Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 25 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål:
Kan ministeren nærmere beskrive, hvor stort et krav der skal stilles til mis-
tanken om, at en person har begået en strafbar overtrædelse af konkurren-
celoven, før konkurrencemyndighederne under en kontrolundersøgelse el-
ler i forbindelse med et interview skal oplyse den pågældende om dennes
rettigheder efter retssikkerhedslovens § 10?
Svar:
En fysisk person, som er under konkret mistanke for groft uagtsomt eller
forsætligt at have medvirket til en virksomheds overtrædelse af konkurren-
cereglerne, har ikke pligt til at afgive oplysninger til Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen. Det skyldes, at den pågældende er omfattet af selvinkri-
mineringsprincippet i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en konkret mistanke mod en
fysisk person, skal styrelsen vejlede den pågældende om, at vedkommende
ikke har pligt til at afgive oplysninger til styrelsen. Det følger af retssik-
kerhedslovens § 10, stk. 3. Den fysiske person har herefter mulighed for at
give samtykke til at afgive oplysninger til Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen.
Selvinkrimineringsprincippet i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, finder kun
anvendelse, hvis der foreligger en konkret mistanke om, at den fysiske per-
son groft uagtsomt eller forsætligt har medvirket til en virksomheds over-
trædelse.
I forhold til vurderingen af, om der foreligger konkret mistanke, kan jeg
oplyse, at følgende fremgår af forarbejderne til retssikkerhedsloven:
”Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må
det som udgangspunkt være afgørende, om myndighedens mistanke er så
stærk, at der ville være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en
sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal så-
ledes foreligge omstændigheder, spor mv., som på objektivt grundlag og
med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. En person skal
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk