Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 124 efter ønske fra MFU Morten Messerschmidt (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til L 124:
Er ministeren enig, at en modtager af hjælp til repatriering eller repatrieringsbi-
stand, der får inddraget denne ret vil kunne lægge sag an med henvisning til grund-
lovens § 73, stk. 3?
Svar:
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til en ny repatrieringsordning, hvorefter den
resterende del af hjælp til repatriering kan bortfalde i tilfælde, hvor personen begår
alvorlig kriminalitet mv. i perioden efter afgørelsen om hjælp til repatriering, og
indtil personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet un-
dersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den pågæl-
dende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den alvorlige
kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den
pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen
og før ikrafttræden af den foreslåede lov.
Som det fremgår af brev af 23. oktober 2020 til udlændingeordførerne, som er
oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4. december 2020 (UUI alm.
del
–
bilag 46) er det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropria-
tion efter grundlovens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil
kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel
1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Tilsvarende vurdering gør sig gældende for en ord-
ning for bortfald af den løbende, månedlige reintegrationsbistand.
8. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 24285
1490032
Side
1/2