L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 125 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for at pålægge en ud-

lænding, der skal udrejse af landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfat-

tet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom-

me)

15. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober 2020 til den 3. november

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Cen-

tralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteks-

forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælps Ung-

dom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatil-

synet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut

mod Tortur, Dansk Sygeplejeråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenæv-

net, FOA, Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Fredsfonden, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedi-

cinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes

Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening (KL), Kvindernes Internationale

Liga for Fred og Frihed (Kvindefrihedsligaen), Landsforeningen Adoption og Sam-

fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecen-

tre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Poli-

tiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspo-

litiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Udlændinge-

nævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, United Nations

Childre ’s Fu d UNICEF , U ited Natio s High Co

issio er for Refugees, Work-

live-stay southern Denmark, World Health Organization (WHO), Ægteskab Uden

Grænser, Ældresagen, Aarhus Erhverv / International Community og 3F.

Sagsbehandler

Katrine Maimann

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 35 79

[email protected]

2020 - 17141

1443183

Side

1/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har inden for høringsfristen modtaget

høringssvar med bemærkninger til lovforslaget fra:

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Lægeforeningen, Præsidenten for

Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Røde Kors og SOS Racisme.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter høringsfristens udløb modtaget

høringssvar med bemærkninger fra Advokatsamfundet og Dansk Flygtningehjælp.

Ministeriet har besluttet at medtage begge høringssvar i den kommenterede hø-

ringsoversigt, uanset at høringssvarene er modtaget efter fristens udløb.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Dansk Arbejdsgiverforening, Flygtnin-

genævnet, Kommunernes Landsforening (KL), Politiforbundet, Rådet for Etniske

Minoriteter, Udlændingenævnet og Ældresagen.

Præsidenten for Vestre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor i afsnit 2 gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt

efter emne. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders og orga-

nisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til

høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er vedlagt.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Høringsperioden

Advokatsamfundet

bemærker, at der ikke ses at være hensyn gældende, der kan

begrunde en høringsperiode af så betydelig reduceret længde, som det fremgår af

høringsbrevet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Advo-

katsamfundet og skal i den anledning bemærke, at der efter ministeriets opfattel-

se er behov for, at loven træder i kraft så hurtigt som muligt, da den bl.a. har til

formål at forhindre, at udlændinge, der skal udrejse af landet, modsætter sig en

undersøgelse for covid-19 og dermed i praksis umuliggør udrejsen af Danmark.

Side

2/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2. Om lovforslagets nødvendighed

Dansk Flygtningehjælp

anfører bl.a., at Dansk Flygtningehjælp har kontakt med

mange asylansøgere og afviste asylansøgere, herunder både dem, der samarbej-

der om udsendelsen og dem, der ikke samarbejder. Dansk Flygtningehjælp har i

den forbindelse ikke været i kontakt med eller hørt om afviste asylansøgere eller

andre i udsendelsesposition, som har modsat sig undersøgelse for covid-19, og

dermed umuliggjort en udrejse fra Danmark.

Dansk Flygtningehjælp

anfører videre bl.a., at Dansk Flygtningehjælp flere gange

har været i kontakt med personer i udsendelsesposition, der gerne ville udrejse,

men hvor dette har været vanskeliggjort af, at det ikke umiddelbart har været

muligt at lave aftaler med de danske myndigheder om f.eks. betaling af krævede

covid-19 test ved ankomst til hjemlandet eller betaling af udgifter i forbindelse

med påkrævet karantæneophold efter hjemkomst til hjemlandet.

Dansk Flygtningehjælp

finder det således paradoksalt, at man på nuværende

tidspunkt har fundet det nødvendigt at lovgive om pålæg af undersøgelse for co-

vid-19 og mulig magtanvendelse i den forbindelse og opfordrer i den forbindelse

til, at ressourcerne bruges på at løse de situationer, hvor udlændinge mangler

danske myndigheders hjælp til at udrejse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp. Ministeriet kan i den forbindelse bemærke, at Hjemrejsestyrelsen

til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 145 (UUI alm. del) har oplyst, at der har

været flere sager, hvor udsendelsesbestræbelserne har måttet berostilles som

følge af, at udlændingen har tilkendegivet, at vedkommende ikke vil medvirke til

at lade sig teste for covid-19. Udsendelsesbestræbelserne har endvidere været

berostillet i flere sager, hvor en udlænding kun har kunnet tvangsudsendes, hvis

der foreligger en negativ test for covid-19, og hvor udlændingen generelt har næg-

tet at medvirke til udsendelsen. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 145

til UUI (alm. del) af 18. november 2020.

For så vidt angår det anførte om, at flere udlændinge har manglet hjælp til at ud-

rejse, bemærker ministeriet, at Hjemrejsestyrelsen har oplyst, at man i alle sager

har arbejdet på at finde konkrete løsninger på udfordringerne og i flere tilfælde

har udleveret et ko ta tbeløb såkaldte ”rejsepe ge” , so

bl.a. havde til formål

at dække udgifter forbundet med covid-19 test i hjemlandet, ligesom der i enkelte

tilfælde er afholdt udgifter forbundet med karantæneophold i hjemlandet.

2.3. Om domstolsprøvelse

Østre Landsret

bemærker, at spørgsmålet om domstolsprøvelse af et pålæg om

undersøgelse ikke ses omtalt i lovforslaget. Landsretten henviser i den forbindelse

til epidemilovens § 20.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Østre Landsret.

Side

3/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af § 20 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør-

bare sygdomme (epidemiloven), at ved pålæg i medfør af bl.a. § 5, som har karak-

ter af frihedsberøvelse, giver sundheds- og ældreministeren den pågældende vej-

ledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43

a. Retsplejelovens kapitel 43 a vedrører prøvelse af administrativt bestemt fri-

hedsberøvelse.

Det følger af grundlovens § 71, stk. 2, at frihedsberøvelse kun kan finde sted med

hjemmel i loven. Det følger desuden af § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsbe-

røvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndig-

hed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den

frihedsberøvede eller den, der handler på hans vegne, skal forelægges de alminde-

lige domstole eller anden dømmende myndighed. Nærmere regler herom fastsæt-

tes ved lov.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at foretage en enty-

dig bestemmelse af, hvornår der foreligger en frihedsberøvelse omfattet af grund-

lovens § 71. Kerneområdet for frihedsberøvelse er fysisk indespærring, men fri-

hedsberøvelse kan også foreligge uden fysisk indespærring. Der foreligger således

også en frihedsberøvelse, hvis den pågældende ikke uden tilladelse må forlade

pågældende lokalitet, således at rømning kan medføre eftersøgning med henblik

på tilbagebringelse eller pålæg af en sanktion, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,

Grundloven med Kommentarer (2015) side 422-423. Det anføres samme sted, at

det kan diskuteres, bl.a. hvor stort et område lokaliteten kan udgøre, uden at ind-

grebet mister sin karakter af frihedsberøvelse, og hvor længe en foranstaltning

skal vare for at udgøre en frihedsberøvelse i grundlovens forstand. Det må på den

baggrund antages, at spørgsmålet i en række tilfælde vil bero på en konkret vur-

dering.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at en sundhedsfaglig

undersøgelse som den i lovforslaget foreslåede, som foregår ved podning og even-

tuelt under kortvarig fastholdelse eller lignende magtanvendelse, ikke er et ind-

greb, der har karakter af frihedsberøvelse.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at undersøgelsen er kortvarig og ikke forud-

sætter sygehusindlæggelse eller anden længerevarende tilbageholdelse.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at den sundhedsfaglige undersøgelse fore-

tages, hvor udlændingen er indkvarteret eller eventuelt er frihedsberøvet efter

udlændingelovens regler. Udlændingen vil således ikke skulle transporteres til et

prøvetagningssted, f.eks. et hospital, hvor det efter omstændighederne ville være

nødvendigt at tilbageholde udlændingen i længere tid under transporten samt ved

eventuelt ophold på et prøvetagningssted.

Ministeriet bemærker desuden, at formålet med undersøgelsen ikke er at friheds-

berøve udlændingen, uanset at den pågældende udlænding i forbindelse med un-

Side

4/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dersøgelsen eventuelt fastholdes eller tilbageholdes kortvarigt i et lokale på ind-

kvarteringsstedet.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning ikke er

et indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse, og vil dermed ikke være omfattet

af den særlige domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a.

