Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 124
Offentligt
2316010_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 124 efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 124:
Kan ministeren bekræfte, at det naturligvis kun er forbrydelser, der vil være alvor-
lige og strafbare efter danske standarder, der kan fører til tilbageholdelse?
Svar:
Med lovforslaget indføres en ny ordning i repatrieringsloven, hvorefter en persons
ret til yderligere støtte ved repatriering bortfalder, hvis der foreligger oplysninger
om forhold fra tiden efter repatrieringen, som
hvis forholdet havde fundet sted
forud for repatrieringen
ville kunne have betydet, at en udlænding kunne have
fået inddraget sin opholdstilladelse, og at vedkommende i så fald ikke ville have
været omfattet af repatrieringslovens anvendelsesområde og dermed heller ikke
have haft ret til støtte ved repatriering.
Afgrænsningen af, hvilke forhold der kan føre til bortfald af den resterende del af
hjælpen til repatriering og den løbende, månedlige reintegrationsbistand, sikrer,
dels at et forhold, som efter dansk ret ikke er strafbart i Danmark, ikke omfattes,
uanset om forholdet er strafbart efter loven i repatrieringslandet (f.eks. kriminali-
sering af homoseksualitet), dels at et forhold, som er strafbart i Danmark, omfattes,
uanset om forholdet er strafbart i repatrieringslandet (f.eks. vold i nære familiere-
lationer).
I forlængelse heraf foreslås det, at udbetaling af yderligere støtte tilbageholdes, når
der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold,
som kan føre til bortfald af yderligere støtte. Forslaget indebærer, at kommunalbe-
styrelsen vil skulle tilbageholde udbetaling af yderligere støtte, når der forud for en
afgørelse om bortfald af yderligere støtte foreligger oplysninger, som giver grund
til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af bortfaldsadgangen, dvs. om-
stændigheder, der ville kunne have udelukket en udlænding fra at opnå opholdstil-
ladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5.
Side
1/2
8. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 24292
1490119
L 124 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om det kun er forbrydelser, der er alvorlige og strafbare efter danske standarder, der kan føre til tilbageholdelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Efter forslaget er der på den ene side tale om en relativ lav bevisstandard, idet der
alene skal være grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af bort-
faldsadgangen.
På den anden side kan forhold, der aldrig ville kunne føre til, at en udlænding ude-
lukkes fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1
og 2, og stk. 5, herunder forhold, som efter dansk ret ikke er strafbart i Danmark,
eller som er af ikke-alvorlig karakter, hverken føre til tilbageholdelse eller bortfald
af støtten, uanset om forholdet kan lægges til grund.
Mattias Tesfaye
/
Jesper Gori
Side
2/2