L 111 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor peberspray i Danmark i modsætning til i 12 andre europæiske lande giver så store problemer, at ordningen skal tilbagerulles, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 111 , L 111 A , L 111 B
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 596

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. oktober 2020

Politikontoret

Suzan Özden

2019-7701/16-0089

1527177

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Rapport om erfaringerne med pebersprayordningen

Erfaringer med våbenlovens regler om muligheden for at erhverve og be-

sidde peberspray i eget hjem uden tilladelse fra politiet og muligheden for,

at personer med et særligt beskyttelsesbehov (f.eks. ofre for stalking) kan

bære peberspray i det offentlige rum efter tilladelse fra politiet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 111 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor peberspray i Danmark i modsætning til i 12 andre europæiske lande giver så store problemer, at ordningen skal tilbagerulles, til justitsministeren

Indhold

1. Indledning................................................................................................ 3

2. Baggrunden for pebersprayordningen ..................................................... 3

3. Gældende ret ........................................................................................... 5

3.1. Forbuddet mod uden tilladelse bl.a. at fremstille, erhverve, besidde

eller bære våben mv. ................................................................................... 5

3.2. Besiddelse af peberspray i eget hjem ................................................... 5

3.3. Tilladelse til at besidde peberspray i det offentlige rum ...................... 7

3.4. Tilladelse til erhvervsmæssig handel med peberspray ......................... 8

4. Bestemmelsernes anvendelse i praksis .................................................... 9

4.2. Politikredsenes erfaringer med pebersprayordningen ........................ 11

4.3. Tilladelse til besiddelse af peberspray i det offentlige rum ............... 12

4.4. Våbenlovsovertrædelser hvor peberspray indgår ............................... 14

5. Rigsadvokatens og Rigspolitiets bemærkninger om erfaringerne med

pebersprayordningen og Det Kriminalpræventive Råds bemærkninger ... 16

1. Indledning

1.1.

Justitsministeren tilkendegav ved besvarelsen af 8. oktober 2019 af

spørgsmål nr. 299 fra Folketingets Retsudvalg at ville se på, hvilke konse-

kvenser den delvise lovliggørelse af peberspray (pebersprayordningen), der

trådte i kraft den 1. januar 2019, har haft, inden der træffes beslutning om

ordningens fremtidige beståen og indretning. Justitsministeriet har på bag-

grund heraf foretaget en høring af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Det Krimi-

nalpræventive Råd og Danmarks Våbenhandlerforening med henblik på at

indsamle erfaringer om ordningen.

1.2.

Rapporten indeholder i pkt. 2 og 3 en redegørelse for den eksisterende

pebersprayordning, hvorefter borgere, der er fyldt 18 år, uden politiets tilla-

delse kan erhverve peberspray til besiddelse i eget hjem, og personer med

et særligt beskyttelsesbehov kan meddeles tilladelse fra politiet til at besidde

og bære peberspray i det offentlige rum. Evalueringen indeholder desuden i

pkt. 4 en beskrivelse af ordningens anvendelse i praksis samt i pkt. 5 Rigs-

advokatens og Rigspolitiets bemærkninger om erfaringerne med ordningen

og Det Kriminalpræventive Råds bemærkninger.

2. Baggrunden for pebersprayordningen

2.1.

Ved lov nr. 83 af 11. december 2018 om ændring af lov om våben og

eksplosivstoffer (Delvis lovliggørelse af peberspray) blev der i våbenlovens

§ 2 h indsat en bestemmelse om, at personer over 18 år uanset forbuddet i

lovens § 2 lovligt kan erhverve og besidde peberspray i eget hjem. Bestem-

melsen er en undtagelse til våbenlovens hovedregel om, at bl.a. erhvervelse

og besiddelse af våben kræver tilladelse. Der henvises herom til pkt. 3.1 og

3.2 nedenfor.

Med hjemmel i våbenlovens § 2 h blev der samtidig ved ændringsbekendt-

gørelse nr. 1699 af 20. december 2018 indsat en bestemmelse i bekendtgø-

relse om våben og ammunition m.v. nr. 1444 af 1. januar 2016 (våbenbe-

kendtgørelsen) § 18 a om, at udsatte personer med et særligt beskyttelses-

behov af politiet kan meddeles tilladelse til at besidde eller bære peberspray

på offentligt tilgængelige steder. Der henvises herom til pkt. 3.2.1 nedenfor.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

Danmarks Våbenhandlerforening har ikke haft nogle bemærkninger til høringen og har

oplyst, at salget af peberspray ikke registreres.

2.2.

Baggrunden for pebersprayordningen var et ønske om at styrke indsat-

sen for, at borgerne kunne føle sig trygge i deres eget hjem. Det fremgår af

de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 1 (lovforslag nr. L 83 om

ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Delvis lovliggørelse af peber-

spray) fra folketingsåret 2018-19, 1. samling), at den almindelige borger ved

at lovliggøre besiddelse af peberspray i eget hjem får mulighed for at er-

hverve et egnet middel til beskyttelse imod hærdede kriminelle, og at det

var den daværende regerings opfattelse, at bevidstheden om, at man er i

stand til at beskytte sig selv i tilfælde af hjemmerøveri mv., ville kunne med-

virke til at øge trygheden i eget hjem for mange borgere.

