Erhvervsudvalget 2020-21
L 116 Bilag 9
Offentligt
Justitias bemærkninger til høring om bekendtgørelse om
Konkurrenceankenævnet.
Ved brev af 15 december 2020 har Konkurrence
og Forbrugerstyrelsen anmodet om
bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om Konkurrenceankenævnet.
Udkastet til bekendtgørelse tilsigter blandt andet at regulere Konkurrenceankenævnets
fremskyndede behandling af klager over et foreløbigt påbud.
Som det vil være styrelsen bekendt har Justitia i sit høringssvar til det lovforslag
bekendtgørelsesudkastet tager sit udgangspunkt i foreslået, at klager over foreløbig forbud
indbringes direkte for Sø- og Handelsretten efter samme model som anvendes ved prøvelse
af foreløbige forbud nedlagt af Forbrugerombudsmanden. En sådan ordning ville indebære
en langt hurtigere og mere indgående prøvelse ved en uafhængig domstol til gavn for den
involverede virksomheds retssikkerhed.
Såfremt en sådan løsning ikke måtte vinde tilslutning under Folketingets behandling af
lovforslaget skal der i stedet etableres en særlig hasteprocedure i Konkurrenceankenævnet.
Et foreløbigt påbud efter konkurrenceloven kan repræsentere et endog meget alvorligt
indgreb med store skadevirkninger for den involverede virksomhed, hvis det viser sig at
indgrebet ikke var berettiget.
Efter forslagets § 10 stk. 4. skal en hastesag om et foreløbigt påbud behandles på grundlag
af klagen on konkurrencemyndighedens svar herpå. Grundlaget vil altså være den
oprindelige afgørelse, klagen herover og konkurrencemyndighedens svar herpå. Realiteten
er derfor og konkurrencemyndigheden har 2 lejligheder til at redegøre for sin afgørelse,
medens klageren kun kan fremkomme med et indlæg. Det bør derfor i det mindste
overvejes og giver klageren lejlighed til at kommentere på konkurrencemyndighedens svar
på klagen.
Efter udkastets § 13, stk. 1 behandles klager over et foreløbigt påbud ved skriftlig
behandling af formanden og 2 medlemmer, Justitia finder at det svækker klagerens
retssikkerhed, at der ikke åbnes mulighed for at klageren og denne advokat mundtligt kan
fremføre sine synspunkter for nævnet. Det findes endvidere betænkeligt at der alene skal
medvirke 2 medlemmer foruden formanden, og det findes kritisabelt, at det ikke i
bestemmelsen lægges fast, at det ene af de deltagende medlemmer skal repræsentere
juridisk sagkundskab, medens det andet medlem skal repræsentere økonomisk
sagkundskab.
Endelig forekommer det påfaldende og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke i
bekendtgørelsen foreslås fastsat korte frister for sagsbehandlingen. Efter Justitias opfattelse
bør fristen for konkurrencemyndighedens svar på klagen fastsættes til 2 uger efter klages
modtagelse, og der bør herefter inden for en ny 2 ugers frist træffes afgørelse af nævnet på
grudlag af dettes skriftlige votering. Stadfæster nævnet det nedlagte foreløbige påbud vil
dette herefter umiddelbart kunne indbringes for Sø- og Handelsretten.
L 116 - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 18/12-20 fra Justitia om bemærkninger til høring om bekendtgørelse om Konkurrenceankenævnet
Samlet set er det Justitias opfattelse, at den foreslåede ordning ikke i tilstrækkeligt omfang
tilgodeser hensynet til den involverede virksomheds retssikkerhed. Justitia kan derfor ikke
anbefale, at bekendtgørelsen gennemføres med det foreliggende indhold.
København den 18. december 2020
Henrik Rothe
Projektleder i Justitia
Adj. professor, CBS