L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 124 Bilag 2
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af

hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v.

begået efter repatriering m.v.)

17. december 2020

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Hinna Anwar

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sags nr.

Akt-id

2020-10831

1482580

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober 2020 til den 27. november

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret,

ATP, Bedsteforældre for Asyl, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes

Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Den Katolske Kirke i Danmark, Det nationale Institut for Kommuners og Regioners

analyse og forskning - KORA, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, DFUNK

–

Dansk

Flygtningehjælp Ungdom, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskri-

mination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Fi-

nansrådet, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension,

Frivilligrådet, Færøernes Landsstyre, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internati-

onal Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby

(på vegne af Fredsfonden), Kommunalteknisk chefforening, KL, Kvindernes Interna-

tionale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption og

Side

1/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed

(tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspo-

litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minori-

teter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutning af Danske Småøer, samtlige by-

retter, samtlige kommuner, SOS Racisme, Sø- og Handelsretten, Udbetaling Dan-

mark, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark,

Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus

Erhverv / International Community, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration

(3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Aalborg Kommune, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Finans Danmark, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Retspolitisk Forening og Udbetaling Danmark.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Den Ka-

tolske Kirke, Rådet for Etniske Minoriteter og Ældre Sagen.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget:

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor i afsnit 2 gennemgås de indkomne høringssvar. Under hvert emneområde

angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

Side

2/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp

er enig i, at det er problematisk, hvis der tildeles repatrie-

ringsstøtte til personer, der begår alvorlig kriminalitet, men er bekymret for den

eventuelle negative effekt forslaget kan få for repatrieringsordningen og gør op-

mærksom på, at forslaget pålægger kommunerne en større sagsbyrde, som gør det

vanskeligt at administrere sagerne.

Ministeriet bemærker hertil, at det efter ministeriets opfattelse virker stødende for

den almindelige retsopfattelse, hvis personer, der f.eks. har begået alvorlig krimina-

litet efter at være vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan

opnå yderligere økonomisk hjælp til repatriering eller reintegration. Ministeriet fin-

der, at der med forslaget er fundet en rimelig og nødvendig balance mellem på den

ene side hensynet til at sikre, at repatrieringsordningen er attraktiv for målgruppen

for ordningen, og på den anden side hensynet til retsopfattelsen og nødvendighe-

den af en konsistent tilgang til udbetaling af hjælp til repatriering og reintegrations-

bistand ved f.eks. alvorlig kriminalitet, uanset om forholdet ligger forud for eller ef-

ter repatrieringen.

Desuden muliggør forslaget efter ministeriets opfattelse en så vidt mulig hensigts-

mæssig administration i kommunerne, samtidig med at der tages det nødvendige

opgør med udbetaling af yderligere hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i

tilfælde af f.eks. alvorlig kriminalitet.

Sammenfattende er det vurdering, at det er afgørende, at der indføres et redskab

svarende til den foreslåede nye ordning, således at yderligere støtte kan bortfalde,

når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ministeriet i forslaget forholder

sig til eventuelle menneskeretlige forpligtelser, idet forslaget om at tilbageholde og

lade dele af repatrieringsstøtten bortfalde er indgribende for de involverede perso-

ner. Instituttet har bemærket, at den menneskeretlige vurdering blandt andet kan

foretages på baggrund af artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention om beskyttelse af ejendom.

Ministeriet bemærker hertil, at den foreslåede ordning om bortfald og tilbagehol-

delse af støtte i forbindelse med repatriering ikke findes at give anledning til omfat-

tende overvejelser i forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser, hvorfor der

ikke findes anledning til at redegøre for sådanne overvejelser i et særskilt afsnit i

lovforslaget.

Side

3/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

har taget forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lovforslag

og imødeser en økonomisk forhandling.

2.2. Erklæring om ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart for-

hold

Aalborg Kommune

ønsker uddybet, om det er hensigten, at kommunen skal kon-

takte Udlændingestyrelsen, eller om kommunen blot skal få borgeren til at under-

skrive erklæring og stole på denne. Aalborg Kommune ønsker endvidere uddybet,

hvordan kommunen får borgeren til at underskrive erklæringen, hvis borgeren ikke

har adgang til en printer. Desuden ønsker Aalborg Kommune uddybet, hvordan

kommunen skal undersøge, om en borger har været tiltalt for et strafbart forhold

forud for udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering.

ønsker omstændighederne for forslaget om afgivelse af en erklæring om ikke at

være sigtet eller tiltalt præciseret, herunder om erklæringen kan fremsendes elek-

tronisk. KL har bemærket, at der allerede i dag indhentes en erklæring fra borgeren

forud for udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering, hvor borgeren

f.eks. erklærer fortsat at være bosiddende på pågældende adresse i hjemlandet og

foreslår, at blanketterne med disse oplysninger blandt andet bør udbygges. KL øn-

sker afklaring af, om kommunerne skal sende samtlige sager til vurdering i Udlæn-

dingestyrelsen, hvor personen erklærer at være sigtet eller tiltalt for enhver form

for strafbart forhold. KL ønsker således præciseret, hvilket ansvar kommunen har i

forhold til at afdække, om der er grundlag for at indlede en sag om bortfald af re-

patrieringsstøtten, herunder om det er kommunens ansvar aktivt at undersøge kil-

der og medier nærmere i hver enkelt sag. Endelig ønsker KL, at der fra lovens ikraft-

trædelsestidspunkt findes en blanket til brug for kommunernes indhentelse af op-

lysninger fra den repatrierede person

Forslaget til repatrieringslovens § 7, stk. 7, indebærer, at den repatrierede person,

der anmoder om at få den resterende del af repatrieringshjælpen udbetalt, som be-

tingelse for udbetaling af hjælpen vil skulle afgive en erklæring om, hvorvidt den

pågældende er eller har været sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold, der

helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrel-

sens afgørelse efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor per-

sonen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Erklærer den repatrierede person, at den pågældende hverken er eller har været

sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i den angivne tidsperiode, og bliver

kommunalbestyrelsen ikke på anden vis gjort bekendt med, at der foreligger et så-

dant forhold, vil ydelsen normalt skulle komme til udbetaling. Kommunalbestyrelsen

Side

4/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vil således ikke af egen drift skulle foretage yderligere undersøgelser, medmindre

der er i den enkelte sag måtte være en konkret anledning hertil. Hvis personen er-

klærer at være sigtet, tiltalt eller dømt for et forhold, der efter forslaget kan føre til

bortfald af repatrieringsstøtten, vil kommunen skulle undersøge forholdet nær-

mere, som udgangspunkt ved at anmode Udlændingestyrelsen om en vurdering af

forholdet i medfør af forslaget til repatrieringslovens § 9 b, stk. 4. Hjælpen vil i disse

tilfælde som udgangspunkt kunne tilbageholdes.

Der gælder efter forslaget ikke særlige formkrav for den repatrierede persons afgi-

velse af erklæringen efter forslaget. I forlængelse heraf bemærker ministeriet, at

ministeriet i forbindelse med en kommende revision af vejledningen om repatrie-

ringsloven vil adressere administrationen af den nye foreslåede ordning.

Dansk Flygtningehjælp

har til forslaget om, at den repatrierede person

–

inden for

en rimelig fastsat frist af kommunalbestyrelsen

–

skal afgive en erklæring, bemær-

ket, at erfaringen viser, at der ofte er udfordringer med kontakten mellem kommu-

nalbestyrelsen og den repatrierede person. Dansk Flygtningehjælp har endvidere

henvist til ministeriets tidligere fortolkning af repatrieringsloven i 2013, hvoraf det

følger, at det ikke er en pligt for borgeren at rette henvendelse til kommunen for at

modtage den resterende del af repatrieringshjælpen. Dansk Flygtningehjælp be-

mærker i forlængelse heraf, at fristen for afgivelsen af den omtalte erklæring bør

være rimelig og specificeres i forslaget.

ønsker tidsfristen afklaret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på bag-

grund af høringssvarene er justeret således, at det fremgår af forslaget, at erklæ-

ringen skal afgives inden for en rimelig frist fastsat af kommunalbestyrelsen, hvor-

ved personen har mulighed for at reagere inden for fristen ved hjælp af den kom-

munikationsform, som

–

udover at være egnet til formålet

–

konkret vurderes at

være tilgængelig, at det forudsættes, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt

ikke fastsætter fristen til mindre end 4 uger, og at fristen vil kunne være længere

f.eks. i sager, hvor kommunikationen med den pågældende person vil skulle ske med

almindelig post, og hvor postgangen til den pågældendes opholdssted som følge af

forholdene i hjemlandet eller det tidligere opholdsland er af længere varighed.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet fortsat er enigt i, at retten til

repatrieringshjælp ikke bortfalder, alene fordi borgeren ikke retter henvendelse in-

den for en nærmere bestemt tidshorisont. Forslaget ændrer ikke herved. Noget an-

det er, at udbetaling af den resterende del af hjælpen bl.a. forudsætter, at personen

retter henvendelse herom, at de tidsmæssige betingelser for at få udbetalt hjælpen

er opfyldt på tidspunktet for henvendelsen, og at personen fortsat opholder sig i

Side

5/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Med forslaget foreslås det som noget

nyt, at udbetaling af den resterende del af repatrieringshjælpen derudover betinges

af, at der afgives en erklæring, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7, stk. 7. Erklæ-

ringen vil kunne afgives samtidig med anmodningen om at modtage den resterende

del af hjælpen. Er dette ikke tilfældet, vil kommunalbestyrelsen skulle anmode per-

sonen om at afgive en sådan erklæring inden for en rimelig frist.

2.3. Tilbagebetaling af den resterende del af hjælp til repatriering

Kommunernes Landsforening (KL)

har bemærket, at forslaget om at tilbagebetale

repatrieringsstøtte i praksis vil have meget lille effekt, og at kommunerne sjældent

vil kunne indkræve beløbet fra den repatrierede, hvorfor det bør præciseret, hvor-

dan det sikres, at kommunerne ikke blot rejser et symbolsk tilbagebetalingskrav. KL

har endvidere bemærket, at der savnes en nærmere uddybning af, hvordan den

obligatoriske tilbagebetalingspligt konkret skal håndhæves af henholdsvis kommu-

nen og Gældsstyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at formålet med forslaget

om tilbagebetaling af repatrieringshjælpen er, at kommunalbestyrelsen skal kunne

kræve tilbagebetaling af den allerede udbetalte resterende repatrieringshjælp i til-

fælde, hvor myndighederne først efter udbetalingstidspunktet får en formodning

om, at personen på et tidspunkt efter afgørelsen om hjælp, men forud for anmod-

ningstidspunktet, f.eks. har begået alvorlig kriminalitet, og når der herefter træffes

afgørelse om bortfald af den resterende del af hjælpen. Uanset at det i praksis i visse

tilfælde vil kunne vise sig svært at inddrive pengene, vurderer ministeriet, at hensy-

net til retsopfattelsen nødvendiggør indførelsen af et redskab svarende til den fore-

slåede ordning, således at yderligere støtte kan bortfalde, og krav om tilbagebeta-

ling stilles, når den repatrierede person f.eks. har begået alvorlig kriminalitet efter

afgørelse om at yde støtte.

2.4. Tilbageholdelse og bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering

og reintegrationsbistand

Dansk Flygtningehjælp

finder det beklageligt, at bevisstandarden for tilbagehol-

delse af repatrieringsstøtte er lav, da det kan medføre misbrug og chikane. Det an-

befales i den forbindelse, at der fastsættes en kort, men rimelig frist for Udlændin-

gestyrelsens sagsbehandlingstid i forbindelse med de konkrete sager. Dansk Flygt-

ningehjælp finder forslaget om tilbageholdelse af den løbende, månedlige reinte-

grationsbistand uforholdsmæssigt indgribende som følge af det manglende forsør-

gelsesgrundlag i perioden, hvori tilbageholdelsen sker og opfordrer til, at reintegra-

tionsbistanden først tilbageholdes og evt. tilbagebetales, når der er større sikker-

hed for, at personen er sigtet eller tiltalt for alvorlig kriminalitet. Yderligere stiller

Dansk Flygtningehjælp sig uforstående over for, at det blot skal tilkendegives over

Side

6/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

for den repatrierede, at kommunalbestyrelsen iværksætter en tilbageholdelse af

den resterende del af repatrieringsstøtten. Dansk Flygtningehjælp har i den forbin-

delse også bemærket, at forslaget om tilbageholdelse af reintegrationsbistanden

kan medføre, at personen gør brug af fortrydelsesretten. Desuden ønskes det af-

klaret, om Udlændingestyrelsen vil udstede tilbagerejsetilladelse til en person, som

ønsker at fortryde sin repatriering, fordi reintegrationsbistanden tilbageholdes,

mens de danske myndigheder vurderer oplysningerne om alvorlig kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der fastsættes en højere bevisstan-

dard for tilbageholdelse af repatrieringsstøtten i lyset af tilbageholdelsens indgri-

bende karakter for den repatrierede person, og at ministeriet sikrer, at Udlændin-

gestyrelsen forud for en tilkendegivelse om tilbageholdelse partshører personen,

samt at tilkendegivelsen ledsages af en begrundelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at adgangen til at tilbage-

holde yderligere støtte til repatriering og reintegration efter forslaget til repatrie-

ringslovens § 9 b, stk. 3, og § 10 b, stk. 3, har til formål at sikre, at en afgørelse om

bortfald efter omstændighederne ikke vil være uden reel virkning i situationer, hvor

