Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 19 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, i hvor mange sager i de sidste 5 år Konkurrencean-
kenævnet, inden en afgørelse træffes, af egen drift har taget skridt til at
tilvejebringe yderligere faktuelle oplysninger eller beregninger i forhold til
det materiale, der har været forelagt for Konkurrencerådet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrenceankenævnet, samt Nævne-
nes Hus, der sekretariatsbetjener nævnet, som oplyser følgende:
”Konkurrenceankenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (vedr. konkurrenceloven og beta-
lingsloven) samt klager over afgørelser efter lov om vandsektorens or-
ganisering og økonomiske forhold.
I løbet af de seneste 5 år har Konkurrenceankenævnet ikke af egen drift
taget skridt til at tilvejebringe yderligere faktuelle oplysninger eller be-
regninger i forhold til det materiale, der har været forelagt for Konkur-
rencerådet.
Konkurrenceankenævnet er som andre ankenævn af en domstolslignende
karakter.
Arbejdet med sagernes oplysning varetages, som f.eks. ved Sø- og Han-
delsretten, i altovervejende grad af de mødende parter. De private parter
vil typisk være repræsenteret af en advokat med speciale og erfaring i kon-
kurrenceret. Styrelsen er enten repræsenteret af en sådan advokat eller af
en af sine medarbejdere.
De mødende er fortrolige med og foretrækker, nævnet bekendt, denne op-
gavefordeling. Der tilvejebringes herigennem som regel omfattende yder-
ligere oplysninger, beregninger, analyser og ekspertudtaleler, til brug for
nævnets behandling i tillæg til det materiale, der forelå for styrelsen, og
som nævnet modtager.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk