L 120 - 2020-21 - Bilag 1: Opfølgning fra tekniske gennemgang over lovudkast om balance i AUB den 30. november 2020 , fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 120 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Økonomi- og

Koncernafdelingen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Notat om merbidragsfritagelse for regioner

Under den tekniske gennemgang af udkast til lovforslag om balance i Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) blev der stillet spørgsmål til

merbidragsfritagelsen for regionerne, hvormed aftaletekstens pkt. 37 ud-

møntes, hvilket uddybes nedenfor. Herudover henvises til bemærknin-

gerne i lovudkastet, hvor elementet også er uddybende beskrevet.

Merbidragsfritagelsen og måluddannelsesratioerne

Som led i dimensioneringsaftalen på social- og sundhedsuddannelserne

blev det aftalt, at kommunerne fra 1. januar 2020 skal være arbejdsgiver

for alle nye elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det æn-

drede arbejdsgiverforhold ændrer dog ikke ved, at eleverne også frem-

over skal have uddannelsesforløb i både regionerne og i kommunerne.

Ændringerne i arbejdsgiverforholdet har den konsekvens for regionerne,

at de uddannelsesforløb, som elever på social- og sundhedsassistentud-

dannelsen har i regionerne, fremover ikke tæller med i regionernes

målopfyldelse (uddannelsesratio) i Praktikplads-AUB. Dette skyldes, at

opgørelsen er baseret på tilgængelige data i administrative systemer,

hvormed elever henføres til den arbejdsgiver, der har indgået en uddan-

nelsesaftale med eleven.

Når regionernes uddannelsesratio forringes som følge af dette, bliver det

vanskeligere for dem at opfylde deres måluddannelsesratio. Hermed kan

de blive pålagt et merbidrag, såfremt de ikke opfylder måltallet. Dette

sker selv om de rent faktisk har social- og sundhedsassistentelever i lige

så stor en andel af deres uddannelsestid som hidtil.

Derfor er der i Trepartsaftalen aftalt en merbidragsfritagelse for regio-

nerne. Såfremt regionerne skal betale et merbidrag, så vil det blive redu-

ceret svarende til det antal praktikårselever, som er fastsat i loven.

7. december 2020

Sags nr.:20/24023

L 120 - 2020-21 - Bilag 1: Opfølgning fra tekniske gennemgang over lovudkast om balance i AUB den 30. november 2020 , fra børne- og undervisningsministeren

Merbidragsfritagelsen påvirker hverken måluddannelsesratioerne i den

regionale eller kommunale sektor

–

eller i den private sektor. Merbidrags-

fritagelsen kommer alene i spil, hvis regionerne ikke opfylder deres mål-

tal, hvorefter merbidraget korrigeres. Selve måltallet (måluddannelsesrati-

oerne) vil herved ikke blive påvirket af merbidragsfritagelsen.

Kommunernes målopfyldelse vil ikke blive korrigeret tilsvarende til regi-

onernes merbidragsfritagelse. Som konsekvens af det ændrede arbejdsgi-

verforhold tæller uddannelsesforløbene for elever på social- og sund-

hedsassistentuddannelsen med i kommunernes uddannelsesratio. Dette

er således samme fremgangsmåde, som da private leverandører af hjem-

mehjælp mv. fik en tilsvarende merbidragsfritagelse i AUB-lovens § 21i

ved § 1, nr. 26, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervs-

uddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-

bidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfrita-

gelse m.v.), jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg B, betænk-

ning over L 104, side 2 ff.

Forskydninger mellem private og offentlige arbejdsgivere

Fastsættelsen af arbejdsgiveres måltal sker ud fra måluddannelsesratioer,

der varierer på tværs af sektor og branche. Beregningen af måluddannel-

sesratioerne tager blandt andet udgangspunkt i antallet af uddannelsesaf-

taler, der mangler for at nå målsætningen om 10.000 ekstra indgåede ud-

dannelsesaftaler. Antallet af manglende uddannelsesaftaler fordeles ud på

de fire sektorer ud fra hver sektors andel af det samlede antal erhvervs-

uddannede årsværk, dvs. ud fra ansatte færdiguddannede faglærte.

Merbidragsfritagelsen påvirker ikke antal manglende indgåede aftaler i

forhold til målsætningen eller antal erhvervsuddannede årsværk i de fire

sektorer. Derfor vil merbidragsfritagelsen ikke i sig selv medføre en for-

skydning mellem offentlige og private arbejdsgivere af måltal for antal

uddannelsesaftaler. Selv i tilfælde af, at der vil blive indgået flere eller

færre uddannelsesaftaler på social- og sundhedsassistentuddannelsen, vil

det ikke påvirke den samlede opfyldelse af målsætningen om 10.000 eks-

tra uddannelsesaftaler, da uddannelsen ikke indgår i denne målsætning.

Nye elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen, der førhen talte

med i regionernes målopfyldelse, tæller i dag med i kommunernes målop-

fyldelse, fordi det er kommunerne, der indgår uddannelsesaftaler med

disse elever. På denne måde vil kommunerne alt andet lige have nem-

mere ved at opfylde måltallet.

Modsat vil kommunerne alt andet lige stadig få

’tildelt’

det samme antal

manglende uddannelsesaftaler i forhold til målsætningen om de 10.000

L 120 - 2020-21 - Bilag 1: Opfølgning fra tekniske gennemgang over lovudkast om balance i AUB den 30. november 2020 , fra børne- og undervisningsministeren

ekstra uddannelsesaftaler, jf. afsnit ovenfor. Da kommunernes uddannel-

sesratio vil forbedres, kan måltallene for kommunerne potentielt stige, da

kommunerne vil skulle hæve deres uddannelsesratio yderligere for at

skabe de ekstra uddannelsesaftaler, som de er tildelt. Dette er dog ikke en

konsekvens af lovforslaget om merbidragsfritagelsen, men derimod en

konsekvens af dimensioneringsaftalen om ændret arbejdsgiverforhold

–

og derfor ikke noget, som lovforslaget vil ændre på.

Derudover vil lovforslaget heller ikke ændre kommunernes forpligtelse

til at oprette 6.000 uddannelsesaftaler på social- og sundhedsassistentud-

dannelsen, jf. den særskilte dimensioneringsaftale herom. Metoden til be-

regningen af måluddannelsesratioerne for de enkelte sektorer er i øvrigt

søgt uddybende beskrevet i lovudkastet, særligt bemærkningerne til § 1,

nr. 7.

Beregningen af merbidragsfritagelsen

Beregningen af det antal praktikårselever, som regionerne samlet set vil

skulle have merbidragsfritagelse for, tager udgangspunkt i dimensione-

ringsaftalen på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Aftalen fastsæt-

ter antallet af uddannelsesaftaler på uddannelsen, som kommunerne for-

pligter sig på at oprette, og som regionerne forpligter sig til at medvirke

til at uddanne.

For 2020 og 2021 er det aftalt, at der årligt skal oprettes 6.000 uddannel-

sesaftaler på social- og sundhedsassistentuddannelser. Det er i forslaget

til merbidragsfritagelsen antaget, at 10 pct. vil falde fra uddannelsen, før

uddannelsesforløbet i regionerne. Dette er baseret på et hidtidigt niveau.

Hermed vil der være 5.400 elever, der kan komme i praktik i regioner.

Alle elever skal være 12 uger i praktik i somatikken i regionerne. Dette

kan omregnes til praktikårselever som (5.400 elever * 12 uger / 52 uger

om året) = 1.246 praktikårselever. Af de 5.400 elever skal 1/3 af eleverne

være 18 uger i praktik i psykiatrien i regionerne. Dette kan omregnes til

praktikårselever som (5.400 elever * 1/3 * 18 uger / 52 uger om året) =

623 praktikårselever.

Samlet set kan det estimeres, at regionerne i fuld ligevægt ved optag sva-

rende til dimensioneringsaftalen vil løse en uddannelsesopgave svarende

til (1.246 + 623) = afrundet 1.870 praktikårselever.

Danske Regioner har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, hvor-

dan de 1.870 praktikårselever skal fordeles ud på de fem regioner, hvilket

er anført i lovforslaget. Dette er baseret på regionsfordelingen af dimen-

sioneringen.

L 120 - 2020-21 - Bilag 1: Opfølgning fra tekniske gennemgang over lovudkast om balance i AUB den 30. november 2020 , fra børne- og undervisningsministeren

Såfremt der sker ændringer i dimensioneringsaftalen eller i uddannelsens

sammensætning, frafald mv. vil merbidragsfritagelsen tilsvarende skulle

korrigeres. Dette vil i så fald forudsætte lovændring.