L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 Bilag 1, L 126 A Bilag 1, L 126 B Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af ændring af straffeloven, lov om pas til danske

statsborgere m.v. og udlændingelove

(Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.)

16. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober til den 24. november 2020

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Alle anerkendte trossamfund, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Inter-

national, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældre for Asyl, Bryd Tavsheden, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk

Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Missionsråd, Dansk Kvindesamfund, Dansk Social-

rådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, De Danske

Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Men-

neskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIG-

NITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-

cediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung,

Everyday Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Finansrådet, Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen

fundamentet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Dan-

mark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgiv-

ningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvinderådet, Kvindernes Internationale

Liga for Fred og Frihed, Københavns Kommune (Etnisk Konsulentteam), Køben-

havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsorganisation

af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Offerrådgivningen i Dan-

mark, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Råd-

givning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,

samtlige byretter, SOS Racisme, Søstre mod vold og kontrol, Udlændingenævnet,

United Nations Women, VIVE, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Æg-

Sagsbehandler

Niels Rune Brandt

Sags nr.

Akt-id

2020 - 17134

1457559

Side

1/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

teskab uden grænser, Aarhus Erhverv / International Community, Aalborg Univer-

sitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), 3F og 3F Privat Service,

Hotel og Restauration.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 11. december 2020 modtaget svar

fra:

Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige,

Landsforeningen Adoption & Samfund, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racisme

og Udlændingenævnet.

Færøernes Landsstyre, Landsforeningen Adoption & Samfund og Udlændingenæv-

net har oplyst ikke at have bemærkninger til lovudkastet eller ikke at ønske at ud-

tale sig om lovudkastet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

udkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1.

Generelle bemærkninger

Den Danske Dommerforening påpeger, at flere af elementerne i lovforslaget i prak-

sis kan give anledning til ikke ubetydelige bevismæssige vanskeligheder og derfor

vil kunne være meget tidskrævende i retten. Dommerforeningen anfører i den for-

bindelse, at lovforslaget ikke indeholder økonomiske eller andre konsekvensbereg-

ninger heraf, men at der næppe er tvivl om, at sådanne sager, i det omfang de rejses

for domstolene, vil kunne være tidskrævende.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget har et præven-

tivt sigte, og at der alene forventes at være et begrænset antal sager vedrørende

overtrædelse af henholdsvis den foreslåede udvidelse af straffelovens § 136 og §

260, stk. 2, samt den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 260 a.

2.2.

Forbud mod religiøse vielser af mindreårige og indgåelse af andet ægte-

skabslignende forhold med mindreårige

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) finder overordnet de foreslåede

ændringer positive.

FAU anfører derudover, at den foreslåede § 260 a, stk. 2, kriminaliserer både aktive

handlinger og passivitet i forhold til at lade sit barn indgå en religiøs vielse uden

borgerlig gyldighed eller et andet ægteskabslignende forhold. Den forælder, der har

Side

2/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kendskab til, at barnet vil indgå religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller et an-

det ægteskabslignende forhold, men som undlader at underrette de sociale myn-

digheder eller politiet, vil således også kunne straffes efter bestemmelsen. FAU fin-

der, at det oftest vil være kvindelige forældre, der selv er underlagt social kontrol,

og som derfor ikke har mulighed for at handle, som det kræves af den foreslåede

lovændring. Lovforslaget indebærer således ikke en absolut beskyttelse af alle, der

er underlagt social kontrol.

FAU finder ikke, at det forhold, at sådanne omstændigheder vil kunne indgå som

formildende omstændigheder ved vurderingen af straffens fastsættelse, giver en

tilstrækkelig beskyttelse, især når der samtidig forslås en skærpelse af anvendelses-

området for straffelovens § 260, stk. 2, og en skærpelse af udvisningsreglerne. FAU

opfordrer på den baggrund til, at der i lovforslaget også tænkes på beskyttelse af

den forælder eller andre omsorgspersoner, der selv er/kan være underlagt social

kontrol.

FAU anfører endelig, at den mindreårige altid bør få beskikket en bistandsadvokat

under behandlingen af sagen i retten.

