Det næste punkt på dagsordenen er:

39) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven. (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 15.12.2020).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører skulle have været hr. Rasmus Stoklund, men jeg antager, at det er hr. Lars Aslan Rasmussen i stedet for. Velkommen til.

Tak, formand. I Socialdemokratiet er vi store tilhængere af repatrieringsordningen, men der er et gevaldigt hul i den nuværende repatrieringslov. Det erfarede vi med den tragiske sag om den unge kvinde Huda Ali Ahmad, der på brutal vis blev dræbt af sin eksmand, Hussein Abbas, under et ophold i Syrien. Samtidig dræbte Hussein Abbas deres fælles 8-årige søn.

I adskillige artikler i pressen har vi kunnet læse, at Hussein Abbas kom til Danmark fra Syrien som asylansøger i 2015. I februar i år valgte han at repatriere til Syrien, og i den forbindelse fik han udbetalt sin første rate af repatrieringsstøtte på omkring 100.000 kr. Absurditeten i denne sag, som også er bevæggrunden for dette lovforslag, er, at Hussein Abbas står til at få udbetalt sin anden rate af repatrieringsstøtte. Det betyder, at han på trods af at have dræbt sin ekskone og sin 8-årige søn står til at få udbetalt lidt over 100.000 kr. oven i de 100.000 kr., som han allerede har fået udbetalt. Det er det rene vanvid, for vi har desværre ikke mulighed for at forhindre, at en repatrieret drabsmand får udbetalt anden rate af sin repatrieringsstøtte, da det vil indebære ekspropriation og altså være i strid med grundloven. Huda Ali Ahmads død er en tragisk påmindelse om den frihedskamp, som tusindvis af kvinder med oprindelse i Mellemøsten befinder sig i. Derfor ser jeg frem til førstebehandlingen af et andet lovforslag lidt senere i dag, som opruster indsatsen mod negativ social kontrol.

Repatrierede personer skal selvfølgelig ikke have udbetalt danske skattekroner, efter de har begået alvorlig kriminalitet. Det bliver der sat en stopper for med det her lovforslag, så det fremadrettet bliver muligt at tilbageholde den resterende del af hjælpen til repatriering og reintegrationsbistand for repatrierede udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand, og tak til den socialdemokratiske ordfører. Det er jo en forsømmelse, som går langt tilbage, men det er noget, der først nu er blevet aktualiseret, og noget, som Folketinget er blevet opmærksom på i forbindelse med den tragiske sag, som ordføreren også nævner, fra Syrien. Vi behandlede jo tidligere på året et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som vandt opbakning fra et flertal i Folketinget, som meget konkret sagde, at vi ønsker anden rate i den her konkrete sag standset. Er ordføreren ikke enig i, at et klart folketingsflertal bad om i den konkrete sag at få anden rate standset, og at det er en sorgens dag, og jeg vil næsten fristes til at sige, at det også er en skammens dag, at det ikke kan lade sig gøre? Så hvorfor er det præcis, at regeringen fremsætter et lovforslag, der ikke håndterer den ulykkelige situation med udbetalingen af anden repatrieringsrate til en mand, der angiveligt har slået både sin søn og sin hustru ihjel?

Ordføreren.

Jeg vil meget beklage det her sagsforløb. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har lyst til, at personen skal have de her penge. Derfor bliver det også rettet fremadrettet, så man forhåbentlig ikke havner der igen. Det håber jeg også at Dansk Folkeparti er glad for. Og det gælder både folk, der har begået bandekriminalitet, narkokriminalitet og som i det her tilfælde to mord.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo ikke svar på spørgsmålet, hr. Lars Aslan Rasmussen. Vi har et tilfælde – og heldigvis kun et tilfælde – men det tilfælde vil vi også gerne håndtere. Der må jeg bare konstatere, at det forslag, som regeringen fremsætter her, ikke håndterer det. Er hr. Lars Aslan Rasmussen ikke enig i, at selv om det her måtte blive vedtaget, vil den mordtiltalte syriske mand stadig væk få anden rate udbetalt?

Ordføreren.

Jo, medmindre det er muligt at forhindre det. Men det her handler vel ikke kun om den syriske mand. Det handler vel generelt om at undgå, at man kommer i lignende situationer, for der er jo desværre en del udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, og der vil vi kunne bruge den her ordning fremadrettet – hvis vi har altså får rettet op på lovgivningen, hvilket vi forhåbentlig får gjort nu her.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Tak for ordet, formand. I Venstre støtter vi repatrieringsloven, for det er et godt værktøj til at få flere udlændinge til frivilligt at rejse hjem eller rejse tilbage til et tidligere opholdsland. Men vi skal ikke udbetale penge til repatrierede, der begår kriminalitet i deres hjemland. Det har aldrig været meningen med loven. Det underminerer den folkelige tillid til de love, vi vedtager her i Folketinget, når sådanne sager kan eksistere.

I februar blev vi bekendt med, at de danske myndigheder er forpligtet til at udbetale repatrieringsstøtte til en syrisk mand, på trods af at han sidder varetægtsfængslet i Syrien sigtet for at have dræbt sin kone og parrets søn – drab, han også har tilstået over for det kurdiske politi. Mandens kone var en herboende 26-årig flygtning, der den 13. februar i år forsvandt fra Fyn og 9 dage senere blev fundet dræbt i Syrien. Nogle dage før drabet fik manden udbetalt den første af to rater på godt 100.000 kr. fra den danske stat. Det er en hjemsendelsesstøtte, som bl.a. går til nyt pas, flybilletter, transportomkostninger og medicin. Nu har vi snart den 13. februar 2021, hvor den samme mand igen står til at få udbetalt over 100.000 kr. af den danske stat, også hvis han dømmes for dobbeltdrab.

