Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 124 Bilag 2
Offentligt
2308895_0001.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 1 -- [ 98BB550 ] --
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 09. november 2020
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: ASP
Høringssvar til Lov om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af
hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0002.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 2 -- [ 88S002 ] --
Østre Landsret
Præsidenten
Den 02-11-20
J.nr. 40A-ØL-88-20
Init: sdy
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 26. oktober 2020 (Sagsnr. 2020-10831)
anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af repatrierings-
loven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet
mv. begået efter repatriering).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Bredgade 59, 1260 København K.
T lf. 99 68 62 00
Mail: [email protected]
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0003.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar Udbetaling Danmark - udkast til Lov om ændring af repatrieringsloven ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
26. november 2020
j.nr. 2020-10831
Svar på høring om udkast til Lov om ændring af repatrieringsloven
Udbetaling Danmark har den 2. november 2020 modtaget høring om udkast til Lov om ændring af
repatrieringsloven.
Udbetaling Danmark har nogle få generelle bemærkninger til lovforslaget i Udbetaling Danmarks egenskab
af udbetalingsmyndighed for den løbende månedlige reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10,
stk. 6, idet Udbetaling Danmark bemærker at der umiddelbart ikke i lovforslaget er taget højde for, at det
er Udbetaling Danmark, der forestår de løbende månedlige udbetalinger af reintegrationsbistand.
Generelt er det ikke klart, hvorledes Udbetaling Danmark bliver orienteret om ophør af den løbende
reintegrationsydelse. Udbetaling Danmark forudsætter dog, at kommunen orienterer Udbetaling Danmark
om ophør af reintegrationsbistanden efter at have truffet afgørelse herom.
Herudover fremgår det heller ikke klart, fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark skal tilbageholde den
løbende månedlige reintegrationsydelse, jf. § 10 b, idet det fremgår af bemærkningerne, at
kommunalbestyrelsen kan tilbageholde den løbende månedlige reintegrationsbistand, når der forud for en
afgørelse efter den foreslåede § 10 b, stk. 1, om bortfald af bistanden, foreligger oplysninger, som giver
grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af bortfaldsadgangen. Udbetaling Danmark er
således i tvivl om, om der kan ske tilbageholdelse af den månedlige reintegrationsydelse inden der er truffet
afgørelse herom.
Af den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 5 fremgår det at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og
politiet kan underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori personen senest har haft bopæl, ved
formodning om, at en person er omfattet af stk. 1 eller 3. Denne underretning kan ske uden personens
samtykke. Det fremgår ikke af denne bestemmelse, hvorvidt Udbetaling Danmark tillige skal orientere den
seneste bopælskommune, hvis Udbetaling Danmark har en lignende formodning. Såfremt det tillige er
tanken, at Udbetaling Danmark skal kunne videregive sådanne oplysninger, foreslår Udbetaling Danmark,
at dette indskrives i bestemmelsen.
Slutteligt tager Udbetaling Danmark forbehold for eventuelle administrative omkostninger som denne
lovændring vil medføre ved Udbetaling Danmarks håndtering af de løbende månedlige udbetalinger af
reintegrationsbistand.
1
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0004.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar fra Social- og Indenrigsministeriet vedr. =e6ndring af repatrieringsloven ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Hinnna Anwar
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 9492
Doknr.
336159
Dato
12-11-2020
Vedrørende høring over udkast til ændring af repatrieringsloven
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 30. oktober 2020 anmodet
Social- og Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til den omhandlede
høring.
Det meddeles herved, at Social- og Indenrigsministeriet ikke har bemærkninger til
høringen.
Ministeriet har indhentet bemærkninger fra Ankestyrelsen, som er vedlagt.
Med venlig hilsen
Marie Bisgaard Nielsen
Fuldmægtig
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0005.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Økonomisk høring: Lovforslag om ændring af repatrieringslove.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
09. november 2020
J.nr. 20-48143
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0006.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 26. oktober 2020 (sagsnr. 2020-
10831) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov 0m
ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde
af alvorlig kriminalitet mv. begået eñer repatriering).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hil en
Helle Bertu
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
<mmñö rmsamqmñ
.ydmmamzzwz
F:... ao>.<r.æm.wo
Um.. S :Emo
53 _ax_om.m2m_. n. wmoo Scoä
a.. 8 mm 8 8
.E52 N 25:?
S.: m :six
-- AKT 1483525 -- BILAG 6 -- [ 40A-VL-086-20 ] --
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0007.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 7 -- [ RPF Høringssvar - ændring af repatrieringsloven - 27112020 ] --
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Høring over udkast til lov om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af
hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering)
Høringsbrev af 26. oktober 2020 - med svarfrist 27. november 2020.
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
–
att. j. nr. 2020-10831.
I medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 har enhver ret til retfærdig
rettergang, og skal anses som uskyldig til det modsatte er bevist.
Som Retspolitisk Forening fortolker lovforslaget, vil repatrieringsstøtten kunne bortfalde, uanset der
ikke konkret er taget stilling til, om der rent faktisk ville kunne ske udvisning (hvis ”personen uden
for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24,
såfremt pådømmelsen var sket
her i landet”), og endog selvom personen ikke er endelig dømt for et
kriminelt forhold (hvis ”der er alvorlig grund til at antage, at personen uden for landet har begået en
lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24”).
Således kan støtten bortfalde alene på en mistanke
–
om end det til dels er et højt mistankekrav
–
om kriminalitet og med blot en eventuel udvisning til følge. Dette er i strid med det helt
grundlæggende princip om, at enhver skal anses som uskyldig til det modsatte er bevist og med
retten til retfærdig rettergang efter EMRK art. 6.
Dermed strider forslaget, efter foreningens fortolkning, mod Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis retstilstanden ændres som foreslået, vil der efter vores vurdering være så stor udsigt til, at der
ved en klagesag mod Danmark vil ske domfældelse for konventionskrænkelse, at procesrisikoen må
anses for ikke acceptabel.
Retspolitisk Forening kan derfor ikke anbefale forslaget.
København, den 27. november 2020
Bjørn Elmquist
Formand
Amalie Starch
Bestyrelsesmedlem
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0008.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den rest… --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]; [email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325659
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/02890-2
27. NOVEMBER 2020
HØRING OVER UDKAST TIL ÆNDRING AF
REPATRIERINGSLOVEN
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 26. oktober
2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven
(bortfald af den resterende del af hjælp af repatriering i tilfælde af
alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering).
Instituttet har en række bemærkninger til lovudkastet, som er
beskrevet i det følgende.
1. SAMMENFATNING
Det foreslås med lovudkastet, at der indføres en ny ordning i
repatrieringsloven vedrørende udbetaling af den resterende del af
repatrieringsstøtten, så den danske stat kan undlade at betale penge til
personer, der har begået visse former for kriminalitet efter de har fået
repatriering i Danmark.
Det foreslås således i lovudkastet, at kommunalbestyrelsen, baseret på
en vurdering fra Udlændingestyrelsen, kan lade en afgørelse om
repatriering bortfalde, såfremt der foreligger oplysninger om, at
personen, der har fået repatrieringsstøtte eller reintegrationsbistand i
Danmark, har begået kriminalitet, der ville udelukke personen fra at få
opholdstilladelse i Danmark. Forslaget gælder også for de personer, der
har løst sig fra sit danske statsborgerskab og har modtaget
repatrieringsstøtte.
Indledningsvist noterer instituttet, at der ingen menneskeretlig
vurdering er foretaget i lovudkastet.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget
forholder sig til eventuelle menneskeretlige forpligtelser.
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås samtidig, at kommunalbestyrelsen, på baggrund af
Udlændingestyrelsens vurdering, kan tilbageholde repatrieringsstøtten
når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at
personen har begået kriminalitet efter afgørelsen om ydet støtte.
Tilbageholdelsen vil med forslaget være en tilkendegivelse og ikke en
afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Ministeriet foreslår i udkastet, at grundlaget for tilbageholdelsen
foretages på baggrund af en relativ lav bevisstandard.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i ordlyden af bestemmelsen fastsætter
en højere bevisstandard for tilbageholdelse af
repatrieringsstøtten set i lyset af, hvor indgribende
tilbageholdelsen er for de berørte mennesker.
Instituttet vurderer, at uanset om tilkendegivelsen betragtes som en
afgørelse efter forvaltningslovens forstand eller ej, bør der ved en
tilkendegivelse være adgang til en række retssikkerhedsmæssige
garantier for de berørte personer.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet sikrer, at Udlændingestyrelsen forud for
en tilkendegivelse om tilbageholdelse af den resterende del af
støtten partshører pågældende, og at en tilkendegivelse
ledsages af en begrundelse.
Efter forslaget kan kommunalbestyrelsens afgørelse om bortfald af
repatrieringsstøtten ikke klages over til Ankestyrelsen, men alene til
domstolene eller til Folketingets Ombudsmand.
Kommunalbestyrelsens tilkendegivelse om tilbageholdelse af
repatrieringsstøtten kan heller ikke påklages, da tilkendegivelsen efter
forslaget ikke anses som en afgørelse efter forvaltningsloven.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der sikres en
adgang til at klage over Udlændingestyrelsens tilkendegivelse
om at tilbageholde støtte og kommunalbestyrelsens afgørelse
om bortfald af den resterende del af støtten til en relevant
klageinstans.
2. OM LOVUDKASTET
I udkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at indføre en
ny ordning i repatrieringsloven for udbetaling af den resterende del af
repatrieringsstøtten til personer, der allerede er blevet meddelt
repatriering. Det foreslås således, at myndighederne i Danmark kan
tilbageholde eller lade den resterende del af repatrieringsstøtten
bortfalde, såfremt myndighederne får kendskab til, at personen, der har
2/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
fået repatrieringsstøtte, efterfølgende har begået visse former for
kriminalitet.
I dag finder reglerne om repatriering og reintegrationsbistand
anvendelse på personer, som har et lovligt grundlag i Danmark.
De nugældende regler indebærer, at repatriering udbetales i to dele,
som fordeles i forbindelse med udrejsen mens den resterende del
udbetales tidligst 12 måneder efter udrejsen. Betingelserne for at
modtage repatriering i den resterende del er, at de 12 måneder er gået
siden udrejsen, og at vedkommende opholder sig i sit hjemland.
Har man fået tildelt reintegrationsbistand er udgangspunktet, at man
får tildelt en månedlig ydelse i 5 år. Betingelserne herfor er blandt
andet, at man er fyldt 55 år, opfylder kriterierne for førtidspension og
ikke selv har midler til at kunne forsørge sig i sit hjemland.
Hverken i forhold til almindelig repatriering eller reintegrationsbistand
indgår betingelsen om ikke-begået kriminalitet efter afgørelsen om
repatriering i nugældende lovgivning.
Med udkastet foreslås det derfor at indføre nye betingelser for
repatriering, hvorefter kommunalbestyrelsen kan afgøre at lade den
resterende del af repatrieringen eller den månedlige ydelse af
repatrieringsbistanden bortfalde, såfremt vedkommende, der er blevet
meddelt repatrieringsstøtte af de danske myndigheder, har begået
visse former for alvorlig kriminalitet efter afgørelsen om repatriering
(lovudkastets §§ 9 b og 10 b, stk. 1.).
Forslaget gælder både for personer, der mangler at få udbetalt den
resterende del af repatrieringsstøtten - og som har begået kriminalitet
efter afgørelsen men før anmodningen af sidste del - og for personer,
der modtager månedlig støtte, og som har begået kriminalitet efter
afgørelsen om repatrieringsbistand. Forslaget gælder også for personer,
der har løst sig fra sit danske statsborgerskab.
Det skal med forslaget således vurderes, om vedkommende opfylder
betingelserne for helt eller delvist at blive udelukket i Danmark
(udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1-2, stk. 5), der ville have
betydet, at vedkommende i første omgang ikke var blevet meddelt
repatrieringsstøtte
Den resterende del af repatrieringsstøtten udbetales, hvis
vedkommende underskriver en erklæring om hverken at være sigtet
eller tiltalt for et strafferetligt forhold (lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.2).
Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen kan tilbageholde den
resterende del af repatrieringen eller den månedlige udbetaling af
repatrieringsbistanden, hvis der er grund til at antage, at
3/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0011.png
repatrieringsstøtten kan bortfalde efter nærmere undersøgelse
(lovudkastets §§ 9 b og 10 b, stk. 3, 1. punkt).
Hvis Udlændingestyrelsen har truffet tidligere afgørelse om inddragelse
som følge af begået kriminalitet, vil kommunalbestyrelsen dog lægge
denne vurdering uprøvet til grund ved behandlingen.
Med forslaget vil Udlændingestyrelsen bistå kommunalbestyrelsen med
vurderingen af, om betingelserne for udelukkelse er opfyldt.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens vurdering om tilbageholdelse og
Udlændingestyrelsens vurdering om udelukkelse ikke er en afgørelse.
(lovudkastets §§ 9 b og 10 b, stk. 3, 2. pkt. samt §§ 9 b og 10 b, stk. 4, 2.
punkt).
Endelig foreslås det, at der med kommunalbestyrelsens afgørelse om
bortfald ikke skal være klageadgang til Ankestyrelsen som ved andre
repatrieringsafgørelser efter nugældende regler (lovudkastets
almindelige bemærkninger, punkt 2.2).
3. INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER
3.1. MANGLENDE MENNESKERETLIG VURD ERING
Instituttet kan konstatere, at ministeriet i lovudkastet ikke har foretaget
en menneskeretlig vurdering af de foreslåede ændringer.
Instituttet understreger, at forslaget om at tilbageholde og lade dele af
repatrieringsstøtten bortfalde er indgribende for de involverede
personer, hvorfor ministeriet bør foretage en menneskeretlig vurdering
af de foreslåede ændringer.
Instituttet bemærker, at den menneskeretlige vurdering blandt andet
kan foretages på baggrund af artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som beskytter mod
indgreb i ejendomsretten.
Begrebet ’eje do ’ skal forstås auto o t,
og det følger af praksis, at
krav på sociale ydelser, herunder alderspension, anses for en ejendom,
der er beskyttet, når den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for
at modtage ydelserne.
1
Ejendomsretten, som er beskyttet i tillægsprotokollen, omfatter
eksisterende rettigheder, men også i et vist omfang berettigede
1
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for
praktikere, 5. udgave, s. 1332.
4/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0012.png
forventninger, hvis borgerens forventning blandt andet baserer sig på
et rimeligt grundlag i national lovgivning.
2
Som ministeriet eksempelvis henviser til i lovudkastet er hensynet bag
reintegrationsbistand at give denne gruppe, som ikke har midler til at
forsørge sig selv, en økonomisk støtte, der kan medføre en reel
mulighed for reintegration i hjemlandet (lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.1).
Instituttet kan på den baggrund ikke udelukke, at forslaget om at lade
repatrieringsstøtten eller reintegrationsbistand bortfalde kan betragtes
som et indgreb i ejendomsretten efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Spørgsmålet om, hvorvidt bortfald af støtten er et berettiget indgreb,
bør derfor vurderes af ministeriet i lovudkastet.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget
forholder sig til eventuelle menneskeretlige forpligtelser.
3.2. RETSSIKKERHEDSMÆSS IGE GARANTIER
I udkastet er det foreslået, at kommunalbestyrelsens vurdering i sager
om bortfald af repatrieringsstøtte betragtes som en afgørelse i
forvaltningsretlig forstand, men hvor adgangen til administrativ rekurs
er afskåret. Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelsens
tilkendegivelse om at tilbageholde repatrieringsstøtten ikke skal
betragtes som en afgørelse (lovudkastets bemærkninger til § 1, nr. 6).
Instituttet bemærker, at ovenstående giver anledning til en række
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder beskrevet i det følgende.
Generelt bemærker instituttet, at det fremstår uklart, hvordan den
praktiske del af de foreslåede regler skal håndhæves, særligt i de
tilfælde, hvor der er adgang til de retssikkerhedsmæssige garantier.
3.2.1. Tilbageholdelse af repatrieringsstøtten
Med forslaget kan kommunalbestyrelsen vurdere, at udbetaling af den
resterende del af repatrieringsstøtten eller den månedlige udbetaling af
reintegrationsbistanden skal tilbageholdes.
Ligesom i afgørelser vedrørende bortfald, vil det være
Udlændingestyrelsens vurdering, som ligger til grund for
kommunalbestyrelsens vurdering om tilbageholdelse (lovudkastets §§ 9
b og 10 b, stk. 4.).
2
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for
praktikere, 5. udgave, s. 1333
5/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlæ di gestyrelse s vurderi g er baseret på, o der er ”gru d til at
a tage”, at der foreligger et forhold, so ka begru de udelukkelse og
dermed bortfald af repatrieringsstøtten (lovudkastets §§ 9 b og 10 b,
stk. 3, 1. pkt.).
I udkastet nævner ministeriet en række eksempler på, hvornår der er et
tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vedkommende opfylder
betingelserne for bortfald. Det er blandt andet beskrevet, at en anonym
kilderapport eller anonym mediedækning efter omstændighederne kan
være tilstrækkeligt grundlag for at tilbageholde repatrieringsstøtte,
mens en henvendelse fra en pårørende i sig selv ikke er grundlag nok,
men kan føre til en videre undersøgelse (lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.2).
Ministeriet henviser i udkastet til, at der er tale om en relativ lav
bevisstandard, og at det således ikke nødvendigvis vil skulle være
godtgjort eller sandsynliggjort, at betingelserne i den foreslåede
bestemmelse i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, er opfyldt (lovudkastets
bemærkninger til § 1, nr. 6.).
Det er efter instituttets opfattelse væsentligt, at der sikres en højere
bevisstandard forud for kommunalbestyrelsens tilkendegivelse om at
tilbageholde den resterende del af støtten. Det skyldes, at personer der
er blevet meddelt repatrieringsstøtte har en forventning om at
modtage en økonomisk ydelse, som i nogle tilfælde kan være afgørende
for den enkeltes levegrundlag, hvorfor en tilbageholdelse af denne
ydelse er meget indgribende.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i ordlyden af bestemmelsen fastsætter
en højere bevisstandard for tilbageholdelse af
repatrieringsstøtten set i lyset af, hvor indgribende
tilbageholdelsen er for de berørte mennesker.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsens vurdering af tilbageholdelse af
repatrieringsstøtte være en tilkendegivelse og således have karakter af
faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Derfor vil vedkommende, hvis repatrieringsstøtte
tilbageholdes, ikke få en begrundelse for tilbageholdelsen, ikke blive
partshørt og ikke kunne klage over tilkendegivelsen (lovudkastets §§ 9 b
og 10 b, stk. 3).
Ministeriet har ikke begrundet i lovudkastet, hvorfor tilbageholdelsen
alene betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed (i form af en
tilkendegivelse) fremfor en afgørelse.
Instituttet bemærker hertil, at en afgørelse efter forvaltningslovens § 2,
stk. 1, er en udtalelse, der går ud på ensidigt at fastsætte, hvad der er
eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Det kan samtidig indgå i
6/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0014.png
vurderingen, om det pågældende skrift afslutter eller er et skridt på vej
henimod sagens afslutning. Samtidig skal det indgå i vurderingen, hvor
indgribende beslutningen er for de implicerede parter.
3
Det fremgår videre af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i
1987:
”Beste
e de for vurderi ge af,
om en beslutning falder ind
under forvaltningslovens afgørelsesbegreb, må navnlig være,
hvor væsentlig betydning beslutningen har for den endelige
fastlæggelse af en parts retsposition - og dermed hvor stort
behov en part i almindelighed måtte have for at kunne udøve
de i forvaltningsloven fastsatte
partsbeføjelser.”
4
Det er efter instituttets opfattelse ikke entydigt, at
kommunalbestyrelsens tilkendegivelse om at tilbageholde
repatrieringsstøtten alene kan betragtes som faktisk
forvaltningsvirksomhed og således ikke en afgørelse i forvaltningslovens
forstand.
Tilbageholdelsen er på den ene side et potentielt skridt mod sagens
endelige afslutning, som derfor ikke endeligt fastsætter, hvad der skal
være ret i et givent tilfælde. På den anden side må tilbageholdelsen af
støtten anses for at have væsentlig betydning for de implicerede
personer, hvis levegrundlag kan afhænge af støtten, og hvor selv en
midlertidig udskydelse af udbetaling af støtten kan have en indgribende
karakter.
Samtidig er kommunalbestyrelsens tilkendegivelse efter forslaget
baseret på den samme vurdering fra Udlændingestyrelsen som ved en
bortfaldsafgørelse. Den eneste forskel er den lave bevisstandard ved
grundlaget for tilbageholdelse, men den øjeblikkelige konsekvens af, at
støtten enten midlertidigt udskydes eller bortfalder, vil være den
samme for de mennesker, som har en forventning om og har indrettet
sig efter, at støtten udbetales på et bestemt tidspunkt.
Instituttet vurderer, at uanset om tilkendegivelsen betragtes som en
afgørelse efter forvaltningslovens forstand eller ej, bør der ved en
tilkendegivelse være adgang til en række retssikkerhedsmæssige
garantier for de berørte personer.
3
Folketingets Ombudsmand, afgørelsesbegrebet,
https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltni
ngsret/afgoerelsesbegrebet/
4
Folketingets Ombudsmand, FOB nr. 87.36., begrundelse af
forligsmandens sammenkædningsbeslutning, s. 5,
https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_
bsager/fob_nr_87.36/pdf
7/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Instituttet vurderer således, at en tilkendegivelse om at tilbageholde
udbetalingen af anden del af støtten er af en så indgribende karakter
for de mennesker, hvis støtte tilbageholdes, at der ved en vurdering om
tilbageholdelse bør ske partshøring, og at vurderingen skal være
ledsaget af en begrundelse på samme vilkår som hvis
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bortfald.
Instituttet bemærker, at når der er tale om en lav bevisstandard for at
tilbageholde udbetaling af støtten, så vil en efterfølgende afgørelse om
bortfald forventeligt kræve en yderligere kvalificering af grundlaget,
herunder ved eventuelt at indhente oplysninger fra
Udenrigsministeriet. Der er således efter instituttets opfattelse en risiko
for en lang sagsbehandlingstid i sager om Udlændingestyrelsens
vurdering af bortfald af anden del af støtten, hvilket øger intensiteten
af tilbageholdelsen af støtten.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet sikrer, at Udlændingestyrelsen forud for
en tilkendegivelse om tilbageholdelse af den resterende del af
støtten partshører pågældende, og at en tilkendegivelse
ledsages af en begrundelse.
3.2.2. Ingen klageadgang
Det fremgår af lovudkastet, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om bortfald af den resterende del af støtten på baggrund af en
vurdering, som Udlændingestyrelsen foretager af, om visse betingelser
efter udlændingelovens regler om udelukkelse er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse lægge Udlændingestyrelsens
vurdering uprøvet til grund. Selvom Udlændingestyrelsens vurdering
ikke anses for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand bliver
personen partshørt, og der gives en begrundelse. Det foreslås i
lovudkastet, at kommunalbestyrelsens afgørelser om bortfald af den
resterende del af støtten ikke kan indbringes for Ankestyrelsen.
(lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.2).
Afskæring af klageadgangen skyldes, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet finder det ubetænkeligt at afskære adgang til at
klage til Ankestyrelsen blandt andet fordi både Udlændingestyrelsens
vurdering og kommunalbestyrelsens afgørelse om bortfald baserer sig
på ”e række ere objektivt prægede forhold”, og da det a tages, at
det vil være et meget begrænset antal af sager, hvor der træffes
afgørelse o bortfald, ”hvorfor overvejelser e o etableri g af e
mere kompleks administrativ klagestruktur skal ses i forhold
hertil”.
8/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Derudover bemærkes det i udkastet, at det vil være muligt at indbringe
afgørelsen om bortfald for domstolene eller at klage til Folketingets
Ombudsmand.
Instituttet er enig i, at en række af de forhold, som skal vurderes, kan
karakteriseres som mere objektivt prægede, herunder hvilke forhold,
der er begået (for eksempel drab, grov vold osv.), og hvornår forholdet
er begået. Det er imidlertid instituttets opfattelse, at en række
spørgsmål af relevans for vurderingen vil være mere subjektivt
prægede, herunder troværdigheden af de oplysninger, som
kommunalbestyrelsens afgørelse baserer sig på, og om retssagen i det
pågældende land overholder basale retsgarantier. Sådanne spørgsmål
kan det ikke på forhånd udelukkes, at det vil være relevant for en
klageinstans at tage stilling til.
Udlændinge- og Integrationsministeriet forudsætter med lovudkastet,
at det er klageadgangen til Ankestyrelsen, der afskæres, og at dette
blandt andet skyldes, at der vil være tale om et meget begrænset antal
sager, og
at der i A kestyrelse skal etableres ”e
ere ko pleks
ad i istrativ klagestruktur”. Efter i stituttets opfattelse bør dette
hensyn til administrativt besvær set i forhold til antallet af sager ikke i
sig selv være afgørende for borgerens adgang til at klage.
Endvidere kan et hensyn til effektive sagsgange efter instituttets
opfattelse sikres ved, at der gives adgang til at klage til en anden instans
med den fornødne ekspertise på området som for eksempel
Udlændingenævnet, hvilket vil være hensigtsmæssigt, når
kommunalbestyrelsen skal lægge Udlændingestyrelsens vurdering om
bortfald uprøvet til grund. Udlændingestyrelsens vurdering må anses
for helt central i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt personen får
udbetalt anden del af repatrieringsstøtten eller den løbende, månedlige
reintegrationsbistand.
