L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 120 Bilag 2
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om æn-

dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelses-

bidrag)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 26. november 2020 til den 10. december 2020 været

sendt i høring hos 62 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Hø-

ringsportalen.

Lovforslaget er fremsat den 10. december 2020.

Der er modtaget 18 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. 6 høringssvar inde-

holder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar,

er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

Høringssvar, der er indkommet efter høringsfristens udløb, indgå ikke i høringsnotatet, men

oversendes også til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

2. Sammenfatning om ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til høringsudkastet

Der er i forhold til høringsudkastet foretaget følgende justeringer af lovforslaget:



Der er foretaget en ændring af det foreslåede § 21 j, stk. 3, 3. pkt., om beregning af det fore-

slåede tilskud pr. praktikårselev (lovforslagets § 1, nr. 17), så at der ved beregningen vil skulle

indregnes evt. over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår.

Ændringen er afspejlet i det fremsatte lovforslags pkt. 2.1.2 og i bemærkningerne til § 1, nr.

17.



Høringsudkastets bemærkninger om digitaliseringsklar lovgivning er uddybet i det fremsatte

lovforslags pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige. Samtidig er de implementeringsmæssige omkostninger uddybet i det fremsatte lov-

forslags pkt. 3 samt i pkt. 9 om sammenfattende skema.



Høringsudkastets bemærkninger om administrative konsekvenser for erhvervslivet er uddybet

i det fremsatte lovforslags pkt. 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og pkt. 9 om sammenfattende skema. Samtidig er de implementeringsmæssige

omkostninger uddybet i det fremsatte lovforslags pkt. 4 samt i pkt. 9.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

Det bemærkes, at de modtagne høringssvar ikke giver anledning til at fremsætte ændringsforslag

til det fremsatte lovforslag.

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringen viser, at der generelt er opbakningen til lovforslaget, både til de foreslåede justeringer af

modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbi-

drag.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag (lovforslagets § 1, nr. 3)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilfreds med, at lovforslaget sikrer balance mellem udgifter

og indtægter i AUB. Virksomhederne er igennem en årrække blevet opkrævet bidrag, der er langt

højere end udgifterne, hvilket også er blevet påpeget af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. DA

noterer med tilfredshed, at arbejdsmarkedets parter har taget ansvar for at håndtere udfordringen

med opkrævning af et for højt uddannelsesbidrag. DA bemærker dog, at et eventuelt over- eller

underforbrug af AUB-midler et konkret år vil blive håndteret via fastsættelsen af uddannelsesbi-

draget i ét efterfølgende år. Dette kan være uhensigtsmæssigt, hvis der f.eks. er tale om et over-

forbrug af en sådan størrelse, at den enkelte virksomhed vil blive relativt meget belastet som følge

af stigningen i uddannelsesbidraget. Dette kunne f.eks. ske, hvis forbruget af AUB-midler i 2020

er ekstraordinært påvirket af den midlertidige ekstraordinære løntilskudsordning, der blev etable-

ret som led i trepartsaftalen fra maj. DA mener således, at relativt store over- eller underforbrug

af AUB-midler bør kunne udlignes via justering af uddannelsesbidraget i mere end ét år.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne noterer sig med tilfredshed, at der

indføres fleksibelt uddannelsesbidrag, der årligt fastsættes efter forventet udgiftsniveau og inde-

holdende en efterregulering til sikring af sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste

regnskabsår.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er tilfreds med, at der fremadrettet er enighed om, at

der skal skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske udgif-

ter i den ordinære AUB-ordning med henblik på at sikre, at der ikke fremover utilsigtet bliver op-

sparet midler i ordningen. Derfor er det positivt, at der etableres et fleksibelt uddannelsesbidrag,

som vil indebære en løbende tilpasning af indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

i takt med udviklingen i udgifterne i AUB-ordningen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig opbakningen til etablering af et fleksibelt uddannelsesbidrag.

Modellen med håndtering af et eventuelt over- eller underskud af AUB-midler i ét efterfølgende

år følger Rigsrevisionens beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen.

Her fortolkede Rigsrevisionen ”hvile-i-sig-selv”-princippet

således, at

ordningerne skal balancere over en 2-årig

periode, dvs. at ”eventuelle over-

eller underskud for et

givent år opgøres og efterreguleres i det efterfølgende år. (beretningens pkt. 21.)