Det synes vi i Venstre er helt uacceptabelt, og med den nuværende lovgivning må vi forstå at vi intet kan stille op. Vi står altså med et åbenlyst hul, og det hul skal lukkes. Det kunne godt ud fra den sag tyde på, at der er flere huller, der skal lukkes. Derfor hilser vi i Venstre, forhåbentlig sammen med et rungende ja i Folketinget, det her forslag om ændring af repatrieringsloven velkommen – på samme måde som alle Folketingets partier bakkede et beslutningsforslag op om ændring af repatrieringsloven tidligere på året. For der er jo ingen, der er uenig i, at Danmark overhovedet ikke skal yde økonomisk hjælp til personer, der har begået så alvorlig kriminalitet, efter at de er vendt tilbage til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Sådan har ministeren det også, må jeg forstå. Det er vi i Venstre glade for. I Venstre stemmer vi naturligvis for lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som jeg mindes det, var Venstre tidligere på året med på det beslutningsforslag, vi i Dansk Folkeparti stillede, og som også konkret skulle løse udfordringen med den her mordtiltalte mand i Syrien, som Folketingets flertal altså ønskede ikke skulle have tilsendt anden rate. Nu forstår jeg så, at Venstre stemmer ukritisk for det forslag, som regeringen fremsætter her, og som altså ikke løser det konkrete problem. Nuvel, man løser det sådan, at fremadrettet vil folk, der begår kriminalitet, ikke kunne få udbetalt anden rate, men altså, hvordan kan det være, at Venstre i den her bestialske og modbydelige sag, hvor en dobbeltmorder nu får penge sendt af sted fra de danske skatteydere, alene har kikkerten rettet fremad i dag og ikke længere taler om det, som jeg tror et samlet Folketing ellers var enige om var hovedproblemet, da vi behandlede det her for nogle måneder tilbage?

Ordføreren.

Hvis ordføreren for Dansk Folkeparti mener, at undertegnede står her helt ukritisk og bakker op omkring det, tror jeg, det er, fordi man ikke har hørt efter, hvad jeg sagde. For jeg nævnte specifikt, at der netop er – og det viser den sag med al tydelighed – huller, der skal lappes. Vi bakker op om lovforslaget fra ministeren her i dag, fordi det klarer sagerne fremadrettet, og jeg må også forstå ud fra de svar, som ordføreren for DF har fået fra ministeren, at det jo er mere end vanskeligt at løse det bagudrettet. Men vi i Venstre er selvfølgelig interesserede: Hvis ordføreren har nogle gode forslag, så bring dem på banen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen hvis fru Marlene Ambo-Rasmussen havde deltaget i de samråd, vi har haft med ministeren, ville hun også vide, at vi har anvist nogle ret konkrete forslag. Vi foreslår bl.a., at man sætter ikrafttrædelsestidspunktet til et sådant tidspunkt, altså bagud i tiden, at den pågældende mordtiltalte vil være omfattet. Hvis der så måtte opstå en diskussion om, hvorvidt indgrebet vil have ekspropriativ karakter, må den pågældende, der mener sig beføjet til ekspropriation, jo henvende sig ved retten. Det følger af grundlovens § 73, stk. 3, som jeg tror de fleste folketingsmedlemmer efterhånden er rimelig godt velbevandrede i. Så det er det løsningsforslag, vi har anvist. Jeg hørte bare ikke fru Marlene Ambo-Rasmussen bifalde det i sin ordførertale.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg ikke har gjort det, for jeg har godt læst svarene, der er kommet fra ministeren til hr. Morten Messerschmidt. Det er selvfølgelig umuligt i henhold til grundloven og i henhold til de sager, der har været bagudrettet, men vi hilser det da velkommen i Venstre, at man kigger på, om der fremadrettet er nogle ting, man kan løse.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Pia Kjærsgaard.

Det er altid godt at henholde sig til grundloven – den er faktisk noget af det bedste, vi har.

Som det er blevet omtalt, er lovforslaget jo en udløber af en meget konkret sag, som har været diskuteret, og den har hr. Morten Messerschmidt også gentagne gange gjort rede for i Udlændinge- og Integrationsudvalget. Det er en sag fra foråret 2020, hvor en herboende syrisk mand, der var ankommet til Danmark i 2015 som flygtning, var vendt tilbage til Syrien med repatrieringsstøtte. Manden havde så lokket sin kone og deres 8-årige søn med derned, og så havde han dræbt dem. Første rate af repatrieringsstøtten på omkring 100.000 kr. er udbetalt, og anden rate på godt 100.000 kr., hvor udbetalingen falder i februar 2021, kan ikke tilbageholdes, fordi loven i dag ikke giver mulighed for det.

Der er ikke nogen, der tidligere har fået den tanke, at en sådan situation kunne opstå, hvor vi var tvunget til at udbetale pengene til en morder. Det er sørgeligt, at det sker, men man kan nok dårligt klandre nogen regeringer for det, hverken røde eller blå. Det er derfor soleklart og logisk, at hullet i loven skal lukkes hurtigst muligt. Og lad det være sagt ligeud, at hvis de danske myndigheder glemmer at sende anden rate af pengene til morderen i Syrien, hvor han sidder i fængsel, kommer ministeren eller andre ikke til at høre et ondt ord om det fra Dansk Folkeparti. Og jeg vil gerne helt generelt opfordre regeringen til, at der overalt i lovgivningen indsættes regler, der gør, at myndighederne kan tilbageholde penge, som skulle udbetales, hvis modtageren begår alvorlige forbrydelser eller tiltales for noget sådant. Vi skulle nødig se lignende sager andre steder i det offentlige. Muligheden for at tilbageholde allerede bevilgede midler skal selvfølgelig være til stede. Hvis en person, der f.eks. er tilkendt førtidspension eller andet, pludselig springer ud som terrorist, kan det ikke være meningen, at det er en erhvervet rettighed, som ikke kan tages tilbage. Det håber jeg at ministeren vil tage med.

Så jeg går ud fra, at lovforslaget lukker hullet i loven, og Dansk Folkeparti støtter derfor naturligvis forslaget. Men jeg skal også bede om ministerens bemærkning til de bemærkninger, som hr. Morten Messerschmidt er kommet med under sine to gange korte bemærkninger, for det synes jeg faktisk også er værd at tage med, og det vil jeg meget gerne høre ministerens kommentar til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Hvis man på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for eksempelvis at få repatrieringsstøtte eller reintegrationsbistand, men ikke gør det ved selve udbetalingen senere, fordi man efter ansøgningen og frem til udbetaling af repatrieringsstøtte eller fortsat betaling af reintegrationsbistand begår alvorlig kriminalitet eller andet, der ville fjerne ens opholdsgrundlag, så er det ikke logisk, at man fortsat kan få den pågældende udbetaling. Derfor ser Radikale Venstre positivt på det her lovforslag, som jo retter op på noget af det, som man tidligere har været inde på her i debatten, altså den sag, der har været tidligere på året.

Radikale Venstre vil også stille nogle spørgsmål i selve udvalgsbehandlingen for at se, om vi kan gøre den her lov endnu bedre, nemlig i forhold til at vi vil have opmærksomhed på det ret lave beviskrav, der er til, hvornår ydelsen tilbageholdes. Det giver umiddelbart god mening, at der selvfølgelig er lavere beviskrav for tilbageholdelse end ved egentligt bortfald, men det her med, at det ikke er en afgørelse i egentlig forvaltningsretlig forstand, kunne vi godt tænke os at spørge yderligere ind til for at se, om man kunne gøre det endnu bedre. For det kan godt være lidt problematisk, når beviskravet bl.a. handler om sådan noget med rygter i medier osv., og hvis man ikke igennem en begrundelse bliver bekendt med, at det er årsagen til tilbageholdelsen, er det svært at komme igennem på baggrund af det.

Så Radikale Venstre ser positivt på lovforslaget, men har også nogle ting, vi gerne vil diskutere videre i lovbehandlingen.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz.

Tak for det. I dag skal vi førstebehandle et lovforslag, der vil tilbageholde den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering. Det var også på tide, må man sige. Jeg er ganske uforstående over for, at man ikke har været opmærksom på det her før. Dette lovforslag er blevet til på baggrund af repatrieringsstøtte til en flygtning, der endte med at slå sin kone, Huda, og deres 9-årige søn ihjel. Det er en vigtig sag. Som det er nu, har vi desværre ikke kunnet finde frem til en løsning på den åbenlyse uretfærdighed, det er, at en morder har kunnet slippe af sted med så grotesk en handling og tilmed beholde sin økonomiske støtte.

Det kommer vi til at ændre på fremadrettet, og det er godt. For ingen skal nyde godt af skatteborgernes hårdt tjente skattekroner i repatrieringsstøtte og samtidig begå alvorlig kriminalitet såsom mord, som vi har set det med Hudas mand i en sag, der ligger mig meget på sinde, og som jeg ikke kommer til at slippe.

Jeg håber, at ministeren endnu en gang vil vende hele lovgivningen og finde ud af, om vi i det mindste ikke kan give den økonomiske støtte til de efterladte tvillinger. Det er små piger, som ikke alene har mistet deres mor og bror, men også deres vante omgivelser og venner her i Danmark. Minister, vi er nødt til at hjælpe de her piger, så de kommer til Danmark. Vi kan ikke bruge argumentet om bortfald af opholdstilladelse på de her børn. Den er jo bortfaldet, for sådan er grundreglerne, men hvis vi synes, at det er uretfærdigt, kan vi vel lave reglerne om.

Minister, Danmark har et ansvar her – om ikke andet så ud fra et humanistisk synspunkt. Lad os da i det mindste sikre, at de her piger får en fremtid her i Danmark. Moderen måtte lade livet, fordi hun ville friheden. Den samme skæbne må de her piger ikke lide. Med disse afsluttende bemærkninger vil jeg meddele, at SF støtter forslaget. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til fru Halime Oguz, både for talen her, men også for opbakningen til det beslutningsforslag, vi behandlede tidligere på året. Jeg oplever en ordfører fra SF, som har været dybt involveret og engageret på den gode måde, og det er jo dejligt, at vi – kan man sige – på tværs af højre og venstre trods alt nogle gange kan lade hjertet råde. Så ros for det. Det, der er min bekymring, er netop det, som fru Halime Oguz nævner, i forhold til om man dog ikke kan tage de her penge og give dem til de efterladte tvillinger. Det bliver jo ikke håndteret med det forslag, som regeringen har fremsat her. Vi vil gerne prøve at håndtere det enten ved nogle ændringsforslag eller et efterfølgende lovforslag, og der vil jeg bare høre, om vi så kan fortsætte samarbejdet mellem SF og Dansk Folkeparti, også i den henseende.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for at have rejst den her sag. Det er jeg virkelig, virkelig taknemlig for, hr. Morten Messerschmidt. Det vil jeg lige sige. Jeg kan forsikre spørgeren om, at han vil have SF med hele vejen igennem i den her sag, så længe det hele selvfølgelig bliver baseret på vores retsstatsprincipper. Det må ikke være ulovligt. Så længe det ikke er grundlovsstridigt, kan jeg forsikre om, at SF er med hele vejen igennem.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg rigtig glad for, og den gode nyhed er jo, at vi i Folketinget her tidligere i dag under punkt 8 behandlede et lovforslag, L 77, som med overvejende sandsynlighed er ekspropriativt, men regeringen har valgt ligesom at lade det svæve i luften. Det regner jeg selvfølgelig også med at vi kan gøre i den her sag med den forskel, at vi alle sammen gerne vil have, at minkavlerne får erstatning, og hjælper med til det. I den her sag vil vi alle sammen gerne undgå, at den mordtiltalte i Syrien får erstatning, og derfor må han jo efter grundlovens § 73, stk. 3, selv sørge for at gøre det krav gældende ved domstolene. Er fru Halime Oguz ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at en morder selvfølgelig ikke skal have de resterende penge. Det synes jeg ikke at vi kan forsvare over for vores skatteborgere. Men vi har også en grundlov. Så længe det ikke er grundlovsstridigt, vil jeg sige, at SF er enig og tilslutter sig hr. Morten Messerschmidts ændringsforslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Det har jo aldrig været hensigten med repatrieringsloven, at man skal kunne få udbetalt støtte, hvis man begår alvorlig kriminalitet efterfølgende, sådan som vi alle ved det er sket i den sag, som også har været nævnt fra talerstolen flere gange i dag. Det er derfor overordnet set uproblematisk for os i Enhedslisten, hvis man tilbageholder anden rate af udbetalingen, hvis modtageren i mellemtiden er dømt for alvorlig kriminalitet.

Der er dog nogle problematikker forbundet med det her, synes vi, hvorfor klageadgangen i sager om fratagelse af støtte er meget, meget vigtig. I flere af de lande, hvor folk repatrieres til fra Danmark, er retssikkerhed og menneskerettigheder ikke noget, som er på dansk niveau eller øverst på dagsordenen. Selv i rige lande er der mennesker, der bliver dømt for terrorisme, blot fordi de har givet udtryk for en uenighed med den siddende regering på sociale medier eller til demonstrationer.

Det er derfor vigtigt, hvis vi skal kunne se os selv i øjnene, og det synes jeg vi skal, at de eventuelle tilfælde af mistanke om alvorlig kriminalitet måles efter dansk retsikkerhedsstandard. Det er vigtigt, at det er relativt nemt for dem, som lovforslaget omhandler, at kunne klage over en afgørelse. Og det er således ikke tilstrækkeligt, at sagen skal behandles for domstolene i første instans, da det er meget omkostningsfuldt og ofte umuligt, hvis man er repatrieret.

Ministeren har i høringsnotater bemærket, at det vil skabe en ny situation for Ankestyrelsen, men der er jo også tale om en helt ny type af sager, som vi samtidig må antage der vil være meget få af, og derfor bør vi ikke afskære adgangen til administrativ rekurs.

Ud over disse bemærkninger kan vi støtte lovforslaget fra Enhedslistens side. Jeg vil dog blot tilføje, at det er en uskik, at vi laver lovgivning på baggrund af enkeltsager. Det var dét.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg skal gøre det her kort. Vi Konservative er rigtig glade for repatrieringsordningen. Vi synes også, man kan prøve at justere den endnu mere, i forhold til hvordan raterne bliver udbetalt, men i forhold til det her lovforslag er det jo selvfølgelig sund fornuft. Det er ærgerligt, at regeringen endnu ikke har ageret på det rigtig gode beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti kom med, og som jeg tror samlede hele Folketinget, om at bremse den udbetaling til den dobbelte morder. Men det pres håber jeg, at Folketinget kan holde på regeringen, så de rent faktisk gør noget, når det nu er vedtaget som beslutningsforslag. Men i forhold til det her lovforslag, der jo så retter op på tingene fremadrettet, men desværre ikke bagudrettet, støtter vi selvfølgelig helhjertet op om det. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Den danske udlændingelov er absurd: Vi lukker folk ind i vores land og giver dem opholdstilladelser og ret til offentlig forsørgelse, selv om vi kunne have hjulpet dem og mange flere langt bedre i nærområderne. Vi finder os i, at en del af dem bliver kriminelle, misbruger vores gæstfrihed og udnytter danskernes generøsitet. Og vi gør dem efterhånden til indvandrere med permanent opholdstilladelse og ret til livslang forsørgelse.

Det har vist sig at være en rigtig dum måde at føre udlændingepolitik på, og skiftende regeringer har da også gennem de seneste årtier forsøgt at lappe på systemet for at fjerne nogle af de skadelige konsekvenser. En af disse lapper hedder repatrieringsydelsen. Den betyder, at danskerne udbetaler store kontantbeløb til udlændinge for at få dem til at tage hjem til deres eget land – endnu en absurditet. Først lukker man en masse mennesker ind, som slet ikke skulle være lukket ind i første omgang. Derefter giver man dem adgang til betalt skolegang og uddannelse for derpå at tilbyde dem penge for at rejse ud igen.

Det er tåbeligt og burde få enhver politiker, der har ansvaret for det her system, til at krumme tæer, når det skal forsvares. En del af de udlændinge, danskerne betaler penge for at repatriere, fortryder endda: De kommer tilbage til Danmark og tropper op på kommunen efter at have brugt de penge, de allerede har fået, og vil have kontanthjælp igen. Det får de så.

Nye Borgerlige kommer aldrig til at bakke op om sådanne absurde lappeløsninger. Vi mener, som vi altid har gjort, at udlændingepolitikken skal løses fra bunden. Derfor skal der indføres et stop for spontant asyl, vi skal udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom, og så må vi kræve, at alle udlændinge her i landet forsørger sig selv. Kan de ikke det, må de tage et andet sted hen. Det er enkelt, og det er retfærdigt.

