Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 120 Bilag 2
Offentligt
2304679_0001.png
UDKAST af 26. november 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov
om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om er-
hvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
(Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af
fleksibelt uddannelsesbidrag)
§1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187
af 9. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017
og § 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018 foretages følgende ændringer:
1.
Kapitel 5 d
ophæves.
2.
I
§ 17 b, 2. pkt.,
ændres »praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5
d« til: »praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, bonus efter kapitel 5 c og tilskud
efter § 21 j«.
3.
§ 18, stk. 1, 1.-6. pkt..,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget i 2021-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra
§ 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder admini-
strationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og ad-
ministrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b.«
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0002.png
UDKAST
4.
I
§ 21 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og
21 i« til: »§
21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k«.
5.
I
§ 21 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »jf. § 15 g, stk. 3« til: »jf. § 21 h, stk. 2«.
6.
I
§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »jf. § 21 h« til: »jf. § 21 h, stk. 1«.
7.
§ 21 a, stk. 5, nr. 2,
affattes således:
»2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor,
som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den
realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016,
som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannel-
sesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den re-
gionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel
af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det sam-
lede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kom-
munale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler. Den sek-
torfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med
merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbi-
drag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den
faktor, der, multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1, medfører en
måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter
4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anven-
des det foregående års faktor.«
8.
§ 21 c
ophæves.
9.
§ 21 d, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Overstiger
indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse
efter §§ 21 b, 21 i og 21 k udgifterne til tilskud efter § 21 j, udbetales over-
skuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, i overensstem-
melse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.«
10.
§ 21 e
ophæves.
11.
§ 21 f, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at op-
krævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fri-
tagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og § 21 k, tilskudsordningen efter §
21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet
opgørelse til de berørte arbejdsgivere.«
2
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0003.png
UDKAST
12.
§ 21 f, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
13.
I
§ 21 f, stk. 4,
indsættes efter »uddannelser sidestillet med erhvervsud-
dannelser«: »og fuldførte uddannelser sidestillet med erhvervsuddannel-
ser«.
14.
I
§ 21 g
ændres »§§ 21 a og 21 e« til: »§ 21 a«, og »§§ 15 g, 15 h, 21 b,
21 c, 21 d og 21 i« ændres til: »§§ 21 b, 21 d, 21 i, 21 j og 21 k«.
15.
I
§ 21 h, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog § 21 a, stk. 7-9,«: »eller som har
en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest
fuldførte uddannelse,«.
16.
I
§ 21 h
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 ka-
lenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktik-
årselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af prak-
tikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.«
17.
Efter § 21 i indsættes:
Ȥ 21 j.
Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-
og
3 og regler udstedt i medfør af
§ 21 f, stk. 3, et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, med uddannel-
sesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder
sin måluddannelsesratio efter § 21 a.
Stk. 3.
Opgørelsen af tilskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Opgø-
relsen foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den
pågældende sektor
indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregu-
lering for foregående kalenderår
med det antal praktikårselever hos arbejds-
givere, der opfylder betingelsen i stk. 2. Tilskud kan maksimalt udgøre
15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 21 k.
De regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfyl-
der betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a,
stk. 1, for følgende antal praktikårselever:
3
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0004.png
UDKAST
1)
2)
3)
4)
5)
Region Hovedstaden: 521 praktikårselever.
Region Sjælland: 300 praktikårselever.
Region Syddanmark: 430 praktikårselever.
Region Midtjylland: 407 praktikårselever
Region Nordjylland: 212 praktikårselever.«
18.
I
§ 26 b, stk. 1,
ændres »jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e« til: »jf. §
21 h, stk. 1, efter § 21 a«.
§2
I lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for
beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det ak-
tivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) foretages føl-
gende ændringer:
1.
§ 1, nr. 12,
ophæves.
2.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
3.
§ 5, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af den gældende § 21 f, stk. 1 og 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9.
marts 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11 og 12.
4
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0005.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets
baggrundhovedpunkter
3. Lovforslagets hovedpunkter
32.1.
Justering af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
32.1.1.
Gældende ret
32.1.1.1.
Fordelsbonus, praktikbonus og fordelsuddannelser
32.1.1.2.
Tilskud for faglærte medarbejdere
32.1.1.3.
Merbidrag og fritagelse for merbidrag
32.1.1.4.
Over- og underskudsdeling m.v.
32.1.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
32.2.
Indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag
32.2.1.
Gældende ret
32.2.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
43.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
54.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
65.
Administrative konsekvenser for borgerne
76.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
87.
Forholdet til EU-retten
98.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
109.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark har brug for flere dygtige faglærte. Dette skal bl.a. ske gennem
oprettelsen af flere lærepladser, en reduktion af frafaldet på erhvervsuddan-
nelserne, styrket rekruttering til uddannelserne og øget kvalitet.
Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (trepartsaftalen fra 2016),
som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter
(Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Le-
derne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner),
5
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0006.png
UDKAST
blev der med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
På baggrund af trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge
samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag) fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020) mellem rege-
ringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, KL og Danske Regioner) blev 5,4 mia. kr. af
den forventede opsparing og overskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udmøntet for at holde hånden under elever og lærlinge og samtidig give
en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder.
Som led i trepartsaftalen fra maj 2020 blev det endvidere aftalt mellem re-
geringen og arbejdsmarkedets parter, at der skal indgås aftale om justering
af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ud fra de pejlemær-
ker, at ordningen skal give økonomisk incitament til at oprette flere lære-
pladser, at justeringen skal medføre, at ordningen bliver mere enkel, og at
justeringen skal sikre økonomisk balance i ordningen for såvel private som
offentlige arbejdsgivere.
Det bemærkes i den forbindelse, at der på tidspunktet for fremsættelse af
nærværende lovforslag bliver behandlet forslag til lov om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Modelparametre for erhvervsud-
dannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsaf-
hængigt VEU-bidrag for 2021), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L
48 som fremsat. L 48 som fremsat vil indebære, at merbidragssatsen på
27.000 kr. i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag fastholdes for 2021. Det
fremgår af bemærkningerne til L 48 som fremsat, at der efter omstændighe-
derne kan blive tale om ændringsforlag til denne del af det fremsatte lov-
forslag som følge af, at de aktuelle trepartsdrøftelser ikke var afsluttet ved
fremsættelsen af L 48. Det bemærkes for god ordens skyld, at trepartsaftalen
fra november 2020 ikke vil indebære ændring af merbidragssatsen for 2021.
Som følge af trepartsaftalen fra november 2020 vil merbidragssatsen på
27.000 kr. endvidere skulle fastholdes også efter 2021.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal skabes en
bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske
udgifter i den ordinære AUB-ordning med henblik på at sikre, at der ikke
fremover utilsigtet bliver opsparet midler i ordningen, samt at sikre at bud-
getteringen kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne, dvs. et
6
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0007.png
UDKAST
fleksibelt uddannelsesbidrag.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er der-
for enige om, at der skal etableres et fleksibelt uddannelsesbidrag, som vil
indebære en løbende tilpasning af indbetalingerne til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag i takt med udviklingen i udgifterne i AUB-ordningen. Dette
vil skulle ske gennem en årlig justering af uddannelsesbidraget, som er fast-
sat i loven. Bidraget vil skulle fastsættes første gang for 2021 på baggrund
af de forventede udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021.Som
betingelse for indførelsen af det fleksible uddannelsesbidrag skal den ordi-
nære AUB-ordning finansiere nye, ambitiøse initiativer til fremme af lære-
pladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser svarende til 500 mio.
kr.
årligt i varige midler fra 2021.
Det bemærkes, at det i henhold til trepartsaftalen fra maj er en betingelse for
indførelsen af et fleksibelt uddannelsesbidrag, at uddannelsesbidraget, som
finansierer den ordinære AUB-ordning, skal finansiere nye ambitiøse initi-
ativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddan-
nelser svarende til 500 mio.kr. årligt. Etablering af et fleksibelt uddannel-
sesbidrag sker således under forudsætning af, at der kan indgås en aftale om
udmøntning af rammen på de 500 mio. kr.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, KL og Danske Regioner) har den 21. no-
vember 2020 indgået ”Trepartsaftale
om flere lærepladser og entydigt an-
svar”
(herefter trepartsaftalen fra november 2020) om den fremtidige model
for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og en række initiativer til samlet
500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
ovenfor om indførelse af et fleksibelt uddannelsesbidrag.
Det foreslås på denne baggrund, at modellen med det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag justeres, så der indføres et nyt tilskud til arbejdsgivere, der op-
fylder deres måltal i ordningen. Det foreslåede nye tilskud vil skulle erstatte
de gældende ordninger i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med bonus
for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for
merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus) samt ordningen med til-
skud for faglærte medarbejdere, som samtidig foreslås ophævet.
Det foreslås i forlængelse heraf, at der indføres en merbidragsfritagelse for
de fem regioner, da det fremgår af ”To-årig
praktikpladsaftale om uddan-
nelserne til social-og sundhedshjælper, social-og sundhedsassistent samt
pædagogisk assistent for 2020-2021”
af februar 2019, at kommunerne fra 1.
7
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0008.png
UDKAST
januar 2020 overtager det fulde ansættelsesansvar for eleverne på social- og
sundhedsuddannelserne. Regionerne har fortsat uddannelsesansvar for ele-
verne under uddannelsens regionale praktiktid. Flytningen af ansættelsesan-
svaret fra 1. januar 2020 indebærer dog, at regionerne ikke længere får god-
skrevet dette uddannelsesansvar i regi af det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag og på den baggrund kan blive opkrævet merbidrag, selv om regio-
nerne har bidraget til uddannelsesopgaven. Forslaget om merbidragsfrita-
gelse vil indebære, at såfremt regionerne skal betale merbidrag efter loven,
vil de få merbidragsfritagelse for et antal elever, der fastsættes direkte i lo-
ven.
Det foreslås tillige, at der foretages enkelte mindre præciseringer af gæl-
dende bestemmelser om ordningen for det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag.
Endelig forslås det, at der indføres et fleksibelt uddannelsesbidrag fra og
med 2021. I den forbindelse foreslås det, at bidraget for 2021 fastsættes til
2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket vil indebære en nedsættelse af bi-
draget med 178 kr. i forhold til det bidrag, der ellers var fastsat for 2021.
Det fremgår af trepartsaftalen fra november 2020, at regeringen og arbejds-
markedets parter ønsker, at lovforslaget hastebehandles i Folketinget med
henblik på ikrafttræden den 1. januar 2021. Dette skyldes, at regeringen og
arbejdsmarkedets parter lægger stor vægt på, at ændringerne træder i kraft
ved førstkommende bidragsår. Det er
regeringens vurdering, at det
på den
baggrund
er
nødvendigt, at ændringerne træder i kraft ved årsskiftet
2020/2021. Af samme grund fremgår det af fremsættelsestalen, at lovforsla-
get ønskes hastebehandlet.
2. Lovforslagets
baggrundhovedpunkter
Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (trepartsaftalen fra 2016),
som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter
(Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Le-
derne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner),
blev der med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Det blev som ovenfor nævnt aftalt som led i trepartsaftalen fra maj 2020, at
der i efteråret 2020 skal indgås aftale om justering af modellen for det prak-
tikpladsafhængige AUB-bidrag ud fra de pejlemærker, at ordningen skal
8
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0009.png
UDKAST
give økonomisk incitament til at oprette flere lærepladser, at justeringen skal
medføre, at ordningen bliver mere enkel, og at justeringen skal sikre økono-
misk balance i ordningen for såvel private som offentlige arbejdsgivere.
Det bemærkes i den forbindelse, at der på tidspunktet for fremsættelse af
nærværende lovforslag bliver behandlet forslag til lov om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Modelparametre for erhvervsud-
dannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsaf-
hængigt VEU-bidrag for 2021), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L
48 som fremsat. L 48 som fremsat vil indebære, at merbidragssatsen på
27.000 kr. i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag fastholdes for 2021. Det
fremgår af bemærkningerne til L 48 som fremsat, at der efter omstændighe-
derne kan blive tale om ændringsforlag til denne del af det fremsatte lov-
forslag som følge af, at de aktuelle trepartsdrøftelser ikke var afsluttet ved
fremsættelsen af L 48. Det bemærkes for god ordens skyld, at trepartsaftalen
fra november 2020 ikke vil indebære ændring af merbidragssatsen for 2021.
Som følge af trepartsaftalen fra november 2020 vil merbidragssatsen på
27.000 kr. endvidere skulle fastholdes også efter 2021.
Endelig fremgår det som nævnt ovenfor af trepartsaftalen fra maj 2020, at
der skal skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalin-
ger og de faktiske udgifter i den ordinære AUB-ordning med henblik på at
sikre, at der ikke fremover utilsigtet bliver opsparet midler i ordningen, samt
at sikre at budgetteringen kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannel-
serne.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om, at der skal
etableres et fleksibelt uddannelsesbidrag, som vil indebære en løbende til-
pasning af indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i takt
med udviklingen i udgifterne i AUB-ordningen. Dette vil skulle ske gennem
en årlig justering af uddannelsesbidraget, som er fastsat i loven. Bidraget vil
skulle fastsættes første gang for 2021 på baggrund af de forventede udgifter
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021.
Det bemærkes, at det i henhold til trepartsaftalen fra maj er en betingelse for
indførelsen af et fleksibelt uddannelsesbidrag, at uddannelsesbidraget, som
finansierer den ordinære AUB-ordning, skal finansiere nye ambitiøse initi-
ativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddan-
nelser svarende til 500 mio.kr. årligt. Etablering af et fleksibelt uddannel-
sesbidrag sker således under forudsætning af, at der kan indgås en aftale om
udmøntning af rammen på de 500 mio. kr.
9
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0010.png
UDKAST
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er med trepartsaftalen fra november
2020 enige om en trepartsaftale med en række initiativer til samlet 500 mio.
kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3
2.1.
Justering af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
32.1.1.
Gældende ret
Efter ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønnes de
virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, mens de virk-
somheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne faglært ar-
bejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset kredsløb inden for
rammerne af den generelle AUB-ordning. Det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag er lige som den generelle AUB-ordning solidarisk og skal hvile i sig
selv, blot inden for fire afsnørede kredsløb (den private sektor, den kommu-
nale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor). Kredsløbet består
af indtægter i form af merbidrag fra arbejdsgivere samt udgifter i form af et
tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk (dvs. for faglærte medarbejdere), en
fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne), og
en praktikbonus (bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser). Et evt. over-
eller underskud i kredsløbet fordeles eller opkræves efterfølgende hos ar-
bejdsgiverne, så der hvert år er balance mellem indtægter og udgifter. Alle
arbejdsgivere er omfattet af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og vil
kunne drage fordel heraf. Såvel skattebyrden som skattesubjektet er fastsat
ved lov på baggrund af objektive, generelle kriterier, og betingelserne for at
være berettiget til ydelser efter reglerne om det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag er endvidere fastsat ved lov. Det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag udgør således ikke en undtagelse til den generelle AUB-ordning.
Til brug for beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indgår
bl.a. begreberne praktikårselev og erhvervsuddannet årsværk. Begrebet
praktikårselev anvendes til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen,
mens begrebet erhvervsuddannet årsværk anvendes til at beskrive volumen
af den anvendte faglærte arbejdskraft. Disse begreber beskrives nærmere
nedenfor under hhv. pkt.
32.1.1.1.
og
32.1.1.2.
10
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0011.png
UDKAST
32.1.1.1.
Fordelsbonus, praktikbonus og fordelsuddannelser
Lovens kapitel 5 d indeholder regler om bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikplad-
ser (praktikbonus).
Fordelsbonus ydes efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Efter denne bestemmelse yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
arbejdsgivere en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og ud-
dannelser, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter an-
modning fra en relevant brancheorganisation i medfør af § 21 f, stk. 4 (dvs.
de uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har sidestillet med erhvervsuddannelser). De uddannelser, der kan godken-
des efter § 21 f, stk. 4, er erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivførerud-
dannelsen. Bestemmelsen har ikke været anvendt.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs
varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i
lov om erhvervsuddannelser (dvs. delaftaler i skolepraktik og delaftaler i
fgu-baseret erhvervsuddannelse) indgår ikke i beregningen af praktikårsele-
ver. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårsele-
ver, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannel-
ser der kan udløse bonus for bonusåret. Der kan alene ydes bonus for ud-
dannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af denne opgø-
relse. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bo-
nusåret, som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør
i henhold til § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være
opfyldt: For det første må andelen af uddannelsesaktive elever, som har kva-
lificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som
efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver,
ikke overstige 10 pct. i bonusåret. For det andet må andelen af elever i sko-
lepraktik på fordelsuddannelsen ikke overstige 15 pct. af omfanget af prak-
tik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.
Fordelsbonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20
mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårs-
elever i bonusåret. Fordelsbonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. prak-
tikårselev.
11
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0012.png
UDKAST
Efter § 15 i godkender børne- og undervisningsministeren, hvilke uddannel-
ser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er for-
delsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes branche-
organisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og
udbuddet af faglært arbejdskraft. Børne- og undervisningsministeren offent-
liggør årligt en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Børne-
og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Praktikbonus ydes efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Efter denne bestemmelse yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
arbejdsgivere en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og ud-
dannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4. Det er en betingelse for
retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i
henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens uddan-
nelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.
Praktikbonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den
pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til
og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende
arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående 3 år. For en
arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, ud-
regnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårsele-
ver, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Praktikbonus udgør 25.000 kr. pr. praktikårselev.
Lovens kapitel 5 d nyaffattes automatisk den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 12,
jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddan-
nelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag,
justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.). Nyaffattelsen af kapitel 5 d er primært af teknisk karakter, idet den
alene vil indebære den materielle ændring, at praktikbonus pr. praktikårs-
elev fra og med 1. januar 2022 vil blive beregnet forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende prak-
tikårselever i bonusåret. Praktikbonus vil maksimalt udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev. Nyaffattelsen af kapitel 5 d vil således ikke indebære andre
12
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0013.png
UDKAST
ændringer af praktikbonus og vil ikke indebære ændringer af fordelsbonus
eller fordelsuddannelseskonceptet.
32.1.1.2.
Tilskud for faglærte medarbejdere
Efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager alle ar-
bejdsgivere et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. herom umid-
delbart nedenfor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opgør
tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget opgøres som andelen af Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der fi-
nansieres af uddannelsesbidraget efter lovens § 18, stk. 1, og som kan hen-
føres til indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år.
Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervsuddannede års-
værk i det forudgående år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet års-
værk. § 21 c indeholder desuden regler om reduktion eller bortfald af til-
skuddet i de tilfælde, hvor arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk er
under et nærmere bagatelniveau.
Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved
erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en er-
hvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk.
7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), og som tilsammen har en
beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalen-
derår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke
skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddan-
nede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres
respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede an-
tal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grund-
lag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
32.1.1.3.
Merbidrag og fritagelse for merbidrag
§ 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer merbidraget i
ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter § 21 a, stk. 1,
1. pkt., betaler alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt
merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter til
fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere. Som und-
tagelse hertil findes de to ordninger med fritagelse for merbidrag i loven §§
21 b og 21 i, jf. herom nedenfor.
Til brug for beregningen af merbidraget indgår bl.a. begreberne praktikårs-
elev, jf. pkt.
32.1.1.1.
og erhvervsuddannet årsværk, jf. pkt.
og 32.1.1.2.
13
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0014.png
UDKAST
Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er
lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale
et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at op-
fylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres
måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multipli-
cere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, vægtet med de-
res modelparameter, som enten er fastsat i bilag 1 til loven eller i § 21 a, stk.
6-9. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgive-
ren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalen-
derår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres
på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen
opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidrags-
satsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund
af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsud-
dannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en
modelparameter. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterføl-
gende år.
Efter § 21 a, stk. 5, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere
forskellige elementer, som er fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio bestående af
summen af følgende:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af
praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf.
stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for bran-
chen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede års-
værk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der bereg-
nes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer
af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter.
14
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0015.png
UDKAST
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som
beregnes på baggrund af den vægtede ratio. Den vægtede ratio ovenfor mul-
tipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalin-
ger af fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere.
De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den
kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, som summen
af de budgetterede udgifter i kalenderåret multipliceret med hver sektors an-
del af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sek-
torspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspe-
cifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren sva-
rende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektor-
specifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års
faktor.
Efter § 21 a, stk. 10, anvendes ved opgørelse af hovedbrancher Dansk Bran-
chekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og
Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge
og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.
Efter § 21 a, stk. 11, placeres alle arbejdsgivere på baggrund af Danmarks
Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter
standarden ESA2010, jf. bilag 2 til loven, som tilhørende en af de fire sek-
torer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor, 4) statslig
sektor.
Der findes to ordninger med fritagelse for merbidrag i ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Efter nærmere regler i § 21 b kan en arbejdsgiver efter ansøgning til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for den
periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag
på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at
indgå en uddannelsesaftale.
Efter § 21 i kan visse private leverandører af ydelser efter serviceloven
(hjemmehjælp m.v.) efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fritages for at betale merbidrag for elever på erhvervsuddannelsen til social-
15
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0016.png
UDKAST
og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassi-
stent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige
myndighed, som har indgået uddannelsesaftale
32.1.1.4.
Over- og underskudsdeling m.v.
§ 21 d regulerer overskudsdelingen i ordningen med det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag. Overstiger indtægterne fra merbidrag med fradrag for
fritagelse for merbidrag således udgifterne til fordelsbonus og praktikbonus
samt tilskud for faglærte medarbejdere, udbetales overskuddet til arbejdsgi-
verne pr. praktikårselev. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Opgø-
relsen af overskud foretages pr. sektor, dvs. hhv. den private, kommunale,
regionale og statslige sektor. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere pla-
ceret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år,
som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at di-
videre overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågæl-
dende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der
er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen. Ved opgørelsen
af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som
har en måluddannelsesratio (dvs. et måltal).
§ 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer underskuds-
delingen i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Oversti-
ger udgifterne til fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte
medarbejdere således indtægterne fra merbidrag med fradrag for fritagelse
for merbidrag, opkræves underskuddet hos arbejdsgiverne. Opgørelsen fo-
retages året efter bidragsåret. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor,
dvs. hhv. den private, kommunale, regionale og statslige sektor. Underskud
opkræves blandt arbejdsgivere placeret i sektoren for hvert erhvervsuddan-
net årsværk, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet vedrø-
rer. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes ved at dividere un-
derskuddet med antal erhvervsuddannede årsværk i bidragsåret i den pågæl-
dende sektor. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal erhvervsud-
dannede årsværk, der udløser tilskud til arbejdsgiveren efter § 21 c.
Efter § 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkrævning og udbe-
taling i relation til ordningerne med fordelsbonus og praktikbonus, merbi-
dragsordningen, fritagelsesordningerne, ordningen med tilskud for faglærte
medarbejdere og over- og underskudsdelingsordningerne gennemføres som
en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.
16
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0017.png
UDKAST
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
nærmere regler om opkrævning og udbetaling, herunder i nødvendigt om-
fang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som
godkendes efter stk. 4 (dvs. de uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser), og om
administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsæt-
tes regler om beregning af fordelsbonus og beregning af gennemsnit efter
bestemmelsen om praktikbonus.
Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning
fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i
det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ord-
ninger i øvrigt følger af denne lov.
Efter § 21 f, stk. 5, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk.
4. Bemyndigelsen er ikke anvendt.
§ 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemmer, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelses-
niveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk,
efter § 21 a (merbidrag), § 21 c (tilskud for faglærte medarbejdere) og § 21
e (underskudsdeling) kan indsamle data om uddannelsesniveau på individ-
niveau fra Danmarks Statistik.
32.1.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med trepartsaftalen fra november 2020 har regeringen og arbejdsmarkedets
parter indgået aftale om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag. For en nærmere beskrivelse af lovforslagets baggrund henvi-
ses til pkt.
21
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås på denne baggrund en grundlæggende forenkling af modellen
for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med henblik på, at ændringerne
fremadrettet skal bringe ordningen i økonomisk balance og sikre bedre øko-
nomiske incitamenter til at oprette lærepladser til elever på erhvervsuddan-
nelserne.
Det foreslås derfor, at modellen med det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag justeres, så der indføres et nyt tilskud til de arbejdsgivere, der opfylder
17
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0018.png
UDKAST
deres måluddannelsesratio (dvs. deres måltal) i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag. Ret til tilskuddet vil i sagens natur forudsætte, at arbejdsgive-
ren har en måluddannelsesratio. Tilskuddet vil blive beregnet pr. praktikårs-
elev, jf. nedenfor. Praktikårseleverne vil ikke blive vægtet med en modelpa-
rameter, jf. lovens bilag 1 og § 21 a, stk. 6-9.
Der vil ydes tilskud for praktikårselever med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og in-
den for uddannelser, der er godkendt i medfør af lovens § 21 f, stk. 4, (dvs.
de uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
har sidestillet med erhvervsuddannelser og som børne- og undervisningsmi-
nisteren har godkendt efter § 21 f, stk. 4).
Der vil ydes tilskud for alle praktikårselever, dvs. ikke kun for det antal
praktikårselever, der ligger over arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Hvis
en arbejdsgiver således har fem praktikårselever, men kun skal have tre
praktikårselever for at opfylde sin måluddannelsesratio, vil arbejdsgiveren
være berettiget til tilskud for alle fem praktikårselever. Det nye elevtilskud
vil dermed belønne alle arbejdsgivere, der uddanner elever og opfylder de-
res måluddannelsesratio. Samtidig vil de arbejdsgivere, der ikke opfylder
deres måluddannelsesratio samlet set skulle betale en større del af finansie-
ringen i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, da de ikke
længere vil være berettiget til et tilskud pr. erhvervsuddannet medarbejder.
Dette tilskud foreslås at udgå af ordningen sammen med de to bonusordnin-
ger.
Opgørelsen af tilskud vil skulle foretages pr. sektor, (dvs. den private, den
kommunale, den regionale og den statslige sektor), og opgørelsen vil skulle
foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev vil skulle bereg-
nes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i
den pågældende sektor
indregnet evt. over- og underskud hidrørende fra ef-
terregulering for foregående kalenderår, jf. herom nedenfor,
med det antal
praktikårselever hos arbejdsgivere, der er berettiget til tilskuddet.
i tilskuds-
året.
Ved årligt at afstemme tilskudsudbetalingerne til det samlede merbi-
drag
(indregnet den nævnte efterregulering af tilskuddet)
i sektoren som led
i årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet), vil der skabes balance i ordnin-
gen. Ved fastsættelsen af beløbet for det foreslåede tilskud som led i årsop-
gørelsen vil beløbet derved blive fastsat ud fra de faktiske indtægter i ord-
ningen i samme opgørelsesår. Dette vil ske efter nedenstående formel:
Tilskud pr. praktikårselev
=
Samlet merbidrag
Antal praktikårselever i virksomheder, der opfylder måltallet
18
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0019.png
UDKAST
Det bemærkes, at tilskuddet vil blive beregnet pr. sektor og således kan va-
riere pr. praktikårselev afhængigt af, hvilken sektor arbejdsgiveren tilhører.
For arbejdsgivere i samme sektor vil tilskudsbeløbet pr. praktikårselev være
det samme.
Det forventes, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
fastsætte regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag én gang årligt i
forbindelse med årsopgørelsen vil fastsætte tilskudssatsen for de respektive
sektorer, og at satsen for de respektive sektorer herefter ikke genberegnes.
Fastsættelsen af en dato for beregningen af tilskudssatsen vil dermed følge
samme princip, som hidtil har været gældende for det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag i forhold til fx underskudsdeling og overskudsdeling.
Dette har baggrund i, at det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
at genberegne tilskudssatsen for de respektive sektorer i forbindelse med de
kvartalsvise efterreguleringer, som finder sted i overensstemmelse med § 18
i bekendtgørelse om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt til-
skudssatsen skulle efterreguleres på baggrund af ændrede data i sektorerne,
efter at beregningen havde fundet sted i forbindelse med udsendelse af års-
opgørelsen, ville det betyde, at samtlige arbejdsgivere ville modtage en ef-
terregulering hvert kvartal i op til 3 år efter bidragsåret. Det er derimod ikke
hensigten at ændre på reglerne om efterregulering af den enkelte arbejdsgi-
vers praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som således vil blive efterregule-
ret på baggrund af beregningsgrundlaget i bekendtgørelsens § 19 om bl.a.
arbejdsgiverens sektorplacering pr. 1. januar og skolernes registrerede ud-
dannelsesaftaler, som er indberettet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
via Styrelsen for It og Læring.
Sådan efterregulering i forhold til tidligere
tilskudsår vil kunne indebære et over- eller underskud, som dermed vil få
betydning for beregningen af tilskuddet i tilskudsåret.
For at undgå alt for store omfordelinger mellem arbejdsgiverne inden for de
fire sektorkredsløb (den private, kommunale, regionale og statslige sektor)
foreslås det at fastsætte et maksimalt beløb for elevtilskuddet på 15.000 kr.
pr. praktikårselev.
Det kan f.eks. være relevant i det regionale sektorkreds-
løb, hvor der er relativt få arbejdsgivere, herunder en række mindre arbejds-
givere og fem meget store arbejdsgivere i form af de fem regioner. Såfremt
de fem regioner ikke måtte opfylde deres måluddannelsesratio, kunne det
indebære, at en mindre arbejdsgiver
–
uden den foreslåede maksimering af
beløbet
–
kunne være berettiget til et uforholdsmæssigt stort elevtilskud pr.
praktikårselev. Maksimumbeløbet skal således forhindre, at der beregnes og
19
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0020.png
UDKAST
udbetales et uforholdsmæssigt stort elevtilskud pr.Ved at indføre et maksi-
mum for elevtilskuddet vil der fortsat være behov for en overskudsdeling,
så et eventuelt overskud føres tilbage til arbejdsgiverne pr. sektor. Over-
skuddet vil som i dag skulle føres tilbage til arbejdsgiverne pr.
praktikårs-
elev.
Ved at indføre et maksimum for elevtilskuddet vil der fortsat være behov
for en overskudsdeling, så et eventuelt overskud føres tilbage til arbejdsgi-
verne pr. sektor. Overskuddet vil som i dag skulle føres tilbage til arbejds-
giverne pr. praktikårselev.
Der vil med den foreslåede model ikke kunne forekomme et underskud i
ordningen. Den eksisterende mekanisme for underskudsdeling (opkrævning
af beløb pr. faglært medarbejder) foreslås derfor ophævet.
Det foreslåede nye tilskud vil skulle erstatte de gældende ordninger i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag med bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikplad-
ser (praktikbonus) samt ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere,
som samtidig foreslås ophævet. Det bemærkes i den forbindelse, at koncep-
tet med fordelsuddannelser efter forslaget vil fortsætte i 2021 uden mulighed
for fordelsbonus for 2021 og herefter vil ophøre pr. 1. januar 2022. Efter
forslaget vil børne- og undervisningsministeren for sidste gang skulle god-
kende fordelsuddannelser i 2020, dvs. for 2021. Fordelsuddannelseskoncep-
tet vil i 2021 have en kommunikativ effekt i forhold til at signalere til po-
tentielle elever, at lærepladsmulighederne er særligt gode på disse uddan-
nelser. Der vil dog ikke i 2021 være en økonomisk belønning for at oprette
lærepladser på disse uddannelser. Det bemærkes i den forbindelse, at den
foreslåede ophævelse af §§ 15 og 15 i ikke vil have betydning i 2021 for
elever omfattet af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Efter denne
bestemmelse, som for de omhandlede elever er relevant i 2021 og derfor
fortsat vil skulle gælde i 2021, men i øvrigt ophøre sammen med det samlede
koncept med fordelsuddannelser pr. 1. januar 2022, er fristen for eleven til
at modtage tilbud om skolepraktik efter stk. 1 fra 1 til 3 måneder for elever
på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen
over godkendte forventede fordelsuddannelser, jf. § 15 e, stk. 6, henholdsvis
§ 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der forventes senere i
indeværende folketingssamling at blive fremsat lovforslag om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, som vil indeholde forslag om at ophæve lo-
vens § 66 a, stk. 5, med virkning fra den 1. januar 2022.
20
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0021.png
UDKAST
Det foreslås i forlængelse af de foreslåede ændringer ovenfor, at der indføres
en merbidragsfritagelse for de fem regioner. Forslaget vil indebære, at så-
fremt regionerne skal betale merbidrag, vil de få merbidragsfritagelse for et
antal elever, der fastsættes direkte i loven.
Den foreslåede merbidragsfritagelse har baggrund i, at det som led i den
seneste dimensioneringsaftale for social- og sundhedsuddannelserne blev
aftalt, at kommunerne fra 1. januar 2020 skal være arbejdsgivere for alle nye
elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Før dette tidspunkt
var nogle elever ansat i regionerne, mens andre elever var ansat i kommu-
nerne. Eleverne er i praktik i både det kommunale og det regionale sund-
hedsvæsen, og sådan vil det også være fremadrettet.
Det ændrede ansættelsesansvar har dog konsekvens for regionernes opfyl-
delse af måluddannelsesratioen (måltallet) i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag. Selv om regionerne også fremover vil have elever på uddan-
nelsen til social- og sundhedsassistent i uddannelsesforløb, vil disse elever
ikke tælle med i regionernes opfyldelse af regionernes respektive måluddan-
nelsesratioer.
Det er ambitionen, at regionerne fortsat skal have en tilskyndelse til at bi-
drage til uddannelsesopgaven på de offentlige velfærdsområder, ikke mindst
i lyset af aktuelle udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsperso-
nale. Derfor foreslås det, at regionerne får merbidragsfritagelse for et fast
antal praktikårselever, så de ikke opkræves et merbidrag alene som følge af,
at ansættelsesansvaret formelt ligger hos kommunerne.
Den foreslåede fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret ikke overstige ar-
bejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret. De respektive regioner vil
derfor ikke vil kunne få merbidragsfritagelse for et større beløb end det be-
regnede merbidrag.
Det foreslåede antal praktikårselever vil efter forslaget blive fratrukket ved
beregning af merbidrag, dvs. at de indirekte vil komme til at indgå i bereg-
ning af tilskudsgrundlaget for det foreslåede tilskud for elever, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 17. Den foreslåede merbidragsfritagelse vil ikke have betydning
for opgørelsen af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået
uddannelsesaftalen med eleven.
21
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0022.png
UDKAST
Anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag som del af administrationens ordinære opfølgning på den sam-
lede praktikpladsafhængige AUB-model. Herudover vil regeringen og Dan-
ske Regioner løbende vurdere, om den foreslåede merbidragsfritagelse er
hensigtsmæssigt fastsat, eller om der er behov for justeringer.
Der foreslås en samlet merbidragsfritagelse for et antal praktikårselever i
regionerne, der tager udgangspunkt i den aftalte dimensionering af uddan-
nelsen til social- og sundhedsassistent fratrukket det skønnede frafald af ele-
ver før den regionale praktiktid. Der er herefter sket opgørelse af det sam-
lede antal praktikuger i regionalt regi, der er omregnet til praktikårselever.
Dette samlede niveau for antal praktikårselever i regionerne er herefter for-
delt ud på de fem regioner efter den aktuelle fordelingsnøgle for regionernes
interne fordeling af det dimensionerede antal elever. Det bemærkes, at den
foreslåede merbidragsfritagelse vil gives på CVR-niveau.
Det foreslås på den baggrund, at Region Hovedstaden fritages for at betale
merbidrag for 521 praktikårselever, Region Sjælland for 300 praktikårsele-
ver, Region Syddanmark for 430 praktikårselever, Region Midtjylland for
407 praktikårselever og Region Nordjylland for 212 praktikårselever.
Såfremt der sker ændringer i dimensioneringsaftalen, en mærkbar udvikling
i elevfrafaldet eller ændrede fordelingsmekanismer mellem regionerne ind-
byrdes, vil regeringen og regioner drøfte og i givet fald tage initiativ til en
justering af niveau og fordeling.
Endelig foreslås det, at der foretages enkelte mindre præciseringer af gæl-
dende bestemmelser om ordningen for det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag.
Som følge af den foreslåede ophævelse af de to bonusordninger, foreslås det
endelig, at lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser
til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering
af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ændres,
idet denne lovs § 1, nr. 12, indeholder en parallelaffattelse af bestemmel-
serne om de to bonusordninger, som ellers vil træde i kraft den 1. januar
2022. Parallelaffattelsen vil hermed ikke komme til at træde i kraft.
22
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0023.png
UDKAST
De foreslåede ændringer vil endvidere indebære konsekvensændringer af
flere af bestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
For nærmere om de foreslåede justeringer af det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4-18 og § 2, og bemærk-
ningerne hertil.
32.2.
Indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag
32.2.1.
Gældende ret
Alle arbejdsgivere betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
dækning af udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion,
som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en er-
hvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers ophold
på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende
ydelser m.v. og skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter.
Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Bidragets størrelse er fastsat i loven. I 2015 udgjorde bidraget således 2.276
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau, i 2016 udgjorde det
2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau, mens det i 2017
udgjorde 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og lønniveau. Heref-
ter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og løn-
niveau, dvs. i 2020 udgør bidraget således 2.468 kr. årligt pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2020-pris- og lønniveau.
32.2.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal skabes en bedre sam-
menhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske udgifter i
den ordinære AUB-ordning med henblik på at sikre, at der ikke fremover
utilsigtet bliver opsparet midler i ordningen, samt at sikre at budgetteringen
kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne, dvs. et fleksibelt ud-
dannelsesbidrag. Som betingelse for indførelsen af det fleksible uddannel-
sesbidrag skal den ordinære AUB-ordning finansiere nye, ambitiøse initia-
tiver til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannel-
ser svarende til 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021.
Med trepartsaftalen fra november 2020 er der aftalt en række initiativer til
samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. ovenfor om indførelse af et fleksibelt uddannelsesbidrag. For en
23
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0024.png
UDKAST
nærmere beskrivelse af lovforslagets baggrund henvises til pkt.
21
i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås på denne baggrund, at der indføres et fleksibelt uddannelsesbi-
drag.
I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbi-
draget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres
aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil
arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgif-
terne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannel-
sesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.
Den konkrete model for beregning af fremadrettet bidrag og fremsættelse af
lovforslag er således som følger (idet år n er år nul):
År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen på uddannelses-
bidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og udgiftsprognoserne udarbejdet
i forbindelse med finanslovsforberedelserne for år n. Lovforslag fremsættes
for Folketinget i efteråret.
År n: Arbejdsgivere indbetaler uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
År n+1: Regnskabet over indbetalinger af uddannelsesbidrag og udbetalin-
ger til ordninger dækket af uddannelsesbidraget i år n opgøres. Uddannel-
sesbidragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf. beskrivelsen
under år n-1, så der tages højde for ny prognose i år n+2 samt evt. over- eller
underskud i år n.
År n+2: Arbejdsgivere indbetaler uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen under år n-1 om fremad-
rettet regulering, er reguleret for over- eller underskud fra år n og tager højde
for prognosen for år n+2.
År n+x: Osv.
Modellen med det fleksible uddannelsesbidrag vil i relation til nærværende
lovforslag indebære, at bidraget foreslås sat ned med 178 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget medarbejder i 2021 i forhold til det uddannelsesbidrag, som ar-
bejdsgiverne ellers skulle have betalt i 2021. Det svarer til en bidragsned-
sættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr. Det fleksible uddannel-
sesbidrag omfatter såvel offentlige som private arbejdsgivere.
24
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0025.png
UDKAST
Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på uddannelsesbidraget i § 18,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at
alle arbejdsgivere årligt vil skulle betale et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget i 2021-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Forslaget vil indebære en nedsættelse af bidraget.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på
fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den fo-
reslåede bidragssats, der gælder.
For nærmere om det foreslåede fleksible uddannelsesbidrag henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
43.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Justeringerne af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil
ikke samlet set have økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor.
Der er tre offentlige kredsløb i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (et
kommunalt, et regionalt og et statsligt), hvor indtægter og udgifter hvert år
skal udligne hinanden, dvs. der er tale om tre lukkede kredsløb. Det princip
gælder fortsat, om end den indbyrdes fordeling mellem de enkelte arbejds-
givere i hvert kredsløb efter det foreslåede kan være anderledes. Den fore-
slåede merbidragsfritagelse for de fem regioner vil også ske inden for det
lukkede regionale kredsløb og vil således heller ikke indebære mer- eller
mindreudgifter for regionerne samlet set.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil også fremadrettet basere sig på
allerede tilgængelige oplysninger. Der vil dermed ikke være nye implemen-
teringskonsekvenser for den offentlige sektor. Den foreslåede justering vil
dog indebære en forenkling af modellen, der reducerer den løbende opgave
med at forstå, hvordan adfærden på lærepladsmarkedet påvirker de økono-
miske pengestrømme i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
De admini-
strative omkostninger forbundet med at justere og forenkle driften af mo-
dellen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive afholdt af uddannel-
sesbidraget.
De administrative omkostninger forbundet med at justere modellen for det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vil blive afholdt af uddannelsesbidraget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vurderer foreløbigt og med betydelig usikkerhed, at implementerings-
25
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0026.png
UDKAST
omkostninger kan udgøre ca. 15-20 mio.
kr.
fordelt over flere år. Den ende-
lige implementeringsudgift vil dog afhænge af en række konkrete valg om
den nærmere tekniske udmøntning, der først træffes i forbindelse med selve
implementeringen.
Den foreslåede indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag vil medføre, at bi-
draget reduceres med 178 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021.
Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at være i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
For så vidt angår princip 1
om enkle og klare regler bemærkes, at den foreslåede forenkling af modellen
for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil medføre, at hensigten bag
ordningen træder endnu tydeligere frem. Således vil det være mere entydigt
for den enkelte arbejdsgiver, at manglende opfyldelse af måluddannelsesra-
tioen vil indebære, at arbejdsgiveren skal betale et merbidrag, mens opfyl-
delse af måluddannelsesratioen vil indebære, at arbejdsgiveren vil få et til-
skud pr.
praktikårselev.
Det vurderes i den forbindelseDe enkelte definitio-
ner på måleenheder i ordningen er entydigt fastsat i loven. Det vurderes i
relation til princip 3 om automatisk sagsbehandling,
at beregningen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke vil kunne automatiseres yderli-
gere, idet modellen er baseret på objektive data.
så som oplysninger om ud-
dannelsesaftaler (elever), data på individniveau om uddannelsesoplysninger
(medarbejdere) og modelparametre (begge). De foreslåede ændringer vil
ikke indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle træffe
skønsprægede afgørelser. Endvidere er de enkelte definitioner på måleenhe-
der m.v. i ordningen entydigt fastsat i loven.
Det bemærkes videre, at lov-
forslagets § 1, nr. 3, om fastsættelse af satsen for uddannelsesbidraget ikke
vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet
der alene vil skulle ske en driftsopdatering.
54.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Justeringerne af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil
ikke samlet set have økonomiske konsekvenser for den private sektor. Ind-
tægter og udgifter skal hvert år udligne hinanden i det lukkede sektorkreds-
løb for den private sektor. Det princip gælder fortsat, om end den indbyrdes
fordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i sektoren efter det foreslåede kan
være anderledes.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil også fremadrettet basere sig på
allerede tilgængelige oplysninger. Der er dermed ikke nye administrative
26
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0027.png
UDKAST
konsekvenser for den private sektor.
De administrative omkostninger for-
bundet med at justere og forenkle driften af modellen i AUB vil blive afholdt
af uddannelsesbidraget.Der vil dog være administrative konsekvenser for
erhvervslivet i form af en generel forenkling af ordningen, hvilket vil med-
føre en lettelse for virksomhederne i forbindelse med at få overblik over
ordningen og agere efter dens incitamenter. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
De administrative omkostninger forbundet med at justere modellen for det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vil blive afholdt af uddannelsesbidraget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vurderer foreløbigt og med betydelig usikkerhed, at implementerings-
omkostninger kan udgøre ca. 15-20 mio. kr. fordelt over flere år. Den ende-
lige implementeringsudgift vil dog afhænge af en række konkrete valg om
den nærmere tekniske udmøntning, der først træffes i forbindelse med selve
implementeringen.
Den foreslåede indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag vil medføre, at bi-
draget reduceres med 178 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021.
Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være re-
levante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke vil have indflydelse på virk-
somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale tek-
nologier og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 for agil er-
hvervsrettet regulering (”Sikrer brugervenlig digitalisering”) bemærkes, at
implementeringen af det foreslåede ny elevtilskud og den regionale merbi-
dragsfritagelse vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
eksisterende digitale systemer. Det foreslåede ny elevtilskud vil medføre en
forenkling af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på denne baggrund kunne gøre den ek-
sisterende selvbetjeningsløsning og de digitale årsopgørelsesbreve mere
overskuelige og brugervenlige. Den til enhver tid gældende sats for uddan-
nelsesbidraget vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
eksisterende digitale systemer. Den til enhver tid gældende sats for uddan-
nelsesbidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den
enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbe-
tjeningsløsning (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) og modtager end-
videre opkrævninger vedrørende bl.a. praktikpladsafhængigt AUB-bidrag
og uddannelsesbidrag i sin digitale postkasse. Lovforslaget vil således blive
udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.
27
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0028.png
UDKAST
65.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
76.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
87.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
98.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den
[26.
november 2020] til den
[10.
december 2020] været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.:
Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Cen-
tralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-
hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
–
Bestyrel-
serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
–
Lederne, Danske Forlag,
Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugs-
skoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler
–
be-
styrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskole-
lederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige
Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tek-
niske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, FSR
–
danske revisorer, Gymnasieskolernes Læ-
rerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder,
KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdan-
mark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne og Uddannelsesforbun-
det.
109.
Sammenfattende skema
28
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0029.png
UDKAST
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Mindreudgifter for ca. 0,1 mia. kr. Ingen.
konsekvenser for som følge af nedsat uddannelsesbi-
stat, kommuner drag.
og regioner
Implemente-
Ingen.
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Begrænsede merudgifter Merudgif-
ter
til implementering af
forenkling
af justeringerne i
det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag.
De samlede
merudgifter skønnes af AUB med
betydelig usikkerhed at kunne ud-
gøre ca. 15-20 mio. kr. i alt.
Økonomiske
Mindreudgifter for ca. 0,3 mia. kr.
Ingen.Merudgifter til implemente-
konsekvenser for som følge af nedsat uddannelsesbi-
ring af justeringerne i det praktik-
erhvervslivet
drag.
pladsafhængige AUB-bidrag. De
samlede merudgifter skønnes af
AUB med betydelig usikkerhed at
kunne udgøre ca. 15-20 mio. kr. i alt.
Administrative Modellen for det praktikpladsaf- Ingen.
konsekvenser for hængige AUB-bidrag vil blive forenk-
erhvervslivet
let.
Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr.
Administrative Ingen.
konsekvenser for
borgerne
Klima- og miljø- Ingen.
mæssige konse-
kvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
Ja
Nej
X
29
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0030.png
UDKAST
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
[kapitel 5 d]1
Kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler
om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus)
og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus). For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
32.2.2
i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
kapitel 5 d
ophæves.
Forslaget vil medføre, at lovens kapitel 5 d vil blive ophævet den 1. januar
2021. Sidste bonusår for fordelsbonus efter § 15 g og praktikbonus efter §
15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således være 2020, og
de to former for bonus vil på sædvanlig vis blive opgjort det efterfølgende
år efter de hidtil gældende regler.
30
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0031.png
UDKAST
Det bemærkes i relation til fordelsbonus og fordelsuddannelser, at den fore-
slåede ophævelse af § 15 g og § 15 i vil medføre, at børne- og undervisnings-
ministeren for sidste gang vil skulle godkende fordelsuddannelser i 2020,
dvs. for 2021, hvorefter fordelsuddannelsesordningen i sin helhed vil ophøre
pr. 1. januar 2022. Godkendelse af fordelsuddannelser for 2021 vil ikke
kunne indebære fordelsbonus efter § 15 g.
Det bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at den nyaffattelse af
lovens kapitel 5 d, som ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i
overensstemmelse med § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsud-
dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for
erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbi-
dragsfritagelse m.v.), samtidig foreslås ophævet, så at denne nyaffattelse al-
ligevel ikke vil komme til at træde i kraft.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.2.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
[§ 17 b, 2. pkt.]
Det følger af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i op-
gørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven op-
fylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsud-
dannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de
går på.
Det foreslås, at
§ 17 b, 2. pkt.,
ændres, således at henvisningen til bestem-
melsen om praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d ændres til en
henvisning til praktikårselever efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 16, bonus efter det gældende kapitel 5 c og tilskud efter
den foreslåede § 21 j, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til
det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, og at der foreslås
indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21
j, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.
31
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0032.png
UDKAST
Forslaget vil medføre, at det med hensyn til udenlandske elever vil være en
betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter det foreslåede
§ 21 h, stk. 2, bonus efter det gældende kapitel 5 c og tilskud efter den fore-
slåede § 21 j, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og
3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den
institution, som de går på. Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre
en udvidelse af anvendelsesområdet for § 17 b, således at bestemmelsen vil
omfatte de foreslåede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.2.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
[§ 18, stk. 1]
Det fremgår af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefu-
sion) bortset fra § 5, stk. 2, (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som ved-
rører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsud-
dannelses grundforløb og hovedforløb) og udgifter i medfør af kapitel 2 a
(dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger), kapitel 3 (tilskud
til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.)
og kapitel 4 a (skolepraktikydelse m.v.), herunder administrationsudgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker
udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c (statslig bonus
for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbe-
skæftigelse i praktikpladser) og 5 d (Bonus for praktikpladser inden for for-
delsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser
(praktikbonus)) og §§ 21 a-21 i (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for
faglærte medarbejdere, over-/underskudsdeling m.v.) og § 26 b (Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister).
Det følger af § 18, stk. 1, 3.-6. pkt., at bidraget i 2015 udgør 2.276 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og
–lønniveau,
i 2016 udgør bidraget 2.213
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og
–lønniveau,
i 2017 udgør bidraget
2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og
–lønniveau,
og herefter ud-
gør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønni-
veau. I 2020 udgør bidraget således 2.468 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2020-pris- og lønniveau
32
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0033.png
UDKAST
Endelig følger det af § 18, stk. 1, 7. og 8. pkt., at bidraget reguleres på fi-
nansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om
en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent og afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
Det foreslås, at
§ 18, stk. 1, 1.-6. pkt.
ophæves, og at der i stedet indsættes 3
nye punktummer.
Efter det foreslåede § 18, stk. 1,
1. pkt.,
vil alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
årligt skulle betale et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris-
og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats. Den
foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.
Efter det foreslåede § 18, stk. 1,
2. pkt.,
vil bidraget efter det foreslåede 1.
pkt. skulle dække udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og
udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder administrationsudgifter.
Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 18, stk. 1,
3. pkt.,
vil bidraget efter det foreslåede 1.
pkt. endvidere skulle dække udviklings- og administrationsudgifter i medfør
af kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b.
Med den foreslåede formulering vil bidraget som noget nyt skulle dække
udviklings- og administrationsudgifter i medfør af de foreslåede § 21 j om
tilskud for elever og § 21 k om fritagelse for regionerne for merbidrag. Til
gengæld vil bidraget ikke længere skulle dække administrationsomkostnin-
ger for de elementer, der med lovforslaget foreslås afskaffet. Eftersom gæl-
dende kapitel 5 d foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 1, foreslås denne del af gæl-
dende ret ikke videreført.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.2.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
[§ 21 a, stk. 1, 1. pkt.]
Det følger af § 21 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2,
33
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0034.png
UDKAST
betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dæk-
ning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i.
Det foreslås, at
§ 21 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, således at henvisningerne i
bestemmelsen til kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i, ændres til
henvisninger til den foreslåede
§ 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og den foreslåede
21 k.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og § 21 c foreslås ophæ-
vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, og at der foreslås indført et nyt tilskud
til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfri-
tagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.
Forslaget vil medføre, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder be-
tingelsen i stk. 2, vil skulle betale et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af den foreslåede § 21
j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k.
Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendel-
sesområdet for § 21 a, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede
nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for
ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medar-
bejdere. Henvisningen til den foreslåede § 21 k er en lovteknisk konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 17. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
[§ 21 a, stk. 2, 1. pkt.]
Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, er lavere end
arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et
merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren
mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.
Det foreslås, at
§ 21 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres, således at henvisningen til §
15 g, stk. 3, ændres
til
det foreslåede § 21 h, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås
flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
34
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0035.png
UDKAST
Forslaget vil medføre, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk.
4, er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejds-
giveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. det foreslåede § 21
h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.
Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6
[§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.]
Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af
merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med
antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, vægtet med deres model-
parameter, jf. stk. 6.
Det foreslås, at
§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres, således at henvisningen til §
21 h ændres til § 21 h, stk. 1.
Forslaget er en lovteknisk konsekvens af, at definitionen på praktikårselever
foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Herved vil den gældende § 21 h om erhvervsuddannede årsværk blive til §
21 h, stk. 1.
Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
[§ 21 a, stk. 5, nr. 2]
Efter § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes
en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere forskellige elementer, som er
fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio bestående af
summen af følgende:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af
praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf.
35
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0036.png
UDKAST
stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for bran-
chen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede års-
værk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der bereg-
nes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede
antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer
af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive
modelparameter.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som
beregnes på baggrund af den vægtede ratio. Den vægtede ratio ovenfor mul-
tipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalin-
ger af fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere.
De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den
kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, som summen
af de budgetterede udgifter i kalenderåret multipliceret med hver sektors an-
del af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sek-
torspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspe-
cifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren sva-
rende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektor-
specifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års
faktor.
Det foreslås, at
§ 21 a, stk. 5, nr. 2,
nyaffattes.
Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2,
1. pkt.,
vil den vægtede ratio efter
nr. 1 skulle multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i over-
ensstemmelse med de foreslåede 2.-4. pkt.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre lovteksten i forhold
til
den praktiske fremgangsmådefremgangsmåden
ved beregningen af den
sektorspecifikke faktorkomponent i måluddannelsesratioen. Der er ikke
med den foreslåede nyaffattelse tilstræbt nogen konsekvens for arbejdsgi-
vere.
Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2,
2. pkt.,
vil differencen mellem den
realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016,
som er opgjort for senest kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannel-
sesaftaler skulle fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale,
den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors
36
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0037.png
UDKAST
andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret.
I praksis indebærer dette, at udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler
siden 2016 hvert år opgøres og sammenholdes med målsætningen fra tre-
partsaftalen fra 2016 om 10.000 ekstra uddannelsesaftaler. Såfremt der i
2022 eksempelvis indgås 5.500 flere uddannelsesaftaler end i 2016, vil dif-
ferencen til målsætningen på 10.000 flere uddannelsesaftaler udgøre
(10.000-5.500) = 4.500 uddannelsesaftaler. Disse 4.500 uddannelsesaftaler
fordeles herefter på de fire sektorer. Dette sker ud fra en fordelingsnøgle
baseret på hver sektors andel af det samlede antal erhvervsuddannede års-
værk. Såfremt den private sektor beskæftiger 70 pct. af alle erhvervsuddan-
nede årsværk, tilskrives den private sektor 70 pct. af de manglende 4.500
uddannelsesaftaler svarende til 3.150 manglende uddannelsesaftaler.
Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2,
3. pkt.,
vil der herefter for den kom-
munale sektor ske et fradrag på 900 uddannelsesaftaler efter beregningen af
sektorfordelingen efter det foreslåede 2. pkt.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret og er en del af aftalekom-
plekset fra trepartsaftalen fra 2016, nærmere bestemt den efterfølgende tek-
niske arbejdsgruppes afrapportering. Dette skete for ikke at pålægge de
kommunale arbejdsgivere en ekstra
økonomisk byrde som følge af ”To-årig
dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannelserne til so-
cial- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk as-
sistent” fra 31. august 2016, hvor antallet af uddannelsesaftaler på den
pæ-
dagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår, reduceres sva-
rende til 900 elever.
Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2,
4. pkt.,
vil den sektorfordelte sum
af opgørelsen efter de foreslåede 2. og 3. pkt. herefter skulle multipliceres
med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede
merbidrag for hver sektor.
Såfremt den private sektor er tilskrevet 3.150 manglende uddannelsesafta-
ler, jf. regneeksemplet ovenfor under det foreslåede 2. pkt., vil det med en
merbidragssats på f.eks. 27.000 kr. svare til et samlet merbidrag på (3.150 *
27.000) = 85,1 mio. kr. Tilsvarende beregnes skønnede merbidrag for de
øvrige tre sektorer.
37
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0038.png
UDKAST
Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2,
5. pkt.,
vil den sektorspecifikke
faktor herefter blive fastsat som den faktor, der, multipliceret med den væg-
tede faktor efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, medfører en måluddannelsesratio, der
indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter det foreslåede 4. pkt.
På denne baggrund sker der således en fastsættelse af den sektorspecifikke
komponent på det niveau, hvor der vil ske indbetaling af 85,1 mio. kr. i
merbidrag fra arbejdsgivere i det private sektorkredsløb. Tilsvarende fast-
sættes de sektorspecifikke faktorer for de øvrige tre sektorer. Faktorerne i
forening med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører således, at modellen
er fastsat for at opnå indbetaling af merbidrag svarende til det manglende
antal uddannelsesaftaler (4.500 i regneeksemplet her) multipliceret med
merbidragssatsen.
Det bemærkes, at de sektorspecifikke måluddannelsesratioer vil afvige fra
hinanden. Grunden til, at den sektorspecifikke måluddannelsesratio er for-
skellig fra sektor til sektor, skyldes, at variationen i fordelingen af praktik-
årselever på tværs af virksomhederne er forskellig inden for de respektive
sektorer. I den private sektor er der fx mange virksomheder, der ligger langt
fra den gennemsnitlige uddannelsesratio for sektoren, og dermed skal den
sektorspecifikke måluddannelsesratio ligge lavere for at opfange de virk-
somheder, der skal levere for at opfylde målsætningen om, at der samlet set
skal oprettes 10.000 flere praktikpladser end i dag. Hvis samme sektorspe-
cifikke måluddannelsesratio blev lagt ind på fx den regionale sektor, ville
en stor andel af CVR-numrene inden for denne sektor opfylde målet. Derfor
skal den sektorspecifikke måluddannelsesratio ligge højere for den regio-
nale sektor for, at de omfattede arbejdsgivere kan levere et merbidrag sva-
rende til sektorens andel af det manglende antal praktikpladser i forhold til
målsætningen på 10.000 flere praktikpladser.
Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2,
6. pkt.,
vil det foregående års faktor
blive anvendt, hvis den sektorspecifikke faktor ikke kan beregnes pr. 15.
marts.
Forslaget har baggrund i administrative hensyn og er en videreførelse af
gældende ret.
Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af lovteksten i forhold til den prak-
tiske fremgangsmåde ved beregningen af den sektorspecifikke faktorkom-
ponent i måluddannelsesratioen. I øvrigt vil forslaget medføre en viderefø-
relse af gældende ret.
38
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0039.png
UDKAST
Til nr. 8
[§ 21 c]
Efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager alle ar-
bejdsgivere et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
32.1.1.2
i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
§ 21 c
ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 21 c vil blive ophævet den 1. januar 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
[§ 21 d, stk. 1, 1. pkt.]
Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for
fritagelse efter § 21 b overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og
tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårs-
elev, jf. § 15 g, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat
i medfør af § 21 f, stk. 3.
Det foreslås, at
§ 21 d, stk. 1, 1. pkt.,
nyaffattes.
Det foreslås, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag
for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k overstiger udgifterne
til tilskud efter den foreslåede § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgi-
verne pr. praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse
med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og § 21 c foreslås ophæ-
vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, at definitionen på praktikårselever fore-
slås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, at der
foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslå-
ede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede §
21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.
Forslaget vil medføre, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med
fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k overstiger
udgifterne til tilskud efter den foreslåede § 21 j, udbetales overskuddet til
39
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0040.png
UDKAST
arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 h, stk. 2, i overens-
stemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.
Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendel-
sesområdet for § 21 d, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede
nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for
ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medar-
bejdere. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at den foreslå-
ede merbidragsfritagelse vil blive indregnet ved opgørelsen af et evt. over-
skud i ordningen. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende
ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
[§ 21 e]
Det følger af § 21 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at såfremt udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21
c over indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter
§ 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler
fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.
Det foreslås, at
§ 21 e
ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 21 e vil blive ophævet den 1. januar 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 11
[§ 21 f, stk. 1, 1. pkt.]
Det følger af § 21 f, stk. 1, 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan be-
stemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter
kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter
§§ 21 b og 21 i, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsde-
lingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse
til de berørte arbejdsgivere.
Det foreslås, at
§ 21 f, stk. 1, 1. pkt.,
nyaffattes.
40
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0041.png
UDKAST
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan be-
stemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen ef-
ter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede § 21
k, tilskudsordningen efter den foreslåede § 21 j og overskudsdelingsordnin-
gen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejds-
givere.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og §§ 21 c og 21 e fore-
slås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 10, at der foreslås indført et
nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en
merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforsla-
get § 1, nr. 17.
Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vil kunne bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbi-
dragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og
den foreslåede § 21 k, tilskudsordningen efter den foreslåede § 21 j og over-
skudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse
til de berørte arbejdsgivere.
Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendel-
sesområdet for § 21 f, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede
nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for
ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus, tilskud for faglærte medarbej-
dere og underskudsdeling. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil inde-
bære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i lighed med de
gældende fritagelsesordninger vil kunne bestemme, at den samlede opgø-
relse også omfatter den foreslåede § 21 k.
Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 21 f, stk. 1, vil bemyn-
digelsen i § 21 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige
kunne anvendes i forhold til de foreslåede §§ 21 j og 21 k. For så vidt angår
den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i forhold til den
foreslåede § 21 j og fastsættelse af en dato for beregningen af tilskudssatsen
i hver af de fire sektorer henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
41
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0042.png
UDKAST
Til nr. 12
[§ 21 f, stk. 3, 2. pkt.]
Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan be-
stemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne, mer-
bidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og over- og
underskudsdelingsordningerne i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. Det føl-
ger videre at § 21 f, stk. 2, at såfremt indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at
betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i renteloven.
Det følger videre af § 21 f, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling ef-
ter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative
betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om ad-
ministration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes
regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der
kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og
udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modreg-
ning og afskæring. Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til at udstede bekendtgørelse nr. 1768 af 27. de-
cember 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Bekendtgørelsen in-
deholder ikke regler om beregning af gennemsnit efter § 15 h, jf. § 21 f, stk.
3, 2. pkt.
Det foreslås, at
§ 21 f, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder §§ 15 g om
fordelsbonus og 15 h om praktikbonus) foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
1, nr. 1.
Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke fremadrettet vil kunne fastsætte regler om beregning af bonus efter
§ 15 g og gennemsnit efter § 15 h.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 13
[§ 21 f, stk. 4]
42
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0043.png
UDKAST
Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan be-
stemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne, mer-
bidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og over- og
underskudsdelingsordningerne i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.
Det følger af § 21 f, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren efter an-
modning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4,
stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kom-
pleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger
i øvrigt følger af denne lov. De uddannelser, der kan godkendes efter § 21 f,
stk. 4, er erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Be-
stemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respek-
tive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov. Efter § 21 f, stk.
5, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigel-
sen er ikke anvendt.
Det foreslås, at der i
§ 21 f, stk. 4,
efter ordene »uddannelser sidestillet med
erhvervsuddannelser« indsættes ordene »og fuldførte uddannelser sidestillet
med erhvervsuddannelser«.
Med forslaget tydeliggøres det, at ikke alene uddannelsesaftaler inden for
uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørel-
sen af praktikårselever), men også fuldførte uddannelser til erhvervsfisker
og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk) i gi-
vet fald vil tælles med i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bi-
drag. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 15.
Det bemærkes for ordens skyld, at det følger af § 26, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, ar-
bejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt
efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne
oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og
opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk
form.
Det følger endvidere af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende
43
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0044.png
UDKAST
uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddan-
nede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om
uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Der henvises
til lovforslaget § 1, nr. 15 og 18.
Til nr. 14
[§ 21 g]
Det følger af § 21 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at besty-
relsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgø-
relse for indbetalinger efter §§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g,
15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.
Det foreslås, at
§ 21 g
ændres, således at henvisningerne til §§ 21 a og 21 e
ændres til § 21 a, og at henvisningerne til §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og
21 i ændres til §§ 21 b, 21 d, 21 i, den foreslåede 21 j og den foreslåede 21
k.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder §§ 15 g og 15
h), §§ 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 10, at
der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den fo-
reslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslå-
ede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.
Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vil skulle udarbejde en særskilt opgørelse for indbetalinger efter § 21 a
og udbetalinger efter §§ 21 b, 21 d, 21 i, den foreslåede 21 j og den foreslå-
ede 21 k som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.
Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendel-
sesområdet for § 21 g, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede
nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for
ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus, tilskud for faglærte medarbej-
dere og underskudsdeling. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil inde-
bære, at den foreslåede merbidragsfritagelse også vil være omfattet af be-
styrelsens forpligtelse til at lave en særskilt opgørelse for udbetalinger efter
§ 21 g. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.
Til nr.
15
[§ 21 h, 2. pkt.]15
Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved
erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en er-
hvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk.
7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat
44
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0045.png
UDKAST
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), og som tilsammen har en
beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalen-
derår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke
skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddan-
nede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres
respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede an-
tal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grund-
lag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning
fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i
det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ord-
ninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen har ikke været anvendt,
og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle
fastsættes ved lov. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr.
13, om præcisering af § 21 f, stk. 4, i forhold til fuldførte uddannelser til
hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører.
I dag vil medarbejdere, der har fuldført uddannelsen til fx lokomotivfører,
ofte også have en
anden
erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddan-
nelse. Disse medarbejdere indgår derfor ved beregningen af erhvervsuddan-
nede årsværk efter § 21 h. Derimod vil medarbejdere, der har alene har fuld-
ført uddannelsen til lokomotivfører, ikke kunne indgå i beregningen af er-
hvervsuddannede årsværk efter § 21 h, selvom lokomotivførere måtte indgå
i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 f, stk. 4.
Det foreslås, at der i
§ 21 h, stk. 1, 1. pkt.,
efter ordene »jf. dog § 21 a, stk.
7-9,« indsættes ordene »eller som har en uddannelse, der er godkendt i med-
før af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse,«.
Efter det foreslåede vil der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte
uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er god-
kendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som
tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsar-
bejde i et helt kalenderår.
Forslaget vil medføre, at en eller flere medarbejdere, som har en uddannelse,
der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som højest fuldførte uddannelse,
også vil indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h
45
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0046.png
UDKAST
i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke også har en fuldført erhvervsuddan-
nelse som højst fuldførte uddannelse.
Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af begrebet erhvervsud-
dannet årsværk.
Det bemærkes for ordens skyld, at det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgø-
relsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e
kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks
Statistik. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 18.
Til nr. 16
[§ 21 h, stk. 2]
I § 15 g, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag findes defini-
tionen på praktikårselev, som anvendes ved beregningen af fordelsbonus,
merbidrag, fritagelse for merbidrag og overskudsdeling i det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag. Begrebet praktikårselev anvendes til at beskrive
uddannelsesaftalernes volumen.
Det følger af § 15 g, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs
varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i
lov om erhvervsuddannelser (dvs. delaftaler i skolepraktik og delaftaler i
fgu-baseret erhvervsuddannelse) indgår ikke i beregningen af praktikårsele-
ver. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårsele-
ver, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Det foreslås, at der i
21 h
indsættes et nyt
stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder § 15 g) fore-
slås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Definitionen på praktikårselever
foreslås i forlængelse heraf flyttet til § 21 h, hvor definitionen på erhvervs-
uddannede årsværk i forvejen findes.
Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2,
1. pkt.,
vil en praktikårselev svare til en
elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.
Forslaget vil medføre, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på an-
tallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker,
46
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0047.png
UDKAST
dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder. Det foreslåede vil
indebære en videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2,
2. pkt.,
vil uddannelsesaftaler i henhold
til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgå i
beregningen af praktikårselever.
Forslaget vil medføre, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og §
66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke vil indgå i beregningen af
praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler som hidtil ikke vil kunne
udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2,
finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og
eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksom-
hedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser føl-
ger, at for en elev i fgu-baseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktik-
uddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktik-
uddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Det
foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2,
3.
og
4. pkt.,
vil alene kalenderdage i
tilskudsåret indgå i beregningen af praktikårselever, og tilskudsåret vil være
perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor
der optjenes tilskud efter den foreslåede § 21 j.
Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale,
der træder i kraft den 1. oktober 2021, vil eleven efter forslaget indgå i virk-
somhedens praktikårselevberegning for 2021 med (31 dage + 30 dage + 31
dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i
ordinær aftale fra den 1. oktober 2021, vil disse to elever tilsammen udløse
(0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
I forhold til den gældende definition på praktikårselever er det således alene
begrebet ”bonusåret”, der af sproglige grunde foreslås ændret til ”tilskuds-
året”.
Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 17
[§ 21 j og § 21 k]
47
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0048.png
UDKAST
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om ordnin-
gen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder ordningerne
med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere.
Loven indeholder ikke regler om tilskud til arbejdsgivere for elever, eller
regler om merbidragsfritagelse for regionerne.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 21 j
om tilskud til arbejdsgivere for
elever, og en ny
§ 21 k
om merbidragsfritagelse for regionerne.
Det foreslås i § 21 j,
stk. 1,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til ar-
bejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse med de foreslåede
stk. 2-
og
3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, vil yde et tilskud pr.
praktikårselev, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden
for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejds-
givere omfattet af loven. Dette svarer til de øvrige ordninger i det praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag, herunder ordningerne med fordelsbonus og
praktikbonus efter lovens kapitel 5 d.
Efter § 21 f, stk. 3, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling i ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder i nødvendigt omfang prakti-
ske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes
efter stk. 4 (dvs. sidestillede uddannelser, jf. herom nedenfor), og om admi-
nistration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes
regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der
kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og
udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modreg-
ning og afskæring. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr.
12, hvori § 21 f, stk. 3, 2. pkt., om bemyndigelse til at fastsætte regler om
beregning af fordelsbonus og gennemsnit i praktikbonus, foreslås ophævet
på baggrund af den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 d. For så vidt
angår den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i forhold
til det foreslåede tilskud henvises til det foreslåede § 21 j, stk. 3, 2. pkt.,
nedenfor.
For så vidt angår det foreslåede § 21 h, stk. 2, henvises til lovforslagets § 1,
nr. 16, om definitionen på praktikårselever.
48
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0049.png
UDKAST
Der vil efter forslaget ydes tilskud for praktikårselever med uddannelsesaf-
tale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsud-
dannelser, og inden for uddannelser, der er godkendt i medfør af lovens §
21 f, stk. 4. Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter
anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører
kan indgå i det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der
for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen er ikke an-
vendt.
Det bemærkes, at praktikårseleverne, der udløser tilskud, ikke vil blive væg-
tet med en modelparameter, jf. lovens bilag 1 og § 21 a, stk. 6-9.
