Af nedenstående oversigt fremgår de oprindelige bestemmelser, som følger af den politiske aftale fra 2007
sammenlignet med de kommende justeringer i 2020 som følger af ECN+ direktivet.
Oprindelige bestemmelser fra 2007
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Konkurrencestyrelsen
forlange mundtlige forklaringer og forlange, at personer, der er
omfattet af kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer,
tasker og lign., med henblik på, at Konkurrencestyrelsen kan gøre sig
bekendt med og eventuelt tage kopi af dette.«
Kommende justeringer i 2020
§ 18.
Repræsentanter for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og andre
ledsagende personer, som styrelsen har bemyndiget eller udpeget hertil,
kan til brug for sin virksomhed foretage uanmeldte
kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang til en
virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings lokaler, grunde og
transportmidler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi
af enhver oplysning, som den kontrollerede enhed har adgang til,
herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og andre
forretningspapirer, uanset hvilket medie de er lagret på. Virksomheden
og virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig en
kontrolundersøgelse, og § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder ikke
anvendelse. I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen afkræve forklaringer fra virksomhedens eller
virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller ansatte om faktiske
oplysninger eller dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens
genstand og formål og registrere deres svar. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan endvidere forlange, at personer, der er omfattet
af kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer, tasker og
lignende med henblik på, at styrelsen kan gøre sig bekendt med og
eventuelt tage kopi af dette.«
I § 18, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »kopien«: »i styrelsens lokaler eller
i andre udpegede lokaler«.
§ 18, stk. 4-8,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Konkurrencestyrelsen kan tage identiske elektroniske kopier
(spejlinger) af dataindholdet af elektroniske medier, der er omfattet af
kontrolundersøgelsen, og kan medtage det kopierede materiale med
henblik på efterfølgende at gennemgå dette.---