Endelig anser instituttet Udlændingestyrelsens tilkendegivelse om at
tilbageholde anden del af støtten for at have så indgribende karakter, at
der bør overvejes en adgang til at klage over denne, jf. punktet oven for
om tilbageholdelse af repatrieringsstøtten.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der overvejes en
adgang til at klage over Udlændingestyrelsens tilkendegivelse
om at tilbageholde støtte og kommunalbestyrelsens afgørelse
om bortfald af den resterende del af støtten til en relevant
klageinstans.
AFGØRELSE OM INDDRAG ELSE/ NÆGTELSE AF FORLÆN GELSE
Instituttet bemærker afslutningsvist, at det fremgår af lovudkastet, at
kommunalbestyrelsen skal lægge en allerede inddraget
9/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse til grund ved behandlingen af en sag om
tilbageholdelse eller bortfald (lovudkastets almindelige bemærkninger,
punkt 2.2).
Instituttet forstår repatrieringsloven således, at personer, hvis
opholdstilladelse er blevet inddraget/nægtet forlænget som følge af
begået kriminalitet efter udlændingelovens §§ 19, stk. 2, nr. 2 og 3, ikke
kan søge om repatrieringsstøtte. Forudsætningen for at søge om
repatrieringsstøtte er således, at man ikke har begået kriminalitet.
Derfor opfordrer instituttet til, at ministeriet uddyber, hvad der menes
med forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal lægge en afgørelse om
inddragelse/nægtelse af forlængelse på baggrund af kriminalitet til
grund.
Med venlig hilsen
Trine Otto Hansen
JURIDISK RÅDGIVER
10/10
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0018.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar fra DRC vedr bortfald af støtte tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået … --
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
Pr e-mail til [email protected] og [email protected]
Ministeriets
j.nr. 2020-10831.
27. november 2020
DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til lov om ændring af
repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i
tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 26. oktober 2020 sendt ovenstående lovforslag i
høring med en frist for eventuelle bemærkninger d. 27. november 2020. DRC Dansk Flygtningehjælp
takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Indledningsvist vil vi gerne understrege, at DRC Dansk Flygtningehjælp er enig i, at det er
problematisk, hvis der ydes repatrierings støtte til personer, der begår alvorlig kriminalitet.
Det er imidlertid vores oplevelse, at der er tale om yderst få sager, hvor en repatrieret person efter
udrejsen fra Danmark begår kriminelle forhold, der ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse
her i landet. Vi er derfor bekymrede for, hvilken negativ effekt de foreslåede ændringer af
repatrieringsloven kan få på opfattelsen af ordningen som en i øvrigt positiv mulighed og et værdigt
alternativ til en tilværelse i Danmark.
Konkrete bemærkninger
Vi ser positivt på, at retten til den resterende hjælp til repatriering udelukkende fortabes for den
person, der er sigtet eller tiltalt for kriminelle forhold, og ikke for eventuelle familiemedlemmer, som
er repatrieret sammen med denne person.
Vi finder det dog beklageligt, at det i forslaget understreges, at tærsklen for underretninger er lav,
hvilket kan medføre, at kommunalbestyrelsen vil iværksætte en tilbageholdelse af den resterende
del af hjælp til repatriering på baggrund af f.eks. rygter i presse og mediedækning af sager,
henvendelse fra private borgere eller anonyme henvendelser. DRC Dansk Flygtningehjælp er i den
daglige rådgivning af udlændinge om repatrieringsloven i kontakt med et stort antal personer, der er
eller har været forfulgt i deres hjemland. For disse personer vil det være en umiddelbar bekymring,
at myndigheder, medier eller privatpersoner i hjemlandet direkte eller indirekte kan have interesse i
at beskylde dem for kriminelle forhold med meget store konsekvenser. DRC Dansk Flygtningehjælp
mener derfor at det bør understreges, at alle de involverede myndigheder bør have for øje, at den
lave tærskel for underretninger kan føre til misbrug og chikane.
I forlængelse af ovenstående, anbefaler DRC Dansk Flygtningehjælp desuden, at der sættes en
kort, men rimelig frist for sagsbehandlingstiden for Udlændingestyrelsens oplysning og vurdering af
sagen for at sikre, at den repatrierede person ikke lider unødvendig økonomisk last i hjemlandet,
hvis det viser sig, at der ikke var grundlag for at tilbageholde reintegrationsbistanden eller
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0019.png
udbetalingen af den resterende del af hjælpe til repatriering. I lovforslaget bemærkes det, at det vil
kræve en forholdsvis hurtig sagsbehandling i Udlændingestyrelsen at foretage vurderingen til brug
for kommunens afgørelse om bortfald af den resterende del af hjælpen til repatriering. DRC Dansk
Flygtningehjælp skal opfordre til at det specificeres nærmere, hvad der menes med en forholdsvis
hurtig sagsbehandling, da vores erfaring er, at sagsbehandlingstiden i den type sager ofte trækker
ud.
Betingelser for udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering
I repatrieringsloven er der ikke fastsat andre betingelser for, at den resterende del af hjælp til
repatriering er forfalden til betaling udover opfyldelsen af de tidsmæssige betingelser, dvs. når der
er forløbet 12 måneder fra udrejsen af Danmark eller efter fortrydelsesrettens udløb.
Ifølge lovforslaget skal den resterende del af den økonomiske hjælp til repatriering ikke komme til
udbetaling, hvis en repatrieret person ikke
–
inden for en rimelig frist fastsat af
kommunalbestyrelsen - afgiver erklæring til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt den repatrierede
person er eller har været sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold, der helt eller delvist har fundet
sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk hjælp til
repatriering, eller i tilfælde af at den repatrierede person modsætter sig at afgive omtalte erklæring.
Det er vores erfaring, at der ofte er udfordringer i forbindelse med kontakten mellem
kommunalbestyrelsen og den repatrierede person, og at udfordringerne går begge veje. DRC
Dansk Flygtningehjælp bliver med jævne mellemrum kontaktet af repatrierede personer, der ikke
kan få skabt kontakt til de relevante medarbejdere i den tidligere bopælskommune, når de har
praktiske problemer i forbindelse med deres repatriering. Vi hæfter os derfor ved, at det fremgår af
lovforslaget, at den resterende del af repatrieringshjælpen ikke kommer til udbetaling i tilfælde af,
at kommunalbestyrelsen eller Udlændingestyrelsen ikke kan komme i kontakt med den
repatrierede person med henblik på at foretage partshøring.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets tidligere fortolkning af repatrieringsloven er det ikke
en pligt for borgeren at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen med henblik på udbetaling af
anden del af repatrieringsstøtten. Den repatrierede person har ret til at modtage anden del af
repatrieringsstøtten umiddelbart efter udløbet af fortrydelsesfristen/ét år efter repatrieringen. Det
betyder, at retten til udbetaling af den resterende del af repatrieringsstøtte ikke fortabes, blot fordi
den repatrierede person ikke kunne kontakte Kommunalbestyrelsen.
Det henvises i den forbindelse til en konkret sag fra 2013, hvor DRC Dansk Flygtningehjælp
henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med en konkret
repatrieringssag. I den pågældende sag blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt der kan indfortolkes
en egentlig
pligt
for borgeren til at rette henvendelse til kommunen med henblik på udbetaling af
anden del af hjælpen til etablering, før vedkommende har en fordring på den, eller om retten til anden
del af etableringshjælpen opstår ved udløbet af fortrydelsesfristen/et år efter repatriering, så
henvendelsen til kommunen med anmodning om udbetaling blot er en teknikalitet.
Ved mail af 1. marts 2013, svarede UIM følgende på denne henvendelse:
”Ifølge
repatrieringsloven er det rettighedsudløsende (i forhold til anden del af ydelsen), at
fortrydelsesretten er udløbet/ at der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af Danmark.
Der er således tale om en begunstigende forvaltningsakt, der har hjemmel i lov. Spørgsmålet er
så, hvilken retsvirkning der kan tillægges en begrænsende bibestemmelse, der alene fremgår af
forarbejderne. Her er det umiddelbart UIMs opfattelse, at en bibestemmelse, der i væsentlig grad
indskrænker den rettighed, der følger af hovedbestemmelsen, må have hjemmel i lov, jf.
Forvaltningsret, almindelige emner, 5. udgave, 2009, side 281, da alt andet vil være stærkt
proportionalitetsforvrængende. En så indgribende betingelse, der er afgørende for, om en borger
2/4
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0020.png
har ret til en ydelse, skal være klar og tydelig for borgeren
–
og den betingelse mener UIM ikke kan
antages at være opfyldt, når betingelsen alene fremgår af forarbejderne.
