state and with government
initiatives aimed at religious divorce and consideration for the freedom of religion.
RECOMMENDATIONS
MUNICIPALITIES AND THE AGENCY OF FAMILY LAW CAN TAKE ON AN
IMPORTANT ROLE
The Agency of Family Law
The authorities are not always notified when a man or a woman wants a religious
divorce, and therefore it can be difficult for the authorities to assist individuals in
28
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
TRAPPED– WHEN A LEGAL DIVORCE DOES NOT END A MARRIAGE
need of help. However, the Agency of Family Law can play a role in situations where,
when processing a legal divorce, it becomes evident that a couple applying for a
legal divorce, in addition to being legally married, are also religiously married, and
that the husband (as is most often the case) is refusing to give the wife a religious
divorce.
Municipalities
Municipalities can also play an important role with regard to preventing marital
captivity. For example, they can provide counselling and an action plan for
individuals who are put under unreasonable pressure to remain in a religious
marriage against their will.
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
•
The Ministry of Social Affairs and the Interior ensure that, in some specific
situations, the authorities can include questions about religious divorce in the
negotiation of terms in a legal divorce. The Agency of Family Law should be alert
to whether one of the parties (typically the woman) is subject to unreasonable
pressure in connection with a divorce in situations where the parties cannot
reach agreement on a religious divorce.
•
Together with the Ministry of Immigration and Integration, the Ministry of Social
Affairs and the Interior examine whether section 12 of the Social Services Act
(concerning municipalities counselling to victims of honour-related conflicts)
should be extended to also include counselling in cases where an individual in
a religious marriage (typically the woman) is subject to unreasonable pressure
because they want a religious divorce.
•
The Ministry of Immigration and Integration ensure that the safety consultants
and the existing special task force for honour-related conflicts and negative
social control under the Danish Agency for International Recruitment and
Integration have the necessary knowledge/resources to help municipalities in
cases about religious divorce.
APPLICATION OF THE PROVISION OF THE DANISH CRIMINAL CODE
ABOUT PSYCHOLOGICAL VIOLENCE
Section 243 of the Danish Criminal Code about psychological violence can most
likely be used in certain cases where a man refuses to grant his wife or ex-wife a
religious divorce. This provision criminalises psychological abuse in accordance
with article 33 of the Council of Europe Convention on preventing and combating
violence against women and domestic violence (the Istanbul Convention).
Psychological violence is a serious violation of integrity that can lead to long-term
injury of the injured party.
Application of the provision should be considered in serious cases where an
individual repeatedly refuses to grant their spouse’s request for a religious divorce.
29
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
TRAPPED– WHEN A LEGAL DIVORCE DOES NOT END A MARRIAGE
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
•
The Danish Prosecution Service consider applying section 243 of the Danish
Criminal Code in cases concerning marital captivity.
FURTHER EDUCATION OF JUDGES AND FAMILY LAW ATTORNEYS/
TRAINEE ATTORNEYS
In many cases, family law attorneys can also play a role. Combining their knowledge
about civil law in relation to divorce matters with knowledge about religious law
would be useful. It would therefore be appropriate if attorneys in Denmark could
acquire such knowledge. Further education of judges also seems relevant.
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
•
in close collaboration with the Danish Bar and Law Society, the Council of
Danish Bar and Law Society, the Danish Association of Judges and the Court
Administration, the Danish government ensure that attorneys, trainee attorneys
and judges can acquire knowledge about the interface between religious law
and civil law in divorce matters, including in connection with the negotiation of
terms of a divorce.
INVOLVING RELIGIOUS COMMUNITIES
Even though the state can contribute to solving issues related to marital captivity,
because of the separation of church and state and the freedom of religion, the state
can not always take direct action. This is why it is important to enter into dialogue
with the different religious communities in Denmark. Such dialogue could, for
example, be based on the fact that, because there is no Muslim divorce institution
in Denmark, in some cases this creates a vacuum that can put Muslim authorities
under pressure.
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
•
the Danish government enter into dialogue with relevant religious communities
before preparing and implementing any measures, and in collaboration with the
religious communities support initiatives within the communities themselves
that give women and men access to a religious divorce, including protection of
religious authorities involved in dissolving religious marriages.
MORE INFORMATION ABOUT THE LEGAL CONSEQUENCES OF A
DIVORCE FOR A WOMAN’S BASIS FOR RESIDENCY (WOMEN WHO HAVE
BEEN FAMILY REUNIFIED WITH THEIR SPOUSE), ETC.
If a woman who has been family reunified with a spouse in Denmark wants to divorce
said person, this may affect her residence permit. In general, a temporary residence
permit granted on the basis of family reunification with a spouse can be revoked, or
extension can be denied if the couple get divorced, because the basis for the residence
permit - the marriage - is no longer present. However, under certain conditions, the
residence permit is not revoked or the extension is not rejected after all.
30
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
TRAPPED– WHEN A LEGAL DIVORCE DOES NOT END A MARRIAGE
For a woman who has not been granted a religious divorce, being sent back to her
country of origin because she has lost her basis for residence may have serious
consequences. This is because in the eyes of the law of her country of origin, she is
still married to the man from whom she has been granted a divorce in accordance
with Danish law. Her (in accordance with Danish law) ex-husband, who might have
remained in Denmark and might have remarried, can - for as long as he refuses to
grant her a religious divorce - exert power over the woman in important aspects of
her life and thereby limit her life options.
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
•
The Danish Immigration Service ensure clear guidance and counselling to
women who have been family reunified with a spouse about their rights to a
legal divorce and any consequences this may have for their basis for residence.
•
The Danish Immigration Service is made aware that women who have not been
granted a religious divorce before they leave Denmark, in some cases may
experience serious consequences when they return to their country of origin if
Muslim family law is applied in that country.
31
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0032.png
NOTER
Eller begge ægtefæller, såfremt der er tale om et romerskkatolsk ægteskab.
Fastholdelse i ægteskabet findes desuden inden for hinduisme, der dog ikke er
medtaget i denne rapport, hvor kun de tre monoteistiske religioner behandles.
Men se R. Manjoo og R.A. Gore, “An old problem with a new name”, i S. Rutten,
B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and human rights.
Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 141-142.
3 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020. https://www.vive.dk/media/
pure/14657/3736328
4 Folkekirkens vielsesritual. https://www.folkekirken.dk/_Resources/
Persistent/8/7/5/d/875d9a963c38ab146cf232bb6215f302d74c18ae/Vielse.
pdf.
5 Ifølge bekendtgørelse for Folkekirken, hvor det desuden anføres: ”Mener
præsten i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse,
skal præsten forelægge biskoppen sagen. Biskoppen afgør, om præsten bør
fritages for at foretage vielsen.” Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken
§ 2, stk. 5. BEK nr. 565 af 07/05/2019.
6 R. Manjoo og R.A. Gore, “An old problem with a new name”, i S. Rutten, B.
Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and human rights.
Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 140.
7 https://www.katolsk.dk/bispedmmet/denkirkeligedomstol/
8 Den nuværende pave har indført ændringer i proceduren, således at processen
ved den kirkelige domstol er nemmere og mere tilgængelig. R. Manjoo og R.A.
Gore, “An old problem with a new name”, i S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger,
Marital Captivity. Divorce, religion and human rights. Eleven International
Publishing, Haag, 2019, s. 140.
9 https://mosaiske.dk/skilsmisse/
10 N. de Lange, Introduction to Judaism, Cambridge University Press, Cambridge,
2000, s. 109.
11 R. Manjoo og R.A. Gore, “An old problem with a new name”, i S. Rutten, B.
Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and human rights.
Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 145.
12 R. Manjoo og R.A. Gore, “An old problem with a new name”, i S. Rutten, B.
Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and human rights.
Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 144-146.
1
2
32
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0033.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
13 R. Manjoo og R.A. Gore, “An old problem with a new name”, i S. Rutten, B.
Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and human rights.
Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 145.
14 S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical Model for State
Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands Quarterly of
Human Rights,
s. 33-59, s. 38-39.
15 S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical Model for State
Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands Quarterly of
Human Rights,
s. 33-59, s. 38-39.
16 Oplysning fra Det Jødiske Samfund.
17 https://mosaiske.dk/skilsmisse/
18 Det Jødiske Samfund i Danmark kræver desuden, at parterne skal gennemgå
en borgerlig skilsmisse, og at alle økonomiske mellemværender skal være
afgjort, før en religiøs skilsmisse kan finde sted. https://mosaiske.dk/
skilsmisse/
19 For de forskellige muligheder for skilsmisse i islam se R. Manjoo og R.A. Gore,
“An old problem with a new name”, i S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger,
Marital Captivity. Divorce, religion and human rights. Eleven International
Publishing, Haag, 2019, s. 142-144.
20 For mindre almindelige skilsmisseformer se A. Khan Obe, “Dilemmas facing
Muslims in the United Kingdom”, i S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital
Captivity. Divorce, religion and human rights. Eleven International Publishing,
Haag, 2019, s. 315.
21 J. Petersen, ”Islamiske skilsmisse-praksisser i Danmark”, Forskningsartikel nr. 1,
2020. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, s. 7.
22 Se J. Petersen, ”Islamiske skilsmisse-praksisser i Danmark”, Forskningsartikel
nr. 1, 2020. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, s. 12-15.
23 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 15.
24 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 214.
25 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 8-11.
26 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 15.
27 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 9.
28 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020. https://www.vive.dk/media/
pure/14657/3736328
29 J. Elo Rytter, Individets Grundlæggende Rettigheder, 2. udgave, 2016, Karnov
Group Denmark, s. 242.
30 Religion. Status 2015-16, Institut for Menneskerettigheder, s. 15-18. https://
menneskeret.dk/udgivelser/religion-status-2015-16.
31 B. Deogratia, Trapped in a religious marriage: A human rights perspective on
the phenomenon of marital captivity. Intersentia 2020, s. 350-351.
33
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0034.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
32 B. Deogratia, Trapped in a religious marriage: A human rights perspective on
the phenomenon of marital captivity. Intersentia 2020, s. 343-347.
33 Sagen omhandler en mand, der lagde sag an mod Polen, som ikke havde
givet ham skilsmisse, fordi hustruen ikke ville gå med hertil. https://
strasbourgobservers.com/2017/02/09/the-unbreakable-vow-marital-captivity-
in-strasbourg/
34 CEDAW Committee and CRC Committee, Joint general recommendation/
general comment No. 31 of the Committee on the Elimination of
Discrimination against women and No. 18 of the Committee on the Rights of
the Child on harmful practices. CEDAW/c/gc/18 (2014), PARA. 22. S. Rutten,
B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and human rights.
Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 165.
35 Se her især dommen i sagen MOLLA SALI v. GREECE, Applicatiom
No. 20452/14, december 2018. https://hudoc.echr.coe.int/
eng#{“itemid”:[“001-188985”]}
36 M. Schultz-Knudsen og R. Mehdi, ”Islamisk ret og minoritetsbeskyttelse: Molla
Sali v. Grækenland”,
EU-ret og Menneskeret (2019), 4, 2.
37 Application 10180/82,
D. vs France,
Comm. 6 December 1983. For en analyse
af denne sag se S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical
Model for State Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands
Quarterly of Human Rights,
s. 33-59, s. 40-42.
38 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 180-181, 374.
39 Council of Europe, Parliamentary Assembly, “Sharia, the Cairo Declaration and the
European Convention on Human Rights”. Resolution 2253 (2019), section 14.3.
40 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 389-394.
41 B. Deogratia, Trapped in a religious marriage: A human rights perspective on
the phenomenon of marital captivity. Intersentia, 2020, s. 343.
42 I Nederlandene blev der i et studie fra 2014 vurderet at være mellem 447 og
1.687 fastholdte ægteskaber. S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital
Captivity. Divorce, religion and human rights. Eleven International Publishing,
Haag, 2019, s. 124.
43 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 7.
44 For denne type af sager i Canada se N.B. Joseph, “Civil jurisdiction and
religious accord: Bruker v. Marcovitz in the Supreme Court of Canada”,
Studies
in Religion/Sciences Religieuses,
2011, 1-19. For en højesteretsdom, der
involverer diskussion af, hvorvidt domstolen kan behandle en sag, der handler
om en religiøs forpligtelse og ikke en “verdslig” kontrakt, se https://scc-csc.
lexum.com/scc-csc/scc-csc/en/item/2397/index.do
45 I Danmark er de grundlæggende betingelser for erstatningsansvar: at
der skal foreligge et ansvarsgrundlag, at den adfærd, som konstituerer
ansvarsgrundlaget, er årsag til en indtrådt skade, og at denne resulterer i
et erstatningsretligt relevant tab. Se B. von Eyben og H. Isager, Lærebog i
erstatningsret, 9. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019, s. 23f.
34
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0035.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
46 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 373.
47 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 373.
48 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/434
49 https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uui/spm/335/
svar/1678121/2223258.pdf
50 C. Fairbairn, Islamic marriage and divorce in England and Wales, House of
Commons Library, Briefing Paper, Number 08747, 18 February 2020, s. 21.
https://researchbriefings.files.parliament.uk/documents/CBP-8747/CBP-
8747.pdf
51 C. Fairbairn, Islamic marriage and divorce in England and Wales. House of
Commons Library, Briefing Paper, Number 08747, 18 February 2020, s. 21.
https://researchbriefings.files.parliament.uk/documents/CBP-8747/CBP-
8747.pdf
52 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 61.
53 UK Divorce (religious marriages) Act 2002.
54 S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical Model for State
Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands Quarterly of
Human Rights,
s. 33-59, s. 42, n.33.
55 S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical Model for State
Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands Quarterly of
Human Rights,
s. 33-59, s. 43.
56 “16. An order was also made under section 10A of the Matrimonial Causes
Act 1973 (“the 1973 Act”) prohibiting the husband from applying for decree
absolute until a declaration had been filed by the parties that they had taken
such steps as were required to dissolve the marriage by means of a Get.”
https://www.familylaw.co.uk/docs/font/moher-v-moher-2019-ewca-civ-1482.
pdf?sfvrsn=76f579d6_2 sektion 15 og 16.
57 “The husband was ordered to pay the wife maintenance pending suit until
decree absolute and thereafter periodical payments at the rate of £22,000
p.a. until the letter of ‘the grant of a get’ or ‘the payment in full of the lump
sum together with any interest accrued thereon’.” COURT OF APPEAL (CIVIL
DIVISION) ON APPEAL FROM THE HIGH COURT FAMILY DIVISION, Case No:
B6/2018/2975. Date: 21/08/2019. https://www.familylaw.co.uk/docs/font/
moher-v-moher-2019-ewca-civ-1482.pdf?sfvrsn=76f579d6_2. I Canada og
staten New York har man en lignende lovgivning. Se The Canadian Divorce Act,
sektion 21,1.
58 ”Hver av brudefolkene skal hver for seg erklære på ære og samvittighet at
ekteskapet blir inngått av egen fri vilje, og at de anerkjenner hverandres like rett
til skilsmisse.” Lov om Ekteskap § 7, l.
59 S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical Model for State
Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands Quarterly of
Human Rights,
s. 33-59, s. 44-45.
35
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0036.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
60 S. Lagoutte og E.M. Lassen, “Redefining Europe’s Classical Model for State
Intervention in Religious Practices” (2006) 24:1
Netherlands Quarterly of
Human Rights,
s. 33-59, s. 45-46.
61 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 38.
62 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 39.
63 J. Brechin, “A study of the use of Sharia Law in religious arbitration in the
United Kingdom and the concerns that this raises for human rights”, (2013) 15
Ecclesiastical Law Society,
s. 293-315.
64 Se fx J. Brechin, “A study of the use of Sharia Law in religious arbitration in the
United Kingdom and the concerns that this raises for human rights”, (2013) 15
Ecclesiastical Law Society,
s. 293-315.
65 http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=25353
66 J.R. Bowen, On British Islam: Religion, Law, and Everyday Practice in Shari’a
Councils.
Princeton University Press, 2016, s. 63.
67 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 212-213.
68 J. Petersen, ”Islamiske skilsmisse-praksisser i Danmark”, Forskningsartikel nr. 1,
2020. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, s. 18-19.
69 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 8.
70 Se fx “Get-ing the low-down on divorce”,
The Law Society Gazette,
30 May
2003.
71 A. Liversage og J. Petersen, Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med
fokus på muslimske praksisser, VIVE, 2020, s. 118-122.
72 S. Rutten, B. Deogratias, P. Kruiniger, Marital Captivity. Divorce, religion and
human rights. Eleven International Publishing, Haag, 2019, s. 380.
73 https://registerourmarriage.org/about
74 Se her The Integrated Communities Action Plan fra 2019. C. Fairbairn,
Islamic marriage and divorce in England and Wales.
House of Commons
Library, Briefing Paper, Number 08747, 18 February 2020, s. 24-25. https://
researchbriefings.files.parliament.uk/documents/CBP-8747/CBP-8747.pdf
75 https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/
uploads/attachment_data/file/778045/Integrated_Communities_Strategy_
Govt_Action_Plan.pdf
76 The Integrated Communities Action Plan fra 2019. C. Fairbairn,
Islamic marriage
and divorce in England and Wales.
House of Commons Library, Briefing Paper,
Number 08747, 18 February 2020, s. 24.
77 For gennemførelse af disse tiltag se Udlændinge- og Integrationsudvalget
2019-20 UUI Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 335. https://www.ft.dk/
samling/20191/almdel/uui/spm/335/svar/1678121/2223258.pdf
78 https://uim.dk/arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-
kontrol/tilbud-og-vaerktojer-til-fagfolk/sikkerhedskonsulenterne
79 https://uim.dk/arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-
kontrol/tilbud-og-vaerktojer-til-fagfolk/copy_of_radgivning-og-kurser
36
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0037.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
80 Høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven mv. (selvstændig
bestemmelse om psykisk vold). Den 18. december 2018. https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/12_december_18/18122018_psykisk_vold.pdf
81 https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l139/20181_l139_som_
fremsat.pdf, s. 11, spalte 1.
82 https://www.advokatsamfundet.dk/Advokatregulering/Efteruddannelse.aspx
83 Se fx VIVE-rapporten s. 203.
84 Det vil i nogle tilfælde være muligt, at en ægtefællesammenført kvinde
efter en skilsmisse kan blive i Danmark. Dette selvsagt, når kvinden har
sit eget opholdsgrundlag. Kvinden har fx søgt om asyl, efter hun har fået
opholdstilladelse som ægtefællesammenført i Danmark og har dermed to
forskellige opholdsgrundlag. (Personer, der allerede har et opholdsgrundlag i
Danmark, når de søger om et nyt, kaldes ”fjernregistrering”. Begrebet nævnes
blandt andet her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uui/spm/268/
svar/1650986/2178214/index.htm). Bliver hun skilt, vil hun i udgangspunktet
miste sin oprindelige opholdstilladelse som ægtefællesammenført, men
bevare sin opholdstilladelse som flygtning.
85 Udlændingeloven, lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 § 19, stk. 1, nr.
1. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1022
86 Udlændingeloven, lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 § 26, stk. 1., jf.
§ 19 a, stk. 2. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1022
87 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20. UUI Alm.del – endeligt svar
på spørgsmål 207. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uui/spm/207/
svar/1648151/2172969.pdf
88 Bemærkningerne til lov nr. 174 af 27. februar 2019, afsnit 2.3.2. https://www.
retsinformation.dk/eli/ft/201812L00140
89 Udlændingestyrelsens hjemmeside. https://www.nyidanmark.dk/da/
SituationChange/Family/Family%20reunification/Divorce
90 ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske
praksisser”, VIVE, 2020, s. 118. https://www.vive.dk/media/
pure/14657/3736328
91 Udlændingestyrelsens hjemmeside. https://www.nyidanmark.dk/da/
SituationChange/Family/Family%20reunification/Divorce
92 Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus i
henhold til 1951-konventionen og 1967-protokollen om flygtninges retsstilling,
pkt. 65 + 94-96. https://www.unhcr.org/4d93528a9.pdf
Se også Flygtningenævnets beretning 2019, pkt. 6.8.2. https://www.
nyidanmark.dk/da/SituationChange/Family/Family%20reunification/Divorce
93 ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske
praksisser”, VIVE, 2020, s. 8. https://www.vive.dk/media/pure/14657/3736328
94 ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske
praksisser”, VIVE, 2020, s. 15. https://www.vive.dk/media/
pure/14657/3736328
95 Hvis kvinden ønsker skilsmisse på baggrund af et voldeligt ægteskab,
er udlændingelovens § 19, stk. 7 relevant i forbindelse med afgørelsen
37
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0038.png
FASTHOLDT – NÅR EN BORGERLIG SKILSMISSE IKKE AFSLUTTER ET ÆGTESKAB
om inddragelse af en opholdstilladelse, og denne bestemmelse finder
anvendelse, uanset om ægtefællen er flygtning eller ej. (Af udlændingelovens
§ 19, stk. 7, fremgår det, at ”der [skal] tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør,
der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat
for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet.” Og at dette
gælder uanset varigheden af udlændinges ophold her i landet. Se også
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20. UUI Alm.del – endeligt svar
på spørgsmål 207. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uui/spm/207/
svar/1648151/2172969.pdf).
96 Udlændingestyrelsens hjemmeside. https://www.nyidanmark.dk/da/
SituationChange/Family/Family%20reunification/Divorce
97 Dykker vi ned i bemærkningerne til udlændingelovens § 19, stk. 7, finder vi en
lidt nærmere beskrivelse af, hvad der menes med ”overgreb, misbrug eller
anden overlast mv.”:
”Overgreb, misbrug og anden overlast skal som nævnt forstås i
overensstemmelse med praksis efter den gældende § 19, stk. 7, således
at f.eks. fysiske overgreb i form af vold eller voldtægt og trusler om vold
samt fremkaldelse af fare for fysiske overgreb omfattet af straffelovens
bestemmelser herom er omfattet af bestemmelsen. Gentagen og grov psykisk
vold vil endvidere efter omstændighederne kunne være omfattet. Det skal
endvidere som hidtil fra udlændingens side godtgøres, at der har været tale
om voldsudøvelse mv., jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Hvis ægtefællen er
dømt for vold eller andre overgreb mod udlændingen eller udlændingens
barn, kan det umiddelbart lægges til grund, at betingelsen om overgreb er
opfyldt. Det er imidlertid ikke et krav, at der foreligger en domfældelse, eller at
overgrebet er meldt til politiet. Volden vil eksempelvis også kunne godtgøres
ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre
og samtaler med socialrådgivere mv. Udlændingen skal endvidere godtgøre,
at den udøvede vold mv. har været den reelle årsag til samlivsophævelsen.
Inddragelse af opholdstilladelse vil således ikke kunne undlades efter den
foreslåede § 19, stk. 7, hvis samlivsophøret skyldes generel utilfredshed eller
lignende i forholdet.” https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201212L00129
Citatet findes under ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” til
§ 1, til nr. 2.
98 Or, as is the case in Roman-Catholic marriages, when both spouses are held in
marital captivity.
38
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315005_0040.png