L 115 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 115 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

26.

november

2020

Sags nr.:20/21278

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser

(Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtnin-

ge og familiesammenførte)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 28. august 2020 til den 18.

september 2020 været sendt i høring hos 94 myndigheder og organisati-

oner. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 21 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisati-

oner. 11 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt

med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget

i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til hø-

ringsnotatet

Høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget i forhold

til de omfattede persongrupper.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Høringsparterne udtrykker en generel opbakning til lovforslaget.

Danmarks Vejlederforening bemærker, at man ser positivt på lovændrin-

gen.

L 115 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at virksomhederne i Dan-

mark har brug for faglærte medarbejdere både nu og i fremtiden. DA

anfører videre, at adgang til kvalificeret arbejdskraft er essentielt for virk-

somhedernes mulighed for at skabe produktion, vækst og velstand samt

muligheden til at skabe flere arbejdspladser. DA bakker på denne bag-

grund op om, at også gruppen af flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge får nemmere adgang til at påbegynde en erhvervsuddannelse.

DA finder, at det er positivt, at forslaget kan give et

–

om end beskedent

–

bidrag til at sikre flere faglærte medarbejdere. Det er ligeledes positivt,

hvis forslaget kan bidrage til en bedre arbejdsmarkedsintegration af

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. DA bemærker hertil, at

det i den forbindelse forudsættes, at flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge skal leve op til de fastsatte kompetencekrav på erhvervsud-

dannelserne, og at man i øvrigt balancerer de foreslåede lovændringer i

forhold til almindelige beskæftigelseshensyn.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) bakker op om forsla-

get. DGS finder, at det er vigtigt, at flygtninge og familiesammenførte

bliver behandlet på lige fod mod den øvrige befolkning, da uddannelse

altid vil være en styrke, hvad end den efterfølgende bruges i Danmark

eller et andet hjemland.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne anerken-

der og bifalder forståelsespapirets intention om, at alle flygtninge, tildelt

ret til midlertidigt ophold her i landet, skal have mulighed for at bidrage

til samfundet enten gennem uddannelse eller ved beskæftigelse. Herud-

over hilser foreningen generelt alle initiativer, der bidrager positivt til

øget rekruttering i sundhedssektoren, velkomment.

Det bemærkes videre, at den foreslåede ændring forventes at få en posi-

tiv effekt på social- og sundhedsområdet, der med uddannelsen til social-

og sundhedshjælper tilbyder sent ankomne flygtninge og familiesammen-

førte med gode danskkundskaber en mulighed for hurtigt at opnå evnen

til selvforsørgelse og samtidigt bidrage til opretholdelsen af kritiske funk-

tioner i sundhedssektoren.

KL bemærker, at man ser positivt på lovændringerne, der bl.a. har den

betydning, at flygtninge med den særlige midlertidige beskyttelsesstatus i

medfør af udlændingeloven § 7, stk. 3, får ret til statsstøttet erhvervsud-

dannelse. KL finder herudover, at flygtninge med midlertidig beskyttel-

sesstatus bør have adgang til uddannelse på samme vilkår som øvrige

flygtninge, da det vil bidrage positivt til kommunernes muligheder for at

bringe denne gruppe flygtninge hurtigst muligt i selvforsørgelse via enten

job eller ordinær uddannelse.

Landsforeningen af 10. klasser bemærker, at man tager lovudkastet til

efterretning.

L 115 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ledernes Hovedorganisation (LH) anfører, at man generelt kan tilslutte

sig den politiske målsætning om, at flygtninge og familiesammenførte

bidrager aktivt til samfundet under deres ophold med arbejdsmarkeds-

deltagelse eller gennem uddannelsesaktivitet. LH bemærker hertil, at der

på arbejdsmarkedet aktuelt opleves særlig stor mangel på faglært arbejds-

kraft, hvorfor LH ser positivt på, at der tages skridt, som kan tilvejebrin-

ge, at flere flygtninge tager en erhvervsuddannelse og kan bidrage til at

løse underudbuddet af faglært arbejdskraft.

LH opfordrer herudover til, at man gennem opsøgende indsatser sikrer,

at de berørte målgrupper er opmærksomme på de nye muligheder. LH

bemærker videre, at det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er

fremhævet, hvordan adgang til erhvervskompetencegivende uddannelse

især for de kvindelige flygtninge har stor betydning for beskæftigelsesmu-

lighederne.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) bak-

ker op om lovforslaget, idet det forudsættes, at de af forslaget omfattede

flygtninge og familiesammenførte skal leve op til de fastsatte kompeten-

cekrav til erhvervsuddannelserne, samt at man balancerer de foreslåede

lovændringer i forhold til almindelige beskæftigelseshensyn.

Rådet for etniske Minoriteter anfører, at man er positivt stemt over for

lovforslaget, der giver mulighed for gratis uddannelse til visse flygtninge

og familiesammenførte med midlertidigt ophold i Danmark. Rådet be-

mærker videre, at man er enig med Dansk Flygtningehjælp, der har fore-

slået gratis uddannelse til uddannelsesparate flygtninge og familiesam-

menførte med henblik på at opnå bedre integrationsresultater. Rådet

henviser i den forbindelse til Dansk Flygtningehjælps høringssvar af 8.

august 2017 vedr. praktiske erfaringer med reglerne om midlertidig be-

skyttelsesstatus for visse udlændinge.

Rådet bemærker videre, at det er rådets opfattelse, at forslaget om frita-

gelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge og

familiesammenførte vil gavne integrationen, da forskning viser, at ud-

dannelse er nøglen til arbejdsmarkedet og fører til øget beskæftigelse

–

som endvidere fører til bedre og mere vellykket integration, jf. bl.a.

Rockwoolfondens arbejdspapir nr. 54

”Sammenhængen mellem beskæftigelse og

uddannelse for ikke-vestlige

flygtninge og familiesammenførte”.

Det bemærkes herudover, at det er rådets opfattelse, at en fritagelse for

betalingskravet på erhvervsuddannelser vil fremme ligestilling mellem

kønnene. Som det fremgår af lovforslaget, er størstedelen af de flygtnin-

ge, der har fået en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 stk. 3,

kvinder, hvorfor afskaffelse af betalingskravet vil fremme deres mulighed

for at tage en uddannelse og senere komme i beskæftigelse.

L 115 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Rådet anfører, at en ekstra indkomst i familien i væsentlig grad vil løfte

en familie økonomisk, hvilket vil have en positiv effekt også for børnene,

der f.eks. vil kunne deltage i fritidsaktiviteter. Fremgang i husstandsind-

komsten kan også medvirke til at løfte et boligområde, der er omfattet af

ghettokriterierne.

Rådet bemærker videre, at den gruppe af kvinder, der udsættes for nega-

tiv social kontrol fra deres ægtefælle og/eller familie, får med gratis ud-

dannelse bedre mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og kan

dermed blive mere selvstændige, økonomisk uafhængige, bidragende til

samfundet og bedre rollemodeller for deres børn.

Rådet finder, at lovændringen vil afhjælpe relativ fattigdom hos særligt

børnefamilier, hvor en udgift til uddannelse er så stor, at den vil forringe

livskvaliteten i væsentlig grad og presse økonomien i en sådan grad, at

uddannelse ikke prioriteres.

Rådet anser det for gavnligt at have mulighed for gratis at kunne uddan-

ne sig, både med henblik på at opnå beskæftigelse og blive selvforsør-

gende, mens man er i Danmark, men også for på sigt at have mulighed

for kunne anvende sin opnåede viden og kompetencer til at opnå en

vellykket repatriering til sit hjemland eller tidligere opholdsland.

Uddannelsesforbundet bemærker, at de kan tilslutte sig intentionerne i

lovforslaget, og at de anser det for hensigtsmæssigt, at lov om institutio-

ner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser ændres

således, at flygtninge med midlertidig opholdstilladelse og familiesam-

menførte til sådanne flygtninge fremover indgår i tilskudsberegningen til

institutionerne, så de ikke skal betale for deltagelse i erhvervsuddannel-

ser. Uddannelsesforbundet billiger ligeledes lovforslaget for så vidt angår

familiesammenførte til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der er opbakning til

og forståelse for baggrunden for lovforslaget.

Det skal understreges, at lovforslaget ikke ændrer ved adgangskravene på

erhvervsuddannelserne. Flygtninge og familiesammenførte skal fortsat

opfylde samme betingelser for optagelse, som alle øvrige ansøgere på

erhvervsuddannelser.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Målgruppen for initiativet

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at man ved flere lejligheder, og senest

ved høring vedrørende bekendtgørelser om indførelse af gratis uddannel-

se for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område, har udtrykt kritik af, at flygtninge med

L 115 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammen-

førte til dem har været stillet dårligere og ikke har haft adgang til gratis

videregående uddannelser og erhvervsuddannelser ligesom andre.

Dansk Flygtningehjælp udtrykker derfor tilfredshed med, at flygtninge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesam-

menførte til dem nu opnår lige rettigheder til at tage erhvervsuddannelser

på samme vilkår som andre flygtninge, familiesammenførte og borgere i

Danmark.

Dansk Flygtningehjælp anfører videre, at uddannelse har en stor betyd-

ning for integrationen i Danmark og er en væsentlig nøgle til at opnå og

fastholde beskæftigelse på kort og lang sigt. Det er Dansk Flygtninge-

hjælps erfaring, at mange flygtninge og familiesammenførte har et stort

ønske om at uddanne sig på lige fod med andre borgere, hvorfor lov-

forslaget findes positivt af flere årsager. Dansk Flygtningehjælp bemær-

ker hertil, at lovændringen kan have en særlig betydning for kvinders

beskæftigelsesmuligheder, da langt hovedparten af flygtninge med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er kvinder.

Dansk Flygtningehjælp anfører videre, at man har en positiv forventning

om, at uledsagede mindreårige med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9c, stk. 3 nr. 1 og nr. 2 også får adgang til ungdomsuddannelser på

erhvervsskoleområdet uden egenbetaling på lige fod med andre unge, og

at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3 og

familiesammenførte til dem også får adgang til alle erhvervsuddannelser

uden egenbetaling på lige fod med andre.

Dansk Flygtningehjælp bemærker videre, at man finder det beklageligt, at

der ikke er foretaget en koordineret ændring af alle relevante bekendtgø-

relser og love i de tre ministerier på samme tid, da det er med til at skabe

forvirring og usikkerhed omkring de gældende regler. Dansk Flygtninge-

hjælp bemærker hertil, at man ser frem til, at der snarest muligt også fo-

retages de nødvendige ændringer på Kulturministeriets område, så alle

videregående uddannelser og erhvervsuddannelser bliver en reel mulig-

hed for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

3 og familiesammenførte til dem m.fl.

Dansk Flygtningehjælp foreslår endeligt, at Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet gør en ekstraordinær indsats for at sikre sig, at relevant informa-

tion om de ændrede regler på området, når bredt ud til de relevante ud-

dannelsesinstitutioner og målgruppen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår persongruppen med opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 8, stk. 3, bemærkes det, at opholdstilladelse efter bestemmelsen

meddeles med mulighed for varigt ophold, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørel-

se nr.

1020 af 23. juni 2020

om udlændinges adgang her til landet. Derfor

er persongruppen allerede efter gældende ret omfattet af taxameterord-

ningen, jf. § 15, stk. 5, nr. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse.

L 115 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

For så vidt angår persongruppen med opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, bemærkes det, at der alene meddeles opholdstil-

ladelse efter denne bestemmelse til uledsagede mindreårige, der har ind-

givet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7

(asyl), men er vurderet for umoden til at forstå og gennemgå en asylsags-

behandling. Udlændingemyndighederne har således ikke foretaget en

vurdering af, hvorvidt udlændingen opfylder betingelserne for at blive

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl). Opholdstil-

ladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år. Når ud-

lændingen vurderes at være tilstrækkeligt moden, og senest ved det fyldte

18. år, foretager udlændingemyndighederne herefter en vurdering af,

hvorvidt udlændingen opfylder betingelserne for at blive meddelt op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl).

For så vidt angår persongruppen med opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, bemærkes det, at der alene meddeles opholdstil-

ladelse efter denne bestemmelse til uledsagede mindreårige, der er blevet

meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl).

Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18.

år.

Efter dialog med Statsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet tilføjes disse persongrupper til lovforslaget. Uledsagede mindreåri-

ge flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,

nr. 1 og 2, får således tillige adgang til gratis erhvervsuddannelse.

Med hensyn til orienteringen vedrørende ændringerne af ordningen vil

dette ske på sædvanlig vis.

For så vidt angår ændringerne i forhold til Kulturministeriets område

henviser Børne- og Undervisningsministeriet til Kulturministeriet for en

nærmere afklaring heraf.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets ramme

Der er i enkelte høringssvar bemærkninger, der vedrører emner, som

ikke indgår i lovforslaget. Bemærkningerne er på denne baggrund ikke

medtaget i høringsnotatet.