L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 12 Bilag 1
Offentligt

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Michael Camphausen <[email protected]>

21. juli 2020 12:30

Høringer

Lone Kjær (FT); Victor Saxlund (FT); Jon Hasling Kyed (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til

ændring af hvidvaskloven

1911-0057

885771

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed

nedenstående høringssvar

(blot i mailform) vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, for så

vidt angår lovforslagets ændring af

hvidvaskloven.

Det bemærkes, at DAFINA vil fremkomme med

særskilte høringssvar

vedrørende samlelovforslagets

ændring af betalingsloven og samlelovforslagets ændring af lov om finansielle rådgivere m.fl.

Vi takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med

følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i hvidvaskloven

(yderligere implementering af AMLD5):

Samlelovforslagets § 2, nr. 2 - indløsning af prepaid cards

Lovforslaget implementerer den særlige bestemmelse i AMLD5 om e-penge, hvorefter pengeinstitutter

og betalingsinstitutter kun må indløse betalinger foretaget med anonyme forudbetalte betalingskort

(prepaid cards) med lagrede e-penge udstedt i tredjelande, hvis de anonyme forudbetalte

betalingskort med lagrede e-penge opfylder en række nærmere krav og betingelser.

Der er med de omhandlede begrænsninger fastsat i de pågældende krav og betingelser reelt tale om

et delvist forbud mod indløsning af disse betalingskort med lagrede e-penge udstedt i tredjelande.

Høringsudkastet anvender betegnelsen

"anonyme forudbetalte kort",

der bør ændres/præciseres til

betegnelsen

"anonyme forudbetalte betalingskort med lagrede elektroniske penge",

således at der sker

en korrekt afgrænsning af bestemmelsens / det pågældende forbuds anvendelsesområde.

Bestemmelsen vedrører således ikke

"kort"

i almindelighed (en betegnelse, som ikke i øvrigt optræder

i betalingsreguleringen) og vedrører ej heller

"betalingskort"

generelt, men vedrører / omfatter alene

anonyme betalingskort i reguleringens forstand med lagrede e-penge (på engelsk anvendes den

indarbejdede betegnelse prepaid cards, som bedst kan oversættes til forudbetalingskort - disse i

modsætning til debitkort og kreditkort - alle korttyper udgør således betalingskort i reguleringens

forstand).

I lovbemærkningerne anføres uddybende, at

"ved anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande

forstås et betalingsinstrument (f.eks. et betalingskort), som ikke er personaliseret, hvor e-penge

indestår, og som kan erhverves ved betaling, uden at erhververen identificerer sig selv, og som er

udstedt i et land uden for EU eller EØS".

Heller ikke denne formulering synes tilstrækkelig præcis, idet bestemmelsen i AMLD5 (ændringen af

art. 12 i AMLD4 mht. det nye stk. 3) udtrykkeligt alene omhandler betalingskort (prepaid cards), dvs.

bestemmelsen i AMLD5 omhandler

ikke

betalingsinstrumenter (payment instruments) mere generelt

og nævner

ikke

blot betalingskort som et eksempel på omfattede betalingsinstrumenter:

Engelskversionen af AMLD5 herom (vores fremhævning):

"Member States shall ensure that credit

institutions and financial institutions acting as acquirers only accept payments carried out with

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

anonymous prepaid cards

issued in third countries where such cards meet requirements equivalent

to those set out in paragraphs 1 and 2".

Derfor bør lovbemærkningerne i så henseende præciseres, således at der sker en direktivnær

implementering - også sprogmæssigt/fortolkningsmæssigt - dvs. at kun betalingskort (og altså ikke

også betalingsinstrumenter) nævnes i lovbemærkningernes uddybende begrebsmæssige

afklaring/afgrænsning.

Dertil kommer som nævnt, at der alene er tale om betalingskort med lagrede e-penge (deraf udtrykket

forudbetalte betalingskort) - dvs.

ikke

øvrige betalingskort som eksempelvis debitkort og kreditkort,

hvilken negativ afgrænsning eventuelt også for en ordens skyld bør fremgå af lovbemærkningerne,

idet de forskellige betalingskorttyper ofte forveksles i praksis herhjemme (netop fordi prepaid card

betegnelsen forbundet med e-penge endnu ikke er lige så indarbejdet herhjemme som fx i UK).

I øvrigt bemærkes, at den nye bestemmelse / det nye delvise forbud kan være vanskelig - og måske

endda umulig - at administrere i praksis for de kortindløsende betalingsinstitutter, som alt andet lige

ikke kender til alle de underliggende egenskaber for de betalingskort (ej heller med lagrede e-penge),

som udstedes af andre (typisk e-penge-institutter og pengeinstitutter), dvs. når kortudsteder og

kortindløser

ikke

er samme institut i praksis.

Vi hører derfor gerne, hvorledes lovgiver / tilsynet alt andet lige forestiller sig, at bestemmelsen skal

administreres/håndhæves i praksis af sektoren (af udelukkende kortindløsende betalingsinstitutter),

således at virkningen i realiteten ikke bliver et uhensigtsmæssigt totalforbud mod anvendelsen af

sådanne prepaid cards med lagrede e-penge udstedt i tredjelande.

Vi har umiddelbart ikke bemærkninger til de øvrige foreslåede ændringer i hvidvaskloven.

Som nævnt indledningsvis vil vi vende tilbage med

særskilte høringssvar

vedrørende

samlelovforslagets ændring af betalingsloven og samlelovforslagets ændring af lov om finansielle

rådgivere m.fl.

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Victor Saxlund (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. juni 2020 14:52

Til:

Victor Saxlund (FT); Lone Kjær (FT)

Emne:

Offentlig høring af forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love (Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ændringer til

benchmarkforordningen og disclosureforordningen) til offentlig høring. Lovforslaget forventes fremsat oktober I

2020.

Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest mandag den 3. august 2020.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Eventuelle

spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Michael Camphausen <[email protected]>

27. juli 2020 14:05

Høringer

Lone Kjær (FT); Victor Saxlund (FT); Jon Hasling Kyed (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til

ændring af betalingsloven

1911-0057

885583

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed

nedenstående høringssvar

(blot i mailform) vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, for så

vidt angår lovforslagets ændring af

betalingsloven.

Det bemærkes, at DAFINA vil fremkomme med

særskilte høringssvar

vedrørende samlelovforslagets

ændring af hvidvaskloven og samlelovforslagets ændring af lov om finansielle rådgivere m.fl.

Vi takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med

følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven

(yderligere implementering af PSD2):

Samlelovforslagets § 1, nr. 3 - definitioner (betalingsinstrument og PISP)

Samlelovforslaget lægger op til en vis justering af betalingslovens definitionsbestemmelse i § 7 med

det formål som anført i lovbemærkningerne at

"sikre en korrekt og direktivnær implementering"

PSD2.

I denne forbindelse skal vi

opfordre

til, at der samtidig medtages en fornøden justering af lovens

definition af begrebet

"betalingsinstrument"

i § 7, nr. 18, netop med henblik på at sikre en sådan

korrekt og direktivnær implementering af PSD2 også af dette væsentlige regulatoriske begreb.

En række af lovens særlige bestemmelser/regelsæt, eksempelvis chargeback-reglen i § 112 og

gebyrreglerne i §§ 121-123, gælder således specifikt for transaktioner, hvor der anvendes et

betalingsinstrument i lovens forstand. Derudover er der behov for en regulatorisk afklaring af

betalingsinstrumentbegrebet særligt i forhold til de nye tredjepartsudbydere af

betalingsinitieringstjenester (PISP), jf. nærmere nedenfor.

I den nugældende betalingslov er begrebet betalingsinstrument defineret således (vores

fremhævning):

"Et personligt instrument eller

sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen, og

som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre."

I danskversionen af PSD2 er betalingsinstrument defineret således:

"En personaliseret anordning eller personaliserede anordninger og/eller sæt af procedurer, der er aftalt

mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen, og som bruges for at initiere en

betalingsordre."

I engelskversionen af PSD2 er betalingsinstrument defineret således:

"A personalised device(s) and/or set of procedures agreed between the payment service user and the

payment service provider and used in order to initiate a payment order."

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den afgørende forskel på versionerne er således, at betalingsloven - i modsætning til både

danskversionen og engelskversionen af PSD2 - indsætter ordet

"et"

(jf. vores fremhævning ovenfor)

foran syntagmet

"sæt af procedurer"

for at fastslå, at adjektivet

"personligt"

(i direktivet

"personaliseret") ikke

gælder for et sådant

"sæt af procedurer",

men altså kun gælder for et egentligt

"instrument"

(i direktivet

"anordning").

Dermed indfører betalingsloven ikke blot en sproglig/formel, men også en decideret

indholdsmæssig/materiel udvidelse af begrebet

"betalingsinstrument",

idet betalingsloven således reelt

fastslår, at et ikke-personaliseret (dvs. anonymt) sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og

udbyderen, og som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre,

altid

vil udgøre et

betalingsinstrument i lovens forstand.

Dette udgør efter vores opfattelse en uhensigtsmæssig overimplementering og udgør både en sproglig

og indholdsmæssig ukorrekt implementering af PSD2, idet hensigten med formuleringen i PSD2 - dvs.

hvor ordet

"et"

(eller

"a"

i engelskversionen) bevidst er udeladt foran syntagmet

"sæt af procedurer"

er at give retsanvenderen mulighed for i konkrete situationer i praksis at nå frem til, at det konkrete

ikke-personaliseret (anonyme) sæt procedurer

kan

udgøre (men altså ikke altid automatisk skal

udgøre) et betalingsinstrument i lovens forstand.

Med andre ord giver formuleringen i PSD2 (både i danskversionen og engelskversionen)

retsanvenderen mulighed for i visse situationer i praksis at kræve, at det aftalte sæt af procedurer

(fortsat) skal være personaliseret for at udgøre et betalingsinstrument i lovens forstand, og samtidig

mulighed for i visse andre situationer i praksis

ikke

at kræve, at det aftalte sæt af procedurer skal

være personaliseret for at udgøre et betalingsinstrument i lovens forstand.

Betalingsloven har således ganske uheldigt fjernet disse alternative muligheder for retsanvenderen /

har fjernet muligheden for i praksis at nå frem til, at et givent sæt af procedurer i en konkret situation

(men ikke nødvendigvis i alle situationer) bør være personaliseret for udgøre et betalingsinstrument i

lovens forstand.

Dette harmonerer hverken med PSD2 som sådan eller med EU Domstolens praksis på området. Det er

netop EU Domstolens praksis (dommen C-616/11) de nuværende lovbemærkninger henviser til for at

fastslå, at et sæt af procedurer ikke skal være personaliseret for at udgøre et betalingsinstrument i

reguleringens forstand (og hvorfor ordet

"et"

af lovgiver herhjemme siden er indsat i betalingsloven

foran syntagmet

"sæt af procedurer");

men det er vores opfattelse, at lovgiver dermed overfortolker

dommen i så henseende.

For dommen fastslår netop (jf. præmis nr. 35), at

"begrebet betalingsinstrument, som defineret i

[PSD],

kan

omfatte et ikke-personaliseret sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og

udbyderen"

(vores fremhævning). Dommen fastslår dermed

ikke,

at begrebet betalingsinstrument,

som defineret i nu PSD2,

altid

omfatter / automatisk

skal

omfatte et ikke-personaliseret sæt af

procedurer.

Dommen bevarer netop disse alternative muligheder for retsanvenderen i praksis, hvilket medførte, at

lovgiver i EU bevidst valgte at fastholde direktivformuleringen i så henseende ved overgangen fra

PSD1 til PSD2, dvs. lovgiver i EU valgte

ikke

- trods den mellemliggende dom fra EU Domstolen (fra

april 2014) - at ændre definitionen af begrebet betalingsinstrument i så henseende ved udarbejdelsen

og vedtagelsen af PSD2 (fra november 2015).

Med andre ord valgte alene lovgiver herhjemme som følge af dommen at indsætte det omhandlede

ekstra

"et"

i definitionen i betalingsloven, hvorimod lovgiver i EU trods dommen valgte

ikke

indsætte det omhandlede ekstra

"et"

i definitionen i PSD2.

Vi skal på denne baggrund

opfordre

til, at begrebet betalingsinstrument i betalingsloven fremover

defineres som følger i overensstemmelse med formuleringen i PSD2:

"Et personligt instrument eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og

udbyderen, og som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre."

- dvs. at ordet

"et"

foran syntagmet

"sæt af procedurer"

udgår af definitionen (dvs. fjernes igen,

således at definitionen i så henseende faktisk svarer til den indeholdt i den tidligere

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

betalingstjenestelov - ligesom PSD2 definitionen i så henseende som bekendt svarer til PSD1

definitionen uanset den mellemliggende dom).

Dette vil netop sikre en korrekt og direktivnær implementering af PSD2, hvilket som nævnt er formålet

med samlelovforslagets justering i øvrigt af betalingslovens definitionsbestemmelse i § 7.

I de ledsagende lovbemærkninger kan det så herefter eventuelt forklares - for at bevare de

fortolkningsmæssige alternativer muligheder for retsanvenderen - at det følger af EU Domstolens

praksis, at begrebet betalingsinstrument efter omstændighederne kan (men altså ikke altid skal)

omfatte et sæt af procedurer, der ikke er personlige / personaliseret. Derved tages der i betalingsloven

(i lovtekst og lovbemærkninger tilsammen) højde for både PSD2 og domspraksis uden i øvrigt at

lægge sig fast på en given tvungen fortolkning i alle situationer - og i øvrigt uden at gå på kompromis

med lovgivers vigtige forudsætning om, at reguleringen skal være teknologineutral, hvorfor

definitionen af begrebet betalingsinstrument bør være dynamisk (dette går formuleringen i PSD2 jo

heller ikke selv på kompromis med).

I øvrigt kan vi henvise til implementeringen af PSD2 i den nationale lovgivning i de lande, vi typisk

sammenligner os med på det betalingsregulatoriske område, nemlig SE og UK, hvor lovgiver ligefrem

har valgt at præcisere i definitionen af betalingsinstrument, at adjektivet

"personligt"

også knytter sig

til et aftalt sæt af procedurer.

I Sverige defineres betalingsinstrument fortsat således i den nationale PSD2 implementeringslov

(betalingstjenesteloven) trods EU dommen - eller måske rettere netop som følge af EU dommen (vores

fremhævning):

"Betalningsinstrument: ett kontokort eller något annat personligt instrument eller en

personlig

rutin

som enligt avtal används för att initiera en betalningsorder."

I UK anføres fortsat følgende i den nationale tilsynspraksis efter PSD2 (uddrag af nugældende FCA

handbook) trods EU dommen - eller tilsvarende netop som følge af EU dommen (vores fremhævning):

"Payment instrument:

(1) (in BCOBS) any personalised device or

personalised

set of procedures agreed between

the banking customer and the firm used by the banking customer to initiate an instruction or request

by the banking customer to the firm to make a payment.

(2) (except in BCOBS) (in accordance with regulation 2(1) of the Payment Services Regulations) any:

(a) personalised device; or

(b)

personalised

set of procedures agreed between the payment service user and the payment

service provider,

used by the payment service user in order to initiate a payment order."

På samme måde bør der i den danske betalingslov fortsat være mulighed for i en konkret situation at

nå frem til, at det konkrete sæt af procedurer efter omstændighederne ikke udgør et

betalingsinstrument i lovens forstand, idet dette ikke er personaliseret, dvs. der bør stadig være

mulighed for i en given situation at kræve, at det konkrete sæt af procedurer skal være personligt /

personaliseret for at blive anset som et betalingsinstrument i lovens forstand i den konkrete situation.

I Norge defineres betalingsinstrument således i den nationale PSD2 implementeringslov

(finansaftaleloven) svarende til vores opfordring og formuleringsforslag ovenfor (dvs. uden

"et"

foran

"sæt af procedurer")

for netop at åbne op for de alternative fortolkningsmuligheder i den konkrete

situation alt efter de foreliggende omstændigheder:

"Betalingsinstrument: personlig instrument eller sett av prosedyrer som er avtalt mellom kunden og

institusjonen, og som kunden benytter for å iverksette en betalingsordre."

Hvor SE og UK formuleringerne placerer sig på den ene sprogmæssige/fortolkningsmæssige fløj og DK

formuleringen i dag på den anden/modsatte sprogmæssige/fortolkningsmæssige fløj, placerer NO

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

formuleringen og vores ovennævnte forslag til DK formuleringen fremover sig

sprogmæssigt/fortolkningsmæssigt lige midt imellem, så at sige, som et passende

sprogmæssigt/regulatorisk kompromis netop for at bevare de forskellige fortolkningsmæssige

muligheder i den konkrete situation alt afhængig af de foreliggende omstændighederne.

En sådan let justeret formulering/definition af betalingsinstrumentbegrebet, som vi foreslår ovenfor,

giver samtidig som en form for afledt effekt mulighed for en mere dynamisk og retvisende fortolkning

af betalingsinstrumentbegrebet i relation til de nye PSD2 udbydere af betalingsinitieringstjenester

(PISP) og disses betalingsløsninger, som

ikke

i alle tilfælde bør anses som egentlige

betalingsinstrumenter i reguleringens forstand.

Der bør med andre ord være mulighed for, at en konkret PISP-betalingsløsning, som ofte vil udgøre et

aftalt sæt af procedurer til brug at iværksætte/initiere en betalingsordre, alligevel

ikke

betragtes som

et betalingsinstrument i lovens forstand i den konkrete situation, hvis PISP-betalingsløsningen således

ikke i sig selv er personlig / personaliseret.

Dette er således ikke anderledes end, at fx en betalingsserviceløsning (direkte debitering

betalingsløsning), som ikke i sig selv er personlig / personaliseret, typisk ej heller betragtes som et

betalingsinstrument i lovens forstand (dvs. heller ikke efter den nugældende definition i

betalingsloven).

Det bemærkes i denne henseende, at PISP-betalingsløsningen (kreditoverførsel betalingsløsning) og

betalingsserviceløsningen (direkte debitering betalingsløsning) i grunden er sammenlignelige og

således begge udgør en brugerinitieret konto-til-konto-overførsel, hvor eneste forskel i realiteten

består i, om konto-til-konto-overførslen er iværksat/initieret af brugeren som betaler eller af brugeren

som betalingsmodtager.

Det giver derfor ingen mening, at en ikke-personaliseret betalingsløsning baseret på en betalers

initiering af konto-til-konto-overførslerne (PISP) skal betragtes som et betalingsinstrument i lovens

forstand, hvorimod en ikke-personaliseret betalingsløsning baseret på en betalingsmodtagers initiering

af konto-til-konto-overførslerne (betalingsservice)

ikke

skal betragtes som et betalingsinstrument i

lovens forstand.

Dette bør således medtages og forklares i lovbemærkningerne for PISP's vedkommende samtidig med

den ovenfor foreslåede justering af definitionen af betalingsinstrumentbegrebet i lovens § 7, nr. 18.

Det bør videre afklares og præciseres i bemærkningerne til lovens definitionsbestemmelse, at

betalingsinstrumenter

ikke

omfatter betalingsinitieringstjenester, som

ikke

selvstændigt indeholder et

personaliseret sæt af procedurer aftalt mellem PISP'en og brugeren, uanset om der foreligger en aftale

mellem PISP'en og fx en webshop om at tilbyde PISP betalingsløsningen til brugeren som kunde i

webshoppen.

Dette vil nemlig ikke blot sikre den efterlyste korrekte og direktivnære implementering af PSD2 i

betalingsloven, for så vidt angår betalingsinstrumentbegrebet, men vil også sikre, at nye danske

udbydere af betalingsinitieringstjenester (PISP) ikke som følge af et anderledes dansk

betalingsinstrumentbegreb / supplerende dansk særregulering om betalingsinstrumenter (fx om

chargeback) underlægges strengere regulatoriske og konkurrenceforvridende vilkår, end hvad nye

udenlandske udbydere af betalingsinitieringstjenester (PISP) underlægges i andre EU-lande.

En sådan regulatorisk forskelsbehandling, som alt andet lige vil stille nye danske PISP'er markant

ringere konkurrencemæssigt, vil følgelig være til dyb skade for dansk innovation og udvikling på

betalingsområdet, hvilket jo ellers er hele formålet med PSD2. I sidste ende består den nærliggende

risiko i, at vi faktuelt ikke vil opleve danske PISP'er herhjemme og dermed ikke vil opleve nye

innovative betalingsløsninger herhjemme forbundet med fx onlinehandel (dvs. nye og billigere PISP

betalingsløsninger i konkurrence med de gængse og dyrere betalingskortløsninger), hvormed hele

formålet med PSD2 jo forspildes fuldt ud.

Det er med andre ord altafgørende for danske PISP'er, at disse

ikke

qua en uhensigtsmæssig dansk

betalingsinstrumentdefinition og/eller qua dansk særregulering om betalingsinstrumenter (fx

chargeback-regler og andre fjernsalgsregelsæt gældende for betalingsinstrumenter) reelt forhindres i

at udvikle og udbyde de nye innovative betalingsløsninger til gavn for forbrugerne og virksomhederne

og i det hele taget til gavn for betalingsmarkedet som sådan herhjemme.

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Samlelovforslagets § 1, nr. 5 - tilladelse (AISP)

Samlelovforslaget lægger op til, at udbydere af kontooplysningstjenester (AISP) skal skrives ind i

betalingslovens almindelige tilladelsesbestemmelser i § 9 og § 10 for at præcise tilladelseskravet også

for AISP (selv om dette i grunden allerede følger af lovens § 60) og for samtidig at præcisere kravene

til ansvarsforsikring / garantistillelse for både AISP og PISP.

I så fald skal det samtidig fremgå klart og tydeligt af § 10, at en AISP alene skal opfylde

enkeltbetingelserne i § 60 netop om AISP og altså ikke samtidig skal opfylde de almindelige

tilladelsesbetingelser for almindelige betalingsinstitutter (PSP), herunder udbydere af

betalingsinitieringstjenester (PISP), i § 10, stk. 1.

Derfor er det nødvendig at tilføje følgende præcisering til bestemmelsen i § 10, stk. 2 (vores

fremhævning):

"En virksomhed, der søger om tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester, jf.

bilag 1, nr. 7, eller kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8, skal ud over at opfylde kravene i stk. 1

eller kravene i § 60

have tegnet en ansvarsforsikring eller stille anden tilsvarende garanti til

dækning af krav mod virksomheden".

En AISP skal således

ikke

opfylde tilladelseskravene i § 10, stk. 1, hvorfor henvisningen i stk. 2 til stk.

1 netop

ikke

skal omfatte AISP, når nu AISP som noget nyt skrives ind i stk. 2.

Samlelovforslagets § 1, nr. 11 - kontooplysningstjenester (AISP)

Samlelovforslaget lægger op til, at betalingslovens almindelige bestemmelse i § 39 om outsourcing

ikke

skal gælde for udbydere af kontooplysningstjenester (AISP) / betalingsinstitutter, der alene

udbyder kontooplysningstjenester.

DAFINA har som bekendt i tidligere høringssvar til tilsynet netop opfordret til, at det blev præciseret i

lovens § 60 om AISP, at lovens almindelige bestemmelse om outsourcing ikke skulle finde anvendelse

på AISP, således at der ikke længere ville være tale om dansk overimplementering på området i

forhold til PSD2 til konkurrencemæssig og innovationsmæssig skade for nye danske AISP'ere (typisk

fintech startup virksomheder). Vi støtter således høringsudkastet i så henseende og takker for

tilsynets imødekommenhed.

Vi skal dog

opfordre

til, at det

ikke

blot er lovens almindelige bestemmelse om outsourcing, der

ikke

længere skal gælde for AISP, men

også

lovens øvrige bestemmelser alene møntet på

betalingsinstitutter, og som således udtrykkeligt ifølge PSD2

ikke

samtidig skal gælde for AISP, der

tilsvarende

ikke

længere skal gælde for AISP i medfør af betalingsloven. Med andre ord skal de øvrige

bestemmelser i loven, der ligesom § 39 ikke bør gælde for AISP, medtages i og fremgå af

undtagelsesbestemmelsen i § 60, stk. 6, for AISP - dette således for at sikre en korrekt og direktivnær

implementering af PSD2.

Her tænkes især på lovens almindelige bestemmelser i §§ 21-24 om kvalificerede ejerforhold (både i

tilladelsessituationen og i den efterfølgende regelcompliance), som ifølge PSD2 netop heller

ikke

samtidig skal gælde for AISP. Enhver overimplementering på området i forhold til PSD2 er således til

konkurrencemæssig og innovationsmæssig skade for nye danske AISP'ere. Og især bestemmelserne

om kvalificerede ejerforhold er tunge i praksis at operere med for nye AISP'er (også selv om tilsynet i

praksis ikke måtte opstille et godkendelseskrav i så henseende for AISP, men "blot" opstille et

orienteringskrav forbundet med kvalificerede ejere i en AISP).

Vi opfordrer ikke til, at danske AISP'er regulatorisk skal stilles bedre, end hvad PSD2 foreskriver, eller

stilles bedre end AISP'er fra andre EU-lande. Vi opfordrer blot til, at danske AISP'er

ikke

regulatorisk

stilles ringere, end hvad følger af PSD2, eller stilles ringere end AISP'er fra andre EU-lande. Derfor bør

betalingsloven

ikke

lade lovens bestemmelser/krav/betingelser mv. alene møntet på

betalingsinstitutter (automatisk) overføre til AISP'er i videre omfang, end hvad PSD2 udtrykkeligt

foreskriver. Med andre ord bør det overvejes, om lovens § 60, stk. 6, strukturelt bør vendes om, så at

sige, således at en AISP

kun "skal behandles som et betalingsinstitut",

i det omfang dette decideret

foreskrives i / følger af PSD2.

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Under alle omstændigheder bør det fremover fremgå eksplicit af § 60, stk. 6, at en AISP

ikke

kun

undtages fra lovens § 39 om outsourcing men

også

undtages fra lovens §§ 21-24 om kvalificerede

ejerforhold (foruden de øvrige bestemmelser / kapitler i loven, som i forvejen fremgår af § 60, stk. 6).

Vi skal i denne forbindelse ikke blot henvise til PSD2 som sådan (jf. direktivets art. 33, stk. 1 og 2),

men også henvise til de forskellige udfyldende regelsæt fra EBA udstedt i medfør af PSD2, der som

oftest udtrykkeligt tager stilling til indledningsvis, hvorvidt det pågældende regelsæt møntet på

betalingsinstitutter (herunder PISP) også skal være gældende eller ej netop for AISP.

Samlelovforslagets § 1, nr. 13 - forbrugerrettighedsfolder

Samlelovforslaget indfører forpligtelsen i medfør af PSD2 for udbydere af betalingstjenester til at stille

Kommissionens såkaldte elektroniske forbrugerrettighedsfolder til rådighed på udbydernes

hjemmesider.

Det følger dog udtrykkeligt af PSD2, at udbyderens oplysningsforpligtelse i så henseende kun gælder i

forhold til forbrugere (consumers) og altså

ikke

i forhold til alle kunder/brugere (PSU), dvs. forbrugere

og brugere i betalingsreguleringens forstand er ikke identiske og må

ikke

forveksles. Samme

afgrænsning bør derfor også gælde i betalingslovens nye bestemmelse herom, således at

lovbestemmelsen i overensstemmelse med PSD2 kun indebærer en sådan forpligtelse i forhold til

udbyderens brugere, der samtidig er forbrugere.

Dette indebærer således, at en udbyder, der alene har erhvervsmæssige brugere/kunder,

ikke

forpligtet til at stille den pågældende folder til rådighed på udbyderens hjemmeside. Det synes således

unødigt tungt, hvis udbyderen først skal indgå aftale med den erhvervsmæssige bruger/kunde om, at

udbyderen kan fravige den omhandlede oplysningsforpligtelse i forhold til en erhvervsmæssige

bruger/kunde. Oplysningsforpligtelsen bør på denne vis slet ikke gælde i første omgang, så længe der

ikke er tale om en forbruger.

Vi skal derfor

opfordre

til en korrekt og direktivnær implementering af PSD2 i så henseende.

Det forbeholdes at vende tilbage med supplerende, uddybende høringssvar vedrørende ovenstående

om betalingsinstrumentbegrebet og -definitionen i betalingsloven (især i forhold til PISP).

Som nævnt indledningsvis vil vi vende tilbage med

særskilte høringssvar

vedrørende

samlelovforslagets ændring af hvidvaskloven og samlelovforslagets ændring af lov om finansielle

rådgivere m.fl.

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Victor Saxlund (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. juni 2020 14:52

Til:

Victor Saxlund (FT); Lone Kjær (FT)

Emne:

Offentlig høring af forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love (Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ændringer til

benchmarkforordningen og disclosureforordningen) til offentlig høring. Lovforslaget forventes fremsat oktober I

2020.

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest mandag den 3. august 2020.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Eventuelle

spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Michael Camphausen <[email protected]>

20. juli 2020 13:01

Høringer

Lone Kjær (FT); Victor Saxlund (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til

ændring af lov om finansielle rådgivere m.fl.

1911-0057

885764

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed

nedenstående høringssvar

(blot i mailform) vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, for så

vidt angår lovforslagets ændring af

lov om finansielle rådgivere m.fl.

Det bemærkes, at DAFINA vil fremkomme med

særskilte høringssvar

vedrørende samlelovforslagets

ændring af betalingsloven og samlelovforslagets ændring af hvidvaskloven.

Vi takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med

følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i lov om finansielle

rådgivere m.fl.:

Samlelovforslagets § 8, nr. 1 - definition af rådgivning

Lovens definitionsbestemmelse i § 2 indeholder i forvejen en definition af rådgivningsbegrebet, som

vedrører både rådgivning ydet af finansielle rådgivere og rådgivning ydet af boligkreditformidlere (og

herudover indeholder § 2 også i forvejen en definition af investeringsrådgivningsbegrebet forbundet

med investeringsrådgivere). Med andre ord er lovens rådgivningsdefinition af betydning for både

finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, der således udgør to forskellige aktørtyper med hver

deres aktivitetsudøvelse, henholdsvis finansiel rådgivning og boligkreditformidling (uanset at disse er

omfattet af den samme lov).

Lovforslaget lægger op til, at definitionen af rådgivningsbegrebet skal ændres, således at rådgivning i

lovens forstand alene knyttes til boligkreditaftaler. Derved kommer loven umiddelbart til at mangle en

fornøden definition af rådgivning i forbindelse med finansiel rådgivning (som altså ikke nødvendigvis er

forbundet med rådgivning om boligkreditaftaler). Det erindres således, at finansiel rådgivning /

finansielle rådgivere er dansk særregulering og altså ikke udspringer af direktivregulering. Der er

derfor fortsat behov for en nærmere definition af begrebet rådgivning forbundet med finansiel

rådgivning / finansielle rådgivere i lovens forstand (uafhængig af boligkreditformidlerreguleringen i

samme lov).

Vi skal derfor

opfordre

til, at der ikke foretages en begrænsning af lovens rådgivningsbegreb til kun

at omfatte rådgivning forbundet med boligkreditaftaler, alternativt at der samtidig indføres en særskilt

definition af begrebet finansiel rådgivning (hvormed loven således i alt vil indeholde tre definitioner

knyttet til rådgivningsbegrebet: rådgivning, finansiel rådgivning og investeringsrådgivning).

Samlelovforslagets § 8, nr. 2 - digital ansøgning om tilladelse

Følgende bemærkninger relaterer sig ikke kun til samlelovforslagets § 8, nr. 2 (lov om finansielle

rådgivere m.fl.), men også til samlelovforslagets § 6, nr. 2 og nr. 3 (lov om forsikringsformidling), § 9,

nr. 1 (lov om forbrugslånsvirksomheder) og § 10, nr. 2 (lov om ejendomskreditselskaber), der således

alle omhandler ligelydende nye bestemmelser om digital ansøgning om finansiel tilladelse.

Lovforslaget indfører en egentlig pligt for de pågældende virksomheder (finansielle

formidlere/rådgivere/långivere) til at ansøge om finansiel tilladelse hos Finanstilsynet via den digitale

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

selvbetjeningsløsning

virk.dk

ved anvendelse af virksomhedens eget NemID. Lovforslaget lægger i

denne forbindelse op til, at de pågældende virksomheder alene undtagelsesvis kan indgive ansøgning

elektronisk til Finanstilsynet via e-mail (som hidtil) ved anvendelse af tilsynets velkendte

ansøgningsskemaer. I lovbemærkningerne uddybes det, at denne undtagelse alene vil være relevant i

tilfælde af, at

virk.dk

ikke kan tilgås som følge af tekniske problemer.

Vi skal

opfordre

til, at denne meget snævre undtagelsesmulighed udvides til at omfatte følgende to i

praksis væsentlige tilfælde (disse kan evt. blot fremgå af lovbemærkningerne):

Idet finansielle tilladelsesansøgninger ofte kan være ganske komplekse skal en ansøgende virksomhed

have mulighed for at gøre brug af en ekstern repræsentant (rådgiver eller advokat), som indgiver

ansøgningen på virksomhedens vegne. Den eksterne rådgiver/advokat har selvsagt ikke adgang til

eller rådighed over virksomhedens interne NemID (og bør selvsagt ikke ansøge for virksomheden ved

brug af rådgiverens/advokatens eget personlige NemID), hvorfor rådgiveren/advokaten i alle tilfælde

bør kunne indgive ansøgningen elektronisk til Finanstilsynet via e-mail (som hidtil) ved anvendelse af

tilsynets velkendte ansøgningsskemaer. Derved sikres også, at selve ansøgningsskemaet i alle tilfælde

er underskrevet/tiltrådt af den ansøgende virksomheds ledelse (dette synes ikke at være teknisk

muligt, hvis rådgiveren/advokaten skal benytte sit eget NemID til

virk.dk).

Med andre ord bør den

ansøgende virksomheds anvendelse af en ekstern repræsentant (rådgiver eller advokat) i forbindelse

med ansøgningens indgivelse udgøre en lovmæssig undtagelsesmulighed i forhold til pligten til at

benytte

virk.dk.

Idet finansielle tilladelsesansøgninger også ofte kan være ganske omfattende (adskillige enkeltfiler /

enkeltbilag som del af det samlede ansøgningsmateriale), og idet

virk.dk

selvbetjeningsløsningen alt

andet lige ikke er velegnet til meget filtungt/bilagstungt materiale (systemet er gearet til almindelige

selskabsindberetninger og ikke til adskillige vedhæftninger af omfattende ansøgningsbilag mv.), bør en

ansøgende virksomhed efter omstændighederne have mulighed for at indsende ansøgningen med det

omfattende bilagsmateriale elektronisk til Finanstilsynet via e-mail (som hidtil).

I øvrigt bemærkes rent sprogligt, at de nyaffattede bestemmelser mht. formuleringen af

undtagelsesmuligheden anvender udtrykket

"digitalt"

om indsendelsen via e-mail, selv om der rettelig

må være tale om

"elektronisk"

indsendelse via e-mail (selvbetjeningsløsningen

virk.dk

er således en

digital løsning, hvorimod indsendelse via e-mail / elektronisk post udgør en elektronisk - og altså ikke

digital - mulighed rent teknisk/it begrebsmæssigt).

Som nævnt indledningsvis vil vi vende tilbage med

særskilte høringssvar

vedrørende

samlelovforslagets ændring af betalingsloven og samlelovforslagets ændring af hvidvaskloven.

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Victor Saxlund (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. juni 2020 14:52

Til:

Victor Saxlund (FT); Lone Kjær (FT)

Emne:

Offentlig høring af forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love

Til rette vedkommende

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love (Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ændringer til

benchmarkforordningen og disclosureforordningen) til offentlig høring. Lovforslaget forventes fremsat oktober I

2020.

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest mandag den 3. august 2020.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Eventuelle

spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Att.: Victor Saxlund

Århusgade 10

2100 København Ø

[email protected], [email protected], [email protected]

Den 3. august 2020

Høring af forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov

om kapitalmarkeder og forskellige andre love

Finanstilsynet har den 22. juni 2020 udsendt forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvid-

vaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love.

Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det fremsatte lovforslag indeholder 71 ændringer i 10 forskellige love. Love, som kun har en ganske

perifer indbyrdes relation. Fremsættelse af sådanne samlelove medfører en risiko for, at der i hø-

ringsfasen ikke kan leveres et grundigt og tilbundsgående stykke arbejde og at der ved Folketingets

senere behandling er risiko for, at politikerne kan have svært ved at gennemskue lovforslagets kon-

sekvenser og formål. Når et sådant forslag så tillige sendes i høring kort før sommerferien, gør det

blot muligheden for et tilbundsgående arbejde fra høringsparterne endnu sværere. Dansk Erhverv

skal derfor opfordre til at sådanne samlelovsforslag i videst mulige omfang undgås.

Specifikke bemærkninger

§1, nr. 14, 15 og 16

Regulering af Dankort

Detailhandlen har behov for et sikkert, udbredt og ikke mindst billigt betalingsmiddel. I dag er det

for den brede detailhandel i det væsentligste Dankort, der lever op til disse kriterier. Dankort har

været danskernes og detailhandlens foretrukne betalingskort siden lanceringen i 1983. Dankort er

imidlertid under pres. De dyre internationale kort, særligt Visa og MasterCard, tager markedsan-

dele fra Dankort, godt hjulpet på vej af ApplePay og forbuddet mod surcharge. Dankort har nu ca.

65 procent af transaktionerne i POS, og oplevede i 2019 for første gang i kortets historie en negativ

vækst

–

og dette på trods af, at markedet er i positiv vækst. Dankorts hidtil fastlåste prisstruktur

har gjort, at det for en række betalingsmodtagere har været mere attraktivt at vælge en international

indløsningsaftale fremfor Dankort. Det har særligt været gældende for forretninger med mange og

små transaktioner. Samtidig har forretninger med mange høje transaktionsbeløb haft attraktive

priser på indløsning af Dankort. Hvis Dankort skal fastholdes som et billigt, sikkert og udbredt

betalingsmiddel i Danmark er der behov for at sikre, at Dankort er konkurrencedygtigt for alle be-

talingsmodtagere. Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis Dankort forvinder, så forvinder kortet

Deres ref.: 1911-0057

Vores ref.: HLS

[email protected]

hls/HLS

Side 1/2

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

ikke alene i fysisk handel, men også ved nethandel, hvorfor en negativ afledt konsekvens af den

faldende andel transaktioner i POS derfor også vil ramme e-handlen negativt.

Strukturen af den prismodel der i dag følger af lov om betalinger, hvorefter der alene kan afregnes

via en abonnementsordning, betyder at visse forretninger med lave gennemsnitsbeløb betaler en

relativt høj pris pr. transaktion, hvorimod forretninger med høje gennemsnitsbeløb betaler en re-

lativt lav pris pr. transaktioner, sammenlignet med alternativer.

Frafald af forretninger med lave gennemsnitsbeløb vil medføre fortsat negativ vækst

i transaktioner

Når transaktioner falder ud af systemet, starter en negativ spiral med højere priser for de resterende

forretninger, der så igen gør det attraktivt for flere at skifte ud. På den lange bane betyder det, at

Dankort ophører med at eksistere, med samlet set højere private omkostninger for indløsning for

både fysisk detailhandel og nethandel, men også højere samfundsmæssige omkostninger. Dankort

er reguleret ved lov om betalinger, og priserne for Dankort fastsættes på baggrund af et omkost-

ningsstudie i en bekendtgørelse udstedt af Erhvervsministeriet/Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen hvert andet år.

Dansk Erhverv bakker op om de foreslåede lovændringer

De foreslåede lovændringer er en kodificering af BEK nr. 878 af 12/06/2020 og tilknyttede afgø-

relser og er efter Dansk Erhvervs opfattelse den rette måde at imødegå faldet i transaktioner i Dan-

kort-systemet, hvorfor Dansk Erhverv bakker op om de foreslåede ændringer.

Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til den resterende del af lovforslaget, men står naturligvis

til rådighed for Finanstilsynet for uddybning og afklaring af spørgsmål.

Med venlig hilsen

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/2

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Aarhusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund

Pr. e-mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

15. juli 2020

Høring vedrørende forslag til ændring af lov om betalinger, hvidvasklo-

ven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love

Tak for muligheden for at kommentere høringen om forslag til ændring af lov om

betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love.

Vores eneste kommentar vedrører forslaget til ændringslov § 2, nr. 6. Vi har in-

gen kommentarer til den nye §25, stk. 1. Men vi kunne godt ønske os, at §25,

stk. 3 ændres også.

I dag står

der i loven: ”Stk.

Resultaterne af en undersøgelse skal noteres og

opbevares, jf. § 30.”

Vi foreslår, at den kommer til at hedde:

”Stk. 3.

Resultaterne af en undersøgelse

skal noteres og opbevares,

når undersøgelsen har givet anledning til mistanke

om hvidvask eller terrorfinansiering,

jf. § 30.”

Formuleringen vil i vores optik være en præcisering af forståelsen af formulerin-

gen af §25, stk. 3. Hvis der ikke opstår mistanke (om hvidvask eller terrorfinan-

siering) eller formodning herom vedrørende en usædvanlig transaktion eller akti-

vitet, gælder de særlige undersøgelses-, noterings- og opbevaringskrav i hvid-

vaskloven ikke, men kun de almindelige krav efter god revisorskik. Ligesom un-

derretningspligten heller ikke bliver aktuel. Det kan der være tvivl om med den

nugældende formulering af §25, stk. 3.

Denne fortolkning af bestemmelsen fremgår klarest af tidligere fremsættelses-

bemærkninger til lovændringer, jf. således mest tydeligt om undersøgelsesplig-

tens formål på side 81 i 2018/1 LSF 204, der senere blev vedtaget som lov nr.

553 af 7. maj 2019 og med ikrafttræden 10. januar 2020:

”Formålet

med undersøgelsespligten i § 25, stk. 1 og 2 er at få fastslået,

om det, der vurderes som værende usædvanligt, bliver til en egentlig mis-

tanke om hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering eller blot en formod-

ning herom, eller om en mulig mistanke kan afkræftes. Det betyder, ar der

alene foretages en undersøgelse i de tilfælde, hvor der er egentlig mistan-

ke, eller der er rimelig grund til at formode, at en transaktion eller aktivitet

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme”.

Med venlig hilsen

Lars Kiertzner

Chefkonsulent, statsaut. Revisor, ph.d.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 4183

Konto nr. 2500102295

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund,

[email protected]

og [email protected]

Høringssvar til lov om ændring af lov om

betalinger, hvidvaskloven, lov om kapi-

talmarkeder og forskellige andre love

Høringssvar

Finans Danmark takker for muligheden for at kunne give bemærkninger til udkast

til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder

og forskellige andre love.

4. august 2020

Dok: FIDA-1826564804-690705-v1

Kontakt Cecilie Sander Bernbom

Da samlelovsforslaget for flere af lovændringerne implementerer ændringer af

mere teknisk karakter, har Finans Danmark alene enkelte bemærkninger til æn-

dring af lov om betalinger og hvidvaskloven.

Vores specifikke bemærkninger følger nedenfor.

Bemærkninger til ændring af lov om betalinger

Til § 1, nr. 15

Finans Danmark noterer sig, at det med udkastet foreslås at ændre lov om beta-

lingers § 123 således, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om andre

prismodeller end abonnementsmodeller for Dankortet.

Dankortet er stadig det mest udbredte betalingskort, og de enkelte banker i

Danmark har i 2019 indgået flerårige aftaler med Nets om fortsat at kunne ud-

stede Dankortet.

Betalingsmarkedet ændrer sig i disse år markant og hurtigt primært grundet den

teknologiske udvikling og stor vækst i internethandlen. Udviklingen betyder, at

forbrugerne og virksomhederne i stigende grad efterspørger flere betalingsløsnin-

ger, herunder ikke mindst mobilbetalinger. Samtidig udbydes betalingsløsninger i

større grad på tværs af grænser, og konkurrencen fra udenlandske virksomheder

er i disse år stigende.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Betalingsmarkedet påvirkes også af forskellige europæiske lovgivningsmæssige

initiativer, som har til hensigt at styrke konkurrence og innovation til gavn for for-

brugerne. I december 2015 blev der bl.a. fastsat et loft over den betaling, som

banken modtager fra indløser (interbankgebyret) ved en betalingskorttransak-

tion med henblik på at reducere forretningernes betaling til indløser. I en evalue-

ring af lovgivningen, offentliggjort i juni 2020, konkluderer EU-Kommissionen, at la-

vere interbankgebyrer har ført til reducerede indløsningsgebyrer for forretnin-

gerne.

Finans Danmark finder, at udviklingen på betalingsmarkedet har overflødiggjort

den danske særregulering af Dankortet. Finans Danmark ønsker generelt et beta-

lingsmarked, der alene er underlagt europæisk regulering for at skabe lige kon-

kurrencevilkår. Finans Danmark mener derfor, at der kan sættes spørgsmålstegn

ved, om det fortsat er hensigtsmæssigt at fastholde den særlige regulering af

Dankortet.

4. august 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690705-v1

Høringssvar

Bemærkninger til ændring af hvidvaskloven

Til § 2, nr. 2

Den foreslåede bestemmelse, som er en ny § 5 a i hvidvaskloven, indfører en

række krav, der skal opfyldes i forbindelse med indløsningen af betalinger foreta-

get med anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande.

Den foreslåede bestemmelse § 5 a, stk. 2 og 3, har følgende ordlyd:

Stk. 2. Indløsning af restværdien i kontanter eller kontanthævning

af pengeværdien af anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande må kun

ske, når det indløste beløb ikke overstiger 50 euro.

Stk. 3. Betalingstransaktioner, der foretages med anonyme forud-

betalte kort udstedt i tredjelande, og som iværksættes via inter-

nettet eller i øvrigt gennem en anordning, der kan anvendes til

fjernkommunikation, må kun indløses, når det beløb, der betales,

ikke overstiger 50 euro pr. transaktion.

Med § 5 a, stk. 2 og 3, indføres dermed et forbud mod indløsning, kontanthæv-

ning og transaktioner for over 50 euro foretaget med anonyme forudbetalte kort

udstedt i tredjelande.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 5 a, stk. 2 og 3, at de implemen-

terer artikel 1, nr. 7, litra b, første og andet led, i 5. hvidvaskdirektiv.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Artikel 1, nr. 7, litra b, første og andet led, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer i artikel

12 i 4. hvidvaskdirektiv, har følgende ordlyd:

Medlemsstaterne sikrer, at undtagelsen fastsat i nærværende arti-

kels stk. 1 ikke finder anvendelse i tilfælde af kontantindløsning el-

ler kontanthævning af pengeværdien af elektroniske penge, hvis

det indløste beløb overstiger 50 EUR, eller i tilfælde af fjernbeta-

lingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 6), i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 ( 1 ), hvor det beløb,

der betales, overstiger 50 EUR pr. transaktion.

Artikel 12, stk. 1, indeholder en række kumulative betingelser, som skal overhol-

des, for at elektroniske penge kan undtages visse kundekendskabsprocedurer,

og den citerede artikel 1, nr. 7, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv udgør en modifikation

til denne undtagelse, så undtagelsen ikke finder anvendelse for indløsning, kon-

tanthævning og transaktioner for over 50 euro foretaget med betalingsinstru-

menter indeholdende elektroniske penge.

Høringssvar

4. august 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690705-v1

Dermed synes den foreslåede § 5 a, stk. 2 og 3, der som nævnt indfører et forbud

mod indløsning, kontanthævning og transaktioner for over 50 euro foretaget

med anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande, ikke at være en direktiv-

konform implementering af artikel 1, nr. 7, litra b, første og andet led, i 5. hvid-

vaskdirektiv. Dette skyldes, at formålet med artikel 1, nr. 7, litra b, i 5. hvidvaskdi-

rektiv ifølge præambelbetragtning (14) er at sikre, at der sker en identifikation af

kunden i forbindelse med fjernbetalingstransaktioner, når transaktionsbeløbet

overstiger 50 euro, og ikke at indføre et forbud mod sådanne transaktioner.

Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at det fremgår af artikel 1, nr. 7, litra c,

i 5. hvidvaskdirektiv, at medlemsstaterne skal sikre, at anonyme forudbetalte kort

udstedt i tredjelande skal opfylde betingelser svarende til undtagelsen, men at et

forbud mod indløsning, kontanthævning og transaktioner for over 50 euro ikke sy-

nes at udgøre sådanne tilsvarende betingelser.

Henset til den betydelige risiko for hvidvask og terrorfinansiering der er ved ano-

nyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande, foreslås det som et alternativ til den

foreslåede bestemmelse i stedet at udnytte direktivets mulighed for helt at for-

byde betaling med disse jf. artikel 12, litra c.

Dette sammenholdt med, at der med den foreslåede bestemmelse i § 5 a, alene

gives adgang til, at disse kort kan indløses i et dansk pengeinstitut, såfremt belø-

bet ikke overstiger 50 euro, og betingelserne oplistet i stk. 1, alle er opfyldt.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der er dermed med forslaget en allerede meget snæver adgang til at betale

med sådanne kort i Danmark. Betingelserne for denne snævre anvendelse afgø-

res ved, at betingelserne i § 5 a, stk. 1, pålægges pengeinstitutterne. Pengeinsti-

tutterne skal sikre, er betingelserne er opfyldt for en udsteder fra et tredjeland,

hvorimod man for anonyme kort, der ikke er udsted i et tredjeland, i dag har på-

lagt udstederen af kortet at opfylde betingelserne, jf. bekendtgørelse nr. 1359 af

30. november 2017 om lempede krav til kundekendskabsproceduren efter lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven).

