Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser. (Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge og familiesammenførte).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 26.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jens Joel.

Tak for det. Med det her lovforslag sikrer vi, at en mindre gruppe flygtninge, familiesammenførte og uledsagede mindreårige, ikke længere er omfattet af en betalingsordning, hvis de skal have en erhvervsuddannelse. Det er en aftale, vi har indgået med de partier, som også står bag regeringen, og det skal, om man så må sige, lave om på, at situationen i dag er sådan, at man på erhvervsuddannelserne har en betalingsordning for udenlandske elever.

Vores opfattelse er, at det er klogt, at man, selv om man er i Danmark på midlertidigt ophold og kun er her i kort tid, bidrager og får en uddannelse eller bidrager på arbejdsmarkedet, og vi tror sådan set også, at det, hvis man skal rejse hjem igen, hvis man ikke får permanent ophold, sådan set er en styrke, at man enten har erhvervserfaring eller uddannelse med sig til det hjemland, man skal tilbage til.

Derfor synes vi, at det her forslag, som er et lille hjørne, og som jo ikke ændrer på muligheden for at få permanent ophold eller på opholdsgrundlaget i øvrigt, er en klog mindre tilpasning, som vi selvfølgelig støtter op om fra Socialdemokratiets side.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Jeg har undret mig lidt over det her forslag. For på den ene side hører jeg jo Socialdemokratiet holde fast i paradigmeskiftet og bl.a. holde fast i, at de her unge skal hjem igen, og nu hører jeg ordføreren sige, at det, hvis de skal det, måske er godt, og at det, hvis de ikke skal, måske også er godt. Så hvordan understøtter det her paradigmeskiftet? Hvordan understøtter det her forslag det, at man efterfølgende er sikker på, at de her unge kommer hjem igen?

Ordføreren.

Det her gør hverken fra eller til i forhold til det, at man skal rejse hjem. Man får ikke nemmere ophold af det her. Det her handler om, at det, mens man er her, så er klogere, at man får noget uddannelse eller noget erhvervserfaring, som man så kan tage med hjem og bruge, når man skal genopbygge det land, som man kommer tilbage til, eller et eller andet andet. Derfor er det her jo ikke en diskussion af opholdsgrundlaget eller muligheden for at blive her permanent. Det her er udelukkende en diskussion af, om man, hvis man tager en uddannelse, mens man er her, så skal betale for den, eller om det er muligt at få det på linje med EU-borgere i øvrigt og danske borgere.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen ordføreren står og siger: Hvis man skal hjem igen. Når ordføreren siger det, hvad for et signal tror ordføreren så, det sender? Hvad er det for et signal, der bliver givet, i forhold til at retningen jo skulle være – det hører jeg også ordføreren sige – at de her mennesker skulle hjem igen? Så igen bliver jeg nødt til at spørge: Hvad gør det her? Hvad er det for nogle signaler, det sender til de unge mennesker, i forhold til om man skal blive her, eller man faktisk skal indstille sig på, at man skal hjem igen?

Ordføreren.

Men det sender ikke nogen nye signaler om, hvorvidt man kan blive her, eller hvorvidt man skal hjem igen. Det sender et signal om, at man, mens man er her, kan få noget uddannelse eller noget erhvervserfaring. Men det, som vi behandler i dag, er jo uddannelse.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Ja, det er sådan lidt et spøjst forslag. Altså, på den ene side står Socialdemokratiet og vil gerne slå sig op på at være sådan lidt udlændingestrammere, og det har de gjort både før valget og også forsøgt lidt efter – der er det så faldet ret meget til jorden, fordi man har lempet på udlændingepolitikken rimelig mange gange. Og så kommer der på den anden side det her forslag. Jeg kan simpelt hen ikke se nogen som helst argumenter for, at den her gruppe skulle få gratis erhvervsuddannelse, su og alt muligt andet. Hvorfor er det lige dem her? Hvorfor er det ikke nogle danske unge? Hvorfor er det ikke nogle andre? Altså, hvad er det, der ligger bag Socialdemokratiets forslag om det her? Mener Socialdemokratiet ikke oprigtigt set, at de får rigeligt i forvejen, og at mange af dem i øvrigt forhåbentlig skal hjem igen?

Ordføreren.

Det, der er Socialdemokratiets holdning, er, at det, uanset at de skal hjem igen, sådan set er meget klogt, at de får noget med, som de kan bruge der, hvor de skal hjem til. Det er meget klogt, at de, mens de er her, foretager sig noget fornuftigt, om man vil, deltager i uddannelse eller arbejde. Og det er det, vi bl.a. muliggør med det her.

Fru Mette Thiesen.

Ja, og det er jo fint, at de foretager sig noget fornuftigt. Men det skal den danske stat jo ikke betale for. Danske skatteborgere skal da ikke betale for, at de så får betalt deres uddannelse. Altså, det er da noget underligt noget. Hvorfor i alverden skulle man gøre det?

I Nye Borgerlige er vi meget, meget klare i spyttet med hensyn til, at udlændinge skal forsørge sig selv, og at vi i øvrigt skal have et fuldt asylstop. Jeg undrer mig bare ekstremt meget over, at man mener, at den her gruppe også på det her område skal fritages for at betale, og hvorfor Socialdemokratiet, når de siger én ting før et valg, så bliver ved at lempe på de her ting.

Ordføreren.

Jeg tror, det er rigtigt, at vi på en række områder er uenige med Nye Borgerlige. Til gengæld er der en hel del af de stråmandsargumenter og beskyldninger om lempelser, som fru Mette Thiesen fremfører her, som ikke rigtig har noget at gøre med hverken det her forslag eller virkeligheden.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Kristian Jensen.

Forslaget går, som nævnt af min ordførerkollega tidligere, ud på, at flygtninge på midlertidigt ophold, de såkaldte § 7, stk. 3-flygtninge og familiesammenførte til dem, får adgang til erhvervsuddannelser uden egenbetaling. Jeg synes måske, der er grund til lige at starte med at sige, hvad hele baggrunden for, at vi har en flygtningekategori, der hedder § 7, stk. 3, er.

Den er, at den daværende regering under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt mente, at nogle af de flygtninge, der kom til Danmark, var her i så kort tid, at der jo ikke var nogen grund til at indrullere dem i den almindelige flygtningeproces. Så der var konventionsflygtninge i henhold til § 7, stk. 1, og der var flygtninge, som kom af andre grunde, i henhold til § 7, stk. 2, og så var der dem, der kun skulle være her i ganske kort tid, i henhold til § 7, stk. 3.

Det her forslag går ud på at gøre det gratis for den sidstnævnte gruppe, som altså pr. definition er vurderet til kun at skulle være her i kort tid, altså at de nu skal have en gratis erhvervsrettet uddannelse i Danmark. Det synes jeg er modstridende. Det synes Venstre er modstridende.

Det er faktisk sådan, at da vi sad i regering, forsøgte vi at understrege, at det at tildele asyl efter § 7, stk. 3, netop var målrettet flygtninge, som skulle være her i kort tid. Og regeringens ændring i sommer om, at det nu skulle være gratis for den her gruppe at tage en videregående uddannelse, var forkert. Og den her beslutning, der ligger i dag, er også forkert.

Vi mener faktisk fra Venstres side, at hvis man skal have en § 7, stk. 3, som er målrettet nogle, der kun er her i kortere tid, ja, så er det også vigtigt for os at få signaleret til dem, at deres ophold i Danmark skal være kortere, og at de skal forberede sig på at vende tilbage til det land, de er flygtet fra. For hele idéen bag § 7, stk. 3, er, at den er til nogle mennesker, der er kommet hertil fra en konflikt, som vi vurderer – for det er jo de danske myndigheder, der vurderer, at de skal have ophold efter § 7, stk. 3 – er en konflikt, der gør, at de kan komme tilbage hurtigt igen.

Jeg anerkender selvfølgelig, at der kan være nogle, der kommer hertil og får asyl efter § 7, stk. 3, hvorefter konflikten viser sig ikke at være kortvarig og der så efterfølgende kan komme en udfordring med, hvordan man håndterer dem. Men man sender et forkert signal ved på forhånd at sige, at når du kommer hertil og bliver vurderet til at skulle have asyl kortvarigt i Danmark, så får du gratis adgang til at tage en erhvervsuddannelse eller for den sags skyld en lang videregående uddannelse; det er det forkerte signal at sende.

Vi vil fra Venstres side gerne holde fast i, at Danmark er et land, som behandler asylansøgere ordentligt, men vi har netop valgt at have forskellige asylkategorier, fordi asylansøgere kommer i forskellige grupper. Og derfor er vi modstandere af, at vi sender det signal til nogle, der kommer herop og får asyl på kortvarig basis, at de også kan starte en erhvervsuddannelse i Danmark.

Jeg tror på, at det her asylforslag alt andet lige vil være med til at gøre det mere attraktivt at søge asyl i Danmark frem for i andre lande. Mange af dem, der kommer hertil, er vant til at finansiere deres uddannelse i hjemlandet, og det vil de opleve er forskelligt her. Med lovforslaget vil vi med andre ord øge incitamentet til at vælge at søge asyl i Danmark i forhold til at søge asyl i andre lande. Det har Danmark ikke nogen interesse i.

Venstre støtter med de her ord ikke forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel.

Vil Venstres ordfører bekræfte, at erhvervsuddannelserne er den eneste af de uddannelser, der ligger her, hvor man ville skulle betale efter de gældende regler i dag?

Ordføreren.

Jo, men det skyldes jo en ændring, jeg er modstander af. Altså, det er jo ikke nogen undskyldning for, at man har lavet én fejl, at man laver en fejl til. Og når jeg mener, at den ændring, der blev foretaget i sommer, hvor vi gjorde de videregående uddannelser gratis, var en fejl, så vil det jo ikke være noget argument for, at man så skal gøre uddannelser på erhvervsområdet gratis.

Hr. Jens Joel.

Så Venstre mener godt, at man kan tage en gymnasial uddannelse, bare ikke en erhvervsuddannelse? Altså, det forekommer mig en lille smule hyklerisk og en lille smule underligt, at Venstre har haft regeringsmagten, men at vi står i en situation nu, hvor det eneste, der er noget med, er på børne- og undervisningsområdet. Det er jo rigtigt, at der på uddannelses- og forskningsområdet er blevet lavet en ændring i sommer. Nu laver vi en ændring på Børne- og Undervisningsministeriets område om, at erhvervsuddannelserne i lighed med de gymnasiale uddannelser ikke skal betale. Men hvis det var så magtpåliggende for Venstre, at man ikke skulle tage en erhvervsuddannelse, hvorfor må man så godt få en gratis gymnasieuddannelse?

Ordføreren.

Det viser jo blot, at vi skulle have haft regeringsmagten noget længere. Selv om vi lavede en lang række forskellige gode stramninger i den tid, vi sad i regering, ville der stadig væk have været mulighed for at lave yderligere på det her område. Og jeg vil godt holde fast i, at for mig er der faktisk en idé i, at man har en flygtningekategori, lavet under den daværende socialdemokratiske ledelse, der hedder § 7, stk. 3, og som netop er målrettet borgere, som får asyl i Danmark, men på baggrund af at vi tror på, at deres hjemland snart kan tage dem tilbage. Og så synes jeg, at det er et forkert signal, man sender med det forslag, der ligger her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Nu står vi her så igen med et løftebrud, men det er selvfølgelig også svært, når man som regering lover til alle sider: På den ene side lover man at fastholde en stram udlændingepolitik, og på den anden side lover man sine støttepartier at lempe på udlændingepolitikken. Løftet om den stramme udlændingepolitik har man givet befolkningen i valgkampen. Når man taler om udlændingepolitik, forsøger man også at lade, som om man mener det, men når det så kommer til den reelle udførelse, bliver det lempelse på lempelse, og det er det, vi står med igen.

Det her lovforslag handler om at give flygtninge med midlertidigt ophold betalt uddannelse og su. I dag er reglerne sådan, at man helt rimeligt opfattes som udlænding og derfor selv skal betale for sin eventuelle erhvervsuddannelse. Regeringen har tidligere i år lempet på vilkårene for de videregående uddannelser, så flygtninge på midlertidigt ophold ikke længere skal betale for at tage en videregående uddannelse. Det kunne man så gøre med en bekendtgørelse – man behøvede ikke engang spørge os herinde i Folketinget. Men det bliver det jo ikke mindre løftebrud af. Og som jeg sagde: Det er lempelse på lempelse.

Det giver ikke mening, at regeringen giver flygtninge og familiesammenførte adgang til gratis erhvervsuddannelser, for de skal netop ikke integreres, men kun have midlertidig beskyttelse, indtil de skal rejse hjem igen. Regeringens lovforslag er endnu et opgør med den hjemsendelsespolitik, Dansk Folkeparti aftalte med den tidligere borgerlige regering. I øvrigt er det også et mærkeligt signal at sende her midt i coronakrisen, at de danske skatteydere skal pålægges øgede udgifter til flygtninge og familiesammenførte i en tid med stigende arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed. Det er et skråplan at ligestille flygtninge og deres familier med danske borgere. Gratis uddannelse og su er rettigheder, som man som dansk statsborger har, og Dansk Folkeparti mener ikke, det er en ret, der skal gives til alle, heller ikke til flygtninge.

De flygtninge, vi har nu, mener Dansk Folkeparti kun skal være i Danmark, så længe deres liv er truet i hjemlandet. I alt for mange år har vi haft en politik, hvor flygtninge får permanent ophold og senere statsborgerskab. Udviklingen er ikke holdbar og skal vendes, og det havde vi også en aftale om med den tidligere regering. Det blev kaldt paradigmeskiftet og var en aftale, som Socialdemokratiet også i ord bakkede op om, men måske var det kun på skrømt og ikke noget, man mente. Vi har i hvert fald ikke set så meget til gennemførelsen af det siden regeringsskiftet.

Sådanne lempelser i flygtningepolitikken, som vi ser med dette lovforslag, vil bare have den effekt, at det vil trække flere migranter til Danmark og Europa. I Dansk Folkeparti vil vi gerne hjælpe folk i nød, men vi mener, det gøres bedst ved at støtte i nærområderne og ikke ved at skabe attraktive ordninger her i landet.

Så jeg må bare konkludere, at vi atter står med et løftebrud fra Socialdemokratiets side og et opgør med den politik, Dansk Folkeparti fik gennemført i Danmark, om at vende udviklingen og fremadrettet sende flere hjem, end der kom hertil. Socialdemokratiet viser her sit sande ansigt, og jeg må sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Katrine Robsøe.

Tak for ordet. For mig er det her faktisk et rigtig hænderne oppe over hovedet-lovforslag. Det er nemlig et lovforslag, der skaber muligheder for mennesker. Lovforslaget vil sørge for, at flygtninge på udlændingelovens § 7, stk. 3 og § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2 samt familiesammenførte til de her flygtninge ikke skal betale for erhvervsuddannelser.

Måske kan paragrafferne lyde tørre, men de muligheder, som det her lovforslag skaber for de mennesker, der er flygtninge på de her ordninger, er virkelig store og langtfra kedelige. Jeg har tidligere talt en del om § 7, stk. 3-flygtninge, og det har jeg som ordfører på de videregående uddannelser, for det var nemlig mig, der stod her i Folketingssalen kort før sommerferien og endelig fik et positivt svar fra uddannelses- og forskningsministeren om, at vi skulle have ændret bekendtgørelsen, så flygtninge på de her ordninger også fik adgang til gratis uddannelse på det område. Og det er egentlig nøjagtig det samme, vi gør i dag, bare med et lovforslag, nemlig at vi skaber muligheden for at skabe sit eget liv med færdigheder. De her flygtninge får mulighed for at bidrage til samfundet med en erhvervsuddannelse. Der er flere ting der gør, at jeg mener, at det her lovforslag er rigtig vigtigt.

For det første giver det mere ligestilling. Størstedelen af flygtninge på § 7, stk. 3-ordningen er kvinder – kvinder, der indtil nu har kunnet se, at mænd, der er kommet hertil på nogenlunde samme tid, har kunnet starte en uddannelse. Med lovforslaget her giver vi også de kvinder adgang til den uddannelse, som de drømmer om, og nu også, hvis det er en erhvervsuddannelse. For det andet styrker det uddannelsen. Det giver kompetencer, og det er færdigheder, som man kan bruge, uanset om man er i Danmark resten af livet eller ej. Vi har virksomheder, der efterspørger faglært arbejdskraft, så jeg er rigtig glad for, at der nu åbnes op for, at også de her mennesker kan bidrage på det danske arbejdsmarked med en faglært uddannelse. For det tredje gør lovforslaget her en kæmpe forskel for det enkelte menneske, som nu får reel adgang til den uddannelse, man drømmer om. Jeg er godt klar over, at det her lovforslag ikke vil have direkte betydning for megamange mennesker, men lovforslaget har enormt stor betydning for de mennesker, der nu kan planlægge at tage en uddannelse.

Med lovforslaget her bevæger vi os et skridt tættere på at have lige og gratis adgang til uddannelse i Danmark, også for de her flygtninge. Jeg vil samtidig også gerne minde regeringen om, at vi mangler en del af aftalen med hensyn til at give adgang til uddannelse over ungdomsniveau for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, nemlig den del, der omfatter kulturområdet.

Men jeg er som sagt rigtig glad for det skridt, vi tager i den rigtige retning med det her lovforslag i dag, og Radikale støtter naturligvis lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tak. Jeg tror, at man skal være radikal for at have det sådan, at det her er et rigtig godt forslag. Punkt 1: Det er virkelig, virkelig mærkeligt, at nogle, som er kommet hertil og har fået flygtningestatus, fordi de kun skal være her meget kortvarigt, overhovedet har fået familiesammenføring; det er jo grotesk i sig selv. Punkt 2: Med vores politik ville de slet ikke være her.

Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge den radikale ordfører – nu, den radikale ordfører er så glad for at give flere af danskernes penge til velfærdsmigranter: Hvorfor er det lige præcis, at danske skatteydere midt i en coronatid, hvor folk har mistet deres job, og hvor folk står i en usikker økonomisk situation, skal betale for, at folk, der er kommet hertil, og som ikke bidrager til det danske samfund, skal have lov til at tage en erhvervsuddannelse gratis, eller det vil sige, som er skattebetalt af danske skatteydere?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at jeg som radikal er glad for lovforslaget her. For det første vil jeg gerne slå fast, at det, vi taler om her, er flygtninge. For det andet mener jeg sådan set, at uddannelse er en rigtig god investering. Vores virksomheder står og mangler faglært arbejdskraft. Jeg har svært ved at forstå, at man ikke ønsker, at de her mennesker, hvis de skal være her, så skal have en uddannelse, hvor de bidrager. Og hvis ikke de skal være her – hvis de skal rejse hjem, fordi der er fred i det land, hvor de er kommet fra – jamen så er det da kun en fordel, at de rent faktisk har kompetencer med tilbage, så de kan bygge det land op igen.

Fru Mette Thiesen.

De skal slet ikke være her; de burde slet ikke være kommet. Og nu siger ordføreren det her med, at det er flygtninge. Altså, det er jo nogle, der er rejst igennem mange sikre lande for at komme herop – så det synes jeg ikke vi behøver at gå ind i.

Men altså, hvis de virkelig brændte så meget for at tage den erhvervsuddannelse – nu nævner ordføreren også de her kvinder – så kunne de jo bare selv betale for den. Hvorfor er det de danske skatteydere, der skal gøre det? Vi står midt i en økonomisk krise, så hvorfor skal de danske skatteydere betale for, at nogle, der er kommet hertil, og som ikke bidrager til samfundet, kan få en skattebetalt uddannelse? Hvorfor?

Ordføreren.

Altså, nu ved jeg ikke, om ordføreren for Nye Borgerlige tror, at alle bare har en kæmpe mængde penge stående som opsparing på en konto, som man lige kan fyre af. Det tror jeg sådan set ikke de her mennesker har. Men jeg kan se, at der er en efterspørgsel efter rent faktisk at få lov til at tage en uddannelse og bidrage til vores samfund. Det mener jeg faktisk at vi skal give dem lov til.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristian Jensen.

Når man har hænderne oppe over hovedet, kan det være to ting: Det kan være jubel, eller det kan være overgivelse. Jeg synes desværre, det er det sidste, vi har talt om her.

Men når jeg beder om ordet, er det, fordi fru Katrine Robsøe sagde, at det her også kunne være god arbejdskraft. Jeg vil bare spørge, om Det Radikale Venstre mener, at det her er den bedste måde at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark på. Jeg ville jo synes, at når der i Danmark er brug for flere kvalificerede hænder, ville det være en langt mere effektiv måde at kigge på reglerne for udenlandsk arbejdskraft end at kigge på det her. Jeg skal bare høre, om Det Radikale Venstre er enige.

Ordføreren.

Vi vil jo altid gerne kigge på muligheden for at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, efterspurgte medarbejdere, til Danmark. Det er jo megavigtigt for vores virksomheder. Jeg mener også bare, at når vi har nogle mennesker i Danmark, som kan bidrage ved at tage en uddannelse, så synes jeg faktisk, det er en rigtig god investering i de mennesker, og den vil jeg gerne være med til at sørge for kommer til at ske. For jeg tror, det er til gavn for hele vores samfund, og samtidig er det til gavn for det enkelte menneske.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Astrid Carøe.

Tak for det. I SF er vi også rigtig glade for det her forslag. Vi synes, det giver rigtig god mening at give flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, muligheder for at bidrage og tage en uddannelse eller tage et job, mens de er her i Danmark og får beskyttelse. Derfor er vi også rigtig glade for, at der på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er gennemført de nødvendige ændringer, sådan at flygtninge ikke skal betale for videregående uddannelser, og at vi nu får gjort det samme på Børne- og Undervisningsministeriets område på erhvervsuddannelserne.

Vi er også rigtig glade for, at det her forslag særlig vil gøre noget godt for ligestillingen; at det fremmer ligestillingen mellem kønnene, fordi vi først og fremmest sikrer de kvindelige flygtninges adgang til uddannelse og øger deres videre beskæftigelsesmuligheder. Det er da godt, må man sige. Det er det både for den enkelte kvinde og familien og for samfundet. Det kan hjælpe den gruppe af kvinder, der udsættes for negativ social kontrol fra deres ægtefælle eller familie, fordi de med gratis uddannelse får bedre muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet og dermed blive mere selvstændige. Samtidig kan det afhjælpe relativ fattigdom hos særlig børnefamilier, fordi en udgift til uddannelse kan være så stor, at økonomien bliver for presset. Det er ikke mennesker, der har særlig mange penge til at starte med, og for børnene kan en ekstra indkomst i familien betyde, at de bedre vil kunne deltage i fritidsaktiviteter.

Vi synes langt hen ad vejen, at det her forslag er rigtig godt. Der er et ønske fra flere høringsparter om, at Børne- og Undervisningsministeriet skal gøre en ekstra indsats for at sikre sig, at relevant information om de ændrede regler på området når bredt ud til de relevante uddannelsesinstitutioner, og det synes vi er en rigtig god idé. Så den vil jeg også bare lige nævne herfra og så sige, at vi selvfølgelig også gerne ser, at vi får de sidste med på de kulturelle uddannelser. SF støtter forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Jakob Sølvhøj.

Da Enhedslisten sammen med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF sidste sommer fandt sammen om et fælles forståelsespapir, var vi i Enhedslisten glade for at konstatere, at vi – selv om der er rigtig meget, der skiller de fire partier ad i synet på, hvilken flygtningepolitik der skal føres her i landet – faktisk var enige om, at vi skal give de flygtninge, der opholder sig i landet, gode muligheder for at uddanne sig, så de i kraft af det også har mulighed for beskæftigelse i Danmark.

Vi havde i aftalen især fokus på de uddannelser, der ligger efter ungdomsuddannelserne, altså de videregående uddannelser, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor vi ikke fik præciseret det dengang og også dykkede ned i erhvervsuddannelserne, men der var meget, der skulle gøres. Men i hvert fald har regeringen jo sørget for, at det, vi aftalte sidste sommer i forhold til de videregående uddannelser, allerede er blevet gennemført. Det ligger så i forslaget her, at vi derudover sikrer, at § 7, stk. 3-flygtningene og de familiesammenførte får mulighed for at blive optaget på erhvervsuddannelserne uden egenbetaling, at de bliver ligestillet med hensyn til skolepraktikydelse og med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, og endelig at de får adgang til at modtage su på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Vi synes, at det er rigtig godt, at der åbner sig nye uddannelsesmuligheder. Jeg synes, at der, selv om man ikke kan sige, at de høringssvar, vi har modtaget, er overdrevet lange, dog er det interessante ved det, at de alle bakker op om forslaget her. Det spænder lige fra Dansk Arbejdsgiverforening til Dansk Flygtningehjælp. Det sidste er måske ikke så overraskende, og det første er det måske i virkeligheden heller ikke, fordi de danske arbejdsgivere på mange måder har en pragmatisk tilgang til, at når mennesker opholder sig her i landet, er det gavnligt, at de får mulighed for at uddannelse sig og at bidrage til virksomheder og den offentlige sektor herhjemme.