I dag behandler vi så et lovforslag, som skal sætte en lap på en helt utrolig fadæse begået af Folketinget: Man har skabt en repatrieringsordning, hvor den danske stat er forpligtet til at udbetale penge til en dømt hustru- og barnemorder i udlandet. Jamen hvor tåbeligt kan man dog lovgive! Åbenlyst ligger grænsen for tåbelighederne langt væk fra rimelighed og retfærdighed. Lovforslaget i dag går ud på at lukke det her hul fremover, ikke at rette op på det grundlæggende absurde i, at danskerne betaler penge til udlændinge for at rejse hjem, og heller ikke at stoppe udbetalingen til den omtalte morder.

I Nye Borgerlige har vi besluttet at stemme for forslaget, vel vidende at det ikke løser noget grundlæggende i den fejlslagne udlændingepolitik. Hvis udlændingepolitikken skal løses, skal den løses fra bunden. Alle udlændinge skal forsørge sig selv, og kan de ikke det, må de rejse. Kasserne skal ikke åbnes mere for udlændinge; de skal lukkes. Måske kan vi give dem til billetten, men så heller ikke mere.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det, fru Pernille Vermund siger i sin ordførertale, kan vi være meget enige om, og så sidder jeg og tænker, at det er der så 20 mandater i Folketinget der mener – 16 fra Dansk Folkeparti, 4 fra Nye Borgerlige. Det er der, vi er. Og det må vi arbejde videre med, det er vi absolut indstillet på, men situationen er altså, som den er, nemlig at der ikke er andre, der har det synspunkt, at det skal løses fra bunden og alt det andet. Vi er enige, og vi har ment det alle årene, men vi mangler mandaterne. Vi arbejder på det.

Med hensyn til repatrieringsordningen vil jeg godt lige sige, at jeg umiddelbart godt forstår fru Pernille Vermunds synspunkt, men det er altså faktisk en rigtig god forretning for det offentlige, for staten, at sende dem hjem med en økonomisk støtte. Sådan er det, og det er sådan set det, jeg kigger på, nemlig at Udlændinge- og Integrationsministeriet har beregnet, at det giver 2,2 mio. kr. i besparelse pr. voksen indvandrer, der rejser hjem. Det synes jeg også er værd at tage med. Der er huller, og ministeren har jo heldigvis i lang tid lovet, at vi skal have et godt gennemsyn af det, sandsynligvis med baggrund i den her meget, meget ulykkelige sag, men der er også andre ting. Og der synes jeg faktisk, at Nye Borgerlige, med tanke på at det er en besparelse, burde være med og så sige, at der, hvor det er uretfærdigt og urimeligt, tager vi os sammen og får lukket de huller.

Ordføreren.

Når Nye Borgerlige stemmer for det her forslag, er det jo netop i erkendelse af, at der ikke er et flertal for at løse problemerne fra bunden. Når vi siger, at det her er en lappeløsning, og trods alt erkender, at der er udlændinge, som rejser ud og dermed sparer den danske stat for nogle penge, så siger vi jo også samtidig, at hvis man havde lukket kassen i stedet, hvilket jeg er ret sikker på at vi er enige om at man burde gøre, så ville det beløb, vi sparede, jo være væsentlig større.

Så jeg argumenterer for, at vi lukker kassen for udlændinge og siger, at hvis udlændinge kommer til Danmark, skal de forsørge sig selv, og kan de ikke det, skal de rejse ud. Men i erkendelse af, at der ikke er flertal for det, så stemmer vi selvfølgelig for et forslag, der forhåbentlig kan forhindre, at andre kriminelle fremover vil få ret til udbetaling fra det offentlige, og vi vil også meget gerne bakke op om de ændringsforslag, som jeg kan forstå at DF kommer med.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er rigtig fint, for det gør vi, men det var jo sådan set ikke det, jeg talte om. Man kan jo ikke andet end at stemme for det her forslag, og det er også derfor, at et enigt Folketing kommer til at stemme for det – man kan ikke gøre andet; det ville være fuldstændig tåbeligt.

Det, jeg forholdt mig til, var, at selve repatrieringsordningen faktisk gavner økonomien i sidste ende – det gør den. Der er huller, der skal lukkes, men den gavner. Der bliver flere penge til os herhjemme, til alt det, vi gerne vil bruge dem til, fordi vi har den ordning, i forhold til hvis vi ikke havde haft den ordning. Og det er så bare min logiske sans, der siger o.k. til det – det skal så lige forklares til folk, for man kan måske godt sige, at de ikke skal have en krone og de bare skal hjem, men det fungerer bare ikke, og så bliver man en gang imellem bare nødt til at være pragmatisk for at få tingene til at glide bedre.

Ordføreren.

Jamen at der ikke er flertal for at lukke kassen for udlændinge, som opholder sig i Danmark, og sige, at en forudsætning for, at man kommer hertil som udlænding, uanset hvilken ordning man kommer på, er, at man forsørger sig selv, og kan man ikke det, skal man rejse hjem, ændrer ikke ved, at det er vores politik, og at det er det, vi kæmper for. Når der så er konkrete forslag som det her, stemmer vi naturligvis for, men det betyder ikke, at vi kommer til at ændre vores politik.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kan ikke se ordføreren fra Liberal Alliance. Til gengæld kan jeg se, at hr. Morten Messerschmidt står klar som privatist. Velkommen til.

Tak, formand. Når jeg tager ordet som privatist, skyldes det ikke, at jeg er uenig med Dansk Folkepartis ordfører på lovforslaget. Det skyldes blot, at det oprindelig var undertegnede, som forfattede det beslutningsforslag, der nød bred opbakning her i Folketinget, da vi behandlede det tidligere på året. Og det er jo ærgerligt, at det lovforslag, som regeringen så nu fremsætter, ikke løser den konkrete udfordring, vi har med den bestialske og voldsomme sag fra Syrien, især fordi regeringens egen adfærd i andre sammenhænge har understreget, hvor enkelt det egentlig kunne have været løst.

Hele debatten, vi havde tidligere i dag om L 77, hvor regeringen fremsætter et lovforslag, der i sit indhold er ekspropriativt, men i sit navn ikke er det, understreger jo, hvor enkelt også den her sag kunne have været løst. Man skulle selvfølgelig blot have fremsat et lovforslag med tilbagevirkende kraft, hvilket er fuldt foreneligt med grundloven, og ladet det være op til domstolene at afgøre, hvorvidt indgrebet så havde karakter af ekspropriation eller ej, fuldstændig som man lader det være op til andre at afgøre, om L 77 så ender med at være ekspropriativt eller ej. Og i det tilfælde måtte det selvfølgelig være domstolene, som skulle afgøre det. Det er fuldstændig anvist i § 73 i grundloven; det er sådan nærmest en manual for, hvordan man kører det. Går man ned i stk. 3, kan man se, at det er domstolene, som behandler den slags ting. Det kræver selvfølgelig bare, at hvis man føler sig forurettet, altså hvis der er noget, som man mener er blevet taget fra en som et ekspropriativt indgreb, ja, så må man henvende sig ved domstolene, og det synes jeg da så den pågældende mordtiltalte nede i Syrien skulle gøre med alle de logistiske og juridiske vanskeligheder, der måtte være forbundet med det. Og når han det ikke inden forældelsesfristen, bliver pengene jo ikke udbetalt.

Sådan kunne det her have været løst, minister, men det ønskede ministeren ikke, og det synes jeg i virkeligheden er ærgerligt, for det her er en ulykkelig affære. Det er en tragisk og både menneskeligt og juridisk uholdbar situation, at Folketinget på trods af den forestående vedtagelse af det her lovforslag altså alligevel vil sende, er det godt 100.000 kr. af sted til den her person nede i Syrien. Det synes jeg er begrædeligt, og derfor vil jeg bare varsle, at vi altså kommer til at stille ændringsforslag, som ændrer karakteren af det her lovforslag. Og jeg vil gerne sige tak til fru Halime Oguz for allerede nu at have givet opbakning til at ville bakke op om de ændringsforslag. Forhåbentlig vil vi så på tværs af Folketinget kunne sikre, at det her kan køre igennem – angiveligt imod Socialdemokratiets stemmer, men alligevel dog med et flertal – sådan at den sidste rate til den mordtiltalte i Syrien ikke udbetales. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Hermed kan jeg give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil starte med at sige tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget og for den debat, der har været i dag i Folketingssalen. Jeg er glad for, at vi har haft mulighed for at drøfte det nærmere indhold af lovforslaget her i Folketingssalen i dag og tidligere, og at der er bred opbakning til forslaget. Lovforslaget udspringer som bekendt af beslutningsforslag B 176, fremsat af Dansk Folkeparti før sommerferien. Det var aktualiseret af den tragiske sag, hvor en mand efter at være vendt hjem til Syrien med økonomisk støtte fra Danmark efter det oplyste har slået sin kone og søn ihjel. Det er jo en sag, som har berørt alle os, der har arbejdet med det her spørgsmål, dybt, og som vel stadig gør et enormt indtryk på alle os, hver gang vi kommer til at tænke på det.

Efter min opfattelse har vi grundlæggende set en god og en attraktiv repatrieringsordning, altså en ordning for hjemrejsestøtte, men det er selvfølgelig helt forkert, at personer, der har fået økonomisk støtte til at vende hjem, og som efter at være vendt hjem begår alvorlig kriminalitet, kan få yderligere støtte udbetalt fra Danmark efter de nuværende regler. Den konkrete sag fra Syrien har på en meget trist baggrund vist, at der har været behov for at se den her ordning efter i sømmene. Jeg er derfor glad for, at der er bred enighed om at lukke det her hul. Det er jo lige præcis det, som lovforslaget handler om. Det skal sikre, at vi ikke igen fremover ser tragiske sager svarende til den, der i medierne er blevet kaldt Hudasagen.

Jeg vil ikke gennemgå hele lovforslaget i detaljer her fra talerstolen, men sige, at lovforslaget som overordnet formål har at indføre en ny ordning i loven, som vil betyde, at udbetaling af anden rate af den økonomiske hjælp, som en person kan få fra den danske stat, når man ønsker at vende hjem til sit hjemland eller tidligere opholdsland, er betinget af, at en person f.eks. ikke begår alvorlig kriminalitet efter udrejsen. Lovforslaget indeholder en tilsvarende ordning i de tilfælde, hvor en person vælger at rejse hjem med reintegrationsbistand – det er den pensionslignende månedlige ydelse. Nærmere bestemt foreslås det, at personer, som efter afgørelsen om tildeling af hjælp til at vende hjem, men inden anmodningen om anden rate af hjælpen, begår handlinger, der ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet, ikke har ret til anden rate af hjælpen. En tilsvarende ordning vil efter forslaget gælde for personer, som efter afgørelsen om reintegrationsbistand, men før bistandens ophør, begår handlinger, der ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet.

Forslaget bygger på en overordnet præmis om, at tidspunktet for, hvornår eksempelvis et kriminelt forhold har fundet sted – det vil sige, at uanset om forholdet er begået forud for eller efter repatrieringen – principielt set bør være uden betydning for, om en person, der ønsker at vende hjem, kan få økonomisk støtte fra den danske stat. For mig at se er det helt selvfølgeligt. Med forslaget sikres det også, at udbetaling af yderligere støtte ved tilbagevenden kan tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at personen f.eks. har begået alvorlig kriminalitet efter afgørelsen om at yde støtte. Adgangen til at tilbageholde hjælpen i de tilfælde er efter min opfattelse et vigtigt instrument for at sikre, at støtten rent faktisk ikke kommer til udbetaling, mens myndighederne undersøger sagen til bunds.