Samme sted fremgår det om baggrunden for den del af ordningen, der inde-

bærer, at særligt udsatte personer kan meddeles tilladelse fra politiet til at

bære en peberspray i det offentlig rum, at den daværende regering lagde

meget stor vægt på, at alle borgere kunne bevæge sig frit omkring, og at

regeringen havde særligt fokus på, at f.eks. ofre for stalking eller personer,

der har været udsat for samlivsrelateret vold, blev frarøvet denne mulighed

af frygt for at blive overfaldet.

2.3.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2, at

Justitsministeriet var opmærksom på risikoen for, at en generelt større ud-

bredelse af peberspray ville kunne føre til en eskalering af voldsniveauet og

til, at tærsklen for, hvornår peberspray anvendtes, ville falde. Rigspolitiet

pegede i den forbindelse bl.a. på, at peberspray kunne anvendes som et an-

grebsvåben, som i hænderne på f.eks. bandemedlemmer eller deltagere i

større uroligheder

–

foruden almindelig voldsudøvelse

–

bl.a. ville kunne

anvendes til at pacificere politifolk eller andre myndighedspersoner. Det

fremgår også, at delvis lovliggørelse af peberspray alt andet lige ville kunne

øge tilgængeligheden af peberspray for personer, som kunne misbruge ad-

gangen.

På denne baggrund lagde Justitsministeriet op til en delvis lovliggørelse af

peberspray, som indebar en øget adgang til peberspray i selvforsvarsøjemed

i de situationer, hvor behovet for at understøtte enkeltpersoners tryghed vur-

deredes at være højt og risikoen for misbrug og eskalering af voldsniveauet

mindst.

2.4.

For at modvirke, at en øget tilgængelighed af peberspray i samfundet

resulterede i øget misbrug af peberspray til andet end selvforsvar, blev der

med lovforslaget også indført en strafskærpelse for ulovlig besiddelse af pe-

berspray på offentligt tilgængelige steder i visse grovere tilfælde, hvor straf-

positionen som udgangspunkt blev fastsat til 14 dages fængsel i førstegangs-

tilfælde. Der henvises herom til pkt. 3.2.1. nedenfor.

3. Gældende ret

3.1. Forbuddet mod uden tilladelse bl.a. at fremstille, erhverve, besidde

eller bære våben mv.

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 5, i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 920 af

29. august 2019 om våben og eksplosivstoffer m.v.), at det er forbudt uden

tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at

indføre eller fremstille, herunder samle, bl.a. spraydåser samt lignende gen-

stande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende,

bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponering. Bestemmelsen

omfatter bl.a. peberspray.

Ifølge våbenlovens § 2 er det endvidere forbudt uden tilladelse fra justitsmi-

nisteren, eller den ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at er-

hverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens §

1, herunder peberspray, eller at besidde, bære eller anvende sådanne gen-

stande eller stoffer.

Bemyndigelsen i våbenlovens § 2 til at meddele tilladelse til bl.a. at erhverve

og besidde peberspray mv. er udmøntet i § 18, stk. 1, nr. 3, i våbenbekendt-

gørelsen (bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammu-

nition m.v. med senere ændringer). Det er efter bestemmelsen forbudt uden

tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende spraydåser til

selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, -spraydåser og -patroner, med

undtagelse af peberspray omfattet af § 18 a, stk. 1.

3.2. Besiddelse af peberspray i eget hjem

Efter våbenlovens § 2 h, stk. 1, kan personer, der er fyldt 18 år, uanset for-

buddet i våbenlovens § 2 erhverve og besidde peberspray i eget hjem. Efter

§ 2 h, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om de

peberspray, der er omfattet af stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 2 h, at der med eget hjem menes per-

soners varige opholdssted, som ikke er et offentligt tilgængeligt sted. End-

videre fremgår det, at opbevaringen af peberspray som udgangspunkt vil

skulle ske i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens almindelige

krav om, at våben skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgænge-

ligt for uvedkommende. Dog vil kravene til opbevaring af netop peberspray

skulle vurderes under hensyn til, at formålet med en peberspray er at kunne

anvende den til selvforsvar, hvorfor der må være mulighed for at opbevare

peberspray sådan, at ejeren har umiddelbar adgang til den. Det blev ved æn-

dringsbekendtgørelse nr. 1699 af 20. december 2018 præciseret i våbenbe-

kendtgørelsens § 24 a, at peberspray omfattet af § 18 a, stk. 1, skal opbevares

forsvarligt, utilgængeligt for uvedkommende og i ejerens eget hjem.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at selvom for-

buddet mod besiddelse af peberspray uden tilladelse uden for hjemmet op-

retholdes, kan der være enkelte tilfælde, hvor det ud fra formålet med be-

stemmelsen er tilladt at bære peberspray på et offentligt sted. Dette er f.eks.

de situationer, hvor det i forbindelse med transport fra et sted til et andet

ikke kan undgås at medbringe pebersprayen på offentligt tilgængelige ste-

der. Det vil typisk være, hvor pebersprayen er købt i en forretning og skal

bringes hjem, eller ved flytning fra en bopæl til en anden. Denne adgang er

dog meget snæver, og det er således ikke lovligt at gøre andre ærinder på

vej hjem fra eksempelvis salgsstedet til hjemmet.

Det er med hjemmel i § 2 h, stk. 2, i våbenbekendtgørelsens § 18 a, stk. 1,

fastsat, at peberspray, der lovligt kan erhverves og besiddes i eget hjem i

henhold til våbenlovens § 2 h, stk. 1, ikke må have en styrke på mere end

500.000 scoville heat units.

3.2.1.

