Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 25.11.2020).

Forhandlingen åbnet. Hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet mener vi, at København og andre danske storbyer ikke kun skal være for danskere med høje indkomster og store formuer. Derfor har vi en ambition om at bygge 110.000 nye boliger i de fire største byer inden 2031, som er til at betale, så danskere med lave indkomster stadig vil have råd til at bo centralt. København og andre danske storbyer må aldrig blive som London, New York og lignende storbyer i udlandet, hvor det kun er de allerrigeste, der har råd til at bo centralt. Det kan måske fungere i Storbritannien og USA, men det er ødelæggende for en velfærdsstat som Danmark. Forudsætningen for vores velfærdsstat er nemlig en stærk sammenhængskraft blandt alle danskere.

I Socialdemokratiet mener vi, at det styrker sammenhængskraften, når vi bor sammen på tværs af sociale, økonomiske og etniske parametre, og ikke adskilt fra hinanden. Derfor skal vi bekæmpe den skæve bolig- og beboersammensætning i danske storbyer. Det gør vi bl.a. ved at fortsætte med at have almene ejendomme og dermed bygge flere billige boliger til danskere med lave indkomster. Såfremt en boligafdeling ønsker at fortsætte med at have almene ejendomme, er tillægskøbesummen jævnligt en stopklods for, at et givent projekt kan blive bygget inden for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for etableringen af almene boliger. Derfor bliver der ofte sat en stopper for det, når en almen boligforening eksempelvis vil tilføje en etage eller to i en almen ejendom eller fortsætte på anden vis.

Derfor foreslås der med dette lovforslag en valgfri ordning, hvor kommunerne skal have mulighed for at undlade at opkræve tillægskøbesummen ved fortætning af almene boligafdelinger, der er beliggende uden for et udsat boligområde. Det kan som nævnt have en negativ effekt på boligorganisationernes økonomiske incitament til at etablere nye almene eller private boliger i eksisterende almene boligafdelinger.

På baggrund af disse overvejelser kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Baggrunden for, at det i dag ikke er muligt for kommunerne at fravige tillægskøbesum her, er jo, at de generelt ikke bryder sig om, at tilfældige flertal i kommuner beslutter at give gaver til bestemte borgere eller interessegrupper. Det kan ikke være ordføreren ubekendt, at der f.eks. er et tæt tilknytningsforhold mellem den almene boligbevægelse og ordførerens eget parti. Ville det være betryggende, hvis en kommune, hvor ordførerens parti sad tungt på magten, besluttede at give en gave til en almen boligorganisation? Ville det være sundt og demokratisk?

Ordføreren.

Jeg skal lige forstå, om der skulle være en eller anden antydning af et eller andet stort nepotistisk komplot i forhold til socialdemokratiske borgmestre. Hvis det er sådan, må ordføreren jo uddybe det, for det var sådan, jeg forstod det. Har jeg forstået det rigtigt?

Spørgeren.

Det er en fuldstændig velkendt sag, også for ordføreren, at Socialdemokratiet gør tjenester i Folketinget for de sponsorer, som Socialdemokratiet har, fagbevægelsen f.eks. Jeg har som minister fået at vide af Socialdemokratiet, at jeg slet ikke skulle forhandle med Socialdemokratiet, men med fagbevægelsen på området. Så at Socialdemokratiet har de her tilknytningsforhold, er ikke ordføreren ubekendt. Vil ordføreren vælge at lyve om det?

Ordføreren.

Altså, nu lyver man jo ikke, hver gang man er uenig med Liberal Alliance. Det synes jeg er noget underligt noget at sige. I øvrigt har den tidligere minister haft ansvaret og ikke taget det her alvorligt med den skæve boligsammensætning, der er i nogle byer. I stedet for kommer han med alle mulige konspirationsteorier, som man primært kender fra Mellemøsten.

Der er endnu en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Kunne ordføreren redegøre for, hvorfor det her ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet?

Ordføreren.

Jeg kan ikke se, hvad det er, ordføreren tænker på. Jeg tror, at vi alle sammen har en interesse i blandede boligområder. Det er vel til glæde for alle, så de kan have råd til at bo i de store byer. Det burde man jo også støtte. Jeg ved, at hr. Lars Boje Mathiesen er valgt i Aarhus, hvor man har nogle af de samme problemer, som man har i København.

Spørgeren.

Men jeg tror også, at ordføreren er enig i de grundlæggende markedsmekanismer, og hvis man gør det billigere for nogle, får de en konkurrencefordel i forhold til nogle andre. I det her tilfælde bliver det billigere at opføre almene boliger, og derfor vil forskellen mellem almene boliger og private boliger jo blive større, i forhold til hvad det koster at opføre dem. Derfor undrer jeg mig over, hvorfor der står i det her forslag, at det ikke har nogen som helst økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, og at det overhovedet ikke vil påvirke erhvervslivet, at man gør det billigere at bygge almene boliger.

Ordføreren.

Men det er vel, fordi beregningerne er, at det gør det ikke, og jeg synes egentlig, at ordføreren i stedet for skulle koncentrere sig om at være glad for, at der bliver blandede byer, både i København og i Aarhus og i andre storbyer, hvor vi har set problemer med, at almindelige mennesker ikke har råd til at bo i byen. Det behøver jo ikke nødvendigvis at gå ud over erhvervslivet.

Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Egil Hulgaard fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil følge lidt op på Liberal Alliances spørgsmål. Er ordføreren bekendt med, at der er nogle særlige forbindelser mellem den almene boligsektor og den socialdemokratiske bevægelse?

Ordføreren.

Det synes jeg ikke det handler om. Jeg ved godt, at det er meget spændende med det der med, at der skulle foregå et eller andet særligt og sådan lidt fordækt. Det her handler om at bygge blandet, og i de fleste kommuner, hvor Socialdemokratiet sidder på borgmesterposterne, sidder man der jo i samarbejde med andre partier. Jeg ved godt, at der er enkelte steder på Vestegnen, hvor det ikke er sådan, men langt, langt de fleste steder, hvor der er en socialdemokratisk borgmester, er det i samarbejde med andre partier, bl.a. også Det Konservative Folkeparti.

Spørgeren.

Så det tager jeg som et klart ja, altså at der er forbindelser.

Ordføreren.

Det må ordføreren jo selv tolke. Det var ikke det, jeg sagde. Så jeg vil helst blive citeret korrekt.

Det var, hvad der var af korte bemærkninger til ordføreren. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson. Velkommen.

Tak for det. Med forslaget her kan kommunerne undlade at opkræve en tillægssum eller dele deraf ved fortætning af en almen boligafdelingsejendom med henblik på etablering af flere almene boliger, private boliger eller erhverv. Det kan Venstre ikke støtte.

Med forslaget sker der en forskelsbehandling mellem almene boliger og private beboelsesområder, mellem almene boligselskaber og private bygherrer. Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt. I Venstre lægger vi vægt på, at vi har en blandet boligmasse, hvor såvel almen som privat udlejning, andelsboliger og ejerboliger skal prioriteres. Boliger skal ses i en livscyklus, hvor borgerens behov netop ændrer sig fra vugge til grav. Det synes vi at vi allerede har været med til at sikre, også i forhold til de almene boliger. Venstre indgik i 2016 en planlovsaftale, hvor vi netop aftalte at bevare kommunernes mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at op til 25 pct. af boligmassen kan være almene boliger.

Venstre er imod, at almene boligområder, der i forvejen er støttet byggeri, yderligere direkte tilgodeses ved en fritagelse for betalingen af tillægssum i forbindelse med en fortætning. Der vil være tale om en skjult støtte, der gør det endnu sværere at vurdere, hvad alment byggeri reelt koster, og gennemsigtighed er vigtigt. Vi skal bygge bedst og billigst til gavn for borgerne. Det vil desuden give kommunerne et provenutab, hvis der i kommunen sker en forfordeling af almene boligområder i forhold til private boligområder. Det er hverken hensigtsmæssigt eller gennemsigtigt. Det er vores ord.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra ...

Må jeg lige kort sige, at jeg har lovet at hilse fra De Radikale, som støtter regeringens forslag. Det er fra den radikale ordfører, hr. Jens Rohde.

Det var jo utrolig storsindet, at Venstres ordfører, som ikke støtter lovforslaget, dog hilser fra et andet parti, Radikale Venstre, der støtter det. Det er noteret.

Tak til ordføreren, og hermed velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Der er venlige folk her i Folketingssalen, først en gnaven og så en meget venlig.

Dette lovforslag giver kommunerne ret til at frasige sig at opkræve ekstra penge, hvis almene boligforeninger vil bygge på eksisterende bebyggede grunde. Tillægskøbesummen, som det hedder, er ikke nedfældet i lovgivningen, men er blevet sædvaneret på grund af forskellige kendelser i landsretten. Disse kendelser har så privatretligt medført, at kommunerne skal opkræve et tillæg, hvis boligforeninger ønsker at fortætte, enten gennem flere etager på et eksisterende byggeri eller ved at bygge nyt. En lignende fraskrivning findes allerede for almene boliger i udsatte boligområder, men dette lovforslag har jo ikke betydning for disse, da de er reguleret andetsteds.

Jeg har tænkt over, om det er ønskeligt at give kommunerne denne ret. Den vil især blive anvendt i store kommuner med København i spidsen. Det vil betyde, at der vil blive opført flere og billigere boliger, hvilket selvfølgelig er godt for tilflyttere, fordi det er blevet dyrt for unge og lavtlønnede at bosætte sig i disse byer. Omvendt kan det forstærke urbaniseringen, altså flugten fra land til by. De store kommuner med København i spidsen vil blive endnu mere attraktive, end de er i dag, og dermed trække tæppet væk under provinsen og de mindre byer. Omvendt kan lovforslaget betyde, at boligområderne kan blive mere mangfoldige end i dag, fordi lovforslaget også giver ret til at tillade private bygherrer og erhvervsbyggeri at blive etableret i samarbejde med boligforeninger. Jeg vil derfor foreslå, at vi evaluerer lovens virkning efter hvert femte år, og hvis det viser sig, at loven har forstærket urbaniseringen, kan det jo blive nødvendigt at lave den om.

Afslutningsvis vil jeg heller ikke undlade at udtrykke min utilfredshed med, at EU kan blande sig i dette, og at kommunen derfor skal sikre sig, at EU-retten og traktaten vedrørende statsstøtte skal overholdes ved frasigelse af tillægskøbesummen. Der er efterhånden ingen grænser for, hvad EU kan finde på at blande sig i. Men vi ser i Dansk Folkeparti frem til behandlingen i udvalget, og måske kan boligministeren overveje mine bekymringer med hensyn til urbaniseringen, og det er muligt, at han selv har gjort sig nogle overvejelser i forbindelse dermed.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og således går vi videre i ordførerrækken. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til regeringen for at fremsætte dette lovforslag, der har til formål at fremme muligheden for at bygge nye boliger i eksisterende almene bygninger. Med denne nye lov får kommunalbestyrelsen mulighed for at undlade at opkræve tillægskøbesum i forbindelse med etablering af nye boliger og erhverv i eksisterende almene ejendomme.

Med den nuværende retspraksis skal en boligorganisation betale tillægskøbesum til kommunen, hvis den ønsker at udnytte boligens fulde beboelsespotentiale ved eksempelvis at bygge tagboliger. Denne praksis kan have en negativ virkning på boligorganisationers økonomiske incitament til at etablere nye boliger i eksisterende almene boligafdelinger, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, når efterspørgslen på boliger i vores storbyer stiger støt. I SF er vi derfor glade for, at regeringen arbejder på at skabe flere boliger i de byer, hvor efterspørgslen er størst, og jeg kan på den baggrund meddele, at SF støtter dette lovforslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det hr. Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten støtter lovforslaget. Vi synes, det er fint at give kommunerne valgfrihed med hesyn til at frafalde at indkræve den her tillægskøbesum. Der sker ofte det i nogle boligområder, at man ser på, om man i forbindelse med f.eks. en tagrenovering ønsker at oprette flere boliger, og så kan et sådant projekt jo være nemmere at gennemføre, hvis det er sådan, at man ikke skal betale tillægskøbesummen til kommunen.

I lovforslaget er det så fremhævet, at den her lov ikke gælder for udsatte boligområder, og da jeg så det, undrede jeg mig meget, men det har sin årsag i, at man med L 38 fik præciseret, at de udsatte boligområder frem til den 1. januar 2025 kan blive fritaget for de her regler om tillægskøbesum. Men jeg synes, at det er en ulempe ved lovforslaget, at man ikke forholder sig til, hvad der skal ske efter den 1. januar 2025 for de udsatte boligområder. Ud fra den liste, der lige er kommet, over udsatte boligområder, kan det jo nemt tænkes, at der er nogle af de boligforeninger, som tænker: Skal vi allerede nu her i 2021 begynde at arbejde med at ændre på vores bebyggelse, sådan at man måske fik noget erhverv ind, sådan at man måske fik andre boliger ind, og altså, at man allerede forholdt sig til det mere langsigtede? Det er nogle gange sådan, når man starter et byggeprojekt i en almen boligorganisation, at det jo skal komme fra neden af, at beboerne først skal vedtage noget på et afdelingsmøde, og en byggeproces er jo noget, der tager tid.

Derfor synes jeg faktisk, at det er en ulempe, at vi på nuværende tidspunkt så ikke ved, hvad der gælder for udsatte boligområder efter den 1. januar 2025. Så jeg synes, at vi skal ændre lovforslaget sådan, at det med at kunne fravige tillægskøbesummen er noget, som er gældende mere permanent for udsatte boligområder. Det synes jeg er et rimeligt hensyn at tage. Når nu man allerede har vedtaget, at det skal være gældende for udsatte boligområder, og har sat en slutdato på, hvorfor så ikke gøre det til en permanent ordning, hvis det er sådan, at man vil prioritere, at der er nogle boligområder, som skal gøres mere varierede? For det kræver altså planlægning at komme frem til at realisere noget andet. Så det ændringsforslag synes jeg er meget væsentligt at forholde sig til under udvalgsbehandlingen, og ministeren har jo også mulighed for at tænke over det i 3 minutter og måske inddrage det i sin tale om lidt.

Nu ser der ud til at være nogle tendenser til, at der er færre udsatte boligområder, men vi står jo også i en situation, hvor listerne over de her ghettokvarterer bygger på gamle tal. Tallene for beboernes faldende indtægter og stigende arbejdsløshed, der kan ramme nogle grupper, slår jo ikke igennem på de ghettolister, som lige er blevet offentliggjort, men det vil de jo gøre, når vi kommer frem til 2021. Så vil der være en risiko for, at der er nogle ledighedstal, som er steget, og at der er noget husstandsindtægt, som har været faldende under corona, og det er et bekymringspunkt. Vi risikerer jo, at listen over udsatte boligområder er blevet længere næste år, og derfor kunne det være væsentligt for nogle af disse boligforeninger at begynde at tænke i, hvad de kan gøre for ikke at havne på den hårde ghettoliste, og om de kan ændre deres bebyggelsessammensætning.

Derfor finder jeg det rimeligt, at det her med at kunne frafalde tillægskøbesummen også skal gælde for udsatte boligområder efter den 1. januar 2025.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Nu er jeg bebyrdet med den erfaring at have siddet i kommunalbestyrelsen i Aarhus, og dér fremførte Enhedslisten oftest et argument imod fortætning af byerne, man ønskede ikke mere fortætning. Jeg ved godt, at her ligger der også noget, hvor man kan bygge ovenpå, men der ligger også et fortætningselement i det her lovforslag, som jeg ofte hørte Enhedslisten var imod, fordi der skulle sikres grønne arealer og andet. Hvordan synes ordføreren at det her harmonerer med det synspunkt, som jeg ved Enhedslisten har?

Ordføreren.

Jamen jeg går meget ind for demokrati, som kan folde sig ud i et byråd, og som kan foldes ud i en boligforening. Hvis der er boligforeninger, hvor beboerne ønsker at gå ind i noget for at se på, om der kan ske fortætning i deres boligområde, så er det jo sådan set deres beslutning. Det har jeg det fint med, også ud fra mine 8 års erfaring i Aarhus byråd.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om Enhedslistens holdning her i Folketinget generelt set er, at der skal ske mere fortætning i de store byer.

Ordføreren.

Jeg tror sagtens, vi kunne komme frem til mere fortætning på god vis, hvis det var sådan, at vi fik bilerne på gadeplan til at fylde mindre. Så det er ikke sådan enten-eller. Jeg synes, det er meget væsentligt, at vi har attraktive boligområder, hvor der er plads til friarealer, hvor der er grønt, hvor der er plads til, at børn kan lege, og hvor der er plads til, at man kan mødes. Så der er ikke sådan en facitliste til det her.

Jeg tror bare, at vi over tid har givet alt for meget plads til biler, og det er jo også det diktat, man ramler ind i, når man skal bygge i den almene sektor, nemlig hvor mange parkeringspladser der skal være.

Den næste korte bemærkning er til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er bare lidt nysgerrig efter at høre, hvordan ordføreren ser på, at man giver kommunerne lov til at forære værdier væk. Hvad er Enhedslistens holdning til det?

Ordføreren.

Jamen vi har det fint med det, når man fra kommunens side gør det bedre at folde det ud, der sker i et fællesskab, og en boligforening er jo et fællesskab, hvor alle kan blive skrevet op til at stå på en venteliste til at opnå en bolig. Og hvis det er sådan, at en kommune fraviger den her tillægskøbesum, gør man økonomien bedre i en boligforening, og det kan så være til gavn for de lejere, der bor der i dag, og det kan være til gavn for de lejere, der kommer til at bo der om 40 år, uden at der er nogen, der tager profit ud af det, og det har vi det helt fint med.

Spørgeren.

Men er det ikke, fordi kommunen forærer til noget, som ordføreren egentlig mener er et godt formål? Så kommunen må gerne forære til et område, hvor ordføreren synes det er et godt formål, men når kommunen forærer væk til noget, der er et dårligt formål, må kommunen ikke? Er det ikke en glidebane at rette i vores forvaltningsskik på det her område?

Ordføreren.

Næh, jeg synes, det er helt fint, at kommunen, hvad skal man sige, fremmer den udvikling, som et flertal i et byråd synes er væsentlig. Og hvis et flertal i et byråd synes, at der skal være almene boliger, og at man gerne vil understøtte økonomien omkring det ved ikke at bruge tillægskøbesummen, synes jeg, det er helt fint og en god prioritering i forhold til at komme frem til, at der er flere almene boliger til gavn for de borgere, der bor i den kommune. Det er vigtigt, at der er almene boliger, så de flyttemønstre, som typisk er der over tid, kan være rigtig gode, og der bidrager de almene boliger supergodt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skal høre, om Enhedslisten synes, det er en god idé og at det skal være tilladt, hvis et flertal i en kommune – og flertallet her synes jo, det er en god idé – vil forære en kommunal grund under markedspris til en erhvervsmand, som er en god ven af det regerende flertal. Synes Enhedslisten, det skal være lovligt? For det vil et flertal i kommunen gerne gøre.

Ordføreren.

Det synes jeg ikke at man skal gøre. Det er ikke en del af Enhedslistens erhvervspolitik, at vi vil fremme erhvervslivet på den måde. Her er det så et spørgsmål om at give kommunen tilladelse til at fremme et alment byggeri, og det har sådan set stor betydning for en kommune, at der er almene boliger, som står til rådighed. Der er indimellem borgere, som kommer i en livssituation, hvor de har brug for en bolig, og hvor det er en fordel, at kommunen kan anvise til en almen bolig.

Jeg tror, den betydning, almene boliger har, er meget overset. Jeg har en svigermor, som blev enke for nylig, og hun stod med et 140 m² stort parcelhus, hun gerne ville ud af, og det var simpelt hen lykken, at der i den lille by uden for Silkeborg var almene boliger, som hun kunne blive skrevet op til, så hun kunne få en bolig der, og så var der en børnefamilie der kunne købe hendes parcelhus og flytte ind. Det er den slags flyttemønstre, som er supergode af have, og som vi skal prioritere.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, og ikke et øje er tørt, men det her lovforslag giver jo også mulighed for, at man kan bygge helt almindelige private boliger ved fravigelse af tillægskøbesummen. Så lovforslaget rummer jo ikke det, som Enhedslisten siger. Men selv hvis det var sådan, som Enhedslisten siger, så har vi altså fået udstillet, at Enhedslistens tale om, at Enhedslisten synes, at et flertal skal kunne gøre hvad som helst, ikke er korrekt; Enhedslisten synes, at et flertal skal kunne give gaver til den almene boligbevægelse, men ikke til en erhvervsmand, som flertallet måtte have lyst til at give gaver til. Vi er imod begge dele, men Enhedslisten er kun imod, at man giver gaver til folk, som Enhedslisten ikke kan lide, mens man er for, at der gives gaver til folk, som Enhedslisten kan lide.

Ordføreren.

Vi er meget for fællesskaber, og det er jo de fællesskaber, som folder sig ud i en boligforening, hvor der ikke er nogen, der tjener på, at kommunen vælger ikke at få en indtægt fra den her tillægskøbesum, men i stedet for prioriterer, at der kan opføres flere almene boliger til gavn for alle beboere i den kommune. Det er vi sådan set glade for, og det fællesskab har vi det fint med at vi her fra Folketingets side styrker med det her lovforslag. Og så er det jo op til kommunerne, i hvilket omfang de vil benytte sig af det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Egil Hulgaard. Velkommen.

Tak for ordet. Vi er i Det Konservative Folkeparti ikke meget for, at kommunerne får mulighed for at forære værdier væk. Og vi synes sådan set, at det er et godt princip, at kommunen skal passe på borgernes penge, også kommunens borgeres penge. I det her tilfælde tales der om, at man kan fravige en tillægskøbesum på en eksisterende almennyttig bolig. Men den almennyttige bolig er jo blevet etableret på baggrund af en byggeret, som man så har aftalt en pris for at man har fået. Her beder man så om, at den byggeret bliver udvidet, uden at man øger betalingen. Og det er vi i udgangspunktet imod at vi gør.

Der bliver også argumenteret for, at vi skal skabe flere blandede boligområder. Men det er jo ikke det, der sker, når vi sådan snakker om, at der skal bygges flere almene boliger i et i forvejen alment boligområde. For så bliver det altså ikke mere blandet af, at man bygger flere almene boliger. Jeg ved godt, at der også i forslaget bliver foreslået, at man kan lave private boliger og boliger i den her forbindelse. Det er jo formentlig ikke det, der kommer til at ske. Det er jo netop, som det bliver nævnt her af ordføreren fra talerstolen, i hvert fald et godt bud, at det, der kommer til at ske, er udnyttelse af tagetager og deslige.

Når det er sådan, at det alligevel var en del af ghettopakken i sin tid, så var der jo et formål med det, nemlig at man ville skabe mere blandede boligområder. Der var formålet jo netop, at der skulle laves private boliger eller erhverv i et område, der var belastet – der er belastet – som netop kan være med til at skabe et område, som er blandet. Og det støtter vi. Det forslag har også en solnedgangsklausul, så vi netop indrammer den her mulighed for, at kommunerne kan afskrive værdier. Det er sådan, at de værdier, vi snakker om her, og de byggeretter, vi snakker om, jo netop er dyre. Det er der jo en grund til; det er et attraktivt sted at bo – mens ghettoområderne jo typisk ikke er attraktive steder at bygge. Der bliver man nødt til at gøre noget særligt.

Så med de ord må vi fra Konservatives side afvise at støtte det her forslag.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige. Det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen til.

Tak for det. Jeg synes altid, det er lidt sjovt, hvorledes Socialdemokratiet og nogle af centrum-venstre-partierne kritiserer boligpolitikken i de store byer. Altså, faktum er jo, at i København, Aarhus, Aalborg, Odense og de andre store byer har der jo oftest – i hvert fald i nogle af dem – været et socialdemokratisk styre baseret på venstrefløjen. Så derfor må de jo have ansvar for den forfejlede boligpolitik, der er blevet ført på det område. Og så har man så travlt med at kritisere alle mulige andre for, at det bliver for dyrt at bo der. Og så forsøger man nu med sådan en konstruktion her, hvor man vil give mere til den almene boligsektor. Den almene boligsektor er grundlæggende forfejlet, for det handler ikke om at støtte folk, som har brug for billige boliger, men det handler om en venteliste – og du kan have været overlæge, og du kan have stået på ventelisten i mange år, og så har du adgang til en billig bolig. Så på den måde er hele konstruktionen omkring den almene boligsektor dybt, dybt forfejlet. Tilmed kan vi se, at i mange af de områder, hvor de er, løfter de ikke et ansvar for at sikre, at der ikke er utryghed og andet i områderne. Så vi er ikke tilhænger af den måde, som den almene boligsektor er indrettet på. Derfor er vi absolut heller ikke tilhænger af at give dem mere fordelagtige vilkår.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Når en kommune sælger ud af grunde eller andet, skal det ske til markedspris. Det siger loven, for alternativet ville være, at en kommune kunne begunstige særlige grupper med en pris, der lå under markedsprisen, og den slags mulighed for korruption ønsker vi ikke i Danmark. Derfor har vi en lov imod det.

Det skal ikke være sådan, at hvis man i en kommune f.eks. har et Venstrestyre og kommunen har en grund til salg, så sælger kommunen den grund til en anden Venstremand eller en erhvervsmand på egnen, som støtter Venstre, til en pris under markedsprisen. Det ville jo være korruption. Derfor har vi en lov imod det. Det skal heller ikke være sådan, at en socialdemokratisk kommune sælger en kommunal grund billigt til en boligorganisation, som den socialdemokratiske ledelse i kommunen er gode venner med. Det ville være korruption. Man skal sælge til markedsprisen.

Derfor har vi den mulighed i lovgivningen, at man kan sælge en grund til en pris, som egentlig er lavere end markedsprisen, men begrundet i, at grunden kun må anvendes i et begrænset omfang. Så i det begrænsede omfang, som grunden må anvendes, er prisen passende. Men hvis man så på et senere tidspunkt får lov til at bruge grunden mere, skal der betales for den ekstra anvendelsesmulighed, man får, fordi det ellers ville være udtryk for, at man havde fået en gave i første omgang.

Det er den mekanisme, det her lovforslag vil gøre op med, og det vil gøre op med det specifikt for almene boligorganisationer. For almene boligorganisationer, som har købt en grund under den forudsætning, at den kun må anvendes i et begrænset omfang til et specifikt formål, og derfor har fået den til en lavere pris, end hvis der var mere fri anvendelsesmulighed af grunden, vil det komme til at gælde, at en kommune frit kan vælge at udvide anvendelsesmulighederne af grunden, uden at køberen skal betale noget mere for grunden senere hen.

I princippet kunne man i dag forestille sig, at en almen boligorganisation henvender sig til kommunen og siger, at de gerne vil købe den her grund, men at de desværre kun kan betale det halve af prisen. Så siger kommunen: Okay, men vi har faktisk også nogle regler, der gør, at grunden kun er halvt så meget værd, så I får den til den halve pris, men I må kun anvende den på de her måder, som gør grunden halvt så meget værd. Og så beslutter kommunen en måned senere at ophæve anvendelsesbegrænsningerne, så grunden pludselig bliver meget mere værd. Dermed har boligorganisationen jo fået en kæmpe, kæmpe gave.

Så stiller vi nogle spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, som er gået – tænk, at et regeringsparti bare lader ordføreren gå – om ordføreren for Socialdemokratiet ikke kan se problemerne i, at en socialdemokratisk kommune på den måde kan begunstige vennerne i den almene boligbevægelse med billige grunde, som de får lov til at udnytte i langt højere grad end oprindelig tiltænkt. Og så står ordføreren for Socialdemokratiet bare her på talerstolen og taler om, at det er konspirationsteorier – som om den lovgivning, som sikrer, at kommunerne ikke må sælge grunde billigt til folk, bare er udtryk for konspirationsteorier. Det er udtryk for en begrundet frygt for, at kommuner kan finde på at begunstige venner af det regerende styre. Derfor har vi en lov imod det – en lov, som nu vil blive udhulet af den lov, der kommer fra regeringen. Det er ikke en konspirationsteori, der er grund til, at vi har den lov. Det er, fordi frygten er begrundet. Der er en begrundet frygt for, at kommuner med bestemte styrer vil begunstige bestemte interessegrupper og bestemte personer, som er på god fod med det styre. Det er det, der kommer til at ske her.

Det formål, der siges højt, nemlig at det giver mulighed for at fortætte byen, går vi helt ind for. Vi går helt ind for tætte byer. Byens attraktionsværdi er dens mange mennesker. Men vi kan ikke løse det problem, ved at vi giver mulighed for korruptionslignende tilstande i socialdemokratisk ledede kommuner, der så kan begunstige deres venner i de almene boligorganisationer. Det vil vi ikke være med til, aldrig nogen sinde, og derfor stemmer vi imod dette lovforslag.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Således har alle ordførerne fra partierne haft mulighed for at have ordet, og dermed kan jeg give ordet til boligministeren. Velkommen til.

Tak for det, formand. Og tak for den livlige debat her i salen. Det er jo en dejlig afveksling fra sidste uges noget mere søvnige stemning.

Det her er jo omfangsmæssigt et lille lovforslag, men jeg håber på, at det får stor betydning for de kommuner og boligorganisationer, der gerne vil fortætte eksisterende almene boligafdelinger. Jeg skal nævne, at forslaget er en revideret udgave af L 118, der blev fremsat den 26. februar 2020, og som bortfaldt inden førstebehandlingen på grund af covid-19, og forskellen mellem det bortfaldne lovforslag og det, som nu behandles, kommer jeg nærmere ind på.

Vi kan konstatere, at der er færre og færre byggegrunde, særlig i de store byer, der samtidig har vokseværk. Hvis vi ønsker – og det gør jeg – at der bygges flere boliger i de eksisterende kvarterer og ikke bare i byudviklingsområder, er vi nødt til at udnytte de eksisterende arealer bedre, også i de almene boligafdelinger.

Jeg har mødt mange almene boligorganisationer og kommuner, som synes, at de eksisterende almene ejendomme vil kunne udnyttes bedre. Det at bygge i et eksisterende kvarter har mange fordele – der er rør i jorden, der er infrastruktur på plads, og der er skoler og daginstitutioner. Det er på mange måder en bedre måde at gøre det på end at udvikle nye arealer. Det er klart, at det ikke kun handler om at dække grønne arealer med beton – det skal ske med omtanke – men hvis man eksempelvis har et alment byggeri, der kan blive en etage højere, eller man kan lave lejligheder de steder, hvor der er tørrelofter i dag, så kunne det være en mulighed, og hvis vi lykkes med fortætning af de almene ejendomme og grunde, vil det forhåbentlig smitte af på fortætningen i de private ejendomme.