Herudover foreslås det, at udbetalingen af anden rate af hjælpen i hjemlandet er betinget af, at personen erklærer ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse, men inden anmodningen om at få udbetalt anden rate af hjælpen. Viser det sig, at erklæringen var urigtig, sikres det med forslaget, at hjælpen naturligvis skal tilbagebetales. Bl.a. for at undgå, at kommunalbestyrelsen pålægges en uforholdsmæssigt tung administrativ byrde på et nyt og komplekst sagsområde, foreslås det, at det er Udlændingestyrelsen, som vil skulle vurdere, om betingelserne efter udlændingeloven for at udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet er opfyldt. Udlændingestyrelsen vurderer allerede i dag, om det er tilfældet i bl.a. asyl- og familiesammenføringssager. Kommunalbestyrelsen vil ifølge forslaget herefter skulle træffe afgørelse om eventuelt bortfald af repatrieringsstøtten på baggrund af Udlændingestyrelsens vurdering. Forslaget muliggør derfor en så vidt muligt hensigtsmæssig administration i kommunerne, samtidig med at der tages det nødvendige opgør med udbetaling af yderligere støtte i tilfælde af f.eks. alvorlig kriminalitet.

Jeg vil slutte af med at sige tak for debatten i dag om de forskellige dele af lovforslaget, og jeg har som sagt noteret mig, at der er opbakning til lovforslaget og det overordnede formål om en ny ordning i loven, som vil betyde, at repatrieringsstøtte er betinget af, at en person ikke begår alvorlig kriminalitet. Jeg ser frem til den videre diskussion i dag i salen og til den videre udvalgsbehandling. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ministeren, først fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på ministeren, at man er overrasket over, eller at det kommer bag på regeringen og politikerne generelt, at der er en mand, der har modtaget repatrieringsydelse, som tager tilbage til sit hjemland og begår grov kriminalitet. Når man nu har den her ordning, er det vel, fordi der er nogle udlændinge i Danmark, som man hellere så bagdelen end fronten af. Altså, man så dem gerne rejse ud. Når vi gerne ser dem rejse ud, er det, fordi de er en belastning økonomisk, og fordi de i alt for høj grad fylder i kriminalitetsstatistikkerne.

Så hvordan kan det komme bag på et flertal i Folketinget? Og nu må jeg spørge: Hvordan kan det komme bag på Socialdemokratiet, at når man laver en repatrieringsydelse, som er møntet på nogle folk, som vi ved i højere grad end andre begår kriminalitet, så har de også den her adfærd, når de kommer tilbage til deres hjemland? Og hvordan kan man fastholde en ydelse til nogle mennesker, som vi jo, hvis vi lukkede kassen for dem, let ville komme af med? Nu belønner man dem for at rejse ud. Hvordan kan man det?

Ministeren.

Jeg kan selvfølgelig kun tale på egne vegne, men jeg var ret chokeret, da jeg læste de første artikler om den her sag. Jeg synes, det er fuldstændig grotesk og vanvittigt, hvad der er foregået. Det er jo en ordning, vi har haft i rigtig, rigtig mange år. Og jeg tror, at når diskussionen om kriminalitet begået mellem første og anden rate først kommer nu, så må det vel være, fordi der ikke har været så groteske sager tidligere. Det betyder vel ikke, at der ikke før har været nogen, der er repatrieret, som har begået kriminalitet, men at det i hvert fald ikke har været kriminalitet af en karakter, som har skabt så meget offentlig debat og virak i det danske samfund. Og det har det jo nok, fordi ofrene for den kriminalitet var folk, der faktisk havde opholdstilladelse her i landet, og som jeg tror vi alle sammen er enige om er de egentlige ofre i den sag, vi diskuterer i dag.

Så tror jeg måske heller ikke, det er helt rigtigt at sige, at den her ordning er skabt for at få folk ud af landet. Den er også skabt for, at nogle af de første gæstearbejdere efter at have været i Danmark i en årrække havde mulighed for at vende hjem og måske leve deres tredje liv eller deres alderdom i deres hjemland og få en pose penge med fra det danske samfund – også som en erkendtlighed for, at de jo har betalt til det danske velfærdssamfund og ikke kommer til at trække på det samfunds ydelser som pensionister, f.eks. sundhedsydelser, og dermed kunne de få en pose penge med hjem og genetablere livet i deres hjemland. Det behøver ikke at have noget med kriminalitet at gøre.

Fru Pernille Vermund.

Nu siger ministeren, at de udlændinge, som får den her ydelse, har betalt til det danske samfund, men det er jo ikke en forudsætning for at få den. Det er jo ikke en forudsætning, at man har bidraget til det danske samfund. Man kan meget vel have levet her og været på offentlig forsørgelse og så få penge med sig, når man skal rejse hjem. Hvis det var sådan, at det var folk, der bidrog til det danske samfund, og som var en gevinst for vores samfund, vi betalte penge til, så ville det jo være dobbelt skørt. Men lige nu betaler vi altså nogle penge til nogle mennesker, som for en stor dels vedkommende er til gene for vores samfund.

Hvis vi lukkede kassen i, ville de så være her? Nej, det ville de naturligvis ikke. Ville der komme flere af deres type? Nej, det ville der naturligvis ikke. Når vi åbner kassen, for at de kan få penge med, når de rejser ud, lokker vi så flere hertil? Ja, formentlig. Kommer vi til at betale til folk, der begår kriminalitet, og som er nogle sjufter ude i verden? Ja, det gør vi også. Og det gør vi også, selv om de sager, som sker rundtomkring, ikke kommer danskerne for øre.