Det følger af våbenlovens § 10, stk. 1, at den der overtræder bl.a. §§

1 og 2, hvilket bl.a. omfatter ulovlig besiddelse af peberspray på offentligt

tilgængeligt sted, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under

skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

Det følger af våbenlovens § 10, stk. 2, som blev indsat i forbindelse med

pebersprayordningen, at det

ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af §

2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5,

at det for så vidt angår peberspray, særlig skal anses

for skærpende, hvis en overtrædelse begås af en person, som tidligere er

idømt fængselsstraf for overtrædelse af våbenloven, lov om knive og blank-

våben, forskrifter udstedt i medfør af disse love eller straffelovens § 119,

stk. 1 eller 2, eller §§ 123, 192 a, 216, 237, 243-246, 266 eller 288 på steder

eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko for, at der kan

opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter.

Våbenlovens § 10, stk. 2, blev indsat i forbindelse med pebersprayordnin-

gen. Der er i lovforlagets bemærkninger pkt. 2.3.3., redegjort for strafni-

veauet for besiddelse af peberspray på offentligt tilgængelige steder.

Det fremgår, at der fortsat i normalsituationen skulle straffes med en bøde

på 3.000 kr., mens der i tilfælde af skærpende omstændigheder, ligeledes

som hidtil efter en konkret vurdering kunne idømmes en skærpet bøde eller

frihedsstraf.

Det fremgår desuden, at det for at modvirke, at en øget tilgængelighed af

peberspray i samfundet resulterer i øget misbrug af peberspray til andet end

selvforsvar blev foreslået, at der skal kunne sættes hårdt ind over for perso-

ner, som tidligere er dømt for vold mv., og som bærer eller besidder peber-

spray på steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold, f.eks. i

nattelivet eller i kriminelle miljøer. Det fremgår, at det forudsættes, at straf-

fen i tilfælde, hvor en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for de i

bestemmelsen anførte bestemmelser, fastsættes til 14 dages fængsel i før-

stegangstilfælde.

Dette vil i praksis først og fremmest omfatte tilfælde, hvor personer, der

tidligere er dømt for overtrædelse af de ovenfor nævnte bestemmelser, bærer

eller besidder peberspray i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet mv.

Der vil dog også i andre tilfælde kunne være nærliggende risiko for, at der

kan opstå tilspidsede situationer af potentielt farlig karakter, som f.eks. ved

byfester, koncerter, visse fodboldkampe, demonstrationer eller i tilfælde,

hvor grupper af personer mødes som led i en verserende bandekonflikt.

I anden- og tredjegangstilfælde og derover vil personer, der tidligere er dømt

for overtrædelse af de ovenfor nævnte bestemmelser, kunne straffes tilsva-

rende hårdere, hvis de igen besidder eller bærer en peberspray på steder eller

under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan

opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter.

3.3. Tilladelse til at besidde peberspray i det offentlige rum

Som anført under pkt. 3.2. kan justitsministeren efter våbenlovens § 2 h, stk.

2, fastsætte nærmere bestemmelser om peberspray, der er omfattet af våben-

lovens § 2 h, stk. 1. Det er med hjemmel i denne bestemmelse fastsat i vå-

benbekendtgørelsens § 18 a, stk. 2, at politiet kan meddele tilladelse til, at

udsatte personer med et særligt behov for beskyttelse må besidde eller bære

peberspray, som ikke har en styrke på mere end 500.000 scoville heat units,

på offentligt tilgængelige steder.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3, at politiet

skal kunne meddele tilladelse ud fra en konkret og individuel vurdering, og

at udsatte personer, der har et særligt behov f.eks. kan være personer, som

vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede kon-

flikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking. Det fremgår desuden om

afgrænsningen af persongruppen, at det er Justitsministeriets vurdering, at

der alene er tale om en begrænset gruppe af personer, og at tilladelsesord-

ningen således ikke vil medføre en vid udbredelse af peberspray i det of-

fentlige rum.

Tilladelse til at besidde peberspray i det offentlige rum meddeles af politiet

(Politiets Administrative Center), jf. våbenbekendtgørelsens § 18 a, stk. 2.

Det er i § 12 a i våbencirkulæret (cirkulære nr. 10222 af 1. december 2016

om våben og ammunition m.v. med senere ændringer) fastsat, at tilladelse

efter våbenbekendtgørelsens § 18 a, stk. 2, alene kan gives undtagelsesvis,

og hvis ansøgeren er fyldt 18 år, ansøgeren kan vandelsgodkendes, ansøge-

res vurderes at være i konkret risiko for at blive udsat for et voldeligt over-

fald (højrisikosag), peberspray vurderes egnet til beskyttelse af ansøgeren,

ansøgeren vurderes at være i stand til at anvende peberspray og det i øvrigt

efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse. I praksis

vurderes en anmodning om at besidde peberspray alene med henblik på selv-

forsvar uden en konkret risiko for, at ansøgeren vil blive udsat for et volde-

ligt overfald ikke at udgøre ganske særlige omstændigheder.

Ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til at besidde peberspray i det

offentlige rum betales en afgift på 840 kr., jf. våbenlovens § 6 b, stk. 1.

Afgiften kan nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våben-

tilladelse, der er betalt fuld afgift for, jf. våbenlovens § 6 b, stk. 2.

3.4. Tilladelse til erhvervsmæssig handel med peberspray

Efter våbenlovens § 4 b, stk. 1, kan justitsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, efter ansøgning meddele erhvervsdrivende generel tilla-

delse til med henblik på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig

virksomhed at erhverve og besidde bl.a. peberspray.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.3.1, at

tilladelse til forhandling af peberspray vil kunne indeholdes i den generelle

våbenhandlertilladelse til at erhverve og besidde våben og ammunition mv.

med henblik på videresalg, samt at tilladelsen vil kunne gives til forretnin-

ger, som i øvrigt vurderes i praksis at kunne yde den relevante vejledning. I

forbindelse med meddelelse af tilladelse til forhandling af peberspray har

politiet adgang til at fastsætte vilkår om, på hvilke tidspunkter af døgnet

peberspray må forhandles, ligesom politiet kan lægge vægt på, om forhand-

lerens forretningssted er placeret i nærheden af steder, hvor der er erfarings-

mæssigt er en høj risiko for vold.

Efter våbenbekendtgørelsens § 42, stk. 1, er det politiet, som meddeler er-

hvervsdrivende generel tilladelse med henblik på videresalg at erhverve og

besidde bl.a. peberspray omfattet af våbenbekendtgørelses § 18 a, stk. 1. Det

er efter våbenbekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 1-4, et krav, at den erhvervs-

drivende og dennes ansatte kan vandelsgodkendes, at den erhvervsdrivende

og dennes ansatte har et rimeligt kendskab til våben og våbenhandel, at den

erhvervsdrivende og dennes ansatte har mulighed for at opbevare og for-

handle våbnene på en betryggende måde (bl.a. i lokaler som er godkendt af

politiet), og at det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt

at give den erhvervsdrivende og dennes ansatte tilladelse.

Efter våbenbekendtgørelsens § 45 a, stk. 1, skal erhvervsdrivende, der har

en generel forhandlertilladelse, ved salg af peberspray sikre sig ved kontrol

af ID, at køberen er over 18 år, medmindre dette åbenbart er tilfældet. Pe-

berspray må kun sælges efter udtrykkelig anmodning fra køberen. Efter stk.

2 skal peberspray opbevares forsvarligt og utilgængeligt for forretningens

kunder (bag disk, i aflåst skab el. lign). Peberspray må ikke sælges via in-

ternettet.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.3.1, at

det forudsættes, at forhandlerne i forbindelse med salg af peberspray stiller

krav om ID for at sikre, at kunden er over 18 år, samt at forhandleren vejle-

der om anvendelse og mulige skadevirkninger af peberspray samt om, at den

kun må besiddes i eget hjem, medmindre der foreligger en tilladelse fra po-

litiet. Tilladelse til at forhandle peberspray vil således alene kunne meddeles

erhvervsdrivende som vurderes i praksis at kunne give den relevante vejled-

ning.

4. Bestemmelsernes anvendelse i praksis

Antallet af sager med peberspray

4.1.

Justitsministeriet har til brug for evalueringen indhentet bidrag fra Rigs-

politiet og Rigsadvokaten om myndighedernes erfaringer med peberspray-

ordningen. Rigspolitiet har til brug for udarbejdelsen af bidraget foretaget

en høring af politikredsene. Rigsadvokaten har til brug for udarbejdelsen af

bidraget foretaget en høring af anklagemyndigheden i politikredsene og de

regionale statsadvokater.

Myndighederne har undersøgt muligheden for ved elektronisk udtræk fra

politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om an-

tallet af sager og antallet af fældende afgørelser, hvor peberspray indgår.

POLSAS indeholder ikke en gerningskode, der alene omhandler overtræ-

delse af våbenloven med peberspray, men derimod en (samlet) gernings-

kode, som omhandler forskellige overtrædelser af våbenloven

– ”våbenlo-

ven, i øvrigt”.

Det har derfor ikke været muligt for Rigspolitiet og Rigsad-

vokaten ved elektronisk udtræk af tilvejebringe nærmere oplysninger om

antallet af sager og fældende afgørelser, hvor peberspray indgår.

Rigspolitiet har derfor anmodet politikredsene om skønsmæssigt at estimere

omfanget af sager om anvendelse af peberspray og omfanget af beslaglæg-

gelser. Der henvises til pkt. 4.2.- 4.4. nedenfor.

Rigsadvokaten har indhentet udtræk fra POLSAS over antallet af forhold,

der er registreret under gerningskoden

– ”våbenloven i øvrigt” –

og som har

resulteret i en fældende afgørelse. Disse forhold er herefter gennemgået ma-

nuelt med henblik på at udfinde forhold, der vedrører peberspray. Det be-

mærkes, at de oplyste tal er forbundet med usikkerhed, da de er tilvejebragt

på forskellig vis i politikredsene, og da antallet af fældende afgørelser byg-

ger på en manuel gennemgang i flere led.

Der var i 2018 i alt 893 fældende afgørelser, og i 2019 (pr. 9. november

2019) i alt 1.660 fældende afgørelser, hvor peberspray indgår. Der er således

sket næsten en fordobling af antallet af fældende afgørelser, hvor peberspray

indgår i perioden fra den 1. januar 2018 til den 9. november 2019.

År

2019

2018

Antal sager

1.660

893

Det bemærkes endvidere, at det samlede antal registrerede sager i 2016 og

2017

under gerningskoden ”våbenlov –

øvrigt”,

er henholdsvis 2.815 og

2.606 sager, hvilket er lavere end det samlede antal sager for 2018, der var

De oplyste tal fra Rigsadvokaten angår sager, hvor der har været fældende afgørelser,

mens de oplyste tal fra Rigspolitiet er baseret på oplysninger, der er tilvejebragt i landets

politikredse på forskellig vis, herunder ved søgning i politiets sagsstyringssystem POLSAS

og i visse tilfælde ved en manuel gennemgang af sager. Politikredsene har ikke generelt

afgrænset deres søgning til alene at angå sager, hvor der har været fældende afgørelser,

hvorfor oplysningerne fra politikredsene tillige omfatter anmeldelser, sigtelser og hændel-

ser af enhver art. Fældende afgørelser omfatter både indenretlige og udenretlige afgørelser,

herunder bødeforelæg.

3.306. Dette indikerer, at det samlede antal sager vedrørende peberspray i

henholdsvis 2016 og 2017 sandsynligvis har været tilsvarende lavere.

Det er på denne baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at der ikke er grundlag

for at antage, at den væsentlige stigning i antallet af sager om peberspray,

som skete fra 2018 til 2019, skyldes et ekstraordinært lavt antal sager om

peberspray i 2018.

4.2. Politikredsenes erfaringer med pebersprayordningen

4.2.1. Rigspolitiet har oplyst, at der alene ses at være kendskab til en sag,

hvor peberspray er blevet brugt mod politiet, siden de nye regler om peber-

spray trådte i kraft. Sagen vedrørte et tilfælde, hvor en person sprøjtede pe-

berspray mod to uniformerede politibetjente for at undgå visitation. Ger-

ningspersonen blev den 14. november 2019 idømt 3 måneders fængsel.

4.2.2. For så vidt angår sager, hvor peberspray er anvendt i situationer, som

umiddelbart kan karakteriseres som selvforsvar, har Rigspolitiet oplyst om

samlet ni sager. Otte sager dækker tilfælde, hvor pebersprayen blev udløst,

og en sag, hvor pebersprayen alene blev fremvist.

Neden for følger politikredsenes anonymiserede beskrivelse af de enkelte

sager på området siden ikrafttrædelsen af reglerne den 1. januar 2019. Be-

skrivelsen af de enkelte sager er opdateret indtil den 28. januar 2020.

Sag 1-3 vedrører anvendelse af peberspray i situationer, hvor den foruret-

tede i forvejen havde kendskab til den eller de personer, der anvendte pe-

bersprayen. Sag 4-8 vedrører anvendelse af peberspray i sager om konflikter

i parforhold elle samlivsrelaterede sager.

Syv sager ses at vedrøre sager i hjemmet (sag 1, 2, 4-8), mens to sager (sag

3 og 9) ses at vedrøre situationer uden for hjemmet. Sagerne indeholder ikke

oplysning om, hvordan den pågældende peberspray var erhvervet, herunder

om den var erhvervet lovligt ved køb i Danmark.

Sag 1

vedrører nabostridigheder, hvor den ene nabo havde et tilhold mod

den anden nabo. Den nabo, der havde et tilhold, gik hjem, da den anden nabo

fremviste en peberspray. Pebersprayen blev således kun fremvist og ikke

udløst.

Sag 2

vedrører forsøg på røveri, hvor forurettede forklarede, at han havde

en forudgående aftale med en gammel bekendt (mistænkte) om at købe en

PC af ham. Mistænkte kom som aftalt hjem til forurettede sammen med en

anden uidentificeret person, som trak en stor køkkenkniv mod forurettede,

mens mistænkte sagde, at forurettede bare skulle give ham pengene, så var

de smuttet igen. Der opstod slåskamp, og forurettede, der befandt sig i en

opgang, hvor mistænkte og den anden person prøvede at komme ind, for-

søgte at sprøjte peberspray ud gennem døråbningen og blev i den forbindelse

selv udsat for peberspray. Det er uvist, om mistænkte og den anden person

blev ramt af pebersprayen.

Sag 3

vedrører tre personer, som indfandt sig i forurettedes kolonihave un-

der påskud af, at forurettede engang havde stjålet noget fra en af de tre per-

soners søn. De tre personer kastede flere ting efter forurettede, som blev

ramt i hovedet. Forurettede forklarede, at han sprøjtede med en peberspray

i retning af de tre personer, hvorefter de forlod stedet.

Sag 4

vedrører en kvinde, der havde brugt en peberspray mod sin ekskæreste

for at få ham til at forlade hendes bopæl. Begge personer blev afhørt til sa-

gen, men ingen af parterne ønskede at anmelde vold.

Sag 5

vedrører husspektakler i hjemmet, hvor en kvinde anvendte en peber-

spray mod sin mand, der var gået amok.

Sag 6

sag 7

vedrører situationer, hvor en ekskæreste indfandt sig i en

kvindes hjem og udøvede vold. Her anvendte kvinderne peberspray mod

ekskæresten.

Sag 8

vedrører en konflikt om samvær med et fællesbarn, hvor faderen til

barnet havde opsøgt moderen i hendes lejlighed, hvor der opstod et skæn-

deri, og hvor kvinden forklarede, at manden var opfarende i situationen og

havde taget fat i hendes ben og trukket hende ned fra sofaen, hvor hun havde

siddet ved siden af parrets datter, hvorefter hun havde anvendt peberspray.

Sag 9

vedrører et opgør i narkomiljøet, hvorunder der blev anvendt peber-

spray. Parternes indbyrdes relationer er uoplyst.

