Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 Bilag 4, L 126 A Bilag 4, L 126 B Bilag 4
Offentligt
2315004_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kopi til Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Øzlem Gencay Akar, [email protected]
Niels Rune Brandt, [email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325626
CBA@HU MA NR IGHT S.DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 20/03427 -5
6. J ANUAR 2021
HØRINGSSVAR TIL L 126 VEDR. STYRKET INDSATS
MOD NEGATIV SOCIAL KONTROL M.V.
Institut for Menneskerettigheder er blevet opmærksom på, at L 126 om
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om pas til danske
statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ
social kontrol m.v.) er fremsat for Folketinget den 16. december 2020.
Af den kommenterede høringsoversigt fremgår, at et udkast har været
sendt i høring i perioden 27. oktober - 24. november 2020 til blandt
andre Institut for Menneskerettigheder. Instituttet kan imidlertid ikke
se at have modtaget udkastet i høring, og er derfor først efter udløbet
af høringsperioden blevet opmærksom på lovudkastet.
Instituttet udgav i oktober 2020 en rapport om fastholdelse i religiøst
indgåede ægteskaber, hvor det blandt andet blev anbefalet, at det blev
overvejet at anvende straffelovens § 243 om psykisk vold i forbindelse
med sager om fastholdelse i religiøst indgåede ægteskaber.
1
Instituttet
ser derfor positivt på den præcisering af bestemmelsen, som foreslås i
udkastet. Instituttet ser derudover positivt på det foreslåede forbud
mod religiøse vielser m.v. af mindreårige, samt udvidelsen af
anvendelsesområdet for straffelovens § 260 om ulovlig tvang.
Instituttet ønsker dog at gøre Udlændinge- og Integrationsudvalget
opmærksom på følgende bemærkninger til lovudkastet:
Institut for Menneskerettigheder, Fastholdt
–
Når en borgerlig
skilsmisse ikke afslutter et ægteskab, oktober 2020, side 24. Tilgængelig
på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/fastholdt-naar-borgerlig-
skilsmisse-ikke-afslutter-aegteskab.
1
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
1. SAMMENFATNING
Med udkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at
foretage en række ændringer i blandt andet straffeloven og
udlændingeloven for at styrke indsatsen mod negativ social kontrol m.v.
Med udkastet vil en række retlige aktører skulle behandle sager, hvor
religiøs ret og religiøse traditioner spiller en betydelig rolle. Instituttet
vil i den forbindelse gerne fremhæve vigtigheden af, at det sikres, at
disse aktører bliver tilstrækkeligt oplyst om og får en forståelse af de
religiøse traditioner, der kan ligge bag en fastholdelse af en person i et
religiøst ægteskab m.v.
Med udkastet vil straffelovens § 136, stk. 3, blive udvidet, så den også
omfatter udtrykkelig billigelse af psykisk vold og religiøs vielse eller
andet ægteskabslignende forhold af mindreårige, såfremt billigelsen
sker som led i religiøs oplæring. Instituttet er fortsat bekymret for,
hvilken betydning bestemmelsen kan have i forhold til ytrings- og
religionsfriheden. Efter instituttets opfattelse har bestemmelsen et vagt
anvendelsesområde, en vid personkreds, og kriminaliserer private
ytringer uden forsæt til udbredelse, hvilket rejser
retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Instituttet anbefaler derfor også, at
ministeriet foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og
nødvendigheden af den foreslåede udvidelse af straffelovens § 136, stk.
3, set i lyset af, at der ved bestemmelsen skabes hjemmel til yderligere
indgreb i ytrings- og religionsfriheden. Det fremgår ikke af udkastet, at
der skulle være foretaget en menneskeretlig vurdering af alle nogen af
de foreslåede lovændringer.
Med udkastet vil religiøse autoriteter, der medvirker til negativ social
kontrol i forhold til fastholdelse i ægteskaber m.v., være omfattet af
mange af de foreslåede lovændringer. Efter instituttets opfattelse
indebærer dette en risiko for, at nogle religiøse autoriteter helt vil
afholde sig fra at involvere sig i skilsmissesager af frygt for at blive ramt
af straf og eventuel udvisning. Dette indebærer også en risiko for, at det
bliver sværere for personer at komme ud af et fastholdt religiøst
ægteskab.
Instituttet finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis
myndighederne sideløbende med lovforslaget understøtter
trossamfundenes egne forsøg på at forhindre fastholdelse i religiøse
ægteskaber, og at myndighederne tager initiativ til at yde beskyttelse af
personer, for eksempel imamer, der forsøger at hjælpe kvinder, der er
fastholdt i et religiøst ægteskab, men som kan blive udsat for alvorlige
trusler.
2/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
Det er instituttets opfattelse, at de lovændringer ikke kan stå alene, hvis
der reelt skal ske en forebyggelse af især kvinder fastholdt i et religiøst
ægteskab. Instituttet anbefaler derfor, at sagsbehandlere i
Familieretshuset bliver tilført viden om problemstillingen, og kan bringe
spørgsmålet op i vilkårsforhandlinger i forbindelse med en borgerlig
skilsmisse. Derudover bør medarbejdere i kommunerne,
sikkerhedskonsulenter og rejseholdet om æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol tilsvarende spille en mere aktiv rolle i forhold til
at hjælpe kvinder, der mod deres vilje fastholdes i religiøse ægteskaber.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
•
regeringen i tæt dialog med Advokatsamfundet, Advokatrådet,
Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen sikrer en mulighed for, at
advokater, advokatfuldmægtige og dommere gennem tilbudte
kurser m.v. kan tilegne sig viden om religiøs ret og praksis i
ægteskabs- og skilsmissespørgsmål.
•
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en udførlig
vurdering af proportionaliteten og nødvendigheden af den
foreslåede udvidelse af straffelovens § 136, stk. 3, set i lyset af, at
der ved bestemmelsen skabes hjemmel til yderligere indgreb i
ytrings- og religionsfriheden.
•
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en
menneskeretlig vurdering af, hvordan lovforslaget stemmer
overensstemmelse med religions- og ytringsfriheden.
•
regeringen i samspil med trossamfundene understøtter initiativer
inden for trossamfundene, der giver både kvinden og manden
adgang til religiøs skilsmisse, herunder bidrager til at øge
opmærksomheden på at beskytte religiøse autoriteter, der
medvirker ved opløsning af religiøse ægteskaber.
•
Familieretshuset sikres mulighed for i konkrete tilfælde at kunne
inddrage spørgsmål om religiøs skilsmisse i vilkårsforhandlinger i
forbindelse med borgerlig skilsmisse, og at sagsbehandlerne tilføres
viden om problemstillingen.
•
Servicelovens § 12 a (om kommuners rådgivning af ofre i
æresrelaterede konflikter) udvides til også at omfatte rådgivning i
sager, hvor en person i et religiøst ægteskab (oftest kvinden)
udsættes for et urimeligt pres som følge af ønsket om en religiøs
skilsmisse.
2. KORT OM LOVUDKASTETS INDHOLD
Med lovudkastet ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at
styrke indsatsen mod negativ social kontrol m.v., herunder fastholdelse
af især kvinder i religiøse ægteskaber mod deres vilje.
3/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
Udkastet indeholder en række ændringer i straffeloven. Disse
indebærer blandt andet en præcisering af straffelovens § 243 om
psykisk vold, så det klart fremgår, at negativ social kontrol er omfattet.
Også straffelovens § 260, stk. 2, om ulovlig tvang foreslås udvidet, så
også andre ægteskabslignende forhold end religiøse vielser samt
tvangsmæssig fastholdelse i både ægteskab og andre
ægteskabslignende forhold er omfattet.
Med udkastet foreslås også indsættelsen af en ny § 260 a i straffeloven,
der vil gøre det strafbart at forestå en religiøs vielse uden borgerlig
gyldig eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold af en
person under 18 år. Bestemmelsen vil også gøre det strafbart for
forældre at lade sit mindreårige barn indgå et sådant forhold, eller for
en myndig person selv frivilligt at indgå et sådant forhold med en
mindreårig.
Straffelovens § 136, stk. 3, om billigelse af visse handlinger som led i
religiøs oplæring foreslås endvidere udvidet. Det vil således blive
kriminaliseret at udtrykkeligt billige psykisk vold (straffelovens § 243) og
religiøs vielse eller andet ægteskabslignende forhold af mindreårige
(den foreslåede § 260 a i straffeloven), såfremt billigelsen sker som led i
religiøs oplæring.
Udover ovennævnte ændringer i straffeloven foreslås også en række
ændringer i pasloven og i udlændingeloven. Blandt andet foreslås det,
at udvide udlændingelovens udvisningsreglerne, så de omfatter
ubetinget frihedsstraf for religiøse vielser af mindreårige og tvang, og at
religiøse forkyndere, der medvirker hertil, kan udvises uanset straffens
karakter. Derudover sidestilles forlængelse af opholdstilladelse med
inddragelsessager for voldsramte, så der tages hensyn til, at samliv på
fælles bopæl ikke længere er muligt, hvis der er tale om overgreb,
misbrug eller anden overlast i hjemmet.
3. FORSTÅELSEN AF RELI GIØS PRAKS IS O G TRA DITION
Med udkastet vil en række retlige aktører, herunder eksempelvis
dommere, advokater og anklagere, skulle behandle sager, hvor religiøs
ret og religiøse traditioner spiller en betydelig rolle.
Instituttet vil i den forbindelse gerne fremhæve vigtigheden af, at det
sikres, at disse aktører bliver tilstrækkeligt oplyst om og får en
forståelse af de religiøse traditioner, der kan ligge bag en fastholdelse
af en person i et religiøst ægteskab m.v. Disse traditioner kan nemlig
være meget komplekse og kan være forskellige fra religion til religion og
imellem trosretninger inden for den samme religion. En fastholdelse vil
4/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315004_0005.png
også typisk være kædet sammen med en række sociale og økonomiske
forhold.
Et eksempel på denne kompleksitet er indgåelsen af
ægteskabskontrakter, som fremhæves i lovbemærkningerne. Heraf
fremgår det, at
”i dgåelse af e ægteskabs-
og/eller
skilsmissekontrakt ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt til at udgøre
psykisk vold. Det afgørende vil være, at en sådan kontrakt faktisk og på
utilbørlig måde styrer den anden person ved f.eks. at fastholde
perso e i et forhold od de es vilje…” (de
almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3.). Imidlertid kan det i en ægteskabskontrakt
netop være dét, der
ikke
står i kontrakten, der giver mulighed for
fastholdelse. Det kan eksempelvis skyldes, at en bestemt tradition
tilsiger, at en opløsning af ægteskabet automatisk kræve ægtemandens
samtykke eller hans ensidige initiativ, hvis det ikke er anført i
ægteskabskontrakten, at begge ægtefæller kan opløse ægteskabet.
2
Religiøse traditioner er desuden ikke statiske, men i stadig udvikling -
også i forhold til religiøs skilsmisse - og der er forskelle på, hvordan
forskellige religiøse menigheder håndterer problemer. Det kræver
således viden om de religiøse traditioner og praksis i de konkrete sager,
når retlige aktører håndterer en sag, der for eksempel omhandler en
religiøs autoritets rolle i en vielseshandling, ved skilsmisse m.v.
Dommerforeningen gør i sit høringssvar af 26. november 2020 til
nærværende udkast
op ærkso på, at ”[d]e
bevisførelse, man i en
konkret sag eksempelvis kan forestille sig, er nødvendig for at kunne
statuere negativ social kontrol, kan både i omfang og afgrænsning af
personkreds og handlingernes karakter give anledning til vanskelige
afvejninger.”
3
Ovenstående problemstilling vedrørende forskellige
religiøse traditioners
og praksis’
betydning vil intensivere graden af
vanskeligheden af disse afvejninger.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i tæt
dialog med Advokatsamfundet, Advokatrådet, Dommerforeningen
og Domstolsstyrelsen sikrer en mulighed for, at advokater,
Institut for Menneskerettigheder, Fastholdt
–
Når en borgerlig
skilsmisse ikke afslutter et ægteskab, oktober 2020, side 9. Tilgængelig
på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/fastholdt-naar-borgerlig-
skilsmisse-ikke-afslutter-aegteskab.
3
Dommerforeningen, Høringssvar til L 126, 26. november 2020.
Tilgængelig på:
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L126/bilag.htm.
