Bilag d
April 2018
Regler og fakta om asbest
Om asbestreguleringens udvikling
Op igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmas-
sen, som i skibe, toge, bremser på biler m.m.
I Danmark har asbest i høj grad været anvendt inden for byggeriet og i produktio-
nen af eternit (fibercement) anvendt til facade- og tagbeklædning, hvor asbest frem
til 1985 var det foretrukne fibermateriale. Asbest har også haft udbredt anvendelse
som isoleringsmateriale inden for både byggeri og i skibsværftsindustrien.
Allerede i 1941 blev faren ved brugen af asbest nævnt i Arbejdstilsynets årsberet-
ning. I årene efter frem til 1972 udstedte Arbejdstilsynets flere skrivelser om brug
af asbest.
I 1972 udstedte Arbejdstilsynet en bekendtgørelse, der forbød brugen af asbest til
visse former for isolering (varmeisolering). I 1980 udstedte Arbejdstilsynet en be-
kendtgørelse, der som udgangspunkt forbød anvendelsen af asbest med få undta-
gelser. Undtagelserne var asbestcementprodukter som f.eks. tagbeklædning, frikti-
onsbeklædning (bremse- og koblingsbelægninger), pakningsmaterialer, lejeforinger
og kommutatorer.
I 1986 blev forbuddet skærpet, hvilket bl.a. indebar forbud mod højtryksspuling og
asbestcementprodukter til indvendig brug. Herefter var det kun tilladt at anvende
asbestcementbølgeplader og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer,
friktionsbelægninger (bremse- og koblingsbelægninger), lejeforinger og kommuta-
torer. I 1987 blev forbuddet yderligere skærpet, således at man herefter ikke måtte
anvende asbestholdige materialer til tagdækning.
Fra 1993 og frem til 2005 har der kun været undtaget ganske få typer af produkter
fra forbuddet.
Det er fortsat tilladt at have asbest og asbestholdige materiale i f.eks. bygninger og
tog, indtil materialet er udtjent eller bortskaffet, hvis det har været lovligt fremstil-
let, importeret og anvendt inden for den pågældende tilladte periode. Det er dog en
forudsætning, at materialet er intakt, eller at man har forseglet eller indkapslet as-
besten forsvarligt, så ingen udsættes for asbestfibre.