vurderingen af, om et forhold er omfattet af forslaget til repatrieringslovens § 9 b,

stk. 1, og § 10 b, stk. 1, først foretages på et tidspunkt, hvor efterfølgende tilbage-

betaling af hjælpen viser sig at være udsigtsløs. Det er således ministeriets vurde-

ring, at bevisstandarden ved tilbageholdelsesvurderingen bør være lavere end be-

visstandarden ved bortfaldsvurderingen. Endvidere er det vurderingen, at der med

ordningen skal kunne foretages en forholdsvis hurtig vurdering af adgangen til at

tilbageholde repatrieringsstøtten, så formålet med den foreslåede ordning ikke i re-

aliteten forspildes, hvis tilbagebetaling måtte vise sig udsigtsløs.

Samtidig forudsættes det med lovforslaget, at det af hensyn til den enkelte person

vil kræve en forholdsvis hurtig sagsbehandling fra såvel kommunen som Udlændin-

gestyrelsen, når indhentelse af vurderingen er til brug for kommunalbestyrelsens

vurdering af tilbageholdelse efter forslaget til § 9 b, stk. 3. Det bemærkes i den for-

bindelse, at det umiddelbart er vurderingen, at der alene vil være tale om et be-

grænset antal sager om tilbageholdelse, og at det således vil være muligt for myn-

dighederne at prioritere sådanne sager.

Ministeriet bemærker endvidere, at det på baggrund af høringssvarene er præcise-

ret i lovforslaget, at retstilstanden også uden de foreslåede bestemmelser i repatri-

eringslovens § 9 b, stk. 3, 2. pkt., og § 10 b, stk. 3, 2. pkt., ville være, at kommunal-

bestyrelsens tilkendegivelse til en person om, at hjælpen tilbageholdes, ikke er en

afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en procesledende beslutning, idet til-

kendegivelsen kan betragtes på linje med en foreløbig justering af en løbende ud-

betaling.

Side

7/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Desuden bemærker ministeriet, at den vurdering, som efter forslaget skal foretages

i sådanne sager, for så vidt angår karakteren af det begåede forhold svarer til den

vurdering, som allerede i dag foretages, når det skal vurderes, om en tidsbegrænset

eller tidsubegrænset opholdstilladelse skal inddrages i medfør af udlændingelovens

§ 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, herunder i tilfælde, hvor en udlænding måtte gøre brug af

fortrydelsesretten. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde, hvor betingelserne

efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, for at inddrage en opholdstilladelse

er opfyldt, skal inddragelse ske, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 3, jf. § 26, stk. 2. Ved

vurderingen heraf vil det efter omstændighederne kunne indgå, hvis udlændingen i

en periode har opholdt sig i det tidligere hjemland eller oprindelsesland som led i

repatriering, ligesom det vil kunne indgå, hvad der måtte være baggrunden for an-

vendelsen af fortrydelsesretten. Det bemærkes hertil, at omfanget af sager, hvor en

person efter repatriering måtte begå alvorlig kriminalitet mv., vurderes at være me-

get begrænset. På den baggrund er det umiddelbart vurderingen, at ordningen om

bortfald af repatrieringsstøtten ikke vil have den virkning, at en større andel, for

hvem den foreslåede ordning vil kunne få betydning, vil kunne opnå lovligt ophold

her i landet, eller at fortrydelsesretten vil blive søgt anvendt i større omfang.

Der er i øvrigt ikke med lovforslaget lagt op til at ændre praksis for, hvornår og i

hvilke tilfælde en tilbagerejsetilladelse udstedes.

er enig i, at repatrieringsordningen bør sikres mod misbrug, men vurderer, at

forslaget om tilbageholdelse pålægger kommunerne betydelige administrative op-

gaver. KL savner en klar beskrivelse af forløbet i sagsbehandlingen, som kommunen

forventes at foretage, når denne modtager en anmodning om udbetaling af den

resterende del af repatrieringsstøtte og opfordrer til, at ministeriet indarbejder lov-

ændringerne i vejledningen om repatriering. I den forbindelse ønsker KL procedu-

ren for kommunernes indhentelse af en vurdering fra Udlændingestyrelsen præci-

seret, herunder hvornår kommunen kan tilkendegive over for den repatrierede per-

son, at repatrieringsstøtten tilbageholdes, ligesom Udlændingestyrelsens vurdering

til kommunen skal indeholde en tidsfastsættelse af forholdet, der lægges til grund

for evt. bortfald af repatrieringsstøtten. Endelig ønsker KL præciseret, på hvilket

grundlag Udbetaling Danmark kan stoppe udbetaling af reintegrationsbistanden.

Udbetaling Danmark

har bemærket, at der i forslaget ikke tages højde for, at det

er Udbetaling Danmark, der forestår udbetalingen af den løbende, månedlige rein-

tegrationsbistand. Det anføres i den forbindelse, at det ikke fremgår klart af forsla-

get, hvorledes Udbetaling Danmark bliver orienteret om ophør af reintegrationsbi-

standen, og fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark skal tilbageholde reintegrati-

Side

8/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

onsbistanden. Udbetaling Danmark søger oplyst, om Udbetaling Danmark efter for-

slaget tillige skal orientere kommunen, hvis Udbetaling Danmark får formodning

om, at den repatrierede person har begået alvorlig kriminalitet, og foreslår i givet

fald, at dette fremgår eksplicit af de foreslåede bestemmelser.

Efter forslaget til repatrieringslovens § 9 b, stk. 3, og § 10 b, stk. 3, vil udbetaling af

yderligere repatrieringsstøtte skulle tilbageholdes, bl.a. når der foreligger oplysnin-

ger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af forslaget

til § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1. Kommunen vil således fra det tidspunkt, hvor kom-

munen har en formodning om, at den repatrierede person har begået et forhold,

der kan føre til bortfald, skulle tilbageholde repatrieringsstøtten, hvilket tidspunkt

vil kunne foreligge forud for anmodningen om en vurdering fra Udlændingestyrel-

sen. Det forudsættes med lovforslaget, at det af hensyn til den enkelte person vil

kræve en forholdsvis hurtig sagsbehandling fra både kommunen og Udlændingesty-

relsen, når indhentelse af vurderingen er til brug for kommunalbestyrelsens vurde-

ring af tilbageholdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det umiddelbart er vur-

deringen, at der alene vil være tale om et begrænset antal sager om tilbageholdelse,

og at det således vil være muligt for myndighederne at prioritere sådanne sager.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen som i andre sager om ophør af hjælp skulle

orientere Udbetaling Danmark, hvis kommunalbestyrelsen tilbageholder støtten el-

ler træffer afgørelse om bortfald, således at Udbetaling Danmark kan ophøre med

udbetalingen. I den omfang Udbetaling Danmark måtte blive bekendt med oplys-

ninger, der kan have betydning for kommunalbestyrelsens virksomhed i sager om

bortfald eller tilbageholdelse, vil Udbetaling Danmark kunne videregive sådanne op-

lysninger til kommunen i overensstemmelse med gældende ret i øvrigt.

Vedtages lovforslaget, vil ministeriet sende en orienteringsskrivelse til kommunerne

om hovedpunkterne i den foreslåede ordning og kommunernes administration, li-

gesom ministeriet i forbindelse med en kommende revision af vejledningen om re-

patrieringsloven vil adressere administrationen af den nye foreslåede ordning.

Retspolitisk Forening

har bemærket, at forslaget om bortfald af repatrieringsstøtte

tager afsæt i en mistanke om kriminalitet og med blot en udvisning til følge, og

forslaget er på den baggrund i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention artikel 6 om ret til retfærdig rettergang. Forslaget er således efter Retspo-

litisk Forenings fortolkning i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og de

anbefaler derfor ikke forslaget.

Ministeriet bemærker hertil, at de forhold, der kan føre til, at den resterende del af

hjælp til repatriering efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 9 b,

stk. 1, bortfalder, for så vidt angår karakteren af forholdet svarer til de tilfælde,

Side

9/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hvorefter en opholdstilladelse efter omstændighederne kan inddrages eller nægtes

forlænget i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 11, stk. 2, jf. §

10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5. Den vurdering af karakteren af det begåede

forhold, som skal foretages efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens

§ 9 b, stk. 1, svarer således til den vurdering, som Udlændingestyrelsen allerede i

dag foretager, når det skal vurderes, om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset op-

holdstilladelse skal inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3,

eller nægtes forlænget i medfør af § 11, stk. 2.

2.5. Retten til den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrations-

bistand for familiemedlemmer

Dansk Flygtningehjælp

ser positivt på, at retten til den resterende del af hjælp til

repatriering udelukkende fortabes for den person, der er sigtet eller tiltalt for kri-

minelle forhold, og ikke for eventuelle familiemedlemmer, som er repatrieret sam-

men med den repatrierede person.

har bemærket, at i de tilfælde, hvor referencen mister opholdstilladelse og

grundlaget for repatriering ikke længere er til stede, er lovhjemlen til at fastholde

retten til udbetaling for den øvrige familie uklar i forslaget, hvorfor ministeriet bør

præcisere hjemmelen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra KL.

2.6. Vejledningspligt

finder det uklart i forslaget, hvorvidt kommunerne har en udvidet vejlednings-

pligt forud for den repatrierede persons udrejse, herunder hvem der vejleder bor-

gerne om betingelserne i forslaget forud for udrejsen, og at kommunerne blandt

andet som udgangspunkt ikke har kompetence til at vejlede om strafbare forhold,

der efter forslaget kan føre til bortfald af repatrieringsstøtten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra KL.

Vedtages lovforslaget, vil ministeriet sende en orienteringsskrivelse til kommunerne

om hovedpunkterne i den foreslåede ordning og kommunernes administration, li-

gesom ministeriet i forbindelse med en kommende revision af vejledningen om re-

patrieringsloven vil adressere administrationen af den nye foreslåede ordning.

2.7. Forholdet til forvaltningsloven og de databeskyttelsesretlige regler

Datatilsynet

har henvist til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og be-

mærket, at det er Datatilsynets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr.

Side

10/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

6 og 7, ikke fastsætter mere præcist specifikke krav, der sikrer lovlig og rimelig be-

handling. Det er tilsynets vurdering, at de foreslåede bestemmelser sammenholdt

med bemærkningerne i forslaget fremstår som lempelse af betingelserne for lovlig

behandling af personoplysninger. Efter Datatilsynets vurdering må det anses for

tvivlsomt, om de foreslåede bestemmelser kan fastsættes inden for rammerne af

det nationale råderum, jf. artikel 6, stk. 2. Datatilsynet bemærker i den forbindelse

navnlig, at kravet om, at behandling af personoplysninger skal være nødvendig, ikke

er medtaget i de foreslåede bestemmelser. Datatilsynet har endvidere henvist til

afsnit 2.7.5.1 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet og tjeklisterne deri. Da-

tatilsynet har i øvrigt bemærket, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har vur-

deret, at der allerede er et lovligt grundlag for at videregive personoplysningerne i

de forskellige situationer. Datatilsynet har endelig henstillet til, at formuleringen

o sa tykke ”ude perso e s sa tykke” udgår af lovtekste , idet spørgs ålet

om behandlingsgrundlag, herunder baggrunden for at behandlingen kan ske uden

samtykke, ses mere hensigtsmæssigt udfoldet i bemærkningerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har justeret i overensstemmelse med Data-

tilsynets bemærkninger. Det fremgår således af de foreslåede bestemmelser til lov-

tekst vedrørende de forskellige behandlinger af personoplysninger (udveksling af

oplys i ger), at beha dli g ka ske, år det er ” ødve digt” på ær ere a give

vis, og at der videregives de oplys i ger, der er ” ødve dige” for e ær ere a gi-

ven sagsbehandling, jf. eksempelvis forslagets § 1, nr. 6, med forslaget til affattelse

af lovens § 7, stk. 5. Endvidere er ordlyden af de foreslåede bestemmelser ændret

således, at formuleringen vedrørende ingen samtykke til behandling af personop-

lysninger er udgået af forslaget til bestemmelsernes ordlyd.

Endvidere fremgår det af forslaget, at det er vurderingen, at der er hjemmel i data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, til at videregive almindelige per-

sonoplysninger i en sag fra en kommunalbestyrelse til Udlændingestyrelsen med

henblik på, at Udlændingestyrelsen kan udarbejde en vurdering efter de foreslåede

bestemmelser på et oplyst grundlag, og at der herved er lagt vægt på, at videregi-

velsen af oplysningerne er nødvendig i sagsbehandlingen af nærmere angivne

grunde. Det fremgår bl.a. endvidere af forslaget, at det er vurderingen, at den

nævnte behandling er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som udlændingemyndig-

hederne mv. har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 3, 2. pkt., og at det i den forbindelse

bl.a. er vurderingen, at nødvendighedskravet er opfyldt på nærmere angiven vis.

Der er herved har taget højde for den tjekliste, som Datatilsynet har henvist til.

