Til lovforslag nr.
L 113
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 14. januar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Frafald af tillægskøbesum)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn‐
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
mindretal
i udvalget (S, DF og SF) indstiller lovforsla‐
get til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (V, KF, NB og LA) indstil‐
ler lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretal‐
let vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (RV, EL og Sikandar Sid‐
dique (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det
stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte regerin‐
gens forslag om, at kommunerne kan undlade at opkræve
en tillægssum ved fortætning af en almen boligafdelings
ejendom. V er imod, at der sker en forskelsbehandling mel‐
lem almene og private beboelsesområder og mellem almene
boligselskaber og private bygherrer.
V er desuden imod, at almene boligområder, der i forve‐
jen er støttet byggeri, yderligere tilgodeses ved en fritagelse
for betaling af tillægssum i forbindelse med fortætning. Der
vil være tale om en skjult støtte, der gør det endnu sværere
at vurdere, hvad alment byggeri reelt koster. V ønsker, at der
skal bygges bedst og billigst til gavn for borgerne.
Ved ikke at opkræve en tillægssum vil der desuden ske et
provenutab i kommunerne. Dette er hverken hensigtsmæs‐
sigt for kommuneøkonomien eller for gennemsigtigheden i
forhold til borgerne.
V bemærker med hensyn til den fortætning, som forslaget
adresserer, at borgernes trivsel i forhold til grønne arealer
i nærområderne ikke må nedprioriteres i jagten på at skabe
flere boliger. For Venstres medlemmer af udvalget er det
centralt også at holde fast i en fornuftig kvalitet i den al‐
mene boligmasse.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
at ministeren i svar til Dansk Folkeparti har tilkendegivet,
»at Transport- og Boligministeriet i folketingsåret 2025-26
undersøger de største kommuners anvendelse af ordningen
og fremsender en status herom til Boligudvalget.« DF har
under førstebehandlingen luftet frygten for, at lovforslaget
kan forstærke flugten fra land til by og dermed trække tæp‐
pet væk under provinsen og de mindre byer. Omvendt kan
lovforslaget betyde, at boligområderne bliver mere mangfol‐
dige end i dag, fordi lovforslaget også giver ret til at tillade
private bygherrer og erhvervsbyggeri at blive etableret. Hvis
statusredegørelsen i 2025-26 viser, at loven har forstærket
urbaniseringen, kan det blive nødvendigt at ændre loven.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at lov‐
forslaget vil give kommunalbestyrelser hjemmel til at frafal‐
de krav om tillægskøbesum eller dele heraf i forbindelse
med fortætning af eksisterende almene ejendomme med al‐
mene boliger, private boliger og erhverv. Dette finder EL
helt grundlæggende positivt, da det potentielt kan give mu‐
lighed for et etablere flere almene boliger i de allerede ek‐
sisterende bebyggelser. EL konstaterer med henvisning til
ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1, at det af Kuben
AX025741