Der er ingen tvivl om, at fortætningspotentialet er størst i vores største kommuner. Nogle kommuner har i forbindelse med salg af kommunale grunde haft praksis for at aftale særlige betingelser om tillægskøbesum. Tillægskøbesummen er et beløb, som kommunen opkræver, hvis ejendommen udnyttes mere eller til andet formål end forudsat ved det oprindelige salg. Når kommunen har ret til at opkræve tillægskøbesum, kan den ikke uden lovhjemmel beslutte at undlade at opkræve betaling af tillægskøbesummen. Lovforslaget tilvejebringer denne lovhjemmel. Vi foreslår, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at undlade at stille krav om betaling af en tillægskøbesum, når der bygges flere almene boliger, private boliger eller erhverv i eksisterende almene boligejendomme.

L 118, som bortfaldt på grund af covid-19, omfattede kun fortætning af almene boliger. Det har vi nu udvidet til også at gælde fortætning af private boliger og erhverv. Vi har set en stigende interesse hos almene boligorganisationer og kommuner i at fortætte almene ejendomme med private boliger, f.eks. andelsboliger, og det skal vi understøtte. Kort sagt vil vi fjerne en af de barrierer, som står i vejen for en bedre udnyttelse af arealerne i eksisterende almene boligafdelinger. Der vil være tale om en valgfri ordning, sådan at kommunen selv kan beslutte, i hvilke tilfælde kravet kan frafaldes.

Så vil jeg bare kommentere et par af de ting, der har været vendt her. Først vil jeg til hr. Alex Ahrendtsen sige, at jeg principielt godt kan se udfordringen, med hensyn til om man skaber en øget urbanisering, men samtidig vil jeg også sige, at når nu det er der, og når nu man har meget høje boligpriser, så mener jeg også, at vi har en opgave i at prøve at udnytte de arealer, der er, bedre, sådan at det ikke kun er en type af borgere, som bor i vores store byer. Jeg synes egentlig, forslaget om at prøve at lave en eller anden form for løbende måske 5-årig evaluering, er fint, og jeg vil bede folk i ministeriet om at prøve at se på, hvordan det kunne indrettes, og så tror jeg, vi på den måde kan finde en ordning, der giver mening.

Enhedslistens ordfører stillede et spørgsmål om, hvorfor der er andre regler for udsatte boligområder. Det er en del af parallelsamfundspakken, og aftalekredsen bag den har en aftale frem til 2025 om, at der gælder de her særlige regler i udsatte boligområder, hvor man, så vidt jeg husker, ikke kan bygge almene boliger, men fortætte med privat byggeri, uden at der fra kommunens side skal opkræves en tillægskøbesum, og den aftale står vi selvfølgelig ved. Jeg kan eksempelvis nævne, at man i områder som Folehaven og Kirsebærhaven i Valby har haft en interesse i også at få nogle private boliger eller andelsboliger ind i de områder, som er meget domineret af almene boliger, og derfor er det en af de boligorganisationer, som har henvendt sig mellem de her to lovforslag for at opfordre til, at vi reviderede det. Og på den baggrund synes vi, det giver mening også at kunne gå den vej.

Så vil jeg sige til Liberal Alliances ordfører og egentlig også til Egil Hulgaard, men han skal være undskyldt, i og med at han ikke har været på det felt her i så lang tid: Jeg synes, det er pinagtigt, at man står og skal tage imod en korruptionsanklage, både fordi vi burde kunne holde en bedre tone end det, men egentlig mest fordi ordføreren jo selv har været minister på det her område og burde have et minimum af indsigt i den lovgivning, der gælder her, også den lovgivning, der gælder for de almene boligorganisationer. Den siger jo helt klart og tydeligt, at man har bestemte formål, man må yde støtte til. Man kan altså ikke som almen boligorganisation, som ordføreren anklager mit parti for at gøre, modtage støtte eller give støtte til politiske partier, f.eks. give 1 mio. kr. til Socialdemokratiet i Holbæk, hvis man gerne vil det – det var det, der blev sagt tidligere, altså at man ydede støtte.

Jeg kan sige fuldstændig klart og tydeligt og under enhver form for ansvar, ministeransvar og folketingsansvar, at jeg aldrig nogen sinde har modtaget 1 kr. fra nogen almene boligorganisationer, og jeg kommer heller aldrig nogen sinde til det, for det er ikke lovligt. Og vi må da kunne forvente af en tidligere minister, at man har så meget styr på det område, man har siddet og været minister for i 2½ år, at man ikke farer af sted med anklager om korruption, vel vidende at de almene boligorganisationer, som man mener Socialdemokratiet, de socialdemokratiske kommuner, tilgodeser, overhovedet ikke inden for lovgivningen har mulighed for at yde støtte på den måde, som eksempelvis fagforeninger, som bliver nævnt i samme ombæring, har. Der synes jeg bare, vi må holde os for gode til det. Og så må vi sørge for, at det, vi holder fokus på her, er den lovgivning, der er, og ikke på alle mulige konspirationer om, at socialdemokratiske kommuner giver særlige ordninger for almene boligorganisationer for så at modtage en eller anden form for returkommission, som slet ikke er lovlig at modtage. Det var det.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger til ministeren, og den første, der har bedt om ordet, er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Så fik ministeren 30, 40, 50 sekunder til at gå med at diskutere et synspunkt, som jeg ikke har givet udtryk for, for jeg har i den her debat ikke sagt, at boligorganisationer støtter Socialdemokratiet. Jeg har sagt, at man er venner af Socialdemokratiet; jeg har sagt, at Socialdemokratiet støtter boligorganisationer. Men jeg har ikke sagt, at boligorganisationer støtter Socialdemokratiet. Så det var ikke et synspunkt, som fandtes i debatten, som boligministeren der diskuterede.

Det, jeg gerne vil diskutere, er: Der er jo ikke noget i reglerne om, at der skal lægges en tillægskøbesum til kommunen, som forhindrer, at man udbygger resterende arealer på almene boligorganisationers områder. Der er bare ikke sådan den store lyst til at gøre det, når man ikke kan score kassen på det. Og det, som loven her gør, er at give boligorganisationer mulighed for at score kassen på at have købt en billig grund, fordi den kun skulle anvendes til et begrænset formål – score kassen på, at denne grund nu kan sælges videre, fordi den kan bruges til et større formål. Det er det, der er bevæggrunden for lovforslaget, og ikke at der i de nuværende regler ikke er en mulighed for at udnytte ledig kapacitet på arealerne. Man skal blot lægge en tillægskøbesum til kommunen.