SOS Racisme er grundlæggende enig i lovforslagets hovedformål. SOS Racisme an-

fører dog, at organisationen finder, at lovforslaget nogle steder går for vidt i forhold

til retssikkerheden for de implicerede, da lange straffe til forældre og evt. andre

familiemedlemmer direkte og indirekte kan skade den (umyndige kvinde), der er

offer, eller som ellers ville blive offer, for et arrangeret ægteskab. SOS Racisme hen-

viser bl.a. til, at såfremt familien bor

i al e bolig i e såkaldt hård ”ghetto”, for-

dobles straffene, og familien kan miste deres lejlighed.

SOS Racisme er derudover ikke sikre på rimeligheden af at straffe f.eks. en mor, der

ku er ”passiv” i forhold til, at der arra geres et ægteskab for he des bør og såle-

des ikke anmelder forholdet til politiet eller de sociale myndigheder. SOS mod Ra-

cisme finder således, at straf til forældrene kan bryde eller ændre de følelsesmæs-

sige bånd mellem forældre og barn. Endelig bemærker SOS mod Racisme, at det

virker urimeligt, at en f.eks. 18-årig mand, som indgår i et religiøst vielsesritual med

en 17-årig kvinde, skal straffes for psykisk vold og negativ social kontrol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er afgørende, at børn be-

skyttes mod socialt pres fra omgivelserne til at skulle indgå en religiøs vielse eller

andet ægteskabslignende forhold. Ministeriet finder, at dette pres bedst imødegås

ved at stille krav til forældrene, fremfor at lade dem forholde sig passive, mens deres

børn indgår sådanne forhold. Ministeriet har forståelse for, at der vil være nogle

forældre, der selv er underlagt social kontrol og derfor vil have sværere ved at sige

fra. Ministeriet finder dog, at beskyttelseshensynet til barnet vejer tungere. Foræl-

derens forhold vil i den forbindelse kunne indgå i strafudmålingen. Ministeriet har

dog på baggrund af høringssvarene justeret de krav i lovforslaget, der stilles til den

”passive forælder”, således at det stadig er et krav, at a har forsøgt at forhi dre

den religiøse vielse eller indgåelsen af det ægteskabslignende forhold, men at dette

vil kunne gøres på andre måder end ved at kontakte politiet eller de sociale myndig-

heder.

Side

3/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

I forhold til spørgsmålet om at straffe den, der indgår religiøs vielse eller andet ægt-

skabslignende forhold med en mindreårig, bemærkes det, at det er et krav, at dette

sker frivilligt, og at den pågældendes livssituation og alder vil skulle tages i betragt-

ning i den forbindelse. Det er ikke muligt at indgå gyldigt ægteskab som mindreårig

i dag, og ministeriet finder, at det bør være strafbart for en myndig person at indgå

en religiøs vielse eller andet ægteskabslignende forhold med en mindreårig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker videre i forhold til det af SOS Ra-

cisme anførte om konsekvenserne for de pågældende familier, at straffene for de

pågældende lovovertrædelser ikke fordobles, hvis de sker i et område med skær-

pede strafzoner, da hverken straffelovens § 260, stk. 2, eller den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 260 a foreslås omfattet af straffelovens § 81 c, stk. 1, om

skærpede strafzoner.

Det bemærkes samtidig, at der ikke med lovforslaget skabes hjemmel til, at et leje-

mål kan opsiges på baggrund af en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 260 a.

For så vidt angår det af Foreningen af Udlændingeretsadvokater anførte om, at der

altid bør beskikkes en bistandsadvokat for barnet, bemærkes det, at forurettede i

sager om religiøs vielse af en mindreårig vil kunne bede politiet om at få en bistands-

advokat. Det er retten, som afgør, om en bistandsadvokat skal beskikkes. Beskik-

kelse af advokat vil i den forbindelse alene kunne afslås, hvis lovovertrædelsen er af

mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, jf.

retsplejelovens § 741 a, stk. 3. Sager af mindre alvorlig karakter er sager, der kan

forventes afgjort med bøde eller en meget kort frihedsstraf. Det er samtidig en be-

tingelse, at der åbenbart ikke er behov for advokatbistand. Der er således tale om

en snæver undtagelsesregel, der betyder, at retten i rene bagatelsager, og hvor ad-

vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, skal kunne afslå en anmodning

om advokatbeskikkelse. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at det kun

helt undtagelsesvis bliver aktuelt at afslå en anmodning om advokatbistand.

2.3.

Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 136, stk. 3, om billi-

gelse af visse handlinger som led i religiøs oplæring

SOS Racisme anfører, at den ønskede udvidelse af området for strafbare billigelser

virker urimelig, og at de religiøse forkyndere bør tænkes ind som en samarbejds-

partner

–

i stedet for som modpart. SOS Racisme finder, at myndighederne i stedet

bør gå mere i dialog med de religiøse forkyndere og afholde særlige kurser om fa-

milieretlige forhold for forkyndere for de forskellige anerkendte trossamfund, som

har mulighed for at vie folk.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal med henvisning til lovforslagets pkt.

2.4.2 bemærke, at ministeriet finder, at straffelovens § 136, stk. 3, bør udvides til

også at omfatte udtrykkelig billigelse af handlinger omfattet af straffelovens § 243

og den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 260 a, såfremt billigelsen sker som

led i religiøs oplæring, idet der er tale om strafbare handlinger, som må antages

–

lighed med f.eks. terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, friheds-

Side

4/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

berøvelse, tvang og bigami

–

at have en særlig relevans i forhold til problemstillin-

gen om religiøse forkyndere, der undergraver dansk lovgivning mv. Ministeriet skal

endvidere bemærke, at det allerede i dag er en betingelse for at blive tildelt vielses-

bemyndigelse, at vielsesforretteren gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed

og folkestyre, jf. § 17, stk. 1, i lov om trossamfund uden for folkekirken.

2.4.

Skærpelse af udvisningsreglerne

SOS Racisme anfører, at kun en fjerdedel af indvandrere har dansk statsborgerskab,

og bliver forældrene som følge af en dom udvist af Danmark, bliver børnenes op-

holdstilladelse muligvis også ophævet, hvilket ikke vil være en fordel for den, der

skulle bortgiftes, da det så kan være endnu sværere for en kvinde i hjemlandet at

komme ud af et tvangsægteskab. Hvis begge forældre udvises, og deres barn er

under 18 år, bliver barnet formentlig også udvist sammen med dem, og så risikerer

barnet selv at ende med at blive tvangsgiftet i hjemlandet, hvor det for en kvinde

måske kan være sværere at komme ud af et ægteskab, og oven i det, at få en even-

tuel uddannelse i Danmark afbrudt, samt brud i forhold til vennekreds og familie.

SOS Racisme anfører endvidere, at det reelt er et skred i retssikkerheden, når alene

en bøde eller en betinget dom ved overtrædelse vil være tilstrækkeligt til at kræve

dom til udvisning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en eventuel inddragelse af et

barns opholdstilladelse som følge af, at en eller begge forældres opholdstilladelse

bortfalder, vil ske efter en konkret og individuel vurdering af samtlige forhold i den

enkelte sag, og at de forhold, som SOS Racisme peger på, vil indgå i vurderingen af,

om barnet fortsat skal have ret til at opholde sig i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at lovforslagets § 3,

nr. 7, om udvidelse af udlændingelovens § 25 c vil betyde bl.a., at en udlænding med

opholdstilladelse som religiøs forkynder mv. efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, der

ikke vil kunne udvises efter udlændingelovens §§ 22-24, fordi der alene er idømt en

betinget straf eller en bødestraf, vil kunne udvises, hvis den pågældende dømmes

for (medvirken til) psykisk vold efter straffelovens § 243, f.eks. ved at have medvirket

til udøvelse af negativ social kontrol gennem udarbejdelse af en ægteskabs- og/eller

skilsmissekontrakt, der efter sit indhold har til formål at fastholde en person i et

ægteskab eller en lignende samlivssituation med henvisning til forestillinger om ær-

barhed og/eller familiens generelle status eller udsætte forurettede for anden ne-

gativ social kontrol, at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste, at af-

presse en person, eller som på anden vis har til formål at lægge pres på en person

til at træffe eller undlade at træffe bestemte livsbeslutninger vedrørende f.eks. skils-

misse eller valg af (kommende) ægtefælle, partner, bopæl eller uddannelse. Det vil

bl.a. også betyde, at en udlænding med opholdstilladelse som religiøs forkynder mv.

efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, der ikke vil kunne udvises efter udlændingelo-

vens §§ 22-24, fordi der alene er idømt en betinget straf eller en bødestraf, vil kunne

udvises, hvis den pågældende dømmes for at have forestået en religiøs vielse uden

borgerlig gyldighed af en mindreårig. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.7.2,

finder ministeriet, at udlændinge, der har opholdstilladelse som religiøse forkyndere

mv. efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, har et særligt ansvar for ikke at misbruge

Side

5/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

den autoritet, de er tillagt i visse miljøer, og at der bør være adgang til at udvise

udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, der dømmes

for overtrædelse af straffelovens § 243 om psykisk vold, herunder ved udøvelse af

negativ social kontrol, eller den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 260 a om

bl.a. religiøse vielser af mindreårige, uanset at der alene er idømt en betinget fri-

hedsstraf eller en bødestraf. Hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil i den

forbindelse skulle inddrages.

2.5.

Skærpelse af indvandringsprøvens sprogprøve

Den Katolske Kirke i Danmark er interesseret i, at dens præster og andre medarbej-

dere i størst muligt omfang behersker dansk på et rimeligt niveau. Et begrænset

antal fremmedsprogede præster er dog udnævnt til primært og næsten udeluk-

kende at arbejde for deres landsmænd eller andre udlændinge, hvor de i praksis

ikke har umiddelbart behov for at tale dansk. Derfor bør reglerne om sprogkrav ikke

være for strenge.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan tilslutte sig de øvrige forslag, men finder,

at et skærpet sprogprøveniveau ikke vil fremme, at religiøse forkyndere mv. i Dan-

mark er medspillere

–

og ikke modspillere

–

når det gælder integration. Skærpelsen

findes ikke at tilgodese lovforslagets formål, men kan hæmme kirkens interne ar-

bejde. Kirken henstiller derfor til, at forslaget udgår af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til lovforslagets pkt. 2.8. Det

fremgår her, at det gældende danskprøvekrav til udenlandske forkyndere er på et

meget basalt niveau, der ikke rækker til en egentlig samtale. Med den foreslåede

skærpelse af sprogprøven til A1-niveau vil den pågældende kunne interagere

mundtligt på en simpel måde, dog således at kommunikationen bl.a. er afhængig

af gentagelser og langsomt tempo. Det skærpede krav til kendskab til det danske

sprog vil kunne bidrage til, at religiøse forkyndere mv. i Danmark er medspillere

–

og ikke modspillere

–

når det gælder integration.

Der henvises i øvrigt til den orientering om indvandringsprøven, som ministeriet i

dag har sendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

2.6.

Ligestilling af blandt andre voldsramte udlændinge, der er ægtefællesam-

menført med flygtninge og søger om forlængelse af opholdstilladelsen, og

voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og

er i en inddragelsessituation

Rådet for Etniske Minoriteter er meget positivt stemt over for denne del af lov-

forslaget. Det er meget positivt for de voldsramte kvinder, at man i denne situation

ser på den pågældendes vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund

uanset opholdets længde, og at man i den forbindelse tillige ser på, om udlændin-

gens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller samleverens forbud

herimod.

Side

6/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilslutningen og bemærker,

at lov nr. 174 af 21. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationslo-

ven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af

opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skær-

pet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underret-

nings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) medførte, at flygt-

ninge og familiesammenførte til flygtninge skal meddeles opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold i Danmark. Det følger endvidere af denne lov, at en

opholdstilladelse som familiesammenført til en flygtning skal inddrages, hvis der er

grundlag for inddragelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, med-

mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det betyder, at der i alle sager om inddragelse af en ægtefællesammenført udlæn-

dings opholdstilladelse under henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen

–

samliv på fælles bopæl

–

ikke længere er til stede, vil skulle tages særligt hensyn til,

at dette skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for over-

greb, misbrug eller andet overlast m.v. her i landet, eller at den i Danmark fastbo-

ende person er afgået ved døden. Forslaget til ændring af udlændingelovens § 11,

stk. 2, indebærer, at der for udlændinge, der er ægtefællesammenført til en flygt-

ning, i en forlængelsessituation vil gælde det samme, som allerede gælder i en ind-

dragelsessituation. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.10.

