Erhvervsudvalget 2020-21
L 12 Bilag 4
Offentligt
2273494_0001.png
NOTAT
25. oktober 2020
2020 - 4640
ama
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af hvidvaskloven
1. Indledning
Med lovforslaget gennemføres en række ændringer af hvidvaskloven, der
har til formål at sikre en så direktivnær implementering af 4. hvidvaskdi-
rektiv som muligt.
Lovforslaget indgår som en del af lovforslag nr. L 12 om ændring af lov
om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre
love (Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdi-
rektiv, ændringer til benchmarkforordningen og disclosureforordningen).
Hovedparten af lovforslaget blev sendt i høring den 22. juni 2020, dog den
3. juli 2020 for så vidt angår den del af lovforslaget, som vedrører Vækst-
fonden, med frist for høringssvar den 3. august 2020.
Forslag om ændring af hvidvaskloven har været sendt i høring den 8. okto-
ber 2020 med frist for høringssvar den 20. oktober 2020. Der er modtaget
6 høringssvar, heraf 1 med bemærkninger.
Bemærkningerne fra de hørte parter gennemgås og kommenteres nedenfor.
2. Bemærkninger til lov om ændring af hvidvaskloven
Advokatsamfundet anfører, at den påtænkte justering af § 64 a i hvidvask-
loven ikke vurderes at medføre en ændring af Advokatrådets tilsynskom-
petence.
Advokatsamfundet anfører endvidere, at § 64 a implementerer artikel 60 i
4. hvidvaskdirektiv, der omhandler offentliggørelse af bl.a. fysiske perso-
ners navn i forbindelse med offentliggørelse af påbud og kendelser. Det er
afgørende med et så indgribende tiltag, at det kun sker i særlige tilfælde.
Advokatrådet finder, at hensynet til forebyggelse af hvidvask og finansie-
ring af terrorisme og den forventede forebyggende effekt offentliggørelse
forventes at udgøre et proportionalt middel til at sikre efterlevelse af plig-
terne i hvidvaskloven.
L 12 - 2020-21 - Bilag 4: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2273494_0002.png
2/2
Endelig anfører Advokatsamfundet, at de ikke har bemærkninger til, at på-
bud og kendelser skal offentliggøres fra lovforslagets ikrafttræden, uanset
om påbuddet eller kendelsen vedrører forhold, som er begået før lovens
ikrafttræden, da offentliggørelse ikke er en sanktion eller straf.
Kommentar
Forpligtelsen til at offentliggøre reaktioner i forbindelse med tilsyn med
advokater svarer til, hvad der gælder for de øvrige virksomheder og per-
soner underlagt tilsyn efter hvidvaskloven. Med indførelsen af § 64 a bliver
advokater således underlagt tilsvarende regelsæt som gælder for spiludby-
dere, finansielle virksomheder, revisorer mv.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 64 a, vil Advokat-
rådet og Advokatnævnet skulle offentliggøre reaktioner for overtrædelse af
hvidvaskloven, når det træffes afgørelse efter lovens ikrafttræden. Det vil
således også gælde for reaktioner vedrørende overtrædelser, der er blevet
begået før lovens ikrafttræden. Det er dog vigtigt at understrege, at der kun
er tale om reaktioner, som træffes efter lovens ikrafttræden.
Indstilling
Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget.
3. Oversigt over hørte organisationer
Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Fintech Alliance (DAFINA),
Den Danske Fondsmæglerforening, FDFA
Foreningen af Danske Forsik-
ringsmæglere og Forsikrings Agenturer, Finans Danmark, Finans og Lea-
sing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Foreningen Danske revisorer
FDR, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, v/Direktør
Flemming Kosakewitsch, FSR
danske revisorer, Landsdækkende banker,
Lokale Pengeinstitutter, NETS, Nordic Blockchain Association, Mobile-
Pay, MoneyGram, Mybanker, Revisornævnet, RIA Financial Services
Denmark, VP Securities A/S, Western Union.