4.3. Tilladelse til besiddelse af peberspray i det offentlige rum

4.3.1. Det er Politiets Administrative Center (PAC), der meddeler tilladelse

til, at privatpersoner, som har et særligt behov for beskyttelse, må besidde

eller bære peberspray på offentligt tilgængelige steder, jf. afsnit 3.3. PAC

har oplyst, at der pr. 20. december 2019 er modtaget 61 ansøgninger om

tilladelse til at bære og besidde peberspray på offentligt tilgængelige steder.

Der er i 2019 meddelt fem tilladelser til at besidde og bære peberspray i det

offentlige rum, og der er i 2020 pr. 20. marts 2020 meddelt fire tilladelser.

Der er i alt meddelt tilladelse til syv kvinder og to mænd.

De fleste af sagerne (seks sager) vedrører en trussel fra en tidligere kæreste

eller ægtefælle, hvor der er oplysninger om trusler, i nogle tilfælde vold, og

hvor der i flere af sagerne har været andre tiltag fra politiets side i form af

eksempelvis meddelelse af tilhold og udlevering af overfaldsalarm. To af

sagerne angår en trussel fra øvrige familiemedlemmer

–

i begge tilfælde

personer i tilladelseshavers svigerfamilie. En af disse to sager vedrører en

æresrelateret konflikt.

En af sagerne vedrører ikke en trussel fra en eller flere personer, som tilla-

delseshaver har en samlivs- eller familiemæssig relation til. Denne sag ved-

rører en offentlig person, hvor Politiets Efterretningstjeneste (PET) har vur-

deret, at der er et særligt behov for beskyttelse.

Tilladelser meddelt i perioden 1. januar 2019 til 20. marts 2020:

Antal

Årsag

Trussel fra tidligere kæreste eller ægtefælle

Trussel fra øvrige familiemedlemmer

Offentlig person

Rigspolitiet har oplyst, at der ikke ses at være registreret oplysninger i POL-

SAS om anmeldelser eller hændelser, hvor nogle af tilladelseshaverne i de

ovenfor beskrevne ni sager har anvendt en peberspray (hverken som nød-

værge eller i ulovligt øjemed).

4.3.2. PAC har oplyst, at der er givet afslag på 22 ansøgninger, da betingel-

sernes i våbencirkulærets § 12 a ikke var opfyldt, jf. pkt. 3.3. Afslagene er

primært givet med henvisning til våbencirkulærets § 12 a, nr. 3, da det ikke

blev vurderet, at ansøgeren var i konkret risiko for at blive udsat for et vol-

deligt overfald. En række ansøgninger er blevet henlagt, fordi ansøger ikke

har betalt den lovpligtige afgift for indgivelse af ansøgning om våbentilla-

delse, jf. våbenlovens § 6 b, stk. 1, og/eller ikke har indsendt en underskrevet

samtykkeerklæring og ikke har reageret på politiets henvendelser herom, el-

ler fordi ansøger har trukket sin ansøgning tilbage.

PAC har også oplyst, at der er modtaget et antal ansøgninger fra personer,

som på grund af deres funktion eller hverv føler sig særligt udsat. Det for-

hold, at ansøger varetager en særlig funktion eller bestrider et særligt er-

hverv og i kraft heraf føler sig udsat, er ikke i sig selv tiltrækkeligt til at

opfylde betingelsen i våbencirkulærets § 12 a, nr. 3, om at ansøgeren vurde-

res at være i konkret risiko for at blive udsat for et voldeligt overfald. Det

vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af ansøgerens forhold,

om der ud fra en politifaglig vurdering er tale om en højrisikosag, hvor til-

ladelse til besiddelse af peberspray på offentligt tilgængelige steder kan gi-

ves.

4.4. Våbenlovsovertrædelser hvor peberspray indgår

4.4.1. Rigspolitiet har oplyst, at for så vidt angår omfanget af våbenlovs-

overtrædelser, hvor peberspray indgår, har ni politikredse (Fyns Politi, Kø-

benhavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Midt- og Vestjyllands Politi,

Nordjyllands Politi, Nordsjællands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi,

Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi) samlet set oplyst, at der i 2019

skønnes at være 80-110 sager angående

ulovlig anvendelse

af peberspray.

De omfattede sager vedrører vold, kvalificeret vold, trusler, røveri og bu-

tikstyveri. De resterende tre politikredse (Bornholms Politi, Midt- og Vest-

sjællands Politi, Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi) har ikke oplyst an-

tal sager om ulovlig anvendelse af peberspray.

Der er som anført under pkt. 4.1 tale om et skøn, da det ved elektronisk

dataudtræk ikke er muligt at tilvejebringe valide oplysninger om antallet af

sager.

Nordsjællands Politi

har endvidere oplyst, at antallet af voldssager, hvor der

er indgået peberspray, var henholdsvis tre sager i 2017 og fire sager i 2018,

mens der i 2019 var seks sager om vold, hvor der indgik peberspray.

Københavns Politi

har desuden oplyst, at der i perioden fra den 1. januar

2019 til den 9. december 2019 har været 25 anmeldelser/sigtelser om vold,

herunder kvalificeret vold, hvor der indgår peberspray. Til sammenligning

var der i 2018 ni anmeldelser/sigtelser om vold, herunder kvalificeret vold,

hvor peberspray indgik.

Midt- og Vestjyllands Politi

Nordjyllands Politi

har generelt bemærket,

at der ses en stigning i våbenlovsovertrædelser, hvor pebersprays indgår.

Midt- og Vestjyllands Politi bemærker desuden, at der efter politikredsens

opfattelse er sket en markant forøget anskaffelse af pebersprays, og at disse

i udpræget grad anvendes i strid med formålet med lovgivningen, og at det

desuden kan konstateres, at der ses et betydeligt antal pebersprays, som er

fundet i forbindelse med politiforretninger, særligt i narkomiljøer.

4.4.2. Det har ikke været muligt at tilvejebringe et samlet estimat for om-

fanget af beslaglæggelser af ulovlige pebersprays. Flere politikredse har be-

mærket, at det ikke er muligt på baggrund af de dataudtræk, der ligger til

grund for sager om overtrædelse af våbenlovgivningen, at fastslå, hvor

mange pebersprays politiet har beslaglagt. Flere kredse bemærker dog, at

det kan lægges til grund, at politiet i så godt som alle tilfælde, hvor der findes

en ulovlig peberspray, beslaglægger den.

Nogle politikredse har påpeget, at der i kredsen er konstateret en stigning i

antallet af sager om ulovlig import af peberspray til Danmark, og nogle

kredse har anført, at der er tale om en markant stigning. Der synes i vidt

omfang at være tale om peberspray, som er købt via internettet fra udlandet,

og som beslaglægges under forsendelsen.

Otte politikredse har udarbejdet særskilte opgørelser over antallet af sager

om ulovlig import af peberspray i 2019, og det samlede tal er ca. 1.325 sa-

ger.

Det har ikke været muligt for politikredsene at udarbejde et samlet

sammenligneligt tal for tidligere år.

4.4.3. For så vidt angår bevismæssige eller øvrige forhold, der relaterer sig

til ordningen, har flere politikredse bemærket, at man ikke har oplevet sær-

lige udfordringer med ordningen.

En politikreds har peget på, at det med de nye regler er et centralt bevis-

spørgsmål om besiddelse af peberspray har fundet sted i eget hjem. Rigspo-

litiet har dog oplyst, at dette spørgsmål kun har været rejst i enkelte sager.

En anden politikreds har bemærket, at det kan være vanskeligt at konstatere,

hvorvidt en peberspray opbevaret i hjemmet har en styrke på mere end

500.000 scoville heat units og dermed er ulovlig, jf. pkt. 3.2. Baggrunden

herfor er, at styrken på en peberspray i mange tilfælde ikke tydeligt fremgår

af pebersprayen, ligesom en søgning på internettet på produktet ofte ikke er

tilstrækkeligt til at fastslå, at pebersprayen har en styrke over det tilladte.

Det følger af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5, at det er forbudt uden tilladelse af justitsmini-

steren eller den, ministeren dertil bemyndiger, at indføre (importere) bl.a. peberspray.

Tallet dækker over alle sager i Rigspolitiet, f.eks. igangværende sager, sager hvor der er

sket anmeldelse, og sager hvor der skal ske sigtelse.

Undersøgte pebersprays ses ofte at have udenlandske etiketter. Da der ikke

gælder krav om mærkning eller registrering af den enkelte peberspray, og

da de fleste pebersprays er produceret i udlandet og påført udenlandske eti-

ketter, er det vanskeligt at bevise, at en peberspray er ulovligt indført i Dan-

mark, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5.

5. Rigsadvokatens og Rigspolitiets bemærkninger om erfa-

ringerne med pebersprayordningen og Det Kriminalpræven-

tive Råds bemærkninger

5.1.

Rigsadvokaten har om erfaringerne med anvendelse af reglerne om pe-

berspray oplyst, at flere politikredse generelt har peget på, at de ikke har et

tilstrækkeligt grundlag for en anklagerfaglig vurdering af de nye regler om

peberspray. De regionale statsadvokater har oplyst, at der ikke umiddelbart

ses behandlet sager i landsretten om besiddelse eller ulovlig import af pe-

berspray med gerningstidspunkt efter 1. januar 2019.

Rigsadvokaten har om lovens formål oplyst, at politikredsene i øvrigt over-

ordnet har peget på udfordringer og uhensigtsmæssigheder ved de nye reg-

ler.

Flere politikredse har således bl.a. peget på, at i de relativt få sager, hvor

peberspray har været anvendt som våben (i modsætning til sager om ulovlig

besiddelse eller import), har pebersprayen hovedsageligt været anvendt af

gerningsmanden. Gerningsmanden har i mange tilfælde været tidligere

straffet

–

f.eks. i forbindelse med voldeligt overfald.

En politikreds (Københavns Politi) har oplyst, at besiddelse af peberspray

på offentlige steder umiddelbart forekommer oftere efter lovændringen, her-

under i bylivet og i forbindelse med voldelige overfald.

Ingen politikredse har oplyst, at der har været sager, hvor peberspray har

været anvendt af forurettede i nødværgesituationer.

Rigsadvokaten har desuden om indførsel af peberspray oplyst, at flere poli-

tikredse har peget på, at der efter lovændringen ses en stigning i antallet af

sager om ulovlig indførsel af peberspray, og at disse sager udgør langt den

største sagskategori på området. Disse sager afgøres som udgangspunkt med

en bøde i overensstemmelse med det niveau, som er angivet i forarbejderne.

Kredsene har i den forbindelse anført, at stigningen i antallet af sager for-

mentlig skyldes borgernes ukendskab til reglerne, idet de sigtede typisk op-

lyser, at de troede, at det var lovligt at indføre pebersprays henset til, at det

er lovligt at besidde dem i eget hjem.

5.2.

Rigsadvokaten har samlet anført, at det generelt kan konstateres, at an-

klagemyndighedens erfaringer med de nye regler om peberspray er begræn-

sede, da hovedparten af sagerne afgøres med vedtagelse af bødeforelæg.

På baggrund af oplysningerne fra politikredsene er det dog Rigsadvokatens

umiddelbare vurdering, at den nye pebersprayordning ikke fuldt ud har vir-

ket efter hensigten, da der ikke ses afgørelser, hvor en forurettet har anvendt

peberspray i en nødværgesituation.

Rigsadvokaten har anført, at der derimod ses en stigning i antallet af sager,

hvor pebersprays besiddes og anvendes til kriminelle formål samt sager om

ulovlig indførelse af pebersprays. Dette understøttes af, at der næsten er sket

en fordobling af antallet af sager fra 2018 til 2019, jf. pkt. 4.1.

5.3.

Rigspolitiet har bl.a. anført, at Rigspolitiet i efteråret 2017 i forbindelse

med de politiske overvejelser om etableringen af ordningen

–

af politifaglige

grunde

–

udtalte sig imod en fuldstændig legalisering af peberspray. Rigs-

politiet bemærkede i den forbindelse, at tilstedeværelsen af våben i det of-

fentlige rum, herunder i de kriminelle miljøer og i lyset af konflikter i ban-

demiljøet, burde begrænses mest muligt.

Rigspolitiet har oplyst, at det fortsat er Rigspolitiets opfattelse, at tilstede-

værelsen af peberspray

–

herunder også i de kriminelle miljøer

–

bør be-

grænses mest muligt. Denne opfattelse synes også at have en hvis støtte i de

konkrete sager fra 2019 (pkt. 4.2.2.) om anvendelse af peberspray, som po-

litikredsene har oplyst om.

Det er ikke muligt for Rigspolitiet på det foreliggende grundlag at udtale sig

nærmere om den mulige præventive effekt af pebersprayordningen.

Ifølge Rigspolitiet lader liberaliseringen af reglerne om peberspray til at

have ført til en

–

tilsyneladende utilsigtet

–

stigning i antallet af sager om

overtrædelse af våbenlovgivningen, da der er konstateret et ikke ubetydeligt

antal sager om ulovlig indførelse af peberspray i 2019.

Årsagen hertil skal formentlig søges i manglende kendskab til kravet om

tilladelse for at kunne indføre en peberspray til Danmark. Det er således

nærliggende at antage, at den delvise lovliggørelse af muligheden for at be-

sidde peberspray har ført til den fejlagtige antagelse, at peberspray, der kø-

bes i udlandet, nu også lovligt kan indføres her i landet.

Rigspolitiet har anført, at det samlet set er Rigspolitiets opfattelse, at der

–

lyset af de relativt få sager, hvor peberspray er anvendt til selvforsvar, og i

lyset af den utilsigtede stigning af sager vedrørende ulovlig import samt

visse politikredses bemærkninger om en stigning i antal sager om ulovlig

anvendelse af peberspray

–

kan være anledning til at overveje om ordningen,

hvorefter det er lovligt at erhverve og besidde en peberspray i eget hjem, bør

opretholdes. Herudover bør det efter Rigspolitiets opfattelse overvejes, om

kravet om, at privatpersoner skal have en tilladelse for at kunne importere

en peberspray, skal opretholdes.

5.4.

Det Kriminalpræventive Råd har i sit høringsbidrag bl.a. anført, at rådet

i september 2018 ved høringen over lovforslaget til pebersprayordningen

anførte, at man burde afholde sig fra en generel legalisering af peberspray,

da der var ”gode grunde til at tro, at lovforslaget ville kunne eskalere vold”.

Det Kriminalpræventive Råd har i øvrigt anført, at rådets synspunkter er, at

jo flere våben, der findes i befolkningen, jo lettere er det for kriminelle at få

fat i dem, at når en potentiel gerningsmand kan forvente at møde en peber-

spray, kan det påvirke hans overvejelser om, hvorvidt han selv bør med-

bringe et våben, at et våben kan vendes mod en selv, at magtmonopolet bør

bevares og medføre, at kun politiet, der er uddannet i magtanvendelse med

mindst mulige midler, bør have lovlig adgang til våben, at der er risiko for

ulykker, når våben/peberspray findes i private hjem, at peberspray indkøbt

til nu lovligt formål kan anvendes i strid med reglerne.

Rådet har anført, at rådets tre primære indvendinger mod ordningen er, at

magtmonopolet bør bevares og medføre, at kun politiet, der er uddannet i

magtanvendelse med mindst mulige midler, bør have lovlig adgang til vå-

ben, at ordningen indebærer en risiko for konfliktoptrapning og uheld og at

grænserne for lovligt nødværge er vanskelige at vurdere i praksis.

Rådet har desuden anført, at indvendingerne er baseret på rådets arbejde for

mindst mulig kriminalitet i samfundet og en vej er at begrænse omfanget af

våben i samfundet.

Endelig anfører rådet, at den objektive tryghed i betydningen udsathed for

kriminalitet må antages at være lav og af ovennævnte grunde er udsigten for

en privat person til effektivt at kunne afværge et angreb med en peberspray

også lav.

Den subjektive tryghed i betydningen den oplevede tryghed kan eventuelt

påvirkes, men må antages mere effektivt at kunne påvirkes gennem person-

lige relationer til familie og naboer eventuelt gennem nabohjælpslignende

ordninger.