2
5/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315004_0006.png
advokatfuldmægtige og dommere gennem tilbudte kurser m.v. kan
tilegne sig viden om religiøs ret og praksis i ægteskabs- og
skilsmissespørgsmål.
4. UDVIDELSE AF STRAFF E LOVENS § 13 6, STK . 3
Med udkastet vil straffelovens § 136, stk. 3, blive udvidet, så den også
omfatter udtrykkelig billigelse af psykisk vold (straffelovens § 243) og
religiøs vielse eller andet ægteskabslignende forhold af mindreårige
(den foreslåede § 260 a i straffeloven), såfremt billigelsen sker som led i
religiøs oplæring.
Instituttet skal henvise til sit høringssvar af 11. juli 2016, som blev lavet
i forbindelse med det lovforslag, der indførte den nugældende § 136,
stk. 3, i straffeloven.
4
I høringssvaret udtrykker instituttet bekymring
over, hvilken betydning bestemmelsen kan have i forhold til ytrings- og
religionsfriheden, og at loven går et væsentligt stykke videre end, hvad
der følger af relevant praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og den - dengang - generelle danske
retstradition. Instituttet fandt blandt andet bestemmelsen
retssikkerhedsmæssig betænkelig på grund af dens vage
anvendelsesområde, vide personkreds, samt kriminalisering af private
ytringer uden forsæt til udbredelse.
Instituttet skal gøre opmærksom på, at Justitsministeren senest i
folketingsåret 2021-22 skal fremsætte et lovforslag om revision af
loven, der indførte straffelovens § 136, stk. 3, så Folketinget kan tage
stilling til, om der fortsat er behov for kriminalisering.
5
Det fremgår ikke
af nærværende udkast, hvorvidt den foreslåede ændring af
bestemmelsen også vil indgå i denne revision, men instituttet antager,
at dette er tilfældet. I den forbindelse ønsker instituttet at gøre
opmærksom på, at det fremgår af Justitsministeriets rapport
vedrørende erfaringerne og brugen af straffelovens § 136, stk. 3, fra
maj 2020, at der alene har været registreret to anmeldelser om
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, hvoraf én førte til
Institut for Menneskerettigheder, Høringssvar af 11. juli 2016 over
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring). Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/kriminalisering-udtrykkelig-
billigelse-visse-strafbare-handlinger-led-religioes.
5
Lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring), § 3.
6/11
4
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315004_0007.png
efterforskning og senere domsfældelse.
6
Denne meget sparsomme
anvendelse bør indgå i Folketingets overvejelser om, hvorvidt der er et
fortsat behov for de indskrænkninger i ytrings- og religionsfriheden
samt den betænkelige retstilstand, som bestemmelsen medfører.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at der er foretaget en
vurdering af proportionaliteten af den foreslåede udvidelse af
straffelovens § 136, stk. 3, i forhold til det indgreb i ytrings- og
religionsfriheden, der skabes hjemmel til. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at ministeriet antager, at de strafbare handlinger
som foreslås tilføjet straffelovens § 136, stk. 3, har en særlig relevans i
forhold til problemstillingen om religiøse forkyndere, der undergraver
dansk lovgivning m.v. (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.).
Ministeriet redegør dog ikke for, hvad denne antagelse bygger på, og
dermed hvorfor det er nødvendigt at give yderligere muligheder for at
begrænse en persons ytrings- og religionsfrihed.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet foretager en udførlig vurdering af
proportionaliteten og nødvendigheden af den foreslåede udvidelse
af straffelovens § 136, stk. 3, set i lyset af, at der ved bestemmelsen
skabes hjemmel til yderligere indgreb i ytrings- og religionsfriheden.
Instituttet ønsker at fremhæve, at Ytringsfrihedskommissionen i sin
betænkning fra 2020 finder det tvivlsomt, om indskrænkninger af
ytringsfriheden er den rette vej for at gå for at forebygge udfordringer
med radikalisering og parallelsamfund. Kommissionen nævner som
eksempel blandt andet straffelovens § 136, da det kan frygtes, at denne
bestemmelse blot vil føre til, at kontroversielle holdninger m.v. ikke
kommer frem i lyset, hvor de kan blive diskuteret og imødegået med
argumenter.
7
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen afsøger
andre løsninger på negativ social kontrol og parallelsamfund uden
at indføre yderligere indskrænkninger i personers ytrings- og
religionsfrihed.
6
Justitsministeriet, Rapport om erfaringerne med straffelovens § 136,
stk. 3, 25. maj 2020. Tilgængelig på:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/bilag/416/2197207.pdf.
7
Justitsministeriet, Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark
–
Betænkning nr. 1573 afgivet af Ytringsfrihedskommissionen, Del 2, april
2020, side 768. Tilgængelig på:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/ytringsfrihedskommissionen
-afleverer-betaenkning/.
7/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315004_0008.png
5. MANGLEND E M ENNES KERETLIG VURDERING
Det fremgår ikke af udkastet, at der skulle være foretaget en
menneskeretlig vurdering af de foreslåede lovændringer.
Instituttet skal gøre opmærksom på, at lovforslaget berører såvel
religions- som ytringsfriheden, som er beskyttet i henholdsvis
grundlovens §§ 67 og 77 samt i en række internationale konventioner
og erklæringer, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 9 (religionsfrihed) og artikel 10
(ytringsfrihed).
Nærværende udkast omhandler i høj grad religiøse ritualer og praksis,
som er en væsentlig del af religionsfriheden. Dette betyder ikke, at
staten ikke må lave begrænsninger i denne frihed, men indgrebet skal
være proportionalt. Der skal dermed findes en balance, der på den ene
side respekterer trossamfundenes og ægtefællernes religionsfrihed, og
på den anden side beskytter den enkelte ægtefælles rettigheder,
herunder beskyttelse mod overgreb fra andre. Afhængig af den
konkrete situation og den konkrete religiøse tradition kan indgreb, der
har til hensigt at gribe ind over for fastholdte ægteskaber, berøre et
trossamfunds lære og praksis såvel som den enkeltes religionsfrihed og
øvrige rettigheder.
8
Den foreslåede udvidelse af straffelovens § 136, stk. 3, om straf for
billigelse af visse handlinger som led i religiøs oplæring, vil udover at
udgøre et indgreb i en persons religionsfrihed også udgøre et indgreb i
dennes ytringsfrihed, da det er ytringer, der kriminaliseres.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet foretager en menneskeretlig vurdering af,
hvordan lovforslaget stemmer overensstemmelse med religions- og
ytringsfriheden.
6. STRAF OG UDVISNING AF RELIGIØSE AUT ORITET ER
Med udkastet vil religiøse autoriteter, der medvirker til negativ social
kontrol i forhold til fastholdelse i ægteskaber m.v., være omfattet af de
foreslåede ændringer i blandt andet straffelovens §§ 243 og 260
samt
udlændingelovens §§ 22 og 25 c.
Institut for Menneskerettigheder, Fastholdt
–
Når en borgerlig
skilsmisse ikke afslutter et ægteskab, oktober 2020, side 12-14.
Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/fastholdt-naar-
borgerlig-skilsmisse-ikke-afslutter-aegteskab.
8
8/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315004_0009.png
Instituttet ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at
lovforslaget efter instituttets opfattelse indebærer en risiko for, at
nogle religiøse autoriteter helt vil afholde sig fra at involvere sig i
skilsmissesager af frygt for at blive ramt af straf og eventuel udvisning.
Herved kan det blive endnu sværere for personer at komme ud af et
fastholdt religiøst ægteskab.
Religiøse
ledere og personer, der beskæftiger sig med problemet med
fastholdte ægteskaber inden for muslimske miljøer, har ofte
vanskeligheder med at hjælpe kvinder fastholdt i et religiøst ægteskab.
Dette sammenholdt med fraværet af en islamisk skilsmisseinstitution i
Danmark skaber i nogle tilfælde et vakuum, som medfører, at
muslimske autoriteter kommer under pres. For eksempel sker det ikke
sjældent, at imamer, der prøver at hjælpe kvinder til at få en religiøs
skilsmisse i stand, udsættes for alvorlige trusler fra blandt andet
manden eller dennes familie.
9
De nye skærpede regler kan indebære en risiko for, at imamer i mindre
grad er villige til at bistå kvinder, der har problemer med at få en
religiøs skilsmisse, fordi risikoen for at blive straffet er skærpet.