Ministeren.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren nu bakker fra det synspunkt, der var tidligere, hvor man sammenlignede eksempelvis en erhvervsmand fra Venstre, der giver støtte til Venstre, med en boligorganisation. Der er jeg glad for, at man trods alt nu kan se, at det så pinagtigt ud.

Men jeg vil sige i forhold til det med tillægskøbesummen, at den væsentligste grund til, at de grunde, der er blevet bygget på, er billige, handler om, hvornår de boliger er blevet opført. Altså, da Lejerbo byggede deres afdeling i Strandgade på Christianshavn, kostede en grund dér ikke særlig mange penge, men det gør den i dag. Og det er den væsentligste grund til, at mange af de her grunde blev købt billigt – det var, fordi grundene eksempelvis i København ikke kostede lige så meget i 1980'erne, som de gør i dag. Men uanset hvad, er det da smukt, hvis man lykkes med at skabe flere kvadratmeter i vores byer – at man sørger for, at almene boligorganisationer eksempelvis bygger højere eller bygger tættere, sådan at man får mulighed for at udvide det areal, der er. Og nogle steder kan det simpelt hen ikke lade sig gøre, fordi byggepriserne er høje og tillægskøbesummen er høj, og derfor giver vi dem den mulighed nu.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvis en kommune har solgt en grund til en almen boligorganisation helt på markedsvilkår, kræves der ikke nogen tillægskøbesum, når organisationen på et tidspunkt vil udnytte den grund mere, end man oprindelig har gjort. Det er kun, fordi man har fået grunden billigere, end hvis den var blevet solgt på almindelige markedsvilkår med almindelige anvendelsesmuligheder, at der skal lægges en tillægskøbesum. Så det, som ministeren siger, er simpelt hen forkert.

Jeg vil stadig væk gerne høre, om ministeren egentlig ikke anerkender det princip, at kommuner ikke bør kunne give gaver til venner af kommunerne, og vil ministeren bekræfte, at Socialdemokratiet og den almene boligbevægelse er venner?

Ministeren.

Næh, den almene boligbevægelse er jo bredt sammensat, ligesom Folketinget er bredt sammensat. Der findes både borgerligt stiftede almene boligorganisationer – det kunne være sådan noget som Domea, der har sine rødder i den filantropiske borgerlige bevægelse, og det kunne også være KAB, som er en ret stor boligorganisation – og så findes der boligorganisationer, som har rødder i Socialdemokratiet, hvor AAB kunne være et eksempel eller fsb eller Lejerbo. Det er jo forskelligt, ligesom vi er forskellige herinde, og det betyder ikke, at en boligorganisation automatisk er socialdemokratisk, fordi der er nogle boligorganisationer, der er socialdemokratiske.

Så vil jeg sige, at det selvfølgelig er rigtigt, at almene byggegrunde har været billigere, men når en grund har været meget billig i København, skyldes det selvfølgelig, at langt, langt de fleste almene boliger i København er bygget enten i 1930'erne og 1940'erne eller i 1980'erne, hvor grundene kostede mindre, end de koster i dag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi har jo mange almene boliger, som er blevet bygget, fordi man ønskede, at der skulle opføres flere boliger. Vi har sådan set på forskellige tidspunkter i historien haft mangel på boliger i Danmark, og der har så også været nogle perioder, hvor der har været krav om, at man skulle lave noget elementbyggeri hurtigt, fordi man hurtigt skulle skabe boliger til de mennesker, som havde brug for en bolig. Det har boligbevægelsen så løftet i Danmark, og det synes jeg er rigtig godt. Jeg synes egentlig, det kunne være rart at komme frem til, hvor mange områder, hvor mange kommuner der egentlig har den her tillægskøbesum, for debatten her bliver jo kørt højt op, men den bliver nok også kørt højere op, end der er grund til.

Med hensyn til hvad der skal gælde for de udsatte boligområder efter den 1. januar 2025, så ønsker jeg egentlig, at ministeren kigger dybere ind i det og ser på, hvad det er for noget, man kunne være imødekommende over for, for vi har jo en række boligområder, som lige er kommet på den her liste over udsatte boliger. Hvorfor ikke hjælpe dem med noget langtidsplanlægning, så det her også kan gælde for dem efter den 1. januar 2025?

Ministeren.

Vi kan bestemt godt se på, om det kan gælde efter den 1. januar 2025. Jeg ved det selvfølgelig ikke. Det var en aftale, vi lavede for nogle år tilbage. Det var LA's ordfører sådan set også med til dengang, altså at give kommunerne mulighed for simpelt hen at give en gave til almene boligorganisationer i udsatte boligområder. Og det synes jeg sådan set man skal have mulighed for, for det, der bliver kaldt en gave, handler jo om, at vores byudvikling ikke er fuldstændig markedsdrevet, men er drevet af en række politiske hensyn, hvor man selvfølgelig som kommune skal have mulighed for at prioritere det at give støtte til, at man har nogle boliger, der på lang sigt også bliver billigere, eller hvor man har nogle andre politiske hensyn, eksempelvis at man ønsker blandede boligområder. Det tror jeg også vi finder en løsning på efter den 1. januar 2025. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor det vil være de eneste, der er undtaget, men det ligger i en anden forhandling.

Spørgeren.

Tak for imødekommenheden. Jeg synes jo, det er godt at lave love, som har et potentiale for at virke i længere tid. Så derfor synes jeg jo egentlig, det er oplagt, at vi i det lovforslag her tager med ind, at man forholder sig aktivt til, hvad der skal ske med udsatte boligområder efter den 1. januar 2025, så man ikke skal til at opfinde et nyt lovforslag engang i 2024. Det er altså vigtigt, at der er nogle klare rammer, nogle forudsigelige rammer omkring, hvad det er for nogle udviklingsmuligheder, den almene sektor har. Så tak for tilsagnet.

Ministeren.

Enhedslisten har jo stadig mulighed for at tilslutte sig parallelsamfundspakken. Så kan man jo komme ind og få indflydelse på den, men jeg tror ikke, det ligger sådan lige for, som jeg husker debatten tidligere. Under alle omstændigheder er det selvfølgelig centralt at sikre det at kunne skabe blandede boligområder. Nu har vi udviklingsplaner for de fleste områder, og med dem har man de første 5 år frem mod 2030 muligheden for at gennemføre de fortætninger, man gerne vil i de områder.

Den næste korte bemærkning er til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det var lidt stift, at jeg skulle inddrages i en diskussion omkring korruptionsanklager og alt muligt. Det eneste, jeg egentlig gjorde, var at stille et spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører om, om der var en forbindelse mellem Socialdemokratiet og det almene boligselskab. Det fik jeg ikke svar på, og det synes jeg sådan set var uartigt. Så det må ministeren meget gerne kommentere på.

Det, jeg egentlig vil spørge om, er: Hvad er ministerens forventning til den her pakke i forhold til fordelingen mellem almene og private boliger og erhverv? Hvad er det, der kommer til at udmønte sig i den vision, som ministeren har? Og så har jeg bare et lille opklarende spørgsmål, for ministeren nævnte også muligheden for andelsboliger i de her områder, men i forslaget står der altså kun almene boliger og private boliger og erhverv, så spørgsmålet er, om private boliger er indeholdt i andele. Tak.

Ministeren.

Ja, andelsboliger er jo private boliger, modsat støttede boliger, så det er indeholdt i den del.

Så vil jeg sige, at jeg skal beklage, hvis jeg fik inddraget ordføreren i den del – det var jo selvfølgelig ikke ordførerens eget udsagn. Men jeg har været medlem af Socialdemokratiet i 19 år, og jeg er aldrig nogen sinde noget sted stødt på en organisatorisk sammenbygning eller et overlap mellem Socialdemokratiet som parti og de almene boligorganisationer – aldrig. Jeg har aldrig fået en krone i støtte fra nogen almene boligorganisationer. Så idéen om, at der skulle være en eller anden sammenvævethed, er et eller andet fantasifoster, som eksisterer nogle steder. Men hvis ordføreren spørger, om der er et overlap mellem eksempelvis fagbevægelsen og Socialdemokratiet, vil jeg sige, at det kan man finde flere steder, fordi den er vokset ud af samme parti, men det er der ikke med boligbevægelsen. Altså, jeg holder af boligbevægelsen, så for mig gør det ikke så meget, at jeg bliver associeret med den, men jeg bliver forundret over den der konspirationsteori, der eksisterer på det område.

Spørgeren.

Der var et spørgsmål mere i mit spørgsmål (Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Undskyld, det glemte jeg), og det var om den her fordeling, altså hvilke boligtyper der vil blive udmøntet af det her lovforslag.

Ministeren.

Jamen jeg tror, at det primært vil være almene boliger, der vil blive bygget de steder, fordi det vil være nemmest at få vedtaget. Den lokale afdeling skal jo beslutte det, og derfor vil det være det, der vil være nemmere. Men nogle steder, eksempelvis i meget store almene boligområder, som ikke er på nogen af listerne, udsatte boligområder osv., tror jeg man vil sige, at her er det godt at få noget privat ind. Og det gjorde man jo i virkeligheden også før parallelsamfundspakken, eksempelvis i Tingbjerg var man jo på vej med at bygge private boliger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Ministeren kom i sin tale ikke ind på det her med de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Jeg undrer mig over, at der står, at det ikke har nogen som helst konsekvenser for erhvervslivet, for hvis du giver nogle en fordel, men ikke nogle andre, så vil det automatisk have en negativ effekt for sidstnævnte. Det tror jeg også man anerkender, når det handler om grundlæggende markedsmekanismer. Hvorfor har man ikke medtaget, at det har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet?

Ministeren.

Det her er jo en mulighed, som den enkelte kommune kan benytte sig af. Det vil sige, at hvis man har et boligområde i Aarhus, hvor man har lyst til at fortætte med almene boliger, så har man mulighed for at gøre det. Selvfølgelig forventer vi, at der er nogle, der kommer til at bruge loven, men vi har jo ingen mulighed for at vurdere, hvor meget der kommer til at være af byggeri som følge af den. Hvis man så samtidig ser på, hvad det er, der bliver bygget, så må man jo også sige, at der ingen garanti er for, at fordi der bliver bygget noget alment, så ville der alternativt være blevet bygget noget privat på den samme grund. Hvis ordføreren tager til Vejlby Vest og kigger der, så vil man gerne bygge nogle private boliger, fordi der er plads til det. Men det er jo ikke sikkert, at den samme afdeling og den samme boligorganisation ville have bygget private boliger, hvis det var muligt. Det kan være, at de ikke har lyst til det eller synes, at det er forkert. Derfor ligger der nogle demokratiske beslutninger, som gør det enormt svært at gøre op, hvad for nogle konsekvenser det har.

Spørgeren.

Det kan jeg sagtens acceptere. Som jeg bare lige husker det, stod der, at det ikke havde nogen økonomiske konsekvenser. Det er jo en lidt anden forklaring at sige, at man ikke har kunnet beregne, at det har nogle økonomiske konsekvenser. Jeg synes, der er en nuanceforskel på de to ting. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget andet. Det her kan jo give et tab til nogle kommuner, som nu ikke får de her penge ind i deres kasser. For de vil jo mangle de penge til velfærd, eller hvad de nu vil bruge pengene på. Må de så hæve skatten?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at der er nogen kommuner, der kommer til at mangle de her penge. Hvis vi hen over de sidste 10 år ser på, hvor stor en kommunal tillægskøbesum der er kommet ind med den her form for ordning, er det et meget lavt beløb. Nu kan jeg ikke huske det præcise beløb, men det er et meget lavt beløb, det er næsten ingenting. Det bliver ikke brugt i dag, for det er meget svært at bygge eksempelvis taglejligheder inden for de 26.000 kr. pr. m², man må bygge for som almen boligorganisation og samtidig betale både tillægskøbesum og en meget høj byggepris, hvilket der er i øjeblikket. Så jeg tror, at alternativet til at vedtage det her er, at der ikke kommer nogen penge eller kun meget få penge ind. Nu kommer der så heller ikke nogen penge ind, kan man sige, så på den måde mener jeg, at det er nogenlunde det samme. Men jeg kan selvfølgelig godt skaffe de præcise tal til ordføreren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.