2.4. Om revisionsklausul/solnedgangsklausul

Advokatsamfundet

finder, at der i lovforslaget bør indsættes en revisionsklausul,

således at det sikres, at bestemmelsen om nødvendigt undergives en obligatorisk

revision.

Røde Kors

opfordrer til, at der indlægges en solnedgangsklausul i lovændringen,

som skal sikre, at ændringen kun kan gøre sig gældende i henhold til den nuvæ-

rende covid-19-epidemi, og at der ved eventuel fremtidig global epidemi skal ta-

ges stilling til spørgsmålet igen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Advokatsamfundet og Røde Kors.

Ministeriet har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget. Ministeriet kan

henvise til lovforslagets punkt 2.1.3., hvoraf det fremgår, at det efter ministeriets

opfattelse er nødvendigt, at myndighederne sikres de fornødne handlemuligheder

i forbindelse med den aktuelle globale covid-19-epidemi, men også ved fremtidige

udbrud af nye ukendte sygdomme og epidemier.

2.5. Om pålæg af undersøgelse når udsendelse ikke er nært forestående

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det er uklart for instituttet i hvilke

situationer, det vil være nødvendigt at pålægge en udlænding at lade sig undersø-

ge på et tidspunkt, hvor alle øvrige forudsætninger for udrejsen ikke er opfyldt.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler derfor, at ministeriet i bemærknin-

gerne til lovudkastet opstiller eksempler for, hvornår en udlænding kan pålægges

at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af epidemiloven i situationer, hvor

udrejsen ikke er nært forestående.

Ministeriet har imødekommet Institut for Menneskerettigheders anbefaling. Det

fremgår således nu udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at det f.eks.

kan være nødvendigt at pålægge en undersøgelse tidligere i udsendelsessagsbe-

handlingen i tilfælde, hvor en udlænding skal fremstilles for hjemlandets eller et

andet lands repræsentation med henblik på tilvejebringelse af rejselegitimation

eller visum.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at pålæg om at lade sig undersøge

på et tidspunkt, hvor udrejsen ikke er nært forestående, kan medføre, at udlæn-

dingen vil være nødsaget til at lade sig undersøge for sygdommen på ny, når ud-

rejsen er nært forestående, og at det ikke fremgår, hvilken betydning det har for

Side

5/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hjemrejsestyrelsens vurdering, hvis pågældende på et tidligere tidspunkt en eller

flere gange allerede er blevet pålagt en sådan undersøgelse.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i bemærkningerne til lovudka-

stet redegøres nærmere for, hvad det betyder for Hjemrejsestyrelsens vurdering

af et pålæg om at lade sig undersøge, hvis samme udlænding tidligere er blevet

pålagt at lade sig undersøge.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder.

Ministeriet bemærker, at der på baggrund af de indkomne høringssvar er foreta-

get en justering, således at det nu udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at Hjemrejsestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal foretage en propor-

tionalitetsafvejning. Ministeriet har i den forbindelse ikke fundet anledning til at

opliste en udtømmende opremsning af hensyn, der kan indgå i den vurdering. Mi-

nisteriet kan endvidere bemærke, at udlændingen forud for et eventuelt pålæg om

undersøgelse altid skal have mulighed for frivilligt at lade sig undersøge for syg-

dommen.

2.6. Om Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om en udlænding skal pålægges at

lade sig undersøge

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at vurderingen af udlændingens eventuelle

sårbarhed synes at forudsætte sundhedsfaglig indsigt, som ligger uden for Hjem-

rejsestyrelsens kompetencer, og foreslår derfor, at der indføres et system, hvor

sundhedsfagligt personale konsulteres, inden en udlænding pålægges en under-

søgelse.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det ikke fremgår af lovudkastet, på

hvilket grundlag Hjemrejsestyrelsen skal foretage en vurdering af, om en udlæn-

ding er særligt sårbar.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp og Institut

for Menneskerettigheder. Ministeriet har på baggrund af Institut for Menneskeret-

tigheders bemærkning justeret lovforslaget, således at det nu udtrykkeligt fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget, at Hjemrejsestyrelsens vurdering skal foreta-

ges på baggrund af oplysninger, som Hjemrejsestyrelsen er i besiddelse af, f.eks. i

form af sagsakter fra en eventuel asylsagsbehandling, fra andre sager om op-

holdstilladelse og fra Hjemrejsestyrelsens egen sagsbehandling, notater fra samta-

ler med udlændingen og anden relevant dokumentation, der er tilgået Hjemrejse-

styrelsen.

Hjemrejsestyrelsen vil således på et oplyst grundlag kunne træffe beslutning om,

hvorvidt en udlænding skal pålægges undersøgelse for en sygdom omfattet af

epidemiloven.

Advokatsamfundet

bemærker, at lovforslaget ikke indeholder nærmere præcise-

ringer af, hvilke momenter, ud over traumer og alder, der af Hjemrejsestyrelsen

Side

6/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

skal inddrages i vurderingen af, om en udlænding skal pålægges at lade sig under-

søge. Advokatsamfundet finder, at retssikkerhedsmæssige hensyn generelt taler

for, at det i lovbemærkningerne nærmere konkretiseres og eksemplificeres, hvor-

når hensyn taler imod, at udlændingen kan pålægges at lade sig undersøge, i det

der i modsat fald kan være en risiko for, at der ikke konkret tilstrækkeligt inddra-

ges de individuelle hensyn hos udlændingen, der taler imod undersøgelse.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at det er uklart for instituttet,

hvad der forstås ved ’særligt sår are perso er’, og hvad der e es ed ’trau-

er’. I stituttet a efaler, at det præ iseres, hvad der forstås ved ’særligt sår are

perso er’, heru der at der gives ekse pler på, hvor år f.eks. e udlæ di gs

traume har en betydning for, at pågældende ikke vil kunne pålægges at lade sig

undersøge for en sygdom.

Røde Kors

anfører, at det bør sikres, at der foregår en grundig individuel vurde-

ring i forhold til, om den pågældende udlænding er i en særlig sårbar situation og

derfor bør undtages for testning, hvilket for eksempel kan gælde psykisk syge,

stærkt traumatiserede, uledsagede mindreårige og gravide.

SOS Racisme

bemærker, at en stor del af udviste udlændinge er særligt sårbare og

ikke har behov for flere traumer. SOS Racisme finder ikke, at der i lovforslaget er

tilstrækkelige garantier for, at sådanne udlændinge ikke bliver testet.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Advokatsamfundet, Institut for

Menneskerettigheder, Røde Kors og SOS Racisme. Ministeriet har ikke fundet an-

ledning til at justere lovforslaget. Ministeriet kan oplyse, at en del af Hjemrejsesty-

relsens ansvarsområde er udsendelse af særligt sårbare udlændinge. Hjemrejse-

styrelsen varetager således opgaver forbundet med udlændinge, der har særlige

behov og eventuelt brug for særlig støtte ved tilbagevenden til hjemlandet eller et

tidligere opholdsland.

For så vidt angår betydningen af et traume ved vurdering af, om udlændingen skal

pålægges undersøgelse, bemærker ministeriet, at der i hvert enkelt tilfælde skal

foretages en proportionalitetsafvejning, og at det i den forbindelse skal vurderes,

om der er forhold, der taler afgørende imod at pålægge undersøgelsen. Hvis ud-

lændingen er særligt sårbar på grund af traumer, kan det efter omstændighederne

føre til, at der ikke skal gives pålæg om undersøgelse, fordi det i så fald vil være

forbundet med så store følgevirkninger, at indgrebet ikke vil være proportionalt.

Ministeriet har i øvrigt ikke fundet anledning til nærmere at definere, hvad der

forstås ved begrebet ’trau e’. Det be ærkes i de forbi delse, at det er i dividu-

elt, hvordan og hvorfor et traume opstår, ligesom det er individuelt, hvordan

traumet giver sig til udtryk.

2.7. Om den menneskeretlige vurdering af ordningen

Side

7/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

anfører, at det er et grundlæggende princip, at indgreb i den personlige

frihed skal være proportionalt i forhold til, hvad man ønsker at opnå, og at det i

tilfælde af det aktuelle spørgsmål om smitte med covid-19 bør vurderes, om en

kortere udsættelse af udrejsen kan åbne mulighed for, at udsendelse kan ske

uden tvangsmæssig test.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne

til lovudkastet, at Hjemrejsestyrelsen ved vurderingen af, om en udlænding skal

pålægges at lade sig undersøge for en sygdom skal foretage en proportionalitets-

afvejning.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Røde Kors og Institut for Menne-

skerettigheder. Ministeriet bemærker, at det er vurderingen, at lovforslaget kan

gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, her-

under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette indebærer bl.a., at

indgrebet skal opfylde kravet om proportionalitet.

Det bemærkes endvidere, at ministeriet har justeret lovforslaget, således at det nu

fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at Hjemrejsestyrelsen i

forbindelse med beslutningen om at pålægge en udlænding undersøgelse for en

sygdom i hvert enkelt tilfælde skal foretage en proportionalitetsafvejning.

Retspolitisk Forening

er af den opfattelse, at det foreslåede pålæg om tvangs-

mæssig lægeundersøgelse over for udlændinge, der skal udrejse af landet, vil væ-

re diskriminerende og stride imod fundamentale principper for undersøgelse og

behandling i det danske sundhedsvæsen samt internationale regler, herunder

artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Retspolitisk

Forening anfører endvidere, at hvis retstilstanden ændres som foreslået, vil der

efter Retspolitisk Forenings vurdering være så stor udsigt til, at der ved en klage-

sag mod Danmark vil ske domfældelse for konventionskrænkelse, at procesrisiko-

en må anses for ikke acceptabel.

SOS Racisme

mener, at lovforslaget overtræder Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv, bl.a. da SOS Ra-

cisme er uenige i vurderingen af, at pålæg om undersøgelse forfølger anerkendel-

sesværdige hensyn til den offentlige tryghed, landets økonomiske velfærd, immi-

grationskontrol og sikring af overholdelse af immigrationslovgivningen samt den

offentlige sundhed, herunder i forhold til at begrænse smittespredning til andre

lande. SOS Racisme bemærker endvidere, at indgrebet ikke kan være proportio-

nalt, når mange hjemsendelser reelt vil udgøre refoulement eller overtræde andre

menneskerettigheder.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Retspolitisk Forening og SOS Ra-

cisme. Ministeriet har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget. Ministeriet

vurderer, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, herunder navnlig artikel 8. Ministeriet henviser til

lovforslagets punkt 3 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Side

8/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet bemærker endvidere, at udlændingemyndighederne i forbindelse med

en afgørelse om afslag på asyl også skal tage stilling til, om udlændingen kan ud-

sendes, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt. Det indebærer en stillingtagen til,

om refoulementforbuddet i udlændingelovens § 31 er til hinder herfor. Der henvi-

ses til udlændingelovens § 32 a.

Retspolitisk Forening

anbefaler, at der inden endelig stillingtagen til forslaget

indhentes oplysninger om, hvorledes den i forslaget beskrevne problemstilling ved

tvangsmæssig udsendelse løses i andre lande, som Danmark normalt sammenlig-

ner sig med.

Ministeriet har noteret sig anbefalingen fra Retspolitisk Forening. Ministeriet be-

mærker i den forbindelse, at ministeriet deltager i en række relevante europæiske

mødefora, og at udsendelse af udlændinge uden lovligt ophold under covid-19-

epidemien har været genstand for gentagende drøftelser i disse mødefora.

2.8. Om anvendelse af tvang ved den sundhedsfaglige undersøgelse

SOS Racisme

mener, at anvendelse af tvang ved undersøgelsen kan føre til vold-

somme sammenstød mellem politi og udlændingen, at det vil nedbryde tilliden

mellem indsatte, indkvarterede og sundhedspersoner og vanskeliggøre aktuel og

fremtidig testning ved epidemibekæmpelse og forebyggelse.

SOS Racisme

anfører endvidere, at tvang ved prøvetagning er traumatisk og kan

indebære en alvorlig risiko.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme. Ministeriet kan i den

anledning bemærke, at der efter lovforslaget alene kan gives pålæg om undersø-

gelse og eventuelt anvendes magt over for udlændingen, hvis pågældende ikke

frivilligt lader sig undersøge. Hjemrejsestyrelsen skal efter forslaget sikre sig, at

det er klart for udlændingen, hvorfor det er nødvendigt at lade sig undersøge for

sygdommen, ligesom det skal sikres, at udlændingen er bekendt med konsekven-

serne ved ikke frivilligt at lade sig undersøge.

Ministeriet bemærker endvidere, at politiets magtanvendelse under den sundheds-

faglige undersøgelse skal være i overensstemmelse med politilovens bestemmelser

herom, herunder politilovens § 16. Det indebærer, at magtanvendelsen skal være

nødvendig og forsvarlig, og at magtanvendelsen alene må ske med midler og i en

udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Des-

uden skal magt anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og såle-

des at eventuelle skader begrænses til et minimum.

2.9. Om sundhedspersoners deltagelse i undersøgelsen

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, at sund-

hedspersonalet kan afstå fra at gennemføre en undersøgelse. Dansk Flygtninge-

Side

9/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hjælp formoder, at sundhedspersonale, hvis det er lægefagligt begrundet, kan

afstå fra at gennemføre undersøgelsen, og at dette for god ordens skyld bør frem-

gå af bemærkningerne til lovforslaget.

Lægeforeningen

bemærker, at det skal være frivilligt for læger og andre sund-

hedspersoner at foretage undersøgelse for covid-19 og andre smitsomme syg-

domme, der gennemføres ved magt, og finder, at dette bør fremgå udtrykkeligt af

lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp og Læge-

foreningen. Ministeriet har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget. Mini-

steriet bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, at sundhedspersoner kan

blive pålagt at foretage undersøgelse for sygdomme omfattet af epidemiloven.

2.10.

Om lovforslagets bestemmelser vedrørende behandlinger af per-

sonoplysninger uden samtykke

Datatilsynet

anfører, at ministeriet ikke ses at have forholdt sig til, om den fore-

slåede overførsel af personoplysninger til et tredjeland mv. (i visse tilfælde) vil

kunne ske på baggrund af et af de overførselsgrundlag, der fremgår af databeskyt-

telsesforordningens artikel 46. Datatilsynet anfører endvidere, for så vidt angår

overførsler, der er nødvendige af hensyn til vigtige samfundsinteresser, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 49, stk. 1, litra d, at det gælder som et generelt

princip, at undtagelserne som

fastsat i artikel 49 ikke å live ”regle ” i praksis,

idet undtagelserne skal begrænses til særlige situationer, og at hver dataeksportør

skal sikre, at overførslen opfylder den strenge nødvendighedstest. Datatilsynet

anfører desuden, for så vidt angår overførsler, der er nødvendig for, at retskrav

kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 49, stk. 1, litra e, at så-

danne overførsler kun bør finde sted, hvis de er lejlighedsvise. Datatilsynet henvi-

ser i det hele til Databeskyttelsesråds retningslinjer 2/2018 vedrørende undtagel-

ser i artikel 49 i forordning 2016/679.

Datatilsynet

opfordrer til, at der tages højde herfor i lovforslagets bemærkninger,

herunder at ministeriet overvejer, om den foreslåede overførsel af personoplys-

ninger til et tredjeland mv. (i visse tilfælde) vil kunne ske på baggrund af et af de

overførselsgrundlag, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 46.

Ministeriet har på baggrund af Datatilsynets bemærkninger foretaget justeringer

af lovforslaget. Der henvises i det hele til lovforslagets pkt. 2.2. om behandling af

personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, uden udlændingens samtykke.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at ministeriet i bemærkningerne til

lovudkastet påviser, hvordan Hjemrejsestyrelsen vil indrette ordningen med over-

førsel af personoplysninger, og hvordan den registrerede sikres passende foran-

staltninger til beskyttelse af sine grundlæggende rettigheder og interesser.

Side

10/11

L 125 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders anbefaling. Ministe-

riet har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget. Ministeriet har vurderet,

at Hjemrejsestyrelsen bør indrømmes en vis margin til at foretage den praktiske

implementering af ordningen. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det i

lovforslaget forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen efterlever betingelserne i databe-

skyttelseslovgivningen.

Røde Kors

anfører, at sundhedsdata altid er personfølsomt og udveksling uden

samtykke som udgangspunkt ikke bør finde sted.

Mi isteriet har oteret sig Røde Kors’ be ærk i ger.

Ministeriet har ikke fundet

anledning til at justere lovforslaget. Ministeriet henviser til lovforslagets pkt. 2.2.

om behandling af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, uden udlæn-

dingens samtykke.

Side

11/11