Erhvervsudvalget 2020-21
L 116
Offentligt
2323728_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 27 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om oplysninger indhentet fra personer i medfør af
de foreslåede § 17, stk. 2, eller § 17 a, jf. § 17 b, i konkurrenceloven, som
ikke på det tidspunkt, hvor oplysningerne indhentes, er under konkret mis-
tanke for at have begået strafbare forhold, senere vil kunne anvendes som
grundlag for en domfældelse i en efterfølgende straffesag mod de pågæl-
dende personer, såfremt mistankegrundlaget ændres og resulterer i, at sa-
gen overgives til SØIK med henblik på tiltalerejsning i strafferetsplejens
former?
Svar:
Jeg kan oplyse, at en fysisk person, som er under konkret mistanke for groft
uagtsomt eller forsætligt at have medvirket til en virksomheds overtrædelse
af konkurrencereglerne, ikke har pligt til at afgive oplysninger til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen. Det følger af forbuddet mod selvinkrimine-
ring i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Omvendt vil en fysisk person, som ikke er under en sådan konkret mis-
tanke, have pligt til at afgive oplysninger i henhold til bestemmelserne i
konkurrencelovens § 17, § 17 a og § 18, stk. 1, 3. pkt. Det skyldes, at en
fysisk person, som ikke er under konkret mistanke for groft uagtsomt eller
forsætligt at have medvirket til en virksomheds overtrædelse, ikke risikerer
at inkriminere sig selv.
Det kan hænde, at der efterfølgende opstår et tilstrækkeligt mistankegrund-
lag mod en fysisk person til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder
grundlag for at anmelde den pågældende til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). I så fald vil sagens rele-
vante oplysninger blive medsendt anmeldelsen, herunder eventuelt oplys-
ninger som den fysiske person måtte have afgivet til styrelsen, før der op-
stod en konkret mistanke mod vedkommende. Det vil herefter være
SØIK’s kompetence at vurdere, om oplysningerne har en karakter, der eg-
ner sig til fremlæggelse under en straffesag, og det vil være domstolenes
kompetence at vurdere de konkrete oplysningers bevisværdi.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm., om oplysninger indhentet fra personer i medfør af de foreslåede § 17, stk. 2, eller § 17 a, jf. § 17 b, i konkurrenceloven, som ikke på det tidspunkt, hvor oplysningerne indhentes, er under konkret mistanke for at have begået strafbare forhold, senere vil kunne anvendes som grundlag for en domfældelse i en efterfølgende straffesag mod de pågældende personer, såfremt mistankegrundlaget ændres og resulterer i, at sagen overgives til SØIK med henblik på tiltalerejsning i strafferetsplejens former, til erhvervsministeren
Bestemmelserne om, hvornår en fysisk person har pligt til at afgive oplys-
ninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger af retssikkerhedslo-
vens § 10, som ikke ændres med lovforslaget. Det er derfor allerede i dag
sådan, at hvis en ikke-mistænkt fysisk person afgiver oplysninger til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, og vedkommende senere kommer under
konkret mistanke, vil de oplysninger, som vedkommende har afgivet til
styrelsen, kunne anvendes i en eventuel straffesag mod den pågældende.
Det ændrer lovforslaget ikke på.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
2