Erhvervsudvalget 2020-21
L