Ad § 2, nr. 3:

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der i hvidvasklovens § 7, stk. 2, 1. pkt.,

efter »§ 8, stk. 2« indsættes »§ 17, stk. 2, nr. 5«.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at ”[d]en

foreslå-

ede ændring har til formål at tydeliggøre, at det er den person, der er udpeget

efter § 7, stk. 2, 1. pkt., der er ansvarlig for at godkende etablering og viderefø-

relse af en forretningsforbindelse med en person, som har hjemsted i et land, der

er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande i henhold til §

17, stk. 2, nr. 5.”

4. august 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690705-v1

Høringssvar

Ifølge hvidvasklovens § 17, stk. 3, skal foranstaltningerne nævnt i § 17, stk. 2, gen-

nemføres (sammen med en eller flere yderligere risikobegrænsende foranstaltnin-

ger) når fysiske personer eller juridiske enheder gennemfører transaktioner, der in-

volverer lande, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredje-

lande.

På den baggrund er det vores opfattelse, at det i lovteksten og bemærknin-

gerne vedrørende den foreslåede ændring bør klargøres, om den person, der er

udpeget efter § 7, stk. 2, 1. pkt., også er ansvarlig for at godkende forretningsfor-

bindelser for hvilke der gennemføres transaktioner, der involverer lande, der er

opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, men hvor kunden

ikke har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højri-

sikotredjelande.

Ad § 2, nr. 6:

Formålet med bestemmelsen er ifølge bemærkninger hertil at fastslå, om der er

mistanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion eller en aktivitet har

eller har haft forbindelse til hvidvask eller finansiering af terrorisme

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det fremgår videre af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at ”[i]

forhold til den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, præciseres det således, at

pligten også omfatter aktiviteter.”

Som eksempler på aktiviteter, der ifølge den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 2, vil skulle

undersøges nævnes følgende to eksempler:

a) En kunde, som normalt kun modtager midler fra sin arbejdsgiver, pludse-

ligt modtager midler fra en ukendt tredjemand, og hvor det ikke er klart,

at der er tale om løn eller lignende midler.

b) En kunde, der pludseligt begynder at foretage en række investeringer,

der klart afviger fra kundens hidtidige investeringsmønster, f.eks. fordi in-

vesteringerne er meget større i mængde eller beløb end de investerin-

ger, som kunden normalt foretager. Afvigelsen vil også kunne bestå i, at

kunden begynder at investere i en anden type produkter, end kunden

normalt investerer i, eller hvad kunden forventes at ville investere i.

4. august 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690705-v1

Høringssvar

Begge eksempler vedrører dermed transaktioner, og vi foreslår på den bag-

grund, at forarbejderne til bestemmelsen udbygges med eksempler, der illustrerer

hvilke aktiviteter, den pågældende bestemmelse er rettet i mod.

Med venlig hilsen

Cecilie Sander Bernbom

Direkte: 30161008

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Jesper Bo Nielsen <[email protected]>

9. juli 2020 13:20

Høringer

Victor Saxlund (FT); Lone Kjær (FT)

Høring over lovudkast vedrørende forskellige finansielle love - j.nr. 1911-0057

1911-0057

885751

Finanstilsynet har med brev af 22. juni 2020 udsendt ovennævnte lovudkast med anmodning om kommentarer.

Finansforbundet finder generelt, at de foreslåede ændringer virker fornuftige, bl.a. i forhold til forbrugerbeskyttelses-

og tilsynsområdet.

Vi vil i særlig grad fremhæve forslaget om, at erhvervsministeren tillægges bemyndigelse til at fastlægge

kompetencekrav for investeringsrådgivning ydet af alternative investeringsfonde (FAIF), således at

kompetencekravsbekendtgørelsen også kommer til at omfatte investeringsrådgivning ydet i en FAIF. Det vil være

positivt med ensartede regler, uanset om investeringsrådgivning foregår i fx et pengeinstitut eller en FAIF, hvilket

også klart vil styrke investorbeskyttelsen.

På tilsynsområdet angående bæredygtighedsrelaterede oplysninger vedr. finansielle tjenesteydelser finder vi det

relevant og vigtigt, at Finanstilsynet bliver tillagt kompetence til at føre effektivt tilsyn med oplysningspligter for såvel

miljømæssige som sociale og ledelsesmæssige forhold. Det samme gælder ift. benchmarktilsynet. Det er dog vigtigt,

at der allokeres de fornødne ressourcer til disse nye områder, hvilket også er kort berørt i de almindelige

bemærkningers pkt. 3.

Det virker logisk at forslaget knæsætter armslængdeprincippet i forholdet mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

og erhvervsministeren mht. styrelsens opgaver efter betalingsloven, og at Konkurrencerådet tillægges det

overordnede ansvar for styrelsens administration og regeludstedelse iht. loven. Her er det også relevant at overveje,

hvilke ressourcemæssige konsekvenser ændringen evt. har.

Forslaget om at udvide området for outsourcingreglerne til også at omfatte operatører af regulerede markeder, der

driver multilaterale eller organiserede handelsfaciliteter, er meget positivt. Det er vigtigt, at outsourcingreglerne bør

gælde for enhver form for finansiel virksomhed.

Såfremt vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed, og vi ser frem til at følge det

videre arbejde med lovudkastet.

Med venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

CRO / Chief Regulatory Officer

Direkte: +45 32 66 14 74

Mobil: +45 21 41 45 65

[email protected]

Applebys Plads 5, 1411 Kbh. K

finansforbundet.dk

+45 32 96 46 00

[email protected]

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund

Sendt til

[email protected]

med kopi

til

[email protected]

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om betalinger,

hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre

love

Forsikring & Pension takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov

om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og for-

skellige andre love (Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvid-

vaskdirektiv, ændringer til benchmarkforordningen og disclosureforordningen).

Vedr. forslag til ændring af lov om forsikringsformidling:

Forsikring & Pension vil i forbindelse med disclosureforordningen gøre opmærk-

som på, at Forbrugerombudsmanden

har udstedt ”Vejledning om brug af miljø-

mæssige og etiske påstande mv.”. Vejledningen fastlægger

de nærmere rammer

for bl.a. dokumentation af udsagn om miljømæssige og etiske påstande for §§ 3,

4, 5 og 6 i markedsføringsloven, der er identisk implementeret i bekendtgørelsen

om god skik for forsikringsdistributører. Det er væsentligt, at der i forbindelse

med lovforslaget skabes klarhed om samspillet mellem disclosureforordningen og

Forbrugerombudsmandens vejledning. Det bør derfor fremgå, hvorvidt Forbruger-

ombudsmandens vejledning er retningsgivende for forsikringsdistributørers ud-

sagn om miljømæssige og etiske påstande.

Vedr. forslag til ændring af lov om investeringsforeninger (LIF) (lov-

forslagets § 4, nr. 2):

Det foreslås med lovforslaget, at § 18, stk. 1, 4. pkt. i lov om investeringsforenin-

ger (LIF), ophæves. Dette medfører, at følgende tekst ikke længere indgår i LIF:

”Det

skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser

i afdelingen.”

En identisk tekst findes i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

(FAIF-loven), men denne bestemmelse foreslås ikke ændret i dette lovforslag. Det

bør overvejes at lave den samme ændring for alternative investeringsforeninger

efter FAIF-loven. Ændringen vil skulle indarbejdes i FAIF-lovens § 137, stk. 3, som

vil skulle udgå. Dette vil sidestille bl.a. investeringsforeninger og kapitalforeninger

i forhold til navn og oprettelse af klasser i en afdeling. Der ses ingen grund til ikke

at sidestille disse på dette punkt, som indebærer en administrativ lettelse.

03.08.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Marie Riber Granborg

Konsulent, cand.jur

Dir.

41 91 90 97

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00191

405771

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension

Vedr. forslag til ændring af lov om forvaltere af alternative investerings-

foreninger m.v. (FAIF) (lovforslagets § 5, nr. 2)

Det foreslås med lovforslaget, at der i FAIF-lovens § 18 indsættes som nyt stk. 4:

”Erhvervsministeren

kan fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte hos en

forvalter af alternative investeringsfonde.”

Forslaget indebærer, at bekendtgørelsen om kompetencekrav til ansatte, der yder

investeringsrådgivning og formidler information om visse investeringsprodukter,

BEK nr. 864 af 23. juni 2017 (kompetencekravsbekendtgørelsen) bliver gældende

for FAIF’er. Dette giver dog anledning til

tvivl, da der allerede i FAIF-lovens § 8,

stk. 5 er en bestemmelse, som medfører, at FIL § 43 finder tilsvarende anvendelse

for FAIF’er, som har tilladelse til at udøve aktiviteter omfattet af FAIF-lovens

bilag

1, nr. 3. Det vil sige FAIF’er, som udøver aktivitet med ”forvaltning

af investe-

ringsporteføljer”

og/eller ”accessoriske

tjenesteydelser”.

Kompetencekravsbekendtgørelsen, som er udstedt i henhold til FIL § 43, stk. 4,

er som udgangspunkt gældende for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber,

men gælder ikke direkte efter sin ordlyd for IFS eller FAIF’er. Det virker uhen-

sigtsmæssigt at indføre en ny hjemmel, når der allerede eksisterer en hjemmel,

som umiddelbart indeholder lignende bestemmelser.

I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår det desuden bl.a., at

bestemmelsen tager sigte på følgende: ”Forvaltere

af alternative investerings-

fonde kan få tilladelse af Finanstilsynet til at yde investeringsrådgivning. Forval-

tere af alternative investeringsfonde er i dag ikke omfattet af anvendelsesområdet

i kompetencekravsbekendtgørelsen.”.

Det fremgår desuden, at ændringen skal

”styrke

investorbeskyttelsen, da ansatte hos forvaltere af alternative investerings-

fonde vil skulle opfylde de kompetencekrav, som følger af kompetencekravsbe-

kendtgørelsen og dennes bilag. Den ansatte hos forvalteren af alternative inve-

steringsfonde vil bl.a. skulle kunne yde forsvarlig rådgivning til detailkunder, her-

under have kompetencer inden for relevant lovgivning, investeringsprodukter og

økonomisk forståelse.”.

Disse bemærkninger kan alene læses på den måde, at kompetencekravsbekendt-

gørelsen udelukkende skal finde anvendelse for

FAIF’er, som har fået tilladelse til

at udøve aktiviteter omfattet af FAIF-lovens bilag 1, nr. 3, og særligt nr. 3, litra

b, pkt. i, som omhandler ”investeringsrådgivning”.

Dette ses også at være bedst

i tråd med den bagvedliggende regulering. Der er således fastsat krav i MiFID II,

som gælder for

FAIF’er, der udøver investeringsrådgivning.

Hvis den foreslåede

hjemmel skal kunne gælde alle FAIF’er,

vil det være urimeligt byrdefuldt i forhold

til formålet med bestemmelsen.

Hvis der mod forventning fastholdes at indføre en konkret hjemmel til at gøre

kompetencekravsbekendtgørelsen

gældende for FAIF’er, bør lovbestemmelsen og

bemærkningerne uddybes og som minimum tage stilling til:

Hvordan er sammenhængen mellem den eksisterende henvisning inde-

holdt i FAIF-lovens § 8, stk. 5 til FIL § 43, og den foreslåede nye bestem-

melse?

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00191

405771

Side 2

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvilke FAIF’er skal bestemmelserne i

kompetencekravsbekendtgørelsen

finde anvendelse på? Er det f.eks. afhængigt af funktioner i henhold til

FAIF-lovens bilag 1 og/eller er det afhængigt af,

om FAIF’en henvender

sig til detailinvestorer e.l.?

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00191

405771

Baggrunden for den foreslåede ændring bør derudover anføres i bemærkningerne

til den foreslåede bestemmelse. Det bør også sikres, at den danske regulering

som minimum ikke går videre, end hvad der følger af MiFID II og ESMAs tilhørende

retningslinjer.

Med venlig hilsen

Marie Riber Granborg

Side 3

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato

Side

22. juli 2020

1 af 1

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt på mail til:

[email protected];

med CC til

[email protected]

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. høring over lov om ændring af lov om

betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love

Finanstilsynet har den 22. juni 2020 udsendt høring over lov om ændring af lov om betalinger,

hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love med svarfrist den 3. august 2020.

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar.

Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om at den tidligere abonnementsmodel

(abonnementsbekendtgørelsen) ændres, således det bliver muligt at fastsætte andre prismodeller.

Dette vil støtte SMV-erhvervet, da der traditionelt er en forholdsvis stor omkostning forbundet med

at oprette og vedligeholde kortbetalingstjenester.

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes en udførlig og simpel

vejledning til hvordan virksomhederne skal indberette bæredygtighedsrelaterede oplysninger som

følge af disclosureforordningen. Med en deadline på 10. marts 2021 er der behov for hurtigt at

sikre, at virksomhederne kan levere de krævede oplysninger. Der opfordres ligeledes til at man

tænker denne vejledning sammen med den kommende lovgivning om bæredygtig finansiering,

således virksomhederne ikke skal foretage mere indberetning end der er nødvendig. Dette vil

ligeledes støtte overgangen til bæredygtig finansiering for virksomheder med under 500 ansatte,

når bæredygtig finansiering ligeledes kommer til at gælde mindre virksomheder.

Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for en yderligere dialog i denne sag.

Med venlig hilsen

Mikkel Vestby Jensen

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4049

M +45 5188 0266

E [email protected]

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ATT: Victor Saxlund

Finanstilsynet

Aarhusgade 110

2100 København Ø

[email protected]

Mastercards høringssvar til

Høring over lov om ændringer af lov om betalinger,

hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love.

Som international virksomhed, der opererer i den danske betalingssektor, ønsker Mastercard at

bidrage til at sikre et fremtidigt sundt og smidigt betalingsmarked, der begunstiger danske

forbrugere, fremmer innovation og sikrer en stabil betalingsinfrastruktur med effektiv

konkurrence. Det er Mastercards opfattelse, at et sådant betalingsmarked skal sikres og

opretholdes af en fleksibel betalingslov med lige vilkår for alle implicerede aktører.

Mastercard opfordrer til, at de af Erhvervsministeriet ønskede ændringer til Lov om Betalinger §

123, stk. 4, jf. LOV nr. 652 af 08/06/2017, som vedrører erhvervsministerens beføjelser til at

fastsætte vilkår, herunder omkostningsniveau, for betalingsinstrumentsudbydere fordrer

udviklingen af prismodeller, der sikrer lige konkurrencevilkår for alle aktører på

betalingsmarkedet.

Endvidere ønsker Mastercard med nærværende høringssvar at opfordre til, at man, med de

kommende forslag til nye prismodeller, er opmærksom på, at de også fordrer lige og fair

konkurrence samt gennemsigtighed på markedet for betalinger, så de prismodeller, der lægges

frem, tager hensyn til, at ingen enkeltaktører stilles mere gunstigt i forhold til andre.

Mastercard ønsker at belyse, at det af bemærkningerne i udkastet til ændringen af betalingsloven

jf. punkt 2.5.1.

gældende ret

fremgår, at loven udelukkende finder anvendelse på

betalingskortordninger i den fysiske handel, hvorfor Mastercard finder det relevant også at

klarlægge lovændringens betydning for pris- og gebyrstrukturer på indløsning af Dankort i online

handel, samt hvilke regler der på nuværende tidspunkt er gældende for indløsning af Dankort i

online handel.

Mastercard påskønner muligheden for at kommentere høringsprocessen. I tilfælde af, at det synes

relevant, da tilbyder Mastercard gerne at uddybe ovenstående synspunkter på et møde med

Finanstilsynet.

Med venlig hilsen

Lise Bruun Frandsen

Country Director Denmark

Mastercard

L 12 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Victor Saxlund

Århusgade 110

2100 København Ø

8. juli 2020

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om

kapitalmarkeder og forskellige andre love

Nets takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget, som vi har én enkelt kommentar til.

Lovforslagets § 1, nr. 13 indeholder forslag til at indsætte en ny paragraf, § 66a, i lov om betalinger.

Forslaget forpligter udbydere af betalingstjenester til at stille den folder, som Kommissionen har

udarbejdet om forbrugerettigheder, til rådighed for alle udbydernes brugere på en let tilgængelig

måde. Nets mener, bestemmelsen bør ændres, så det alene bliver udbydere af betalingstjenester til

forbrugere, der pålægges at stille en folder om forbrugerrettigheder til rådighed. Det virker ikke

relevant at forpligte virksomheder, der alene udbyder betalingstjenester til erhvervsdrivende, til at

skulle oplyse erhvervskunder om forbrugerrettigheder.

Med venlig hilsen

Trygve Ilkjær

VP, Group Communications

Nets Denmark A/S

Klausdalsbrovej 601

DK-2750 Ballerup