Alle, der har afgivet høringssvar til dette forslag, har bakket op om forslaget, og vi synes i Enhedslisten, at det er dejligt, at regeringen udbygger det, som vi konkret var enige om i det fælles forståelsespapir. Det er vi glade for. Vi synes, at det et rigtig fornuftigt forslag, og vi stemmer naturligvis for det.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Man kan sige, at i en drømmeverden kunne det her være et godt forslag: Lad os redde alle, lad os bare give uddannelser til alle, og lad bare alle komme hertil. Men det her forslag bygger simpelt hen på nogle urealistiske forudsætninger. Dengang vi tog imod syriske flygtninge, troede vi også, at de kom med kvalifikationer, og vi troede, det var arbejdskraft. Det var det jo ikke.

Hvis man så også skulle tro, at vores eud-system bare kan absorbere en masse flygtninge, som hverken kan sproget eller har de faglige forudsætninger, synes jeg, man må tro om igen. Vores eud-system har i forvejen kæmpe udfordringer med kæmpe frafald. Jeg tror, at det ville gøre det endnu sværere, også bare at få dem igennem vores erhvervsuddannelsessystem. Der er her tale om flygtninge, som er på midlertidigt ophold, og midlertidigt ophold betyder også, at der ikke er interesse i, at det skal blive en investering og et langvarigt ophold. Der er det også vigtigt at skelne mellem det.

Vi har brug for arbejdskraft – det er rigtigt – og vi har brug for faglærte, men det kunne være, at vi også skulle se på de over 150.000 unge mennesker, som ikke er i gang med nogen som helst ungdomsuddannelse. Jeg synes, det er der, vi skal fokusere, altså på at få dem ind på vores erhvervsuddannelser først og fremmest.

Vi vil ikke gå med til det her forslag. Vi synes ikke, at vi skal give gratis uddannelse til flygtninge, som er her på en midlertidig opholdstilladelse. De her grunde, som Enhedslisten, SF og Radikale Venstre giver, om, at det giver arbejdskraft og muligheder og andet, tror jeg simpelt hen ikke på. Vi tror ikke på, at det bare kan lade sig gøre sådan her alligevel. Det er jo en kæmpe investering, der skal til, hvis man skal løfte de flygtninge og få dem igennem vores uddannelsessystem, men vi synes heller ikke, at vi skal give gratis uddannelse til folk på midlertidigt ophold. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, fru Mette Thiesen.

Tak. Med det her forslag foreslår man, at visse, der har fået flygtningestatus, og deres familiesammenførte familiemedlemmer skal kunne tage en erhvervsuddannelse betalingsfrit. Og så har man også ret til su, og der er nærmest ingen grænser – og det er vi selvfølgelig imod.

Der er tilsyneladende ikke grænser for, hvor mange penge den røde regering og dens støtter vil bruge på mennesker, der et kommet hertil, og som ikke bidrager til samfundet. Det bakker vi selvfølgelig ikke op i Nye Borgerlige. Vi vil derimod have et fuldt asylstop. Udlændinge skal forsørge sig selv. Integration er et personligt ansvar, ikke en offentlig opgave. Og su skal selvfølgelig forbeholdes danske statsborgere. Se, det er ganske almindelig sund fornuft. Og derfor bakker vi selvfølgelig heller ikke op om det her lovforslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og der er ikke flere ordførere, der vil have ordet, så nu er vi nået til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om det her lovforslag. Det her lovforslag går ud på, at der er en lille gruppe flygtninge, som får adgang til at være omfattet af gratis uddannelse på erhvervsuddannelserne, ligesom det gælder for resten af ungdomsuddannelserne.

Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over, at hr. Kristian Jensen så ikke mener, at det er nok, at man har haft regeringsmagten i sådan noget som 14 ud af de sidste 20 år, altså i forhold til at man står heroppe og taler med stor forargelse om, at den her gruppe nu får adgang til gratis uddannelse, når det samme er tilfældet på de gymnasiale uddannelser, hvilket man jo så kunne have afskaffet, hvis man syntes, det var så stort et problem.

For det, der er sagens kerne her, er jo ikke, at der er nogle mennesker, der skal blive her. Det er mennesker, der har midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, så det er jo simpelt hen et spørgsmål om, hvad man laver, mens man er her. Og jeg mener, at ledighed er roden til alt ondt og ikke mindst, når man er et nyt sted og er her som flygtning.

Derfor har vi i Socialdemokratiet et meget stærkt ønske om, at mens flygtninge er her, så skal de bidrage til samfundet enten ved at uddanne sig eller ved at være i beskæftigelse; de skal være i gang. Det duer ikke at have folk gående ledige rundt. Og der har været en dyb ulogik i den måde, systemet har været indrettet på i forhold til de forskellige niveauer af uddannelse.

Det er i øvrigt også klart – i forhold til på et tidspunkt at skulle vende hjem til sit hjemland igen, hvilket er meningen for den her gruppe – at i jo højere grad man er klædt på til det, eksempelvis ved at have fået noget erhvervserfaring eller ved at have været i uddannelse i stedet for ingenting at have lavet i den periode, man har været flygtning, jo større er sandsynligheden også for, at man kan se for sig, at man ikke skal flytte et andet sted hen, men kan forsøge at se, om man kan blive det sted, man er kommet hen.

Så jeg synes, der er alt muligt, der taler for, at selv om der er tale om en gruppe, der skal være her midlertidigt og ikke permanent, så får de brugt den tid, de er her, på noget fornuftigt, for jeg mener simpelt hen ikke, at lediggang gør noget som helst godt for hverken de mennesker, vi taler om, eller for det samfund, som de er en del af. Og derfor mener jeg, at man skal gøre, hvad man kan, for at sørge for, at de enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, og det er det, som det her er et udtryk for.

Så er der i øvrigt – det var der andre der nævnte – en positiv ligestillingseffekt, fordi § 7, stk. 3-gruppen i høj grad udgøres af kvinder og det her så vil give flygtningekvinder bedre adgang til at få uddannelse og dermed også bedre adgang til arbejdsmarkedet, om end det for de flestes vedkommende jo bliver andre steder, fordi de skal tilbage igen, eftersom de kun har midlertidig beskyttelsesstatus.

Men vi må jo tage nogle af de spørgsmål, der er. Jeg ved godt, at jeg har stået og sagt rigtig mange gange i dag, at der er mange ting, der ikke har kunnet gennemføres på grund af corona. Men når man har haft regeringsmagten i 14 ud af de sidste 20 år, så tænker jeg, at man har haft en enkelt anledning eller to, hvor man havde kunnet afskaffe muligheden – det gælder i øvrigt også Dansk Folkeparti – for at få gratis gymnasial uddannelse i Danmark, når man er her som flygtning. Det har man ikke gjort – og det kan jeg bare notere mig – med det flertal, man ellers har haft i alle de år. Så dybere stikker den kritik, der har lydt heroppefra, muligvis ikke – og heldigvis for det.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen.

Jeg tror, det er sådan en helt særlig socialdemokratisk logik, at nogle, der skal være her midlertidigt, og som ikke bidrager, helt sikkert bliver folk, der kommer i gang med alt muligt, hvis man lige betaler dem for det med danskernes penge, inden de så i øvrigt skal rejse tilbage til deres eget land. Det giver simpelt hen ikke nogen mening, ligesom det, som jeg startede med at sige, ikke giver nogen mening, at de får familiesammenføring, når de er her på et så midlertidigt ophold. Det giver slet ikke nogen mening. Men jeg tror virkelig, man skal have en helt speciel logik, hvis man mener, at danskerne skal betale for, at de tager sig en uddannelse. Hvad er det, der før har stået i vejen for, at de selv af egen fri vilje f.eks. har taget sig et job? Hvad er det, der har stået i vejen for det? Det har de jo tilsyneladende ikke ønsket.

Ministeren.

Som sagt mener jeg simpelt hen ikke, at folk skal sidde hen uden at lave noget, mens de er her. Det mener jeg skaber langt større problemer, også for det omkringliggende samfund, end hvis folk faktisk er i gang. Det er logikken. Jeg mener, hvad jeg siger, når jeg siger, at dovenskab er roden til alt ondt. Jeg tror særlig, at når man kommer på den måde, man gør, under utrolig sårbare forhold som flygtning, så kan det være en rigtig god idé at være i gang med noget i stedet for at sidde uvirksom hen.

Så har jeg egentlig et spørgsmål den modsatte vej – det kan man ikke rigtig som minister – men mig bekendt har Nye Borgerlige ikke fremsat forslag om, at man selv som flygtningefamilie skal betale for folkeskole og gymnasiale uddannelser. Jeg kan jo tage fejl, det er ikke mit ressortområde, men det synes jeg hverken jeg har set eller hørt. Men det kan jo være, ordføreren kan svare på det i samme ombæring, som næste spørgsmål bliver stillet.

Fru Mette Thiesen.

Det vil jeg meget gerne, for i vores politik har vi et fuldt asylstop, og alle, der er her på en midlertidig opholdstilladelse, skal rejse, når den udløber. Vi vil sådan set gerne løse udlændingespørgsmålet fra bunden, så vi mener selvfølgelig overhovedet ikke, at de skal være her. Vi mener også, at de er immigranter, og at de ikke er flygtninge. Så der er rigtig mange ting, og det var egentlig også det, jeg prøvede at sige i min tale. Jeg synes bare ikke rigtig, at ministeren svarede på mit spørgsmål. Ministeren siger det her med, at ledighed er roden til alt ondt osv., men de her mennesker har jo tilsyneladende hverken gidet at tage en uddannelse eller tage sig et arbejde før. Nu skal vi så betale dem for det med danskernes penge – eller hvad?

Ministeren.

Nu bliver jeg bare nødt til at sige noget. Jeg ved godt, at det ikke er mig, der udspørger her, men nu siger fru Mette Thiesen så, hvad Nye Borgerliges politik er. Jo, men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om der var blevet fremsat et forslag fra Nye Borgerlige, altså om Nye Borgerlige faktisk havde taget konsekvensen af deres politik og fremsat forslag om, at det ikke skulle være gratis at gå i folkeskole for et flygtningebarn, der kommer til Danmark, og at det ikke skulle være gratis at gå i gymnasiet for en flygtning. For ellers er det jo bare snak.

Så vil jeg sige, at det, der er vigtigt for regeringen i den her sammenhæng, er, at man laver noget, når man er her, og det vil sige, at man uddanner sig eller arbejder, og det er, fordi vi ikke opfatter det sådan, at det er bedre for de personer, vi taler om, eller i øvrigt for det omkringliggende samfund, hvis det er sådan, at de mennesker, der er her under midlertidig beskyttelse, ikke er i gang med noget.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren, hvordan man i forbindelse med det her – når man nu siger, at det er godt for dem at lave noget og lære noget at tage hjem med – vil sikre, at det ikke giver et billede af, at her skal man være, her skal man blive, men at det faktisk bliver en del af en plan om at komme hjem, så man også bliver indstillet mentalt på, at man faktisk skal hjem lige om et øjeblik. Det her er nogle mennesker, der ikke skal være her i ret lang tid. Så hvordan vil man fra regeringens side, når man nu vedtager det her, sikre, at det rent faktisk bliver den indstilling, man går til uddannelsen med?

Ministeren.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at gentage, at det har været muligt at tage en gratis gymnasial uddannelse i alle de år, hvor Dansk Folkeparti har siddet som støtteparti for den tidligere regering. Hvis Dansk Folkeparti mente, at det var en ladeport, og at hele verden ville komme til Danmark på grund af det, så lur mig, om Dansk Folkeparti ikke havde fremsat et forslag om at få det forandret – lur mig! Det kender jeg Dansk Folkeparti godt nok til, skulle jeg mene. Så den ladeport har Dansk Folkeparti jo ikke ment var der, hvad angik de gymnasiale uddannelser. Så jeg ved ikke, hvad det er, Dansk Folkeparti helt præcis mener er så ufattelig attraktivt ved, at man nu får mulighed for at gøre det samme med en erhvervsuddannelse. Det er en ekstremt lille gruppe mennesker, vi taler om. Og jeg har som sagt simpelt hen ikke hørt Dansk Folkeparti køre det op som hovedkrav i forbindelse med finanslovsforhandlinger og andet, mens man sad som støtteparti for den tidligere regering, så det er først nu, hvor man sidder i fuld opposition, man opfatter det som et problem.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nej, det er det faktisk ikke. Vi har haft det bragt op, og det har været debatteret i forbindelse med nogle forhold i Nyborg på et tidspunkt. Og nej, det synes vi heller ikke man skulle have betalt. Men det er jo ikke en undskyldning. Det her bliver ikke et bedre forslag af, at man ikke har fjernet det på et andet område. Jeg synes ikke, ministeren svarede på spørgsmålet om, hvordan man vil bruge den her lejlighed – når man nu vil give de her mennesker en uddannelse – til at sikre, at de, der rent faktisk skal hjem, mentalt indstiller sig på, at de på et eller andet tidspunkt, når de har taget uddannelsen, så skal hjem igen.

Ministeren.

Det her ændrer ikke på den status, de har. De har midlertidig beskyttelsesstatus. Det er dem, der er på § 7, stk. 3, som flere andre også har sagt. Og når man er her med midlertidig beskyttelsesstatus, skal man ikke begynde mentalt at forberede sig på at skulle blive her. Det har heller ikke gjaldt for dem, der, imens Dansk Folkeparti har siddet som støtteparti, har taget gymnasiale uddannelser. Det har egentlig heller ikke været min opfattelse, at det i sig selv har udgjort et problem, og jeg har heller aldrig hørt Dansk Folkeparti italesætte, at det skulle have været verdens største problem.

Jeg tror til gengæld, det er et meget stort problem, hvis vi har mennesker, der har midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, og som ingenting har at lave. Det vil sige, at det kan man jo så få al mulig fandango ud af, som ikke er hensigtsmæssigt. Og der tror jeg, at det at sørge for, at man i stedet for faktisk beskæftiger sig med noget fornuftigt (Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak, så er tiden gået for den korte bemærkning. Nu virker uret på talerstolen nemlig). Nå, jeg gik stadig væk ud fra, at det var det med de 10 sekunder. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Nåh, okay ja, ja, okay). Sidst fik jeg næsten skældud for at have sluttet for tidligt, fordi det var uret, der ikke virkede.

Ja, nu er det faktisk sådan, at uret virker.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Naser Khader. Hr. Naser Khader? (Naser Khader (KF): Nej, det er ikke mig, jeg er ikke ordfører). Nå, okay, jeg syntes, at du stod på listen før.

Men så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.