Instituttet finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis myndighederne
sideløbende med lovforslaget understøtter trossamfundenes egne
forsøg på at forhindre fastholdelse i religiøse ægteskaber, og at
myndighederne tager initiativ til at yde beskyttelse af personer, for
eksempel imamer, der forsøger at hjælpe kvinder, der er fastholdt i et
religiøst ægteskab.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i samspil
med trossamfundene understøtter initiativer inden for
trossamfundene, der giver både kvinden og manden adgang til
religiøs skilsmisse, herunder bidrager til at øge opmærksomheden
på at beskytte religiøse autoriteter, der medvirker ved opløsning af
religiøse ægteskaber.
7. STRAFFERETLIGE TILTAG BØR IKKE STÅ ALENE
Udkastet indeholder primært ændringer i straffeloven og
udlændingeloven. Instituttet er dog af den opfattelse, at sådanne tiltag
ikke kan stå alene for reelt at forebygge og hjælpe især kvinder
fastholdt i et religiøst ægteskab.
Institut for Menneskerettigheder, Fastholdt
–
Når en borgerlig
skilsmisse ikke afslutter et ægteskab, oktober 2020, side 24f.
Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/fastholdt-naar-
borgerlig-skilsmisse-ikke-afslutter-aegteskab.
9
9/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
2315004_0010.png
Instituttet vil eksempelvis gerne fremhæve den i visse tilfælde
afgørende rolle, som eksempelvis myndigheder som Familieretshuset
og kommunerne kan have. Familieretshuset er den offentlige
myndighed, der primært håndterer borgerlige skilsmisser, hvorfor der
kan opstå en situation, hvor en sagsbehandler i forbindelse med
behandlingen af en skilsmissesag, eksempelvis i forbindelse med en
vilkårsforhandling, kan opdage, at et par også er religiøst gift, og at den
ene ægtefælle nægter den anden en religiøs skilsmisse.
Sagsbehandleren kan også få kendskab til bemærkelsesværdige aftaler
om skilsmissevilkår m.v.
For at sagsbehandleren er i stand til at hjælpe i denne situation
forudsætter dog, at denne er i besiddelse af tilstrækkelig viden om,
hvad en religiøs skilsmisse er, så det er muligt at genkende
problemstillingen og på eget initiativ inddrage spørgsmålet, da de
ægtefæller, oftest kvinder, der har brug for Familieretshusets hjælp,
ofte ikke har ressourcerne til selv at gøre opmærksom på problemet.
Relevante medarbejdere i kommunerne, sikkerhedskonsulenter og
rejseholdet om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol bør
tilsvarende spille en mere aktiv rolle i forhold til at hjælpe kvinder, der
mod deres vilje fastholdes i religiøse ægteskaber.
10
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Familieretshuset sikres mulighed for i konkrete tilfælde at kunne
inddrage spørgsmål om religiøs skilsmisse i vilkårsforhandlinger i
forbindelse med borgerlig skilsmisse, og at sagsbehandlerne
tilføres viden om problemstillingen.
•
Servicelovens § 12 a (om kommuners rådgivning af ofre i
æresrelaterede konflikter) udvides til også at omfatte rådgivning
i sager, hvor en person i et religiøst ægteskab (oftest kvinden)
udsættes for et urimeligt pres som følge af ønsket om en religiøs
skilsmisse.
•
Sikkerhedskonsulenterne og det allerede eksisterende rejsehold
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i regi af
SIRI tilføres viden og ressourcer, så konsulenterne og
rejseholdet også kan bistå kommunerne i sager om religiøse
skilsmisser.
Institut for Menneskerettigheder, Fastholdt
–
Når en borgerlig
skilsmisse ikke afslutter et ægteskab, oktober 2020, side 22f.
Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/fastholdt-naar-
borgerlig-skilsmisse-ikke-afslutter-aegteskab.
10
10/11
 L 126 - 2020-21 - Bilag 4: Høringssvar og henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
Instituttets rapport
”Fastholdt –
Når en borgerlig skilsmisse ikke
afslutter et ægteskab”
vedlægges, da instituttets bemærkninger i dette
høringssvar i høj grad udfoldes i rapporten.
Med venlig hilsen
Christoffer Badse
AF DEL INGSL EDER
11/11