Tak. I modsætning til de tidligere ordførere har jeg tænkt mig at holde en lang tale og udnytte taletiden fuldt ud, sådan stort set. For man kan næsten fristes til at sige, at kaosset med det her lovforslag omkring taxibranchen, taxiloven, fortsætter. Den nye taxilov har som bekendt sat fuldt blus under liberaliseringen af erhvervet, og det var også meningen, ved at åbne for selskabsdannelse, banet vejen for kapitalfondes indtog i branchen med deraf følgende mulighed for placering i skattely, hvilket også finder sted allerede, og smadret indtjeningen for seriøse vognmænd og chauffører, og ikke kun på grund af coronakrisen, men i høj grad også før coronakrisen slog igennem, gennem de alt for mange tilladelser, der nu udstedes, og som jo også har ført til arbejdsdage på 16-18 timer, hører vi nu om. Erhvervet er på den måde også åbnet op for plattenslagere og lykkeriddere, der kun er i branchen i kort tid, men de er selvfølgelig med til at presse indtjeningen.
Det var så alt sammen noget, Enhedslisten advarede imod i sin tid, og grunden til, at vi ikke kunne gå med i aftalen om taxiloven. Men nu vil man så med det her lovforslag ophæve en af de meget få kontrolmuligheder, myndighederne har med branchen, de enkelte selskaber og de enkelte vognmænd og chauffører, nemlig bopælskravet – kravet om, at ejerkredsen skal være bosiddende i Danmark. Vi synes, det er et rimeligt krav, hvis man vil drive taxivirksomhed i Danmark, men i modstrid er det selvfølgelig med den hærgende liberalisme, og det er i modstrid med EU-retten, har Færdselsstyrelsen og ministeriet søreme også fundet ud af. Det baserer man på en dom fra EU-Domstolen, som gik Holland imod – en dom, som er faldet på søfartsområdet i et erhverv, rederierhvervet eller shippingerhvervet, som er internationalt i sin karakter, i modsætning til udøvelsen af taxierhvervet, som i den grad er nationalt forankret, ja, faktisk nærmest helt ned på byniveau. Men kapitalens fri bevægelighed og den frie etableringsret, som EU-dommen bygger på, står jo som bekendt over alt andet, og for Enhedslisten drejer det sig så i stedet om at hegne følgerne af disse såkaldte friheder, som giver sig udslag i form af social dumping, grov udnyttelse og menneskehandel, ind. Det mindste, man kunne have gjort, var da at prøve at udfordre EU-retten her, fordi vi synes, at det, der sker, er grotesk. Men det ligger åbenbart forligspartierne fjernt.
Helt grotesk bliver det så, som jeg allerede har været inde på i nogle af mine spørgsmål, når man vil ophæve bopælskravet for den daglige, ansvarlige leder og endog for chaufførerne. Hvordan man kan drage den konsekvens af en EU-dom, der retter sig mod en administrerende direktør i et shippingfirma eller et rederi, er for mig en gåde. Og hvordan vil Færdselsstyrelsen overhovedet kunne foretage den nødvendige kontrol med et taxiselskab, hvis den daglige leder befinder sig i et eller andet tredjeland – i Thailand, i Filippinerne eller for den sags skyld på Sicilien? Og i forhold til chaufførerne har vi så ikke lige været igennem en Padborgsag, hvor filippinske chauffører på polske arbejdstilladelser blev budt helt uhyrlige løn- og indkvarteringsforhold af et dansk vognmandsfirma? Hvis der ikke længere skal være bopælskrav for chaufførerne, kan det mønster vel gentage sig for taxikørsel.
Med den yderst sparsomme kontrol, som Færdselsstyrelsen tilsyneladende fører med taxibranchen, og det bygger jeg på en række svar til mig på baggrund af en stribe spørgsmål, jeg har stillet, kan man kun frygte for endnu mere wild west-tilstande i branchen. Hvordan vil man f.eks. håndhæve § 10 i taxiloven om dansk lønniveau, når chaufførerne end ikke har bopæl i landet? Jeg kan selvfølgelig godt se i bemærkningerne, at Færdselsstyrelsen kan henvende sig til skattemyndighederne, men erfaringerne fra f.eks. opkrævning af p-afgifter og bøder fra udenlandske vognmænd tilsiger jo ikke ligefrem, at det er det nemmeste i verden at sørge for ordnede forhold, herunder at der skal betales skat og løn – hvad der skal – når selskaber og dets medarbejdere befinder sig i udlandet, endog i tredjelande.
Formålet med bopælskravet har jo været, som der står i §§ 3 og 5, at sikre tilsyn med, om virksomheden lever op til kravene om, at virksomheden udøves i overensstemmelse med god skik i branchen, men når både ejerkreds, den daglige, ansvarlige leder og endog chaufførerne har bopæl i udlandet, har man da vist sat sig selv på en meget svær opgave. Enhedslisten forudsagde, at den nye taxilov ville blive et mareridt for de hidtidige vognmænd og chauffører, som helt ville miste grebet om deres virksomheder og ville kunne imødese en indtægtsnedgang. Det fik vi ret i, i øvrigt uden at det i parentes bemærket er blevet billigere at køre med taxa. Nu ophæver man så en af de få kontrolmekanismer, som findes i taxiloven. Det bliver et rungende nej fra Enhedslisten og en stor undren over, at Socialdemokratiet, regeringen, SF og for den sags skyld også DF lader det der liberalistiske morads, som taxiloven har udviklet sig til, fortsætte, nu endog med mere manglende kontrol på bud fra EU.
Det var lige spot on på tiden.