Det forhold, at det fremgår af forarbejderne, at udlændingen selv skal rette henvendelse til
myndighederne, mener UIM således ikke i sig selv kan være nok til, at udlændingens krav på den
tilkendte ydelse/ kommunens pligt til at udbetale anden del af etableringshjælpen bortfalder alene
af den årsag, at borgeren ikke har rettet henvendelse. Heller ikke det forhold, at kommunen i den
konkrete sag har aftalt, at vedkommende selv skal rette henvendelse, mener UIM ikke kan fritage
kommunen for forpligtelsen. UIM vil derfor mene, at teksten i forarbejderne alene tjener som en
’lempelse’ af kommunens forpligtelse til at oplyse sagen,
men at en manglende opfyldelse heraf fra
borgerens side omvendt ikke kan føre til, at borgernes ret til den resterende del af hjælpen til
etablering bortfalder.
”
For så vidt angår forudsætningen om, at kommunalbestyrelsen skal vejlede den repatrierede
person om retsvirkningen af en sådan erklæring, finder DRC Dansk Flygtningehjælp dette positivt
og vil samtidig opfordre til, at det fremgår klart, at denne vejledning skal finde sted forud for
repatrieringen.
DRC Dansk Flygtningehjælp anbefaler desuden, at fristen for afgivelsen af omtalte erklæring både
er rimelig og specificeres i lovforslaget, så det ikke er den enkelte kommunalbestyrelse, der
fastsætter den, idet det kan føre til store forskelle i sagsbehandlingen af repatrieringssager i de
forskellige kommuner.
Tilbageholdelse af reintegrationsbistand
Vi finder det uforholdsmæssigt indgribende over for den repatrierede person, at udbetalingen af
den månedlige reintegrationsbistand tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund
til at antage, at den pågældende har begået alvorlig kriminalitet efter kommunalbestyrelsens
afgørelse om at yde støtte. Mange borgere tillægger reintegrationsbistanden særlig stor betydning i
forbindelse med beslutningen om at repatriere, da den månedlige bistand er med til at sikre et
økonomisk fundament for at klare sig i hjemlandet. En tilbageholdelse af reintegrationsbistanden i
kortere eller længere tid, mens sagen undersøges af de danske myndigheder, vil derfor medføre,
at repatrierede personer lider stor økonomisk last, idet de netop ikke har et forsørgelsesgrundlag
udover bistanden. DRC Dansk Flygtningehjælp finder derfor forslaget om at tilbageholde den
månedlige reintegrationsbistand på baggrund af en antagelse yderst indgribende og opfordrer til, at
der først træffes afgørelse om tilbageholdelse af reintegrationsbistand og eventuelt tilbagebetaling
heraf i tilfælde hvor der foreligger en langt større sikkerhed for, at den pågældende er sigtet eller
tiltalt for alvorlige kriminelle forhold i hjemlandet.
I forlængelse af ovenstående problemstilling, vil vi gerne påpege, at tilbageholdelsen af den
månedlige reintegrationsbistand kan medføre, at personer med fortrydelsesret vil føle sig nødsaget
til at benytte sig af denne, hvis deres reintegrationsbistand tilbageholdes i en længere periode.
Vi har tidligere erfaret, at nogle repatrierede personer ønsker at benytte fortrydelsesretten i sager,
hvor reintegrationsbistanden ikke er udbetalt korrekt, og den repatrierede person dermed ikke har
kunnet forsørge sig selv i hjemlandet uden at gældsætte sig hos venner og familie.
Derudover bør det afklares, hvorvidt Udlændingestyrelsen vil udstede tilbagerejsetilladelse til en
repatrieret person, som ønsker at fortryde sin repatriering, fordi reintegrationsbistanden
tilbageholdes, medens de danske myndigheder vurderer, om denne har begået kriminelle forhold.
Hvis det ikke er muligt at få udstedt en tilbagerejsetilladelse, må fortrydelsesretten anses som
illusorisk, hvilket DRC Dansk Flygtningehjælp finder yderst problematisk.
3/4
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0021.png
Klageadgang
Vi stiller os uforstående over for, at det blot skal tilkendegives over for den repatrierede, at
kommunalbestyrelsen iværksætter en tilbageholdelse af den resterende del af hjælpen til
repatriering og eventuelt reintegrationsbistand. Som nævnt ovenfor er det yderst indgribende over
for den repatrierede person og vi mener derfor, at kommunalbestyrelsen bør træffe en afgørelse
allerede på dette tidspunkt, som kan påklages. Når vurderingen af, om den resterende del af hjælpen
til repatriering skal bortfalde, er afsluttet, skal kommunalbestyrelsen derimod træffe afgørelse om at
den repatrierede person ikke er omfattet af bestemmelsen og således kan få udbetalt den resterende
del af hjælpen. Vi undrer os over, at kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse herom, idet
denne afgørelse principielt set allerede er truffet inden udrejsen og at repatrieringshjælpen i første
omgang ikke kan bevilges hvis en borger på dette tidspunkt er sigtet eller tiltalt for alvorlige kriminelle
forhold.
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det yderst problematisk, at lovforslaget afskærer den almindelige
klageadgang til Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at den resterende
repatrieringsydelse bortfalder og helt afskærer en klagemulighed vedrørende Udlændingestyrelsens
vurdering, og at dette begrundes med en formodning om et meget begrænset antal sager samt at
både Udlændingestyrelsens og kommunalbestyrelsens
vurderinger er ”objektivt prægede”.
Ifølge
forslaget kan den repatrierede person i stedet indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for en
dansk domstol, hvilket må betegnes som en illusorisk klageadgang for mange af de repatrierede
personer, der befinder sig i deres hjemland. Netop fordi lovgiver formoder, at der vil være et meget
begrænset antal sager, men at disse til gengæld vil være meget indgribende, burde der være en
nemmere adgang til at klage.
DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremhæve, at det i det fremsendte lovforslag ikke er nærmere
specificeret om ændringerne af repatrieringsloven vil få indvirkning på personer, der er repatrieret
før den 1. februar 2021, hvor loven træder i kraft, eller hvorvidt det udelukkende gælder for personer,
der repatrierer efter den 1. februar 2021. DRC Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at dette fremgår
tydeligt og at ændringerne kun kommer til at berøre personer, som repatrierer efter den 1. februar
2021, så borgeren kan få den nødvendige rådgivning af både DRC Dansk Flygtningehjælp og
kommunalbestyrelsen forud for repatrieringen,
Vi vil slutteligt gøre opmærksom på, at lovforslaget pålægger kommunerne en større sagsbyrde i
repatrieringssager, og det er DRC Dansk Flygtningehjælps indtryk, at det vil være vanskeligt for
kommunerne at administrere yderligere sagsgange i denne type sager. I tillæg hertil skal DRC Dansk
Flygtningehjælp bemærke, at repatrieringsordningen med de foreslåede ændringer og dertilhørende
sagsgange gøres mere kompleks i forhold til borgerens anvendelse af den.
Venlig hilsen
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
4/4
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0022.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 10 -- [ Høring over lov om ændring af repatrieringsloven 27.11.20 - Finans Danmark ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.:
[email protected]
og
[email protected]
vedr. j. nr. 2020-10831
Høring over lov om ændring af repatrie-
ringsloven (Bortfald af den resterende
del af hjælp til repatriering i tilfælde af
alvorlig kriminalitet mv. begået efter re-
patriering)
Resumé
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov
om ændring af repatrieringsloven.
Høringssvar
27. november 2020
Dok: FIDA-1826564804-690995-v1
Kontakt Cecilie Sander Bernbom
Finans Danmark har ikke specifikke bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Vi vil dog fremhæve, at der med udbetalingen af repatrieringsydelser i praksis
kan opstå udfordringer i forhold til efterlevelsen af andre regler, som den finan-
sielle sektor er underlagt. Det er derfor ønskeligt, at regelgrundlaget for repatrie-
ringsydelser behandler sammenspillet med de regler, der er gældende i relation
til udbetalingen af ydelserne.
Høring over lov om ændring af repatrieringsloven
Udbetaling af repatrieringsydelser
Repatrieringsloven hjemler udbetaling af midler fra den danske stat ved repatrie-
ring, der forstås som personers frivillige tilbagevenden til deres hjemlande eller tid-
ligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Modtagere af repatriering hjemvender ofte til lande, der kategoriseres som høj
risiko og/eller er sanktionerede lande, hvorfor udbetalingen af repatrieringen kan
give anledning til at iagttage forholdsregler for så vidt angår risiko for terrorfinan-
siering og/eller brud på internationale sanktioner. Dette gælder særligt for kun-
der i danske banker, der repatrierer til enten Syrien eller Iran.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0023.png
Hvidvasklovens regler og risiko for terrorfinansiering
Ved mistanke eller ved rimelig grund til formodning for, at en transaktion, midler
eller aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme
skal bankerne straks iagttage særlige forholdsregler jf. hvidvaskloven. Bankerne
skal undlade at gennemføre betalingen af midlerne og/eller give underretning til
Hvidvasksekretariatet, og ved underretning til Hvidvasksekretariatet skal transakti-
onen sættes i bero.
Det vil i praksis betyde, at ved en kundes anmodning om udbetaling af repatrie-
ring, og hvor banken ikke kan afvise, at der er mistanke og/eller formodning for
finansiering af terrorisme ved eksempelvis repatriering til Syrien, vil banken pga.
hvidvasklovens regler ikke kunne gennemføre denne udbetaling.
Høringssvar
Der kan også være situationer, hvor udbetaling er forhindret, hvis bankens korre-
spondentforbindelse - dvs. den bank/mellemformidler, der fortager overførslen
videre til den repatrierende persons hjemland
–
ikke ønsker at bistå med at fore-
tage overførslen pga. hvidvask- eller sanktionsreglerne.
27. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-690995-v1
Hvidvaskloven hjemler derudover regler om kundekendskab, herunder indhent-
ning og løbende ajourføring af en række oplysninger om bankers kunder. Reg-
lerne om kundekendskab bliver blandt andet skærpet, hvis kunden har tilknyt-
ning til et højrisikotredjeland. Gennemførslen af kundekendskabsprocedurerne
bliver udfordret, når kunden rejser til sit hjemland. Det kan være svært og ofte
umuligt at opretholde den nødvendige kontakt med kunden og indsamle de
nødvendige oplysninger ved udbetaling af den del af repatrieringsydelserne,
som er tilsigtet, at kunden skal modtage efter at have forladt Danmark.
I praksis er det uklart, hvordan beslutningsgrundlaget for udbetaling af repatrie-
ring hænger sammen med sanktionsregler og hensynene i hvidvaskloven, herun-
der bekæmpelse af terrorfinansiering.
Det er derfor ønskeligt, hvis der i repatrieringsloven eller dertil knyttede regler ta-
ges stilling, til hvorledes reglerne skal håndteres i forhold til anden lovgivning, som
bankerne er forpligtet til at overholde ved udbetaling/overførsel af repatrierings-
ydelser.
Det er vigtigt, at repatrieringsloven tager højde for, at midler til repatriering ikke
ender med at blive brugt til andre formål som resulterer i brud på internationale
sanktioner eller terrorfinansiering. Loven bør derfor tage højde for, at de myndig-
heder, der står for behandling af ansøgninger om repatriering, har mulighed for
at videndele og udveksle oplysninger med bankerne om repatriering. Dette er
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0024.png
både for at sikre overholdelse af hvidvasklovgivningen, men vil også være med
til at sikre en bedre proces for personen, der ønsker at repatriere, da bankens
nødvendige sagsbehandling af udbetalingen er en integreret del af processen
om repatriering.
Med venlig hilsen
Cecilie Sander Bernbom
Direkte: 30161008
Mail: [email protected]
Høringssvar
27. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-690995-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0025.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 11 -- [ 2020, 11. 27, Repatrieringsloven ] --
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
26. november 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bortfald af den resterende del af
hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering), Sagsnr.: 2020-10831
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring over
udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, bortfald af den resterende del af hjælp til
repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering.
Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0026.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 12 -- [ Datatilsynets brev af dags dato ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til:
[email protected]
Cc til:
[email protected]
og
[email protected]
27. november 2020
J.nr. 2020-11-0502
Dok.nr. 286142
Sagsbehandler
Camilla Meineche
Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
repatrieringsloven
1.
Ved e-mail af 30. oktober 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Da-
tatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
2.
I udkastet § 1, nr. 6 og 7 foreslås indsat en bestemmelse i lov om repatriering om, at Ud-
lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet, Udenrigsministeriet og politiet – uden samtykke – kan videregive oplys-
ninger til kommunalbestyrelsen i forbindelse med en underretning om en formodning om, at
der er grundlag for at træffe afgørelse om bortfald eller tilbageholdelse af den resterende del
af hjælp til repatriering. Udkastet indeholder endvidere et forslag til en bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen og Udlændingestyrelsen – uden samtykke – kan udveksle oplysninger
om en person i forbindelse med Udlændingestyrelsens vurdering til brug for kommunalbesty-
relsens afgørelse.
Udkastet indeholder tilsvarende bestemmelser om videregivelse af oplysninger i forbindelse
med kommunalbestyrelsens behandling af sager om bortfald eller tilbageholdelse af månedlig
reintegrationsbistand.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at Udlændige- og Integrationsmini-
steriet har taget stilling til forholdet til databeskyttelsesreglerne og den behandling af oplysnin-
ger, som vil ske i medfør af udkastets § 1, nr. 6 og 7. Udlændige- og Integrationsministeriet
har vurderet, at behandlingen af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6 og 9, kan ske på baggrund af henholdsvis artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra f, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e. For så vidt angår behandling af oplysninger om strafbare forhold har
Udlændige- og Integrationsministeriet henvist til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e og databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.
Udlændige- og Integrationsministeriet har i udkastets bemærkninger anført, at anvendelsen af
disse behandlingsgrundlag forudsætter, at der foretages en konkret vurdering i de enkelte til-
fælde og sager af, om behandlingen er lovlig. Med forslaget ønsker Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet at skabe særskilt hjemmel til at videregive oplysninger uden den registreredes
samtykke, og uden at der foretages en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte
sag.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 2
3.
Datatilsynet bemærker, at national lovgivning skal indrettes i overensstemmelse med data-
beskyttelsesforordningens bestemmelser, medmindre der efter forordningen kan eller skal
fastsættes nationale regler.
Der er således bestemmelser i forordningen, der bestemmer, at medlemsstaterne inden for
nærmere bestemte områder enten kan eller skal fastætte nationale regler.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opret-
holde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens
bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fast-
sætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig
og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhand-
let i kapitel IX.
Det er Datatilsynet vurdering, at de foreslåede bestemmelser om videregivelse i udkastets
§ 1, stk. 6 og 7, ikke fastsætter mere præcist specifikke
krav,
der sikrer lovlig og rimelig be-
handling. Det er derimod tilsynets vurdering, at de foreslåede bestemmelser sammenholdt
med lovudkastets bemærkninger fremstår som lempelse af betingelserne for lovlig behandling
af personoplysninger.
Efter Datatilsynets vurdering må det anses for tvivlsomt, om de foreslåede bestemmelser kan
fastsættes inden for rammerne af det nationale råderum, jf. artikel 6, stk. 2. Datatilsynet be-
mærker i den forbindelse navnlig, at kravet om, at behandling af personoplysninger skal være
nødvendig, ikke er medtaget i de foreslåede bestemmelser.
Datatilsynet kan endvidere henvise til afsnit 2.7.5.1 i Justitsministeriets vejledning om lovkva-
litet og særligt ”tjeklisten” ved udarbejdelse af nationale særregler for behandling af oplysnin-
ger omfattet af artikel 6, som fremgår af side 93, samt ”tjeklisten” for udarbejdelse af nationale
særregler for behandling af oplysninger omfattet af artikel 9, som fremgår af side 95.
I øvrigt bemærker Datatilsynet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at der
allerede er et lovligt grundlag for at videregive personoplysningerne i de forskellige situationer,
som afstedkommer af lovforslaget.
4.
Datatilsynet skal endvidere henstille, at formuleringen om samtykke (”uden personens
samtykke”) udgår af lovteksten. Spørgsmålet om behandlingsgrundlag, herunder baggrunden
for at behandlingen kan ske uden samtykke, ses mere hensigtsmæssigt udfoldet i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
5.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Camilla Meineche
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0028.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 13 -- [ KL's bemærkninger til høring om repatrieringsloven2 ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected], [email protected]
j. nr. 2020-10831
KL's bemærkninger til høring om repatrieringsloven
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 8
KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af
repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til
repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter
repatriering) med frist for afgivelse af bemærkninger den 27.
november 2020.
Ændringen vedrører den del af repatrieringsstøtten, som udbetales
12 eller 24 måneder efter udrejsen, idet der foreslås indført et nyt
krav om, at den pågældende borger ikke i tiden efter udrejsen må
have begået visse typer af lovovertrædelser. Lovforslaget indebærer,
at kommunen forud for bevillingen af den resterende
repatrieringsstøtte skal undersøge, om sådanne forhold foreligger.
Bemærkninger ift. tilbageholdelse af hjælp
KL er enig med regeringen i, repatrieringsordningen bør sikres mod
misbrug.
KL mener dog, at lovforslaget pålægger kommunerne betydelige
administrative opgaver i og med, at der i hver enkel repatrieringssag skal
indhentes oplysninger om evt. kriminelle forhold begået i det land,
vedkommende er repatrieret til, og hvis det er tilfældet, skal der
indhentes vurdering fra Udlændingestyrelsen og evt. andre
myndigheder.
Repatrieringssager er i forvejen administrativt tunge sager for
kommunerne, og det vurderes, at der vil være tale om relativt få sager,
hvor repatrieringsstøtten vil skulle bortfalde som følge af lovændringen.
Det bør derfor sikres, at der med lovændringen ikke kommer til at blive
brugt unødigt mange ressourcer på de sager, der er flest af, hvor borger
på vellykket vis genetablerer sig i hjemlandet.
Der savnes i den forbindelse en klar beskrivelse af det forløb for
sagsbehandlingen, som kommunen forventes at foretage, når denne
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0029.png
modtager en anmodning om udbetaling af den resterende
repatrieringsstøtte.
KL opfordrer til, at ministeriet indarbejder
lovændringerne i vejledningen om repatriering. KL bidrager gerne til
at identificere, hvad der er behov for at få uddybet i vejledningen.
KL opfordrer ligeledes til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
sikrer, at der fra lovens ikrafttræden den 1. februar 21, findes en blanket
til brug for kommunernes indhentning af oplysninger fra den
repatrierede. Det kan fx være en udbygning af den allerede eksisterende
blanket, som Dansk Flygtningehjælp har udarbejdet.
Bemærkninger ift. tilbagebetaling af repatrieringsstøtte
KL vurderer, at de ændrede regler omkring tilbagebetaling af
repatrieringsstøtte i praksis vil have meget lille effekt, og at
kommunerne sjældent vil kunne indkræve beløbet fra den repatrierede,
når først dette er udbetalt.
Generelle bemærkninger
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til
lovforslag og imødeser en økonomisk forhandling.
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 8
KL har desuden en række spørgsmål, bemærkninger samt forslag af
mere teknisk karakter, som er samlet i nedenstående bilag 1.
Med venlig hilsen
Henrik Thomassen
Sara Glahder Lindberg
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0030.png
Bilag 1 til KL’s bemærkninger til høring om repatrieringsloven
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 8
Indhentning af vurdering fra Udlændingestyrelsen
Det bør præciseres hvilken indgang kommunen skal benytte i forhold
til at anmode om en vurdering fra Udlændingestyrelsen. I dag kan det
i mange tilfælde forekomme omstændeligt at få kontakt til
Udlændingestyrelsen for kommunerne. Der vurderes således i disse
sager, at være behov for et udvidet samarbejde mellem
Udlændingestyrelsen og kommunerne. Det understreges således, at
der er behov for en præcis procedure ift. at indhente en vurdering i
disse sager, hvor mange instanser er involveret og det er vigtigt, at
kommunikationen imellem disse er smidig og ikke i sig selv er en
administrativ byrde.
Disse sager kræver en forholdsvis hurtig sagsbehandling, og kommu-
nerne kan ikke træffe beslutning i sagerne, før Udlændingestyrelsen
har fremsendt en vurdering heraf. Dette fordrer en hurtig
sagsbehandling hos Udlændingestyrelsen, for at undgå at opgaven
bliver mere omfattende for kommunerne, som i mellemtiden vil
skulle have kontakt til borgerne, som sandsynligvis vil rykke for
udbetaling af den resterende hjælp til repatriering.
Fx er det tidsmæssige forhold mellem stk. 3 og stk. 4, i den foreslåede
§ 9 b, er uklar. Skal kommunen først give borger besked om
tilbageholdelse, iht. stk. 3, når Udlændingestyrelsen har foretaget
vurderingen iht. stk. 4, eller allerede når sagen oversendes til
vurdering i Udlændingestyrelsen?
Det bør præciseres, at Udlændingestyrelsens vurdering til kommunen
skal indeholde en tidsfastsættelse af det forhold, der kan begrunde at
retten til den resterende støtte bortfalder, så kommunen alene skal
vurdere, om dette tidspunkt ligger mellem afgørelsen om bevilling af
repatrieringsstøtte og tidspunktet for anmodning om resterende
støtte. Det fremgår af lovforslaget, at Udlændingestyrelsen foretager
vurdering af om forhold er omfattet af den foreslåede nye
bestemmelse, men at kommunen skal vurdere om den tidsmæssige
betingelse er opfyldt. Det bør påhvile Udlændingestyrelsen at
fastlægge de strafferetlige forhold, herunder fastlægge evt.
gerningstidspunkt, som ligger til grund for udelukkelsesvurderingen.
Der bør også være en beskrevet sagsgang for, hvordan kommunerne
får besked om en vurdering, også i de sager, hvor
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om inddragelse af en
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0031.png
opholdstilladelse og kan se af borgerens sag, at vedkommende er
repatrieret.
Kommunens opgave ift. at vejlede borger inden udrejse
Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen i forbindelse med
indhentning af en erklæring fra den repatrierede skal vejlede om
retsvirkningerne af en sådan erklæring, herunder retsvirkningerne af,
at der angives urigtige eller vildledende oplysninger. Det antages dog,
at borger også inden udrejse, må skulle vejledes om betingelserne for
udbetaling af repatriering, herunder at den resterende del af
repatrieringsstøtten blandt andet er betinget af, at der ikke er begået
forhold i hjemlandet, som ville føre til en udelukkelse fra
opholdstilladelse i Danmark efter Udlændingelovens § 10.
Det er i forlængelse heraf uklart, hvorvidt kommunerne har en
udvidet vejledningspligt i disse sager inden borgerens udrejse.
Kommunerne har som udgangspunkt ikke kompetence til at vejlede
om, hvilke typer af kriminalitet, der f.eks. ville medføre bortfald af
den resterende del af hjælpen.
Der savnes således en uddybning af, hvem der vejleder borgerne
inden udrejse om disse betingelser og omfanget af denne vejledning.
Er det Dansk Flygtningehjælp som rådgiver herom ifm. den
indledende samtale med borgeren eller ligger denne
vejledningsforpligtigelse hos kommunen? Og skal vejledningen f.eks.
indskrives i kommunens afgørelsesbreve omkring bevillingen, så det
kan dokumenteres, at borger er vejledt herom?
Indhentning af en erklæring fra borger
Det fremgår af lovforslaget, at udbetaling af den resterende del af
repatrieringsstøtten er betinget af, at udlændingen efter anmodning
fra kommunen erklærer ikke at være sigtet eller tiltalt for et
strafferetligt forhold, der helt eller delvist har fundet sted eller er
fortsat i perioden efter kommunens afgørelse om hjælp til
repatriering og indtil det tidspunkt, hvor udlændingen anmoder om
at få udbetalt den resterende del af hjælpen.
Kommunen skal med andre ord forud for udbetalingen indhente en
erklæring fra den repatrierede. Der indhentes i dag allerede en
erklæring fra borger inden udbetaling af den resterende hjælp til
repatriering, hvorved borger erklærer fortsat at være bosiddende på
pågældende adresse i hjemlandet samt, giver kommunen
kontooplysninger til overførsel af den resterende hjælp. Disse
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 8
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0032.png
blanketter er udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp. Det foreslås, at
disse blanketter udbygges.
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 8
Det bør præciseres, hvorvidt kommunen inden udrejse også har en
vejledningsforpligtigelse i forhold til at gennemgå en blanket til brug
for indhentelse af en erklæring fra borger.
Det bør på blanketten præciseres, om erklæringen fra borgeren kan
fremsendes elektronisk via e-mail. Det kan ikke forventes, at
borgerne har adgang til sikker mail fra deres hjemlande. Ligeledes bør
det fremgå, om erklæringen kan afgives på borgerens modersmål og
om borgeren skal vedlægges dokumentation for de evt. strafferetlige
forhold, som den pågældende nævner i erklæringen. Det bør
ligeledes præciseres, om der skal afgives oplysninger om alle
strafferetlige sigtelser/tiltaler.
Der savnes også en afklaring af, om kommunerne skal sende alle
sager til vurdering i Udlændingestyrelsen, hvor den repatrierede
erklærer at være sigtet eller tiltalt for enhver form for strafferetligt
forhold. Det lægges til grund, at alle sager bør sendes til vurdering i
Udlændingestyrelsen i forhold til at undersøge om forholdene også er
strafbare i Danmark og omfattet af udelukkelsesgrundene i
udlændingelovens § 10.
Det fremgår af lovforslaget, at afviser den repatrierede person at
afgive erklæring, eller afgives erklæringen ikke inden for en rimelig
frist fastsat af kommunen, vil en sådan afvisning eller fravær af at
afgive erklæringen medføre et bortfald af den resterende del af
hjælpen.
Jf. nuværende praksis i mange kommuner aftales, at det er borger,
der har et ansvar for at kontakte kommunen, når de skal have
udbetalt den resterende hjælp til repatriering. En fastsættelse af en
frist for afgivelse af en erklæring kan således virke overflødig, da
anden rate som udgangspunkt ikke udbetales, før borger kontakter
kommunen og fremsender en erklæring.
Hvis ministeriet ønsker en tidsfrist, vil det være hensigtsmæssigt, hvis
det fremgår af lovforslaget, hvad der kan anses for en rimelig frist for
fremsendelse af erklæringen.
Præcisering af kommunernes ansvar ift. afdækning af sager
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0033.png
Det bør præciseres, hvilket ansvar kommunen har ift. at afdække om
der er grundlag for at opstarte en sag om bortfald af resterende
hjælp. Hvis borger selv erklærer, at der ikke har været
tiltaler/sigtelser, skal kommunen så undersøge sagen videre? Der
nævnes i lovforslaget som eksempel ”En anonym kilderapport eller
mediedækning af en konkret sag om, at en person, der er repatrieret,
har begået forhold omfattet af forslaget til § 9 b, stk. 1, vil efter
omstændighederne også kunne begrunde, at den resterende del af
hjælp til repatriering kan tilbageholdes.”
KL lægger til grund, at det ikke forventes at være kommunens ansvar
aktivt at undersøge kilder og medier nærmere i hver enkelt sag. Det
bør i den forbindelse præciseres, at kommunen udelukkende skal
tilbageholde den resterende støtte, hvis 1) borger selv erklærer, at
der er forhold, som skal undersøges nærmere, eller 2)
Udlændingestyrelsen forud for anmodningen har givet kommunen
besked om, at der er forhold, som skal undersøges nærmere.
Bortfald af reintegrationsbistand og Udbetaling Danmark
Det er Udbetaling Danmark, som forestår udbetaling af
reintegrationsbistand. Det ønskes præciseret på hvilket grundlag
Udbetaling Danmark kan stoppe udbetaling af
reintegrationsbistanden. Er det tilstrækkeligt, at kommunerne giver
besked om, at der er truffet afgørelse om bortfald? I hvilket omfang
skal kommunen videregive oplysninger til Udbetaling Danmark og
hvor meget skal de inddrages i forbindelse med kommunens
afgørelse om bortfald af reintegrationsbistanden?
Bortfald af hjælpen for den person, som et forhold henføres til
Det fremgår af lovbemærkningerne, at bortfald af hjælp til
repatriering alene kan finde sted over for den person, som har begået
det forhold, som kan betinge tilbageholdelse af hjælpen. Der lægges
således op til, at øvrige familiemedlemmer ikke skal bøde for forhold,
som alene kan henføres til personen selv.
Jf. § 7 stk. 8 i repatrieringsloven kan hjælp til repatriering dog kun
ydes, når udlændingen vender tilbage til hjemlandet med den
person, som vedkommende er familiesammenført til og som har
dannet grundlag for opholdstilladelsen. Når kommunen tilkendegiver,
at hjælpen bortfalder, vil dette være på baggrund af
Udlændingestyrelsens vurdering af, at de forhold, som er begået, ville
udelukke den pågældende for opholdstilladelse.
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 8
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0034.png
Hermed forsvinder det grundlag, som den øvrige familie har
repatrieret på derfor også. Normalt vil retten til udbetaling af hjælp
til den øvrige familie bortfalde, hvis referencen fx vender tilbage til
Danmark.
I disse tilfælde hvor referencen i ”princippet” mister
opholdstilladelsen og grundlaget for repatriering ikke længere er til
stede, er lovhjemlen til at fastholde retten til udbetaling for den
øvrige familie dog uklar. Ministeriet bør præcisere denne hjemmel
mere tydeligt i selve loven og ikke kun i lovbemærkningerne.
Udfordringer ift. tilbagebetaling af hjælpen
Det vurderes, at de ændrede regler omkring tilbagebetaling i praksis
vil have meget lille effekt og at kommunerne sjældent vil kunne
indkræve de opkrævede beløb fra borgerne, når først disse er
udbetalt.
Når kommunen stiller et tilbagebetalingskrav, skal mulig inddrivelse
herefter vurderes efter bekendtgørelse om kommunernes
opkrævning af tilbagebetaling. Heraf fremgår blandt andet, at der
skal ydes henstand til borgere, som modtager offentlige ydelser eller
som ikke har andre indtægter.
Kommunen benytter normalt e-indkomst i forhold til at undersøge
borgernes indkomstoplysninger, men når borgeren opholder sig i
udlandet, vil oplysningerne ikke fremgå heraf. I disse tilfælde vil
kommunen benytte sig af § 5 stk. 2 i bekendtgørelse om
kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv
socialpolitik m.fl. og lave en fastsat betalingsordning på 350 kr. pr.
måned.
Det er med andre ord ikke muligt for kommunen i disse tilfælde at
lave en betalingsordning under konkret hensyn til, hvad den
pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige
til sit eller familiens underhold, som det fremgår af forslaget.
Bortfald af tilbagebetalingskravet efter 3 år
Kommunerne står overfor den udfordring, at den nuværende
lovgivning bevirker, at et tilbagebetalingskrav af repatrieringsstøtte
automatisk bortfalder, hvis der ikke efter 3 år har været mulighed for
at betale jf. § 9 stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning
af tilbagebetalingskrav.
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 8
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0035.png
Denne problematik gælder generelt i forbindelse med tilbagevenden
til Danmark såvel som ved tilfælde, hvor retten til den resterende
hjælp til repatriering, som allerede er udbetalt, efterfølgende
bortfalder jf. lovforslaget. Det bør således præciseres, hvordan det
sikres, at kommuner ikke blot rejser et symbolsk tilbagebetalingskrav.
Det vurderes, at det på baggrund af ændringer i inddrivelsesloven
fremadrettet vil blive muligt at sende tilbagebetalingskravene til
Gældsstyrelsen efter en fastsat og misligholdt betalingsaftale – også
selvom evt. afsendte breve fra kommunen ikke er kommet frem til
borgeren i hjemlandet. Der savnes dog en nærmere uddybning fra
ministeriet af, hvordan den obligatoriske tilbagebetalingspligt
konkret skal håndhæves både af kommunen og Gældsstyrelsen. Fx er
det uklart, hvorvidt Gældsstyrelsen i det hele taget kan inddrive
denne form for gæld i udlandet og det vurderes vanskeligt at inddrive
pengene i disse sager, når først de er udbetalt.
Dato: 26. november 2020
Sags ID: SAG-2020-06024
Dok. ID: 3014547
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 8
 L 124 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2308895_0036.png
-- AKT 1483525 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar j. nr. 2020-10831. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected], [email protected]
Sine Møldrup ([email protected])
Høringssvar j. nr. 2020-10831.
27-11-2020 13:47
Vi har i Aalborg Kommune læst udkast til lovforslaget til ændring af repatrieringsloven. Vi har ikke så mange
bemærkninger til lovforslaget, men ønsker dog uddybet, hvordan vi skal undersøge om en borger har været tiltalt for et
strafferetligt forhold, inden vi udbetaler anden halvdel af repatrieringsstøtten. Er det meningen, at vi skal kontakte
Udlændingestyrelsen, eller skal vi blot få borger til at underskrive erklæring og så stoler vi på denne erklæring. Vi ønsker
uddybet, hvordan vi får borger til underskrive erklæringen, hvis borger ikke kan komme til en printer. Det er således de
mere praktiske forhold, vi ønsker uddybet, for at vi som kommune kan træffe de korrekte afgørelser. Vi ønsker at en evt.
overgangsordning bliver tydeligt formuleret, således, at der ikke er stor usikkerhed om, hvordan vi behandler
anmodninger om udbetaling af repatrieringsstøtte for borgere, omfattet af en evt. overgangsordning.
Venlig hilsen
Sine Møldrup
konsulent
Job- og Ydelsessekretariatet
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Sønderbro 12
9000 Aalborg
Tlf. 9931 2827
www.aalborg.dk
facebook.com/aalborgkommune
www.linkedin.com/company/aalborg-kommune/
Kommunen må efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen kun kommunikere om fortrolige og følsomme oplysninger via sikker kommunikation.
Hvis du giver os personoplysninger, bliver de registreret. Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på
www.aalborg.dk/gdpr