2.7.

Forebyggende indsatser

Rådet for Etniske Minoriteter anerkender målsætningen bag lovforslaget, som er at

styrke indsatsen mod negativ social kontrol, men mener, at der er for stort fokus

på straf og for lidt fokus på forebyggelse. Rådet for Etniske Minoriteter henviser til,

at man bør fokusere mere på at oplyse kvinderne end på at straffe imamerne. Rådet

for Etniske Minoriteter mener, at det ikke løser problemet, når regeringen lægger

op til, at imamer og andre skal kunne straffes, når de udøver social kontrol. Rådet

støtter forslaget om at straffe nogle mennesker, der bryder med den danske lov-

givning og laver deres egne særregler, men mener ikke, at straf i sig selv har en

tilstrækkelig præventiv effekt i stærkt muslimske miljøer. Rådet for Etniske Minori-

teter henviser til, at der skal gribes ind langt tidligere og med andre midler, så de

personer, der er udsat for social kontrol har et sted at gå hen for at få kompetent

og fyldestgørende rådgivning om deres situation. Rådet for Etniske Minoriteter sav-

ner forebyggelsesperspektivet i lovforslaget, herunder at kvinderne får et alternativ

til imamen, hvor de kan søge støtte og rådgivning og inddragelse af civilsamfunds-

organisationerne. Rådet for Etniske Minoriteter mener også, at der samtidig i hø-

jere grad skal sikres et efterværn for de mennesker, der har taget kampen op med

negativ social kontrol og skal til at leve med de efterfølgende konsekvenser.

SOS Racisme er grundlæggende enige i lovforslagets hovedformål om at beskytte

børn under 18 år mod tvangsægteskaber, og at beskytte kvinders

–

og mænds - ret

til skilsmisse. SOS Racisme mener dog, at man bør fokusere mere på forebyggelse.

SOS Racisme henviser bl.a. til, at lange straffe til forældre og evt. andre familiemed-

lemmer direkte og indirekte kan skade offeret.

Side

7/8

L 126 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget skal ses som et

af flere tiltag i arbejdet mod negativ social kontrol, og at der allerede i dag eksisterer

en omfattende forebyggende indsats. Styrelsen for International Rekruttering og In-

tegration understøtter kommunernes og civilsamfundets arbejde med forebyggelse

af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol gennem bl.a. rådgivning og

kurser. Endvidere bistår styrelsen kommunerne med udvikling af beredskabspla-

ner/arbejdsgange i forhold til håndtering af æresrelaterede sager samt etablering

af kommunale handlingsplaner for området og opkvalificerer fagfolk i opsporing og

håndtering af æresrelaterede problematikker. Styrelsen har desuden etableret et

nationalt team af sikkerhedskonsulenter, der skal styrke sikkerheden for borgere,

der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskon-

sulenterne yder generel sparring samt rådgivning i konkrete sager, herunder udar-

bejdelse af risikovurderinger. Styrelsen har herudover i regi af National handlings-

plan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol iværksæt

en række holdningsbearbejdende indsatser, ligesom styrelsen har igangsat kam-

pagner til den direkte målgruppe af personer udsat for negativ social kontrol. Der-

udover har styrelsen udarbejdet en række publikationer til fagpersoner, der arbejder

med forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, herunder

en håndbog, et metodehæfte samt en videnskortlægning. Indsatsen indbefatter ind-

dragelse af en række myndigheder og organisationer som f.eks. kommuner, politi,

i isterier og private NGO’er sa t frivillige fore i ger.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig foruden mindre tekniske og redaktionelle æn-

dringer, fra det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:



Lovforslagets pkt. 2.3.1 er udbygget med et nyt afsnit 2.3.1.1 om Danmarks

internationale forpligtelser.

Lovforslagets pkt. 2.3.3 er justeret som beskrevet ovenfor i pkt. 2.2.

Side

8/8