Ministeriet anerkender dog, at der kan blive tale om potentielt store udsving i uddannelsesbidra-

get. Uddannelsesbidraget forventes med den foreslåede model fastsat ved lov et gang årligt. Der

er ikke nogen barriere for, at lovgiver ved senere lovændringer vælger at fravige den model for et

fleksibelt uddannelsesbidrag, der er beskrevet i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, så et

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

over- eller underskud håndteres over flere år. Dette vil inden for modellen for et fleksibelt uddan-

nelsesbidrag i så fald være konkret begrundet og må i givet fald forventes-begrænset til en kortva-

rig periode ud over det efterfølgende år. En sådan fravigelse vil indebære, at lovgiver ud fra en

konkret vurdering anlægger et længere tidsperspektiv på ”hvile-i-sig-selv” princippet

end Rigsre-

visionen.

4.2. Justering af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (lovforslagets § 1,

nr. 1, 2, 4-18 og § 2)

4.2.1. Generelt

DA er tilfreds med den nye model for Praktikplads-AUB, der udmønter, hvad der blev foreslået

af arbejdsmarkedets

parter i ”Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar” fra novem-

ber 2020. DA finder det positivt, at den nye model for Praktikplads-AUB sikrer økonomisk ba-

lance. DA finder det afgørende, at lovforslaget slår fast, at merbidragssatsen fastholdes på 27.000

kr. pr. helårselev fra 2021 og frem. Det er afgørende for at give stabilitet til ordningen og sikre

fortsat opbakning og forståelse fra virksomhederne. Det er ligeledes positivt, at modellen bliver

grundlæggende enklere at forstå for virksomhederne.

FA er glad for, at det med lovforslaget slås fast, at merbidragssatsen på 27.000 kr. også fastholdes

efter 2021.

Danske Regioner støtter de foreslåede ændringer af modellen for det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag, idet Danske Regioner lægger vægt på, at ordningen fremadrettet kommer til at hvile

i sig selv, herunder at der ikke vil ske omfordeling mellem sektorerne som oprindeligt forudsat

ved ordningens indførelse i 2018.

Danske Regioner finder det dog uhensigtsmæssigt, at målsætningen om ekstra 10.000 lærepladser,

jf. trepartsaftalen fra 2016, er fordelt på alle sektorer på arbejdsmarkedet i modellen for det prak-

tikpladsafhængige AUB-bidrag. Dermed tages der ikke hensyn til sektorernes forskellige behov

for faglært arbejdskraft i fremtiden.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne noterer sig den foreslåede model

for justering af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder de anbefalede forenklinger og

indførelse af et ny tilskud til erstatning for fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte

medarbejdere.

4.2.2. Sidestillede uddannelser (lovforslagets § 1, nr. 13 og 15)

DA konstaterer, at der med lovudkastet skabes rammer for at rumme lokomotivføreruddannel-

sen m.fl. i Praktikplads-AUB. Løsningen håndterer et problem, hvor nogle virksomheder kan op-

leve reelt ikke at have mulighed for at opfylde deres måluddannelsesratio, idet lokomotivførerele-

ver ikke indgår i opgørelsen. DA kvitterer for dette tiltag men betoner, at det er centralt, at pro-

blemstillingen er håndteret og gældende med effekt fra 2021. DA bemærker i den forbindelse, at

uddannelserne til erhvervsfisker og lokomotivfører kræver en modelparameter for, at uddannel-

serne kan indgå i Praktikplads-AUB for 2021. DA og FH udarbejder årligt modelparametrene for

de forskellige erhvervsuddannelser, og DA ser i den forbindelse frem til dialog med Børne- og

Undervisningsministeriet for at fastsætte modelparametre for de to uddannelser gældende for

2021.

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

4.2.3. Merbidragsfritagelse for regionerne (lovforslagets § 1, nr. 17)

DA udtrykker forståelse for, at der indføres en særlig merbidragsfritagelse for regionerne som

følge af den seneste dimensioneringsaftale. Ifølge DA’s

beregninger bliver regionerne fritaget for

at betale merbidrag for i alt 1.780 praktikårselever. Det fremgår imidlertid ikke af lovforslaget,

hvor disse 1.780 praktikårselever nu skal uddannes henne. Da ændringen begrundes med, at ud-

dannelsesansvaret teknisk er flyttet fra regioner til kommuner, mener DA, at det vil være natur-

ligt, hvis kommunerne med forslaget skal uddanne 1.780 praktikårselever årligt. DA finder det

uforståeligt, hvis de 1.780 praktikårselever blot forsvinder ud af opgørelsen. Konsekvenserne vil i

givet fald være, at private arbejdsgivere skal løfte en relativt større del af ansvaret for at uddanne

faglærte. DA mener, det er et forkert signal at sende

–

særligt når man tager i betragtning, at den

offentlige sektor under ét har været meget langt fra at indfri deres bidrag til målsætningen om at

indgå flere praktikpladsaftaler.

DA bemærker, at lovforslaget lægger op til, at fritagelsen af elever i regionerne sker automatisk.

Private virksomheder, der oplever samme problemstilling (f.eks. private virksomheder i hjemme-

plejen) skal derimod manuelt ansøge om merbidragsfritagelse. DA finder, at dette er en uhen-

sigtsmæssig forskelsbehandling og opfordrer til, at der etableres en automatisk løsning også for de

relevante private virksomheder.

Danske Regioner udtrykker tilfredshed med den foreslåede merbidragsfritagelse for regionerne

og tilføjer, at såfremt dimensioneringsaftalen ændres, eller der sker ændringer i fordelingen af di-

mensioneringen mellem regionerne, vil regeringen og Danske Regioner drøfte det lovfæstede ni-

veau for de enkelte regioners merbidragsfritagelse, jf. lovforslagets bemærkninger.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne bifalder den foreslåede fritagelse

for merbidrag for regionerne i forlængelse af omlægningen af ansættelsesansvar for eleverne på

social- og sundhedsuddannelserne fra januar 2020.

4.2.3. Andet

DA er tilfreds med, at fordelsuddannelserne bliver afskaffet. DA finder det tvivlsomt, om for-

delsuddannelserne har haft en effekt i forhold til rekruttering og søgning, ligesom de anvendte

kriterier i ordningen har været mangelfulde.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranlediget af lov-

forslaget.

FA deler ønsket om, at der skal skabes et tilstrækkelig antal praktikpladser til de erhvervsuddan-

nede, således det er i tråd med behovet på fremtidens arbejdsmarked. FA er samtidig enig i, at det

praktikpladsafhængigt AUB-bidrag kan være en måde at understøtte, at arbejdsmarkedet udbyder

det antal praktikpladser, der er behov for. Imidlertid tager den nuværende model ikke i tilstrække-

lig grad højde for, at visse brancher har oplevet så store skift i kompetenceefterspørgslen, at de

erhvervsuddannede ikke længere matcher kompetencekravene i branchen. Finanssektoren er

blandt de brancher, hvor der er sket den største uddannelsesopgradering. Til trods for denne ud-

dannelsesopgradering, så udgjorde ansatte med en erhvervsuddannelse (typisk finansuddannede)

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

som højst gennemførte offentlige uddannelse ca. 30 pct. af den samlede arbejdsstyrke i finanssek-

toren i 2019. Det skyldes bl.a., at de undervejs i karrieren er blevet kompetenceudviklet gennem

private efter- og videreuddannelser. Det relative høje niveau af erhvervsuddannelse betyder, at

behovet for praktikpladser i finanssektoren (ifølge modelberegningerne) ender på et urealistisk

højt niveau. FA angiver, at mange finansvirksomheder ikke kan imødekomme antallet af praktik-

pladser, fordi finanselever ikke længere matcher kompetencekravene i branchen, og fordi de ikke

ønsker at uddanne elever til ledighed. I stedet ansætter de finansøkonomer (KVU) eller finansba-

chelorer (MVU), som i øvrigt også har praktikperioder i finanssektoren som en obligatorisk del af

deres uddannelser. Denne uddannelsesindsats tager den praktikpladsafhængige AUB-model imid-

lertid slet ikke højde for.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes indledningsvis for god ordens skyld, at det følger af trepartsaftalen fra november

2020, at merbidragssatsen på 27.000 kr. også fastholdes efter 2021.

DA bemærker i forhold til problemstillingen vedrørende lokomotivføreruddannelsen m.fl. i det

praktikpladsafhængige AUB-bidrag, at det er centralt, at problemstillingen er håndteret og gæl-

dende med effekt fra 2021. DA bemærker i den forbindelse, at lokomotivføreruddannelsen m.fl.

kræver en modelparameter for, at uddannelserne kan indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bi-

drag.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget indebærer forberedelse af, at hhv.

lokomotivføreruddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen i fremtiden vil kunne indgå i det prak-

tikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det er korrekt, at der ved lov vil skulle fastsættes modelparametre for disse uddannelser i tilfælde

af deres indtræden i ordningen, og Børne- og Undervisningsministeriet indgår gerne i dialog med

DA og FH herom. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker imidlertid, at de nævnte uddan-

nelsers indtræden i ordningen tillige forudsætter en nærmere afdækning af bl.a. tilgængelige data

om uddannelsesaftaler inden for hhv. lokomotivfører- og erhvervsfiskeruddannelsen samt tilret-

telæggelsen af administration i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forhold til disse respektive

uddannelser, idet det eksisterende set up i ordningen alene er baseret på uddannelsesaftaler inden

for erhvervsuddannelserne. Der vil herefter endvidere skulle ske nødvendige ændringer af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx i form af tilpasning af reglerne om merbidragsfritagelse,

der i gældende ret er baseret på stillingsopslag inden for erhvervsuddannelserne, synlige elevprofi-

ler o.lign. Indtræden af de respektive uddannelser vil således ikke kunne ske pr. 1. januar 2021.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til fremsættelse af ændringsforslag til det

fremsatte lovforslag.

I forhold til den foreslåede merbidragsfritagelse for regionerne følger dette af den indgåede tre-

partsaftale.

Måluddannelsesratioerne er det element i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, der fordeler an-

svaret for at uddanne faglærte på tværs af sektorer og på tværs af virksomheder inden for hver

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

sektor. Beregningen af måluddannelsesratioer er uforandret med dette lovforslag. Der er således

ikke tale om, at private arbejdsgivere skal løfte en større del af ansvaret for at uddanne faglærte.

Regionerne får således fremadrettet beregnet en måluddannelsesratio efter helt samme principper

som i dag. Såfremt de ikke opfylder måluddannelsesratioen, får de beregnet et merbidrag. Lov-

forslaget vil indebære, at regionerne fremadrettet kan få en nedsættelse af det beregnede merbi-

drag som teknisk korrektion for, at de faktisk bidrager til at uddanne social- og sundhedsperso-

nale, selv om det ikke indgår i den databaserede opgørelse af regionernes faktiske uddannelsesra-

tio. Denne model er således identisk med den model, der efter ønske fra de private arbejdsgivere

tidligere er indført for private leverandører af hjemmehjælp m.v.

Det er korrekt forstået, at regionernes mulighed for merbidragsfritagelse med lovforslaget vil ske

automatisk, mens private leverandører af hjemmehjælp skal ansøge manuelt. Det skyldes, at der

med dimensioneringsaftalen og gældende uddannelsesbekendtgørelse er stor sikkerhed om, hvor

mange social- og sundhedselever de fem regioner skal bidrage til at uddanne fremadrettet. Her-

med kan den potentielle merbidragsfritagelse for regionerne beregnes forholdsvis nøjagtigt og

fastsættes direkte i loven, ligesom en manuel opgørelse af elevuger for de fem regioner vil være en

stor administrativ opgave grundet regionernes størrelse og fordeling på forskellige fysiske og or-

ganisatoriske enheder. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med centrale opgørel-

ser af, hvilke private leverandører der bidrager til uddannelsesopgaven og med hvor mange ele-

ver. Det er dog ministeriets opfattelse, at der i højere grad end for regionerne kan være afvigelser

fra år til år, bl.a. grundet ændringer i antallet af private leverandører og i deres muligheder for at

bidrage til uddannelsesopgaven. Grundlaget for en lovfastsat automatisk model for de private le-

verandører synes derfor ikke umiddelbart at være til stede. Ministeriet indgår dog gerne i drøftel-

ser herom, såfremt branchen kan pege på konkrete håndteringsmuligheder, der kan medføre en

automatiseret administrationen for disse private leverandører.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til fremsættelse af ændringsforslag til det

fremsatte lovforslag.

Danske Regioner finder, at modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke tager til-

strækkeligt hensyn til sektorernes forskellige behov for faglært arbejdskraft i fremtiden. Børne- og

Undervisningsministeriet bemærker hertil, at der ikke med dette lovforslag sker ændringer i de

principper, hvormed måluddannelsesratioerne bliver beregnet. Disse principper baserer sig såle-

des fortsat på trepartsaftalen fra 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

og praktikpladser, som var baggrunden for etableringen af det praktikpladsafhængige AUB-bi-

drag.

Bemærkningen giver på den baggrund ikke anledning til fremsættelse af ændringsforslag til det

fremsatte lovforslag.

FA finder, at det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at

der ikke er sammenhæng mellem antallet af erhvervsuddannede medarbejdere i branchen og be-

hovet for ansættelse af nye elever fra erhvervsuddannelserne. Børne- og Undervisningsministeriet

bemærker hertil, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i den grundlæggende model for bereg-

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

ning af måluddannelsesratioer i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, der er aftalt mellem rege-

ring og arbejdsmarkedets parter i tidligere trepartsaftaler og efterfølgende implementeret i lovgiv-

ning. Det er således et bærende princip i konstruktionen, at måluddannelsesratioerne baserer sig

på antallet af erhvervsuddannede medarbejdere i brancher og virksomheder. Rationalet har her

været, at såfremt man beskæftiger erhvervsuddannet arbejdskraft, har man også en forpligtelse til

at uddanne ny erhvervsuddannet arbejdskraft. Såfremt man ikke kan eller ønsker at løfte dette an-

svar, bidrager man gennem merbidraget til de virksomheder, der bidrager til uddannelsesopgaven.

En ændring af dette grundlæggende princip vil dels være teknisk vanskeligt i forhold til modellens

konstruktion, og dels ikke være i overensstemmelse med de principper, der er aftalt med arbejds-

markedets parter herom.

Bemærkningen giver på den baggrund ikke anledning til fremsættelse af ændringsforslag til det

fremsatte lovforslag.

5. Resterende paragraffer

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.

6. Øvrige ændringer (lovforslagets § 1, nr. 17 med bemærkninger samt pkt. 2.1.2, 3, 4 og 9)

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er foretaget en ændring af det foreslåede § 21 j, stk. 3, 3. pkt., om beregning af det foreslåede

tilskud pr. praktikårselev (lovforslagets § 1, nr. 17), så at der ved beregningen vil skulle indregnes

evt. over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår. Ændringen er

afspejlet i det fremsatte lovforslags pkt. 2.1.2 og i bemærkningerne til § 1, nr. 17.

Ændringen er foretaget med henblik på at sikre, at der ikke vil kunne opstå underskud i ordnin-

gen som følge af underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår. Indregning

af både over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår er foreslået

mhp. at lette administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Overskud for bidragsåret vil

fortsat skulle fordeles efter § 21 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Høringsudkastets bemærkninger om digitaliseringsklar lovgivning er uddybet i det fremsatte lov-

forslags pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Samtidig er de implementeringsmæssige omkostninger uddybet i det fremsatte lovforslags pkt. 3

samt i pkt. 9 om sammenfattende skema.

Høringsudkastets bemærkninger om administrative konsekvenser for erhvervslivet er uddybet i

det fremsatte lovforslags pkt. 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

og pkt. 9 om sammenfattende skema. Samtidig er de implementeringsmæssige omkostninger ud-

dybet i det fremsatte lovforslags pkt. 4 samt i pkt. 9.

Der er endvidere foretaget enkelte ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der

er fundet hensigtsmæssige på baggrund af den endelige lovtekniske gennemgang.

7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2020

Sags nr.: 20/24232

FA ser efter- og videreuddannelse, som et helt centralt indsatsområde, såfremt Danmark også

fremadrettet skal være kendetegnet ved innovation, vækst og et højt velfærds- og velstandsniveau.

For at dette skal lykkedes, kræves det, at den offentlige efter- og videreuddannelse i højere grad

har fokus på hele arbejdsmarkedet, således Danmark bl.a. kan få fuldt udbytte af digitalisering og

den grønne omstilling. FA bemærker, at aktiviteten på videregående VEU (VVEU) er faldet med

15 pct. over de seneste 10 år, mens andelen med en videregående uddannelse er steget. I dag er

det knap 40 pct. af de beskæftigede, der har en videregående uddannelse. FA havde derfor gerne

set, at en del af 500 mio. kr. var blevet prioriteret til VVEU, men håber, at der fremadrettet vil

være fokus på at udvikle en ny national strategi for livslang læring, som skaber ensartede ramme-

vilkår for efter- og videreuddannelse for alle i arbejdsstyrken uanset uddannelsesbaggrund.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af trepartsaftalen af 28. maj 2020 om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt

virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), at de 500 mio. kr.

skulle finansiere initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannel-

ser. Genstandsfeltet har således alene været erhvervsuddannelsesområdet og ikke området for vi-

deregående voksen- og efteruddannelse. Allerede af den grund vedrører det fremsatte lovforslag

ikke området for videregående voksen- og efteruddannelse, som i øvrigt henhører under Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet.

Bemærkningen giver på den baggrund ikke anledning til fremsættelse af ændringsforslag til det

fremsatte lovforslag.