Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 113
Offentligt
2306609_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 16. december 2020
J. nr. 2020-9509
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 14. december 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 113
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Frafald af tillægskøbesum), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren oplyse den indtægt, som kommunerne har fået i tillægskøbesum
såvel samlet set som fordelt på kommuner hhv. boligområder i lyset af gæl-
dende regler
og kan ministeren i forlængelse heraf endvidere oplyse, om
kommunerne fremover må hæve skatten for at dække for manglende indtægter
i form af ”tabt tillægskøbesum” som følge af lovforslaget?
Svar:
Transport- og Boligministeriet har ikke historiske oplysninger om de enkelte
kommuners indtægter hjemlet i grundejernes pligt til at betale et tillægskøbe-
sum.
En besvarelse af spørgsmålet vil forudsætte en indsamling af oplysninger fra de
enkelte kommuner, herunder disses undersøgelse af, om og givet fald i hvilket
omfang kommunen hidtil har oppebåret indtægter med hjemmel i en aftale om
betaling af tillægskøbesum.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at en tillægskøbesum kun bliver
”tabt”, hvis kommunalbestyrelsens krav om betaling bliver aktuelt. Kravet kan
kun blive aktuelt, hvis dette er aftalt, og hvis grundejeren selv beslutter at ud-
nytte ejendommen mere eller til andet formål end forudsat ved det oprindelige
salg.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek