Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 under henvisning til L 122 Forslag til lov om ændring af lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, forlængelse af suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for
automatisk genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.). som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Når
arbejdsfordelingsordningen udvides til at gælde hjemsendelse i op til 29,5
timer om ugen, at begrænsningen til en varighed på 4 måneder afskaffes, og at
det ellers ville kunne indebære, at man kan sættes på fordeling med meget kort
varsel, fx kan varslet afgives en fredag med virkning fra mandag, hvilket betyder,
at den pågældende ikke har mulighed for at kontakte sin fagforening for vejledning
og rådgivning. Vil ministeren så overveje, i forhold til bestemmelsen formuleret i
de almene bemærkninger punkt 2.2.1 og 2.2.2 side 6 om 24 timers varsel før
iværksættelse af en arbejdsfordeling, at øge varslet til 48 timer?”
Svar:
Varslet på 24 timer er et element fra den indgåede trepartsaftalen i august 2020 om
midlertidig arbejdsfordeling, og som fremgår af § 2, stk. 2, i lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Dette element er der ikke ændret på med trepartsaftalen om forlængelse af ordnin-
gen.
13. december 2020
J.nr.
2020 - 9475
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard