Til lovforslag nr.
L 121
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 9. februar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede
asbestofre
(Udvidelse af godtgørelsesordningen)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli‐
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1. Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (V, DF, SF, RV, EL, KF og Susanne
Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S) indstiller lovforslaget til
ved‐
tagelse
med ændringsforslag nr. 2-4. Mindretallet vil stem‐
me imod ændringsforslag nr. 1.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
indstilling og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (LA) vil redegøre for sin
indstilling og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3 Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestof‐
re lægger op til, at personer, der har udviklet asbestudløst
kræft efter andenhåndseksponering for asbestfibre, skal ind‐
give ansøgning inden den 31. december 2025 for at opnå
godtgørelse. Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at
tidsbegrænsningen skal udgå af loven, og har derfor stillet
ændringsforslag herom.
Der vil være andenhåndsasbestofre, som diagnosticeres
efter 2025, hvilket fremgår af følgende udvalgsspørgsmål
nr. 4, hvor der henvises til Beskæftigelsesministeriets notat
»Regler og Fakta om asbest«, hvor der anføres, at hyppighe‐
den af asbestbetingede sygdomme vil fortsætte med at stige
frem til omkring 2025 og først derefter aftage. Det skyldes,
at sygdommene er så længe om at udvikle sig. Trods forbud
mod brug af asbest i Danmark i 1986 vil hyppigheden af
asbestbetingede sygdomme, først og fremmest asbestbetin‐
get lungehindekræft (mesotheliom) og lungekræft, fortsætte
med at stige frem til omkring 2025 og først derefter afta‐
ge. Det skyldes de ofte lange latenstider. Det er med andre
ord for tidligt, hvis loven allerede udløber i 2025.
Det må derfor for borgere i Danmark forekomme både
arbitrært og uretfærdigt, at personer med samme sygdom
og samme årsag til sygdommen ikke kan få godtgørelse
efter 2025. Udgifterne til godtgørelse må efter 2025 forven‐
tes at blive gradvis mindre og mindre grundet forbuddet i
1986/1987 og myndighedernes forventning om, at antallet af
asbestofre topper i 2025. Enhedslisten mener derfor, at der
ikke bør være en udløbsdato for at ansøge om godtgørelsen,
og stiller derfor ændringsforslaget om, at tidsbegrænsningen
udgår.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
flertal
(V, DF, SF, RV, EL,
KF og Susanne Zimmer (UFG)):
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
AX025793