Det foreslås i § 21 j,
stk. 2,
at det vil være en betingelse for retten til tilskud,
at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.
En arbejdsgiver opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a, når arbejds-
giverens måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5, er lig med eller højere end
arbejdsgiverens uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, jf. § 21 a, stk. 2 mod-
sætningsvis.
Det bemærkes i den forbindelse, at en arbejdsgivers måluddannelsesratio
først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet
årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddan-
nelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt. Ret til
tilskuddet vil dermed forudsætte, at arbejdsgiveren har en måluddannelses-
ratio.
Det bemærkes, at der efter forslaget vil ydes tilskud for alle praktikårselever,
dvs. ikke kun for det antal vægtede praktikårselever, der ligger over arbejds-
giverens måluddannelsesratio. Hvis en arbejdsgiver således har fem prak-
tikårselever men kun skal have tre vægtede praktikårselever for at opfylde
sin måluddannelsesratio, vil arbejdsgiveren være berettiget til tilskud for
alle fem praktikårselever.
Det foreslås i § 21 j,
stk. 3, 1. pkt.,
at opgørelsen af tilskud vil blive foretaget
pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.
Efter § 21 a, stk. 11, placeres alle arbejdsgivere på baggrund af Danmarks
Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter
49
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0050.png
UDKAST
standarden ESA2010, jf. bilag 2 til loven, som tilhørende en af de fire sek-
torer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor, 4) statslig
sektor.
Forslaget vil medføre, at der skabes en større enkelhed i den samlede ord-
ning for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, hvorefter en arbejdsgiver
vil skulle betale et merbidrag, såfremt arbejdsgiveren ikke opfylder målud-
dannelsesratioen, mens arbejdsgiveren omvendt vil få et elevtilskud, såfremt
arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio.
Det foreslås i § 21 j,
stk. 3, 2. pkt.,
at opgørelsen vil blive foretaget året efter
tilskudsåret.
Opgørelsen vil dermed tidsmæssigt følge den gældende kadence, hvorefter
årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet) opgøres i året efter tilskudsåret. I
foråret 2022 vil merbidrag og elevtilskud for 2021 således kunne opgøres
og afregnes på én gang.
Det bemærkes, at § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
foreslås udvidet i lovforslagets § 1, nr. 11, til at omfatte den foreslåede § 21
j. Efter § 21 f, stk. 1, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til ordningerne med
fordelsbonus og praktikbonus, merbidragsordningen, fritagelsesordnin-
gerne, ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere og over- og under-
skudsdelingsordningerne gennemføres som en samlet opgørelse til de be-
rørte arbejdsgivere.
Det bemærkes endvidere, at de gældende § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter det foreslåede dermed også vil
finde anvendelse i forhold til det foreslåede tilskud i den foreslåede § 21 j.
Efter § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling i
ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder om admi-
nistration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes
regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere
efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.
Med hjemmel i gældende § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, som efter lovforslagets § 1, nr. 12, vil blive § 21 f,
stk. 3, 1. og 2. pkt., vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kunne fastsættes en dato for beregningen af tilskudssatsen i hver af de fire
50
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0051.png
UDKAST
sektorer for det foreslåede tilskud. Det forventes således, at bemyndigelsen
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag én gang årligt i forbindelse med årsopgørelsen vil fastsætte tilskuds-
satsen for de respektive sektorer, og at satsen for de respektive sektorer her-
efter ikke genberegnes. Fastsættelsen af en dato for beregningen af tilskuds-
satsen vil dermed følge samme princip, som hidtil har været gældende for
det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i forhold til fx underskudsdeling og
overskudsdeling. Dette har baggrund i, at det vurderes, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt at genberegne tilskudssatsen for de respektive sektorer i
forbindelse med de kvartalsvise efterreguleringer, som finder sted i overens-
stemmelse med § 18 i bekendtgørelse om det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag. Såfremt tilskudssatsen skulle efterreguleres på baggrund af ændrede
data i sektorerne, efter at beregningen havde fundet sted i forbindelse med
udsendelse af årsopgørelsen, ville det betyde, at samtlige arbejdsgivere ville
modtage en efterregulering hvert kvartal i op til 3 år efter bidragsåret. Det
er derimod ikke hensigten at ændre på reglerne om efterregulering af den
enkelte arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som således vil
blive efterreguleret på baggrund af beregningsgrundlaget i bekendtgørelsens
§ 19 om bl.a. arbejdsgiverens sektorplacering pr. 1. januar og skolernes re-
gistrerede uddannelsesaftaler, som er indberettet til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag via Styrelsen for It og Læring.
Det foreslås i § 21 j,
stk. 3, 3. pkt.,
at tilskud pr. praktikårselev vil blive
beregnet forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskuds-
året i den pågældende sektor
indregnet over- og underskud hidrørende fra
efterregulering for foregående kalenderår
med det antal praktikårselever hos
arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i det foreslåede stk. 2.
Forslaget vil medføre, at tilskud pr. praktikårselev vil skulle beregnes for-
holdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den på-
gældende sektor
indregnet evt. over- og underskud hidrørende fra efterregu-
lering for foregående kalenderår
med det antal praktikårselever hos arbejds-
givere, der er berettiget til tilskuddet
i tilskudsåret.
Ved årligt at afstemme tilskudsudbetalingerne til det samlede merbidrag
(indregnet den nævnte efterregulering af tilskuddet)
i sektoren som led i års-
opgørelsen (praktikpladsregnskabet), vil der skabes balance i ordningen.
Ved fastsættelsen af beløbet for det foreslåede tilskud som led i årsopgørel-
sen vil beløbet derved blive fastsat ud fra de faktiske indtægter i ordningen
i samme opgørelsesår. Dette vil ske efter nedenstående formel:
51
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0052.png
UDKAST
Tilskud pr. praktikårselev
=
Samlet merbidrag
Antal praktikårselever i virksomheder, der opfylder måltallet
Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende beregningstekniske
eksempel:
Der er indbetalt merbidrag i en sektor for 95 mio. kr., hvor efter-
reguleringen har indebåret et underskud: I 2023 viser det sig på baggrund af
nye oplysninger, at der i 2022 er blevet udbetalt for meget i tilskud i en
sektor, således at der er underskud i sektoren på 0,5 mio. kr. I 2023 er der
indbetalt merbidrag i sektoren for 95,5 mio. kr. Dette beløb fratrækkes 0,5
mio. kr. for at finansiere efterreguleringen fra tidligere år, hvorefter der er
95,0 mio. kr. til fordeling i sektoren i tilskudsåret i forhold til det foreslåede
tilskud.
Der har været 28.000 praktikårselever på virksomheder, der opfyl-
der deres måltal. Elevtilskuddet pr. praktikårselev beregnes herefter som (95
mio. kr. / 28.000 praktikårselever) = 3.393 kr. pr. praktikårselev. Hvis en
arbejdsgiver har syv tilskudsberettigede praktikårselever, vil arbejdsgiveren
således få et tilskud på 23.750 kr.
Det bemærkes, at tilskuddet vil blive beregnet pr. sektor og således kan va-
riere pr. praktikårselev afhængigt af, hvilken sektor arbejdsgiveren tilhører.
For arbejdsgivere i samme sektor vil tilskudsbeløbet pr. praktikårselev være
det samme.
Endelig foreslås det i § 21 j,
stk. 3, 4. pkt.,
at tilskud maksimalt vil kunne
udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
For at undgå alt for store omfordelinger mellem arbejdsgiverne i de fire sek-
torkredsløb (den private, kommunale, regionale og statslige sektor) foreslås
det at fastsætte et maksimalt beløb for elevtilskuddet på 15.000 kr. pr.
prak-
tikårselev. Det kan f.eks. være relevant i det regionale sektorkredsløb, hvor
der er relativt få arbejdsgivere, herunder en række mindre arbejdsgivere og
fem meget store arbejdsgivere i form af de fem regioner. Såfremt de fem
regioner ikke måtte opfylde deres måluddannelsesratio, kunne det indebære,
at en mindre arbejdsgiver
–
uden den foreslåede maksimering af beløbet
–
kunne være berettiget til et uforholdsmæssigt stort elevtilskud pr. praktik-
årselev. Maksimumbeløbet skal således forhindre, at der beregnes og udbe-
tales et uforholdsmæssigt stort elevtilskud pr. praktikårselev.
Ved at indføre et maksimum for elevtilskuddet vil der fortsat være behov
for en overskudsdeling, så et eventuelt overskud føres tilbage til arbejdsgi-
verne pr. sektor. Overskuddet vil som i dag skulle føres tilbage til arbejds-
giverne pr. praktikårselev.
52
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0053.png
UDKAST
Der vil med den foreslåede model ikke kunne forekomme et underskud i
ordningen. Den eksisterende mekanisme for underskudsdeling (opkrævning
af beløb pr. faglært medarbejder) foreslås derfor ophævet.
Med den foreslåede § 21 j vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som hidtil
i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skulle behandle per-
sonoplysninger til brug for sagsbehandlingen. Til brug for beregning og ud-
betaling af det foreslåede tilskud vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
modtage oplysninger om uddannelsesaftaler indgået mellem virksomhed og
elev fra Styrelsen for It og Læring.
Til brug for sagsbehandlingen vedrørende det foreslåede tilskud vil Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag modtage oplysninger så som virksomhedens
CVR-nummer, elevens CPR-nummer, uddannelse og uddannelsesaftalens
start- og slutdato.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling
af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter ar-
tikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen
er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den data-
ansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig,
hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende be-
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (databeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må
finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at
udbetale tilskud til arbejdsgivere efter nærmere angivne betingelser, hvilket
vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens længde m.v. er en forudsætning
for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes
på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysnin-
ger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
c og
e,
jf. databeskyttelseslovens §
6, stk. 1.
Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1,
53
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0054.png
UDKAST
at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer
med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det skal bemærkes, at
foruden kravet om behandlingshjemmel skal
al be-
handling af elevers personoplysninger
skalogså
ske under behørig iagtta-
gelse af
reglerne i databeskyttelseslovgivningende øvrige databeskyttelses-
retlige regler,
herunder
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven, herunder så det sikres,de grundlæggende principper i databeskyttelses-
forordningens artikel 5. Heraf følger bl.a.,
at behandlingen af personoplys-
ninger
erskal være
gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt re-
levant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med be-
handlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i
§ 21 k,
at de regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven,
og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag
efter § 21 a, stk. 1, for et fastsat antal praktikårselever.
De regioner, der for tiden er nævnt i regionslovens § 1, stk. 3, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse af amtskom-
munerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfælles-
skab (regionsloven), er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd-
danmark, Region Midtjylland Region Nordjylland.
Efter § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
skal en arbejdsgiver betale et merbidrag for hver praktikårselev, som ar-
bejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio.
Alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, betaler et årligt
merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af kapitel 5 d om fordelsbonus og praktikbonus og § 21 c om tilskud
for faglærte medarbejdere, med mindre de fritages for merbidrag i medfør
af fritagelsesordningerne i §§ 21 b og 21 i, jf. § 21 a, stk. 1.
I § 21 k,
nr. 1,
foreslås Region Hovedstaden fritaget for 521 praktikårsele-
ver.
I § 21 k,
nr. 2,
foreslås Region Sjælland fritaget for 300 praktikårselever.
54
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0055.png
UDKAST
I § 21 k,
nr. 3,
foreslås Region Syddanmark fritaget for 430 praktikårselever.
I § 21 k,
nr. 4,
foreslås Region Midtjylland fritaget for 407 praktikårselever.
I § 21 k,
nr. 5,
foreslås Region Nordjylland fritaget for 212 praktikårselever.
Det bemærkes, at den foreslåede merbidragsfritagelse vil gives på CVR-ni-
veau og ikke på SE-niveau. Dette skyldes, at alle erhvervsuddannede med-
arbejdere samt praktikårselever i modellen med det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag summeres på CVR-niveau for de underliggende SE-numre.
Forslaget vil indebære, at såfremt regionerne ellers skulle betale merbidrag
efter lovens § 21 a, vil de få merbidragsfritagelse for det foreslåede antal
elever. Det bemærkes, at regionerne ikke vil skulle ansøge om fritagelse ef-
ter den foreslåede § 21 k. Det bemærkes endvidere, at fritagelse efter den
foreslåede § 21 k ikke afskærer regionerne fra at søge om fritagelse for mer-
bidrag efter § 21 b om fritagelse for merbidrag for den periode, hvor regio-
nen måtte have søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en ud-
dannelsesaftale.
Den foreslåede fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret ikke overstige ar-
bejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a. De re-
spektive regioner vil derfor ikke vil kunne få merbidragsfritagelse for et
større beløb end det beregnede merbidrag. Dvs. hvis Region Hovedstaden
fx har fået beregnet merbidrag for 450 praktikårselever, vil regionen ikke få
et tilskud efter den foreslåede § 21 j for (521-450) = 71 praktikårselever.
Det foreslåede antal praktikårselever vil indirekte komme til at indgå i til-
skudsgrundlaget for beregning af det foreslåede tilskud for elever, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 17. Dette skyldes, at der ved opgørelsen af regionernes
respektive merbidrag fratrækkes et antal praktikårselever som følge af den
foreslåede merbidragsfritagelse, hvorefter tilskudsgrundlaget for beregnin-
gen af det foreslåede tilskud pr. praktikårselev i sektoren, jf. den foreslåede
§ 21 j, vil blive reduceret. Hvis det samlede merbidrag for regionerne bliver
reduceret, men antallet af praktikårselever fastholdes, vil det foreslåede til-
skud pr. praktikårselev således reduceres.
Den foreslåede merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen
af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaf-
talen med eleven.
55
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0056.png
UDKAST
Den foreslåede volumen for fritagelse for merbidrag vil gælde pr. år, og en
ændring af den foreslåede volumen vil kræve lovændring.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
[§ 26 b]
Det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelses-
niveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk,
jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesni-
veau på individniveau fra Danmarks Statistik.
Det foreslås, at
§ 26 b, stk. 1,
ændres, således at ordene »jf. § 21 h, efter §§
21 a, 21 c og 21 e« ændres til »jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a«.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register
vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 1, efter § 21 a kan
indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Stati-
stik. I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås § 21 h, 1. pkt., ændret.
Lovforslagets § 1, nr. 18 er en lovteknisk konsekvens af, at definitionen på
praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 16. Herved vil den gældende § 21 h om erhvervsuddannede
årsværk, som foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 15, blive til § 21 h, stk.
1. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at 21 c og 21 e foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter erhvervsuddannede årsværk alene
vil finde anvendelse i forbindelse med beregningen af merbidrag efter § 21
a. Forslaget vil derudover medføre en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 2
Til nr. 1
[ophævelse af parallelaffattelsen]
Kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler
om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus)
og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus).
56
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0057.png
UDKAST
Lovens kapitel 5 d nyaffattes automatisk den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 12,
jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddan-
nelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag,
justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
32.1.1.1
i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
§ 1, nr. 12,
i lov nr. lov nr. 1737 af 27. december 2018 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsud-
dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for
erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbi-
dragsfritagelse m.v.) ophæves.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter lovens ka-
pitel 5 d, som gælder indtil den 31. december 2021, foreslås ophævet.
Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattelse af lovens kapitel 5 d, som
ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i overensstemmelse med §
1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018, alligevel ikke vil komme til
at træde i kraft. Nyaffattelsen af lovens kapitel 5 d pr. 1. januar 2022 foreslås
således ophævet uden at have fået virkning efter sit indhold.
Der henvises i øvrigt til pkt.
32.1.2
i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
[§ 5, stk. 1]
Det følger af § 5, stk. 1, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser
og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervs-
uddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.), at loven
træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.
Det foreslås, at
§ 5, stk. 1,
lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring
af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser
57
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0058.png
UDKAST
og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervs-
uddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.) ændres, således at henvisningen til stk. 2-5 ændres til stk. 2-4.
Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvortil der
henvises.
Til nr.
3
[§ 5, stk. 4]3
Det følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser
og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervs-
uddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.), at § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås, at
§ 5, stk. 4,
i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring
af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser
og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervs-
uddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi-
drag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse
m.v.) ophæves.
Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der
henvises.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslåede vil medføre, at loven finder anvendelse på bidragsåret 2021
og frem.
Således vil lovforslaget § 1, nr. 1, indebære, at sidste bonusår for fordelsbo-
nus efter § 15 g og praktikbonus efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag vil være 2020, og de to former for bonus vil på sædvanlig
vis blive opgjort det efterfølgende år efter de hidtil gældende regler, jf. også
nedenfor.
58
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0059.png
UDKAST
Det bemærkes i relation til fordelsbonus og fordelsuddannelser, at den fore-
slåede ophævelse af § 15 g og § 15 i vil medføre, at børne- og undervisnings-
ministeren for sidste gang vil skulle godkende fordelsuddannelser i 2020,
dvs. for 2021, hvorefter fordelsuddannelsesordningen i sin helhed vil ophøre
pr. 1. januar 2022. Godkendelse af fordelsuddannelser for 2021 vil ikke
kunne indebære fordelsbonus efter § 15 g.
Lovforslagets § 1, nr. 3, vil ikke finde anvendelse på bidragsindbetalinger
for 2020 eller tidligere efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. For sådanne
bidragsindbetalinger vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, dvs. bi-
dragsopkrævningerne vedrørende bidragsåret 2020 eller tidligere vil skulle
administreres efter de hidtil gældende regler.
Endvidere vil lovforslagets bestemmelser om ændringer af det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag ikke finde anvendelse på bidragsår for 2020 eller
tidligere efter bestemmelserne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187
af 9. marts 2020. For sådanne bidragsår vil de hidtil gældende regler finde
anvendelse, dvs. alle forhold vedrørende bidragsåret 2020 eller tidligere vil
skulle administreres efter de hidtil gældende regler, jf. også stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at regler fastsat i medfør af de gældende § 21 f, stk. 1
og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
187 af 9. marts 2020, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11
og 12.
Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som er udstedt af bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skulle forblive i kraft, indtil den ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 21 f,
stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.
Med det foreslåede vil endvidere bekendtgørelse nr. 233 af 22. marts 2018
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for
opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsaf-
59
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0060.png
UDKAST
hængigt AUB-bidrag, som er udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21 f, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 12.
Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder
for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag,
og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Derfor
vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
60
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0061.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 187 af 9. marts 2020, som æn-
dret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. de-
cember 2017 og § 1 i lov nr. 1737
af 27. december 2018 foretages føl-
gende ændringer:
Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for mer-
beskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g.
Til arbejdsgivere omfattet af
§ 2 yder Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i med-
før af § 21 f, stk. 3, en bonus pr.
praktikårselev, jf. stk. 3, med ud-
dannelsesaftale inden for uddannel-
ser, der er oprettet i medfør af lov
om erhvervsuddannelser, og uddan-
nelser, der er godkendt i medfør af
§ 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Der kan alene ydes bonus for
uddannelsesaftaler inden for de ud-
dannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3.
En praktikårselev svarer til
en elev i en uddannelsesaftale af 1
kalenderårs varighed. Uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1,
og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregnin-
61
1.
Kapitel 5 d
ophæves.
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0062.png
UDKAST
gen af praktikårselever. Alene ka-
lenderdage i bonusåret indgår i be-
regningen af praktikårselever, der
kan udløse bonus. Bonusåret er pe-
rioden fra den 1. januar til og med
den 31. december i det kalenderår,
hvor der optjenes bonus.
Stk. 4.
Der foretages i året efter bo-
nusåret en opgørelse af, hvilke for-
delsuddannelser der kan udløse bo-
nus for bonusåret. Det er alene ud-
dannelserne på listen over fordels-
uddannelser for bonusåret, som
børne- og undervisningsministeren
godkender og offentliggør, jf. § 15
i, der indgår i opgørelsen. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive
elever, som har kvalificeret sig til at
påbegynde hovedforløbet på for-
delsuddannelsen, og som efter 3
måneder ikke har indgået en uddan-
nelsesaftale med en arbejdsgiver,
må ikke overstige 10 pct. i bonus-
året.
2) Andelen af elever i skolepraktik
på fordelsuddannelsen må ikke
overstige 15 pct. af omfanget af
praktik og skolepraktik for samtlige
elever på fordelsuddannelsen i bo-
nusåret.
Stk. 5.
Bonus pr. praktikårselev be-
regnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med
det samlede antal bonusudløsende
praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev.
62
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0063.png
UDKAST
§ 15 h.
Til arbejdsgivere omfattet af
§ 2 yder Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i overensstemmelse
med stk. 2-4 og regler fastsat i med-
før af § 21 f, stk. 3, en bonus pr.
praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3,
med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser,
og uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ret-
ten til bonus, at arbejdsgiveren i bo-
nusåret har en måluddannelsesratio
i henhold til § 21 a. Det er endvi-
dere en betingelse, at arbejdsgive-
rens uddannelsesratio i bonusåret er
højere end arbejdsgiverens målud-
dannelsesratio.
Stk. 3.
Bonus ydes for merbeskæfti-
gelse målt i praktikårselever, som
den pågældende arbejdsgiver har
haft i bonusåret i perioden fra den
1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger gennemsnittet af
den pågældende arbejdsgivers sam-
lede antal praktikårselever i de fo-
regående 3 år. For en arbejdsgiver,
der har oprettet sin virksomhed i et
af de 3 foregående år, udregnes
gennemsnittet som en forholds-
mæssig del af det antal praktikårs-
elever, som arbejdsgiveren har haft
i de år, hvor virksomheden har ek-
sisteret.
Stk. 4.
Bonus udgør 25.000 kr. pr.
praktikårselev.
§ 15 i.
Børne- og undervisningsmi-
nisteren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om
63
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0064.png
UDKAST
erhvervsuddannelser og hvilke ud-
dannelser godkendt i medfør af § 21
f, stk. 4, der i det kommende kalen-
derår er fordelsuddannelser, på
baggrund af ansøgninger fra ar-
bejdsgivernes brancheorganisatio-
ner og på baggrund af forholdet
mellem efterspørgslen efter og ud-
buddet af faglært arbejdskraft.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsmi-
nisteren offentliggør årligt en revi-
deret liste over godkendte fordels-
uddannelser på Børne- og Under-
visningsministeriets hjemmeside.
§ 17 b.
Det er med hensyn til uden-
landske elever en betingelse for at
opnå lønrefusion efter kapitel 2, re-
fusion af udgifter til elevers ophold
på kostafdelinger efter kapitel 2 a,
tilskud til befordringsudgifter efter
kapitel 3 og mobilitetsfremmende
ydelser efter kapitel 4, at eleven op-
fylder de betingelser, der er nævnt i
§ 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervs-
uddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i
lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse. Det er med hensyn
til udenlandske elever en betingelse
for at indgå i opgørelsen af praktik-
årselever og bonus efter kapitel 5 c
og 5 d, at eleven opfylder de betin-
gelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og
3, i lov om erhvervsuddannelser og
§ 15, stk. 5 og 6, i lov om instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse.
2.
I
§ 17 b, 2. pkt.,
ændres »praktik-
årselever og bonus efter kapitel 5 c
og 5 d« til: »praktikårselever efter §
21 h, stk. 2, bonus efter kapitel 5 c
og tilskud efter § 21 j«.
§ 18.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, be-
3.
§ 18, stk. 1, 1.-6. pkt..,
ophæves,
taler bidrag til Arbejdsgivernes Ud- og i stedet indsættes:
dannelsesbidrag til dækning af ud-
gifter i medfør af kapitel 2 bortset
64
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0065.png
UDKAST
fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør
af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder
administrationsudgifter. Bidraget
efter 1. pkt. dækker endvidere ud-
viklings- og administrationsudgif-
ter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og
§§ 21 a-21 i og 26 b. I 2015 udgør
bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2015-pris- og -lønni-
veau. I 2016 udgør bidraget 2.213
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-
pris- og -lønniveau. I 2017 udgør
bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2017-pris- og -lønni-
veau. Herefter udgør bidraget 2.312
kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2017-pris- og -lønniveau. Bidraget
reguleres på finansloven for pris-
og lønudviklingen med 2 pct. tillagt
den i § 3 i lov om en satsregule-
ringsprocent nævnte tilpasnings-
procent. Beløbet afrundes til nær-
meste hele kronebeløb.
Stk. 2-4.
---
§ 21 a.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2,
der opfylder betingelsen i stk. 2, be-
taler et årligt merbidrag til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag til
dækning af udgifter i medfør af ka-
pitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b
og 21 i. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med stk. 3-11.
Merbidraget opkræves første gang i
2019.
Stk. 2.
Er en arbejdsgivers uddan-
nelsesratio, jf. stk. 4, lavere end ar-
bejdsgiverens måluddannelsesra-
tio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren
betale et merbidrag for hver prak-
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler
årligt et bidrag på 2.354 pr. fuld-
tidsbeskæftiget i 2021-pris- og løn-
niveau til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel
2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter
i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a,
herunder administrationsudgifter.
Bidraget efter 1. pkt. dækker endvi-
dere udviklings- og administrati-
onsudgifter i medfør af kapitel 5 c,
§§ 21 a-21 k og 26 b.«
4.
I
§ 21 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21
b og 21 i« til: »§
21 j, jf. dog §§ 21
b, 21 i og 21 k«.
5.
I
§ 21 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »jf.
§ 15 g, stk. 3« til: »jf. § 21 h, stk.
2«.
65
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0066.png
UDKAST
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som ar-
bejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for
6.
I
§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »jf.
beregning af merbidraget opgøres § 21 h« til: »jf. § 21 h, stk. 1«.
måluddannelsesratio og uddannel-
sesratio i praktikårselever ved at
multiplicere hver ratio med antallet
af erhvervsuddannede årsværk, jf. §
21 h, vægtet med deres modelpara-
meter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers
måluddannelsesratio
beregnes
først, når arbejdsgiveren har haft
mere end et erhvervsuddannet års-
værk i det foregående kalenderår.
Har arbejdsgiveren ikke en målud-
dannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Stk. 3-4.
---
Stk. 5.
En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af
summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der be-
regnes som forholdet mellem antal-
let af praktikårselever for alle virk-
somheder inden for en given ho-
vedbranche, jf. stk. 10, og antallet
af erhvervsuddannede årsværk
samlet set inden for branchen. I be-
regningen vægtes de forskellige ty-
per af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever med deres re-
spektive modelparameter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det sam-
lede arbejdsmarked (75 pct.), der
beregnes som forholdet mellem det
samlede antal praktikårselever og
det samlede antal erhvervsuddan-
nede årsværk. I beregningen vægtes
de forskellige typer af erhvervsud-
66
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0067.png
UDKAST
dannede årsværk og praktikårsele-
ver med deres respektive modelpa-
rameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1
multipliceres med en sektorspecifik
faktor svarende til de forventede
udbetalinger af bonus efter kapitel
5 d og tilskud i medfør af § 21 c. De
forventede udbetalinger fordeles
mellem henholdsvis den private,
den kommunale, den regionale og
den statslige sektor, jf. stk. 11, som
summen af de budgetterede udgif-
ter efter 1. pkt. i kalenderåret mul-
tipliceret med hver sektors andel af
erhvervsuddannede årsværk i året
før kalenderåret i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede
årsværk i året før kalenderåret. Den
sektorspecifikke faktor fastsættes
herefter svarende til de forventede
sektorspecifikke udbetalinger efter
2. pkt. For den kommunale sektor
reduceres faktoren svarende til ef-
fekten af et merbidrag for 900 prak-
tikårselever. Kan den sektorspeci-
fikke faktor ikke beregnes pr. 15.
marts, anvendes det foregående års
faktor.
Stk. 6-11.
---
7.
§ 21 a, stk. 5, nr. 2,
affattes såle-
des:
»2) Den vægtede ratio efter nr. 1
multipliceres med en sektorspecifik
faktor, som fastsættes i overens-
stemmelse med 2.-4. pkt. Differen-
cen mellem den realiserede udvik-
ling i antallet af indgåede uddannel-
sesaftaler siden 2016, som er op-
gjort for seneste kalenderår, og
10.000 ekstra indgåede uddannel-
sesaftaler fordeles mellem hen-
holdsvis den private, den kommu-
nale, den regionale og den statslige
sektor, jf. stk. 11, på baggrund af
hver sektors andel af erhvervsud-
dannede årsværk i året før kalen-
deråret i forhold til det samlede an-
tal erhvervsuddannede årsværk i
året før kalenderåret. For den kom-
munale sektor sker herefter et fra-
drag på 900 uddannelsesaftaler.
Den sektorfordelte sum af opgørel-
sen efter 2. og 3. pkt. multipliceres
herefter med merbidragssatsen ef-
ter stk. 3 for at beregne det forven-
tede samlede merbidrag for hver
sektor. Den sektorspecifikke faktor
fastsættes herefter som den faktor,
der, multipliceret med den vægtede
faktor efter nr. 1, medfører en mål-
uddannelsesratio, der indebærer
merbidrag svarende til opgørelsen
efter 4. pkt. Kan den sektorspeci-
fikke faktor ikke beregnes pr. 15.
marts, anvendes det foregående års
faktor.«
67
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0068.png
UDKAST
§ 21 c.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2,
8.
§ 21 c
ophæves.
modtager et årligt tilskud pr. er-
hvervsuddannet årsværk, jf. § 21 h,
jf. dog stk. 3. I 2018 er tilskuddet
295 kr. årligt pr. erhvervsuddannet
årsværk.
Stk. 2.
Fra 2019 opgør bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag tilskuddets størrelse. Til-
skudsgrundlaget opgøres som an-
delen af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrags samlede udgifter til
skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter § 18, stk. 1, og som
kan henføres til indbetalinger for
erhvervsuddannede årsværk i det
foregående år. Tilskudsgrundlaget
deles herefter med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk i det for-
udgående år for at finde tilskuddet
pr. erhvervsuddannet årsværk.
Stk. 3.
Der udbetales ikke tilskud
efter stk. 1 og 2, såfremt antallet af
tilskudsberettigende erhvervsud-
dannede årsværk er identisk med
det antal lønmodtagere, der i hen-
hold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
fratrækkes arbejdsgiverens bidrag
efter § 18. Er antallet af tilskudsbe-
rettigende erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede an-
tal lønmodtagere, der betales bidrag
for efter § 18, reduceres tilskuddet
efter stk. 1 med tilskudsbeløbet for
et erhvervsuddannet årsværk.
§ 21 d.
Overstiger indtægterne fra
merbidrag efter § 21 a med fradrag
for fritagelse efter § 21 b udgifterne
til bonus efter kapitel 5 d og tilskud
efter § 21 c, udbetales overskuddet
9.
§ 21 d, stk. 1, 1. pkt.,
affattes så-
ledes:
»Overstiger
indtægterne fra merbi-
drag efter § 21 a med fradrag for fri-
tagelse efter §§ 21 b, 21 i og 21 k
68
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0069.png
UDKAST
til arbejdsgiverne pr. praktikårs-
elev, jf. § 15 g, stk. 3, i overens-
stemmelse med stk. 2 og 3 og regler
fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Op-
gørelsen foretages året efter bi-
dragsåret.
Stk. 2-4.
---
udgifterne til tilskud efter § 21 j,
udbetales overskuddet til arbejdsgi-
verne pr. praktikårselev, jf. § 21 h,
stk. 2, i overensstemmelse med stk.
2 og 3 og regler fastsat i medfør af
§ 21 f, stk. 3.«
§ 21 e.
Overstiger udgifterne til bo-
10.
§ 21 e
ophæves.
nus efter kapitel 5 d og tilskud efter
§ 21 c indtægterne fra merbidrag ef-
ter § 21 a med fradrag for fritagelse
efter § 21 b, opkræves underskud-
det i overensstemmelse med stk. 2-
4 og regler fastsat i medfør af § 21
f, stk. 3. Opgørelsen foretages året
efter bidragsåret.
Stk. 2.
Opgørelsen af underskud fo-
retages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.
Stk. 3.
Underskud opkræves blandt
arbejdsgivere placeret i sektoren for
hvert erhvervsuddannet årsværk, jf.
§ 21 h, som arbejdsgiveren har haft
i det år, som underskuddet vedrø-
rer. Underskud pr. erhvervsuddan-
net årsværk beregnes ved at divi-
dere underskuddet med antal er-
hvervsuddannede årsværk i bi-
dragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af under-
skud anvendes det antal erhvervs-
uddannede årsværk, der i henhold
til § 21 c, stk. 1 og 2, modtager til-
skud efter § 21 c.
§ 21 f.
Bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag kan be-
stemme, at opkrævning og udbeta-
ling i relation til bonusordningerne
efter kapitel 5 d, merbidragsordnin-
11.
§ 21 f, stk. 1, 1. pkt.,
affattes så-
ledes:
»Bestyrelsen
for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan bestemme,
at opkrævning og udbetaling i rela-
tion til merbidragsordningen efter §
69
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0070.png
UDKAST
gen efter § 21 a, fritagelsesordnin-
gerne efter §§ 21 b og 21 i, tilskuds-
ordningen efter § 21 c og over- og
underskudsdelingsordningerne ef-
ter §§ 21 d og 21 e gennemføres
som en samlet opgørelse til de be-
rørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, §
19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1.
pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsva-
rende anvendelse i relation til op-
krævning efter 1. pkt.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag kan fast-
sætte nærmere regler om opkræv-
ning og udbetaling efter stk. 1 og 2,
herunder i nødvendigt omfang
praktiske og administrative betin-
gelser i relation til uddannelser,
som godkendes efter stk. 4, og om
administration af de omfattede ord-
ninger i øvrigt. Der kan herunder
fastsættes regler om beregning af
bonus efter § 15 g og gennemsnit
efter § 15 h. Der kan endvidere fast-
sættes regler om udsættelse af min-
dre opkrævnings- og udbetalings-
beløb til senere efterregulering og
om tilbagebetaling, modregning og
afskæring.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsmi-
nisteren kan efter anmodning fra de
relevante
brancheorganisationer
godkende, at uddannelsesaftaler in-
den for uddannelser sidestillet med
erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1,
bortset fra farmakonomuddannel-
sen kan indgå i det samlede kom-
pleks af ordninger efter stk. 1 med
de retsvirkninger, der for disse ord-
ninger i øvrigt følger af denne lov.
21 a, fritagelsesordningerne efter
§§ 21 b, 21 i og § 21 k, tilskudsord-
ningen efter § 21 j og overskudsde-
lingsordningen efter § 21 d gen-
nemføres som en samlet opgørelse
til de berørte arbejdsgivere.«
12.
§ 21 f, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
13.
I
§ 21 f, stk. 4,
indsættes efter
»uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser«: »og fuldførte
uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser«.
70
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0071.png
UDKAST
Stk. 5.
---
§ 21 g.
Bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag udarbej-
der en særskilt opgørelse for indbe-
talinger efter §§ 21 a og 21 e og ud-
betalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b,
21 c, 21 d og 21 i som en del af års-
regnskabets noter, jf. § 24.
§ 21 h.
Ved erhvervsuddannede
årsværk forstås en eller flere med-
arbejdere, som har en erhvervsud-
dannelse som den højest fuldførte
uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9,
og som tilsammen har en beskæfti-
gelsesgrad, der svarer til én persons
fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest
fuldførte uddannelse efter 1. pkt.
omfatter ikke skolebaseret uddan-
nelse uden praktik i en virksomhed.
Alle erhvervsuddannede medarbej-
dere, herunder ikkefuldtidsbeskæf-
tigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen
af virksomhedens samlede antal er-
hvervsuddannede årsværk. Beskæf-
tigelsesgraden udregnes på grund-
lag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
14.
I
§ 21 g
ændres »§§ 21 a og 21
e« til: »§ 21 a«, og »§§ 15 g, 15 h,
21 b, 21 c, 21 d og 21 i« ændres til:
»§§ 21 b, 21 d, 21 i, 21 j og 21 k«.
15.
I
§ 21 h, 1. pkt.,
indsættes efter
»jf. dog § 21 a, stk. 7-9,«: »eller
som har en uddannelse, der er god-
kendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som
den højest fuldførte uddannelse,«.
16.
I
§ 21 h
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
En praktikårselev svarer til
en elev i en uddannelsesaftale af 1
kalenderårs varighed. Uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1,
og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregnin-
gen af praktikårselever. Alene ka-
lenderdage i tilskudsåret indgår i
beregningen af praktikårselever.
71
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0072.png
UDKAST
Tilskudsåret er perioden fra den 1.
januar til og med den 31. december
i det kalenderår, hvor der optjenes
tilskud efter § 21 j.«
17.
Efter § 21 i indsættes:
Ȥ 21 j.
Til arbejdsgivere omfattet
af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i overensstemmelse
med stk. 2-
og
3 og regler udstedt i
medfør af § 21 f, stk. 3, et tilskud
pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2,
med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser,
og uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ret-
ten til tilskud, at arbejdsgiveren op-
fylder sin måluddannelsesratio ef-
ter § 21 a.
Stk. 3.
Opgørelsen af tilskud foreta-
ges pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Op-
gørelsen foretages året efter til-
skudsåret. Tilskud pr. praktikårs-
elev beregnes forholdsmæssigt ved
at dividere det samlede merbidrag i
tilskudsåret i den pågældende sek-
tor
indregnet over- og underskud
hidrørende fra efterregulering for
foregående kalenderår
med det an-
tal praktikårselever hos arbejdsgi-
vere, der opfylder betingelsen i stk.
2. Tilskud kan maksimalt udgøre
15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 21 k.
De regioner, der er nævnt i
§ 1, stk. 3, i regionsloven, og som
opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2,
72
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0073.png
UDKAST
fritages for at betale merbidrag ef-
ter § 21 a, stk. 1, for følgende antal
praktikårselever:
1) Region Hovedstaden: 521
praktikårselever.
2) Region Sjælland: 300
praktikårselever.
3) Region Syddanmark: 430
praktikårselever.
4) Region Midtjylland: 407
praktikårselever
5) Region Nordjylland: 212
praktikårselever.«
§ 26 b.
Arbejdsgivernes Uddannel-
18.
I
§ 26 b, stk. 1,
ændres »jf. § 21
sesbidrag kan til et register vedrø- h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e« til:
rende uddannelsesniveau, som op- »jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a«.
rettes til brug for opgørelsen af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 21
h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e ind-
samle data om uddannelsesniveau
på individniveau fra Danmarks Sta-
tistik.
Stk. 2-5.
---
§2
I lov nr. 1737 af 27. december 2018
om ændring af lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser og lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser
m.v.
(Modelparametre for erhvervsud-
dannelser til brug for beregning af
praktikpladsafhængigt arbejdsgi-
verbidrag, justering af det aktivi-
tetsafhængige VEU-bidrag, merbi-
dragsfritagelse m.v.) foretages føl-
gende ændringer:
12.
Kapitel 5 d
affattes således:
1.
§ 1, nr. 12,
ophæves.
73
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0074.png
UDKAST
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for mer-
beskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g.
Til arbejdsgivere omfat-
tet af § 2 yder Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i overensstem-
melse med stk. 2-5 og regler fast-
sat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bo-
nus pr. praktikårselev, jf. stk. 3,
med uddannelsesaftale inden for
uddannelser, der er oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser,
og uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Der kan alene ydes bonus
for uddannelsesaftaler inden for de
uddannelser, der er omfattet af stk.
4.
Stk. 3.
En praktikårselev svarer
til en elev i en uddannelsesaftale af
1 kalenderårs varighed. Uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f, stk.
1, og § 66 r, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser indgår ikke i
beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret
indgår i beregningen af praktikårs-
elever, der kan udløse bonus. Bo-
nusåret er perioden fra den 1. ja-
nuar til og med den 31. december i
det kalenderår, hvor der optjenes
bonus.
Stk. 4.
Der foretages i året efter
bonusåret en opgørelse af, hvilke
fordelsuddannelser der kan udløse
bonus for bonusåret. Det er alene
uddannelserne på listen over for-
delsuddannelser for bonusåret,
som undervisningsministeren god-
kender og offentliggør, jf. § 15 i,
der indgår i opgørelsen. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesak-
tive elever, som har kvalificeret
sig til at påbegynde hovedforlø-
bet på fordelsuddannelsen, og
som efter 3 måneder ikke har
indgået en uddannelsesaftale
74
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0075.png
UDKAST
med en arbejdsgiver, må ikke
overstige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skole-
praktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af om-
fanget af praktik og skoleprak-
tik for samtlige elever på for-
delsuddannelsen i bonusåret.
Stk. 5.
Bonus pr. praktikårselev
beregnes forholdsmæssigt af en
pulje på 20 mio. kr., som divideres
med det samlede antal bonusudlø-
sende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre
5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h.
Til arbejdsgivere omfat-
tet af § 2 yder Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i overensstem-
melse med stk. 2-4 og regler fast-
sat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bo-
nus pr. praktikårselev, jf. § 15 g,
stk. 3, med uddannelsesaftale in-
den for uddannelser, der er oprettet
i medfør af lov om erhvervsuddan-
nelser, og uddannelser, der er god-
kendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Det er en betingelse for
retten til bonus, at arbejdsgiveren i
bonusåret har en måluddannelses-
ratio i henhold til § 21 a. Det er
endvidere en betingelse, at arbejds-
giverens uddannelsesratio i bonus-
året er højere end arbejdsgiverens
måluddannelsesratio.
Stk. 3.
Bonus ydes for merbe-
skæftigelse målt i praktikårselever,
som den pågældende arbejdsgiver
har haft i bonusåret i perioden fra
den 1. januar til og med den 31.
december, der overstiger gennem-
snittet af den pågældende arbejds-
givers samlede antal praktikårsele-
ver i de foregående 3 år. For en ar-
bejdsgiver, der har oprettet sin
virksomhed i et af de 3 foregående
år, udregnes gennemsnittet som en
forholdsmæssig del af det antal
praktikårselever, som arbejdsgive-
ren har haft i de år, hvor virksom-
heden har eksisteret.
75
 L 120 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2304679_0076.png
UDKAST
Stk. 4.
Bonus pr. praktikårselev
beregnes forholdsmæssigt af en
pulje på 20 mio. kr., som divideres
med det samlede antal bonusudlø-
sende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre
15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 i.
Undervisningsministeren
godkender, hvilke uddannelser op-
rettet i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser og hvilke uddannelser
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4,
der i det kommende kalenderår er
fordelsuddannelser, på baggrund af
ansøgninger fra arbejdsgivernes
brancheorganisationer og på bag-
grund af forholdet mellem efter-
spørgslen efter og udbuddet af fag-
lært arbejdskraft.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
offentliggør årligt en revideret liste
over godkendte fordelsuddannelser
på Undervisningsministeriets
hjemmeside.«
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den
1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
§ 1, nr. 12, træder i kraft
den 1. januar 2022.
Stk. 5-8.
---
2.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-4«.
3.
§ 5, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
76