Departementet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
26.
november
2020
Sags nr.:20/21278
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser
(Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtnin-
ge og familiesammenførte)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 28. august 2020 til den 18.
september 2020 været sendt i høring hos 94 myndigheder og organisati-
oner. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 21 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisati-
oner. 11 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt
med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget
i notatet.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til hø-
ringsnotatet
Høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget i forhold
til de omfattede persongrupper.
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Høringsparterne udtrykker en generel opbakning til lovforslaget.
Danmarks Vejlederforening bemærker, at man ser positivt på lovændrin-
gen.