Desuden bemærkes det, at det bl.a. fremgår af de særlige bemærkninger til forsla-

get, at forslaget har til formål at sikre effektive og hensigtsmæssige rammer for

Side

11/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kommunernes behandling af sådanne sager, og at det præciseres, at nærmere an-

givne involverede myndigheder vil kunne videregive de oplysninger, der bl.a. er nød-

vendige til sagens behandling, til den relevante kommune, og at der ikke forinden

skal indhentes et samtykke fra personen hertil. Endelig bemærkes, at der med for-

slaget ikke er tale om en lempelse af betingelserne for lovlig behandling af person-

oplysninger, og at det vil ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at det bl.a. fremgår af forslaget, at det er vur-

deringen, at den nævnte behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige sam-

fundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, på nær-

mere angiven vis, og at det i den forbindelse også er vurderingen, at proportionali-

tetskravet er opfyldt på nærmere angiven vis. Det bemærkes, at ministeriet herved

har taget højde for den tjekliste, som Datatilsynet har henvist til. Ministeriet skal

endelig bemærke, at det

–

efter Datatilsynets bemærkninger

–

udtrykkeligt fremgår

af forslaget vedrørende behandlingen af følsomme personoplysninger, jf. artikel 9,

at administrationen sker således, at der hos myndighederne fastsættes passende og

i visse tilfælde specifikke foranstaltninger på nærmere angiven vis, og der er i for-

slaget på nærmere angiven vis er henvist til regler om tavshedspligt og til princip-

perne for behandling af personoplysninger, jf. artikel 5 i databeskyttelsesforordnin-

gen, som også er gennemgået i forslaget. Ministeriet bemærker, at dette ikke frem-

går udtrykkeligt af lovforslaget vedrørende behandling af oplysninger efter artikel

6, men det forudsættes, at administrationen vil ske tilsvarende i visse tilfælde.

2.8. Klageadgang

Dansk Flygtningehjælp

finder det yderst problematisk, at forslaget afskærer den

almindelige klageadgang til Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse om bortfald af repatrieringsstøtte, da indbringelse for en dansk domstol må

antages at være illusorisk for flere af de repatrierede personerne, der ikke opholder

sig her i landet.

Institut for Menneskerettigheder

er enig i, at en række forhold, som skal vurderes,

kan karakteriseres som mere objektivt prægede, men det er instituttets opfattelse,

at en række spørgsmål af relevans for vurderingen vil være mere subjektivt præ-

gede, herunder troværdigheden af de oplysninger, som kommunalbestyrelsens af-

gørelser beror på. Efter instituttets opfattelse bør hensynet til administrativt be-

svær set i forhold til antallet af sager ikke i sig selv være afgørende for borgerens

adgang til at klage. Endvidere kan et hensyn til effektive sagsgange efter instituttets

opfattelse sikres ved, at der gives klageadgang til en anden instans med den for-

nødne ekspertise på området som f.eks. Udlændingenævnet. Endelig anbefaler in-

stituttet at der overvejes en adgang til klage over Udlændingestyrelsens tilkendegi-

velse om tilbageholdelse af repatrieringsstøtten.

Side

12/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp og Institut

for Menneskerettigheder. Ministeriet finder det imidlertid ubetænkeligt at afskære

adgang til administrativ rekurs til Ankestyrelsen i sådanne sager navnlig henset til,

at vurderingen af, om et forhold efter sin karakter omfattes af udelukkelsesgrun-

dene i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, i hovedsagen

baserer sig på en række mere objektivt prægede forhold, herunder om alvorlig kri-

minalitet mv. begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering eller afgørelsen om

reintegrationsbistand ville kunne medføre udvisning ved dom efter udlændingelo-

vens §§ 22-24 som følge af straffens karakter og længde, hvis forholdet var begået

her i landet. Der er herved tale om spørgsmål, som sædvanligvis vurderes af dom-

stolene (i sager om udvisning ved dom) eller indgår som del af en udtalelse fra Rigs-

advokaten til udlændingemyndighederne (i inddragelsessager og sager om næg-

telse af forlængelse af en opholdstilladelse), og som ikke ligger inden for Ankesty-

relsens sædvanlige ansvarsområde i forbindelse med klagesager. Det vil i sager om

bortfald af ydelsen således være op til Rigsadvokaten at vurdere, hvilken straf den

pågældende ville have modtaget, hvis kriminaliteten var begået her i landet, og om

karakteren af kriminaliteten i sig selv kunne føre til udvisning. Indførelse af en kla-

geadgang til Ankestyrelsen ville således skabe en helt ny retsstilling derved, at An-

kestyrelsens prøvelse i princippet vil kunne omfatte Rigsadvokatens vurdering. End-

videre bemærkes det særligt, at der ikke vil skulle foretages en vurdering af, om

udlændingelovens § 26, der indeholder et vidt skøn, vil være til hinder for udvisning,

hvilket i sig selv

–

og set i sammenhæng med de øvrige elementer

–

taler for, at

afskæring af klageadgangen er ubetænkelig. Tilsvarende baserer kommunalbesty-

relsens vurdering af, om det begåede forhold opfylder de tidsmæssige betingelser,

sig i hovedsagen på mere objektivt prægede forhold i relation til, hvornår forholdet

er begået. Hertil kommer, at der i disse sager findes at være behov for en forholdsvis

hurtig afklaring, ligesom det er indgået i vurderingen, at der med afgørelser om at

yde støtte er tale om begunstigende forvaltningsakter, og at kommuner ikke står i

et almindeligt underordnelsesforhold til andre myndigheder, hvorfor deres afgørel-

ser ikke kan påklages efter den almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætning

om rekurs. Endelig skal ministeriet bemærke, at tilkendegivelsen over for den repa-

trierede person ikke er en afgørelsen, hvorfor der ikke klages over denne tilkendegi-

velse. Det er i den forbindelse indgået i overvejelserne om ordningens udformning,

at der med ordningen skal kunne foretages en forholdsvis hurtig vurdering af ad-

gangen til at tilbageholde repatrieringsstøtten, så formålet med den foreslåede ord-

ning ikke i realiteten forspildes, hvis tilbagebetaling måtte vise sig udsigtsløs.

2.9. Overgangsordning

Aalborg kommune

har anført, at kommunen ønsker en evt. overgangsordning utve-

tydigt formuleret.

Side

13/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det i forslaget ikke er nærmere specifice-

ret, om ændringerne af repatrieringsloven vil få indvirkning på personer, der er re-

patrieret før den 1. februar 2021, hvor loven træder i kraft, eller hvorvidt ændrin-

gerne udelukkende gælder for personer, der repatrierer efter den 1. februar 2021.

Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at dette fremgår tydeligt, og at ændringerne kun

berører personer, som repatrierer efter den 1. februar 2021, så borgeren blandt

andet kan få den nødvendige rådgivning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er justeret

således, at en overgangsordning er indarbejdet i § 2 i lovforslaget. Det følger heraf

bl.a., at de foreslåede bestemmelser om bortfald i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1,

og § 10 b, stk. 1, vil finde anvendelse for alle afgørelser om hjælp til repatriering, jf.

repatrieringslovens § 7, stk. 1, og om den løbende, månedlige reintegrationsbi-

stand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1, der er truffet efter lovens ikrafttræden.

Desuden følger det heraf, at de foreslåede bestemmelser om bortfald i repatrie-

ringslovens § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, vil finde anvendelse for afgørelser om

hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1, og om den løbende, måned-

lige reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1, der er truffet før lo-

vens ikrafttræden, når det forhold, som efter forslaget kunne føre til bortfald, helt

eller delvis har fundet sted eller er fortsat efter lovens ikrafttræden, og der er afsagt

en dom om forholdet inden for den periode, der er nævnt i § 9 b, stk. 2, og § 10 b,

stk. 2. Udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering eller den løbende,

månedlige reintegrationsbistand vil, uanset at afgørelsen er truffet før lovens ikraft-

træden, efter forslaget desuden kunne tilbageholdes, når det forhold, som efter for-

slaget kunne føre til bortfald, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat efter

lovens ikrafttræden, og når personen er sigtet eller tiltalt for forholdet inden for den

periode, der er nævnt i § 9 b, stk. 2, eller § 10 b, stk. 2, og der er udsigt til, at der

afsiges dom inden for rimelig tid. Endvidere følger det heraf bl.a., at repatrierings-

lovens § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, har virkning for afgørelser, der er truffet før

lovens ikrafttræden, uanset at det forhold, der kunne føre til bortfald af den reste-

rende del af hjælp til repatriering eller den løbende, månedlige reintegrationsbi-

stand, i sin helhed er begået før lovens ikrafttræden, hvis der er grund til at antage,

at den resterende del af hjælpen til repatriering eller den løbende, månedlige rein-

tegrationsbistand vil blive anvendt til forhold, der i sig selv ville være omfattet af

udlændingelovens § 10, stk. 1.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Ud over de ændringer, der er angivet ovenfor, indeholder lovforslaget i forhold til

lovudkastet følgende indholdsmæssige ændringer:

Side

14/15

L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 7, er ændret således, at

udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering, jf. stk. 3-6, er betinget af,

at personen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen også erklærer ikke at være

dømt for et strafbart forhold, der helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i

perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, og indtil det tidspunkt,

hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 10 b, stk. 2, er ændret således,

at bortfald af den løbende, månedlige reintegrationsbistand er betinget af, at det

forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. stk. 1, helt eller del-

vist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgø-

relse efter § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor reintegrationsbistanden ophø-

rer. Der er således tilføjet et sluttidspunkt for, hvornår forholdet skal være begået.

Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Side

15/15