Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 115
Offentligt
2315449_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 115) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervs-
uddannelser har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) i brev af 23. december 2020 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Mener
ministeren ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at kræve, at en
eventuel uddannelse til denne gruppe flygtninge skal være målrettet be-
hov i flygtningens hjemland?”
Svar:
Med lovforslaget bliver det muligt for bl.a. flygtninge med tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge
at vælge den uddannelse, som er mest hensigtsmæssig for vedkom-
mende, herunder om valget skal falde på en videregående uddannelse el-
ler en erhvervsuddannelse, uden at valget om en uddannelse skal træffes
på baggrund af, om vedkommende skal erlægge en egenbetaling som for-
udsætning for at få adgang til uddannelsen. Hvis den enkelte vurderer, at
en erhvervsuddannelse er mest egnet og formålstjenlig for vedkom-
mende, herunder i forhold til at kunne anvende denne uddannelse i sit
hjemland eller tidligere opholdsland, vil vedkommende således med lov-
forslaget indgå i tilskudsberegningen til institutionerne.
Det bemærkes, at det allerede er muligt for flygtninge med tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge
efter de gældende regler på området at tage en gymnasial ungdomsud-
dannelse og en videregående uddannelse og indgå i tilskudsberegningen
til institutionerne.
7. januar 2021
Sags nr.: 20/25507
L 115 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, at det ville være hensigtsmæssigt at kræve, at en eventuel uddannelse til denne gruppe flygtninge skulle være målrettet behov i flygtningens hjemland, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2