L 124 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan en borger skal kunne tilbagevise et rygte i et medie, hvis der er tale om en afgørelse uden begrundelse og partshøring, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 124
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 8 til L 124 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 8 til L 124:

Vil ministeren forklare, hvordan en borger skal kunne tilbagevise et rygte i et medie,

såfremt der ikke gives borgeren en begrundelse, idet der lægges op til, der ikke er

tale om en afgørelse med dertilhørende krav om bl.a. begrundelse og partshøring?

Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at en persons ret til yderligere støtte ved repatriering

kan bortfalde, hvis der foreligger oplysninger om forhold fra tiden efter repatrierin-

gen, som ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet under hen-

visning til, at personen må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig

trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, at personen anses for

omfattet

af udelukkelsesgrundene i artikel 1 F i FN’s Flygtningekonvention

(krigs-

forbrydelser m.m.), at personen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne

medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, såfremt pådømmelsen var

sket her i landet, at der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for

landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlæn-

dingelovens §§ 22-24, eller at personen er omfattet af restriktive foranstaltninger i

form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De For-

enede Nationer eller Den Europæiske Union.

Bortfald af yderligere støtte ved repatriering er en afgørelse i forvaltningslovens

forstand. Det betyder bl.a., at der skal ske forudgående partshøring og gives en be-

grundelse for, hvorfor støtten bortfalder.

Efter lovforslaget er det Udlændingestyrelsen, der vil skulle vurdere, om der fore-

ligger oplysninger om forhold, som ville udelukke en udlænding fra opholdstilla-

delse her i landet under henvisning til de ovenfor anførte grunde. Af bemærknin-

gerne til den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 9 b, stk. 4, 1. pkt.,

fremgår det bl.a., at Udlændingestyrelsen på baggrund af de foreliggende oplysnin-

ger vil skulle vurdere, om der er grundlag for at se nærmere på, hvorvidt forholdet

Side

1/2

8. januar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 24368

1490580

L 124 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan en borger skal kunne tilbagevise et rygte i et medie, hvis der er tale om en afgørelse uden begrundelse og partshøring, til udlændinge- og integrationsministeren

er omfattet af de anførte udelukkelsesgrunde, idet det i givet fald forudsættes, at

der typisk i første omgang vil skulle foretages partshøring af den repatrierede per-

son i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19. I partshøringen vil udlændin-

gen skulle gøres opmærksom på de oplysninger, som er modtaget, og udlændingen

vil skulle anmodes om sine bemærkninger hertil. I sager, hvor Rigsadvokaten vur-

derer, at en udlænding ville blive udvist, forudsættes det med lovforslaget, at Ud-

lændingestyrelsen typisk vil skulle partshøre udlændingen på ny. Pågældende vil i

forbindelse med partshøringen blive gjort bekendt med oplysningerne og have mu-

lighed for at komme med eventuelle bemærkninger hertil. Udlændingestyrelsen vil

herefter skulle afgive en vurdering i sagen til kommunalbestyrelsen på grundlag af

omstændighederne i den enkelte sag. Vurderingen vil skulle begrundes.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at udbetaling af yderligere støtte tilbage-

holdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der forelig-

ger et forhold, som kan føre til bortfald af yderligere støtte. Desuden foreslås det,

at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse over for den repatrierede person om at

tilbageholde udbetaling af yderligere støtte ved repatriering ikke en afgørelse. Der

skal således bl.a. ikke ske partshøring eller gives en begrundelse for, hvorfor støtten

tilbageholdes, ligesom der ikke kan klages over Udlændingestyrelsens vurdering til

brug for tilkendegivelsen om, at støtten tilbageholdes. I den forbindelse anføres

det, at retstilstanden også uden den foreslåede bestemmelse ville være, at kom-

munalbestyrelsens tilkendegivelse til en person om, at støtten tilbageholdes, ikke

ville være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en procesledende beslut-

ning, idet der herved kan lægges vægt på, at tilkendegivelsen ikke afgør, om den

repatrierede person fortsat har ret til støtte og dermed afslutter sagen, men der-

imod kan betragtes på linje med en foreløbig justering af en løbende udbetaling.

Spørgsmålet kan dog give anledning til en vis tvivl, idet der er tale om en beslutning

med midlertidige faktiske virkninger for den pågældende, og formålet med denne

foreslåede bestemmelse er således at sikre, at der ikke er uklarhed om retstilstan-

den. Om formålet med forslaget om tilbageholdelse og om, at tilkendegivelsen om

tilbageholdelse ikke er en afgørelse, henvises til min samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 7 til L 124 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Det forhold, at tilkendegivelsen om at tilbageholde yderligere støtte ved repatrie-

ring ikke er en afgørelse, ændrer imidlertid ikke ved, at selve beslutningen om bort-

fald af yderligere støtte ved repatriering er en afgørelse i forvaltningslovens for-

stand, og at der som anført ovenfor skal ske forudgående partshøring og gives en

begrundelse for, hvorfor støtten bortfalder.

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

2/2