Ministeren.

Det er rigtigt, at det ikke er en forudsætning for at få støtten, at man aldrig har modtaget offentlig hjælp; det er rigtigt nok. Nu siger jeg bare, hvordan den historisk har været begrundet. Jeg læste f.eks. engang et interview med Henrik Sass Larsen, der sagde, at han havde været til møde i SiD Køge, hvor en række tyrkiske gæstearbejdere havde rejst sig op og sagt, at de havde været glade for at arbejde i industrien i Køge, men nu var de altså kommet i den alder, hvor de godt ville hjem til Tyrkiet. Og så var der opstået en diskussion om, om det ikke er rimeligt, at man får en pose penge med hjem fra det danske samfund, når man har betalt skat her fra sin industriarbejdsplads i Køge hele livet og man ikke har tænkt sig at trække på det danske velfærdssamfund som pensionist.

Altså, jeg tror, at det for en lille globaliseret økonomi er en god idé at sige: Du må gerne komme hertil og arbejde, og vi kræver en forholdsvis høj skat, men hvis du hellere vil være pensionist i dit hjemland, så er det en ærlig sag; så kan vi ikke betale, hvad der svarer til vores udgifter til sundhedsydelser, folkepension og hjemmehjælp, men vi vil gerne give dig en erkendtlighed. Og det synes jeg at det her gør – en flot erkendtlighed, det vil jeg gerne indrømme.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal bare spørge, hvordan det kan være, at når det kommer til minkavlere, som får eksproprieret deres erhverv, kan regeringen finde ud af at fremsætte et lovforslag, der ikke klart tilkendegiver, at der er tale om ekspropriation, og at man derfor ikke skal have ekspropriationserstatning i medfør af grundlovens § 73, men når det kommer til en, som angiveligt har myrdet både sin ægtefælle og et barn i Syrien, er det et kæmpestort problem for regeringen at undgå at udbetale den her repatrieringsydelse, for så mener man lige pludselig med en fuldstændig klippefast viden, at det er ekspropriativt. Altså, hvordan kan det være, at noget, som er Danmark så fremmed, skal behandles på den ene måde, mens minkavlere og et kæmpe erhverv behandles på sådan en helt underlig, vag måde?

Ministeren.

Her tror jeg nok hellere jeg må prøve at undgå at blande mig i lovforslaget fremsat af fødevareministeren. Men jeg kan i hvert fald sige, at der skal være tre forhold opfyldt, for at man kan ekspropriere. For selvfølgelig kan Folketinget vedtage lovgivning, der er eksproprierende, ellers ville vi jo ikke kunne bygge en motorvej. Punkt 1: Der skal være en klar lovhjemmel. Punkt 2: Det skal være af hensyn til almenvellet. De to forhold mener jeg godt vi kan argumentere for i den konkrete sag her. Men der skal som punkt 3 også ydes fuld erstatning. Så det ville betyde, at hvis vi vedtog sådan et lovforslag, hvis ellers det var muligt at skrue det juridisk sammen, ville vi som regering aktivt skulle opsøge vedkommende og sikre, at der blev udbetalt fuld erstatning. Ligesom man ikke bare kan klippe et hjørne af en mark og bygge en motorvej og sige, at ham bondemanden selv må komme og henvende sig, hvis han er sur, så skal man jo her som stat aktivt ud at yde erstatning, og jeg ser ikke nogen grund til aktivt at henvende mig til Hudas eksmand og yde fuld erstatning til ham.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen der er da masser af eksempler på sager, hvor staten eller hvor man kommunalt har ment, at et indgreb var almen regulering, og så har den ramte bragt det ind for domstolene, hvorefter domstolene har sagt, at nej, det her er ekspropriation, og det er rigtigt, at man så i det tilfælde skal betale erstatning. Det væsentlige er, at man flytter handlepligten over på den, der føler sig forurettet, og det er jo det, der ville være så nemt her. For den person, som tilsyneladende alle i Folketinget er enige om ikke skal have pengene, ville have en lille smule vanskeligt ved at gøre noget for så at aktivere sin forurettelse, fordi han sidder under de omstændigheder, vel beskyldt og selvforskyldt, som han nu engang gør.

Det er derfor, det er så underligt, at når det kommer til minkavlere, siger regeringen sådan, at ah, på den ene side og på den anden side, og at det nok ikke rigtig er ekspropriation osv., fordi man i virkeligheden hellere vil give noget, der er lidt mindre end ekspropriationserstatning, men når det kommer til en, som hele Folketinget er enige om ikke skal have sin repatrieringsstøtte og heller ikke skal have det, der en til en ville være økonomisk det samme, nemlig erstatning, ja, så er der overhovedet ingen tvivl i juraen. Det er da et forunderligt misforhold.

Ministeren.

Jamen jeg er selv et af de 179 folketingsmedlemmer, som i foråret trykkede på den grønne knap og besluttede, at hvis det overhovedet var muligt inden for rammerne af grundloven at vedtage en lovgivning, som ville have betydning for folk, der allerede havde fået første rate udbetalt, og som havde begået kriminalitet, men ikke havde fået anden rate, så skulle vi gennemføre sådan en lovgivning. Men jeg kan ikke stå i dag som minister med et dansk embedsværk i ryggen, hverken fra mit eget ministerium eller fra Justitsministeriet, og sige, at det kan lade sig gøre. Derfor indeholder lovforslaget fremadrettet regulering, og der er også nogle overgangsordninger, der giver os nogle muligheder, men det bliver ikke konkret lovgivning med bagudrettet kraft, som betyder, at den konkrete sag, der har været genstand for så meget diskussion, kommer til at blive omfattet af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.