Børne- og Undervisningsministeriet
Januar 2021
Sags nr.: 21/00214
Høringsnotat
om
Lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsom-
rådet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Forlængelse af lovens gyldighed)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 26. november 2020 til 4. januar 2021 været sendt i høring
hos 133 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Ved en meget beklagelig fejl blev lovforslaget ikke sendt til otte organisationer på dagtilbudsom-
rådet før den 5. januar 2020.
Der er modtaget 24 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. Syv høringssvar in-
deholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høring-
svar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
Høringssvar, der er indkommet efter den 8. januar 2020, indgår ikke i høringsnotatet, men over-
sendes også til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
2. Sammenfatning om ændringer i det fremsatte forslag
De modtagne høringssvar giver ikke anledning til ændringer i det fremsatte lovforslag.
3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Høringen viser, at der generelt er opbakning til lovforslaget om en forlængelse af gyldigheden af
lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøj-skoleområ-
det og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i lovforslaget
4.1. Varigheden af forlængelsen af lovens gyldighed
Dansk Industri bemærker, at en forlængelse frem til den 16. november 2021 kan forekomme lang
i betragtning af, at vaccinationsprogrammet i forhold til covid-19 nu er igangsat. Det findes der-
for vigtigt, at der åbnes op for en normalisering på undervisningsområdet inden den 16. novem-
ber, hvis situationen i forhold til covid-19 tillader det.
Efterskoleforeningen undrer sig over den 16. november 2021 som skæringsdato. Det vil være en
væsentlig fordel for skolerne at have vished for, hvilke regler, der gælder ved starten af skoleåret i
august 2021, hvorfor foreningen hellere vil se et udløb enten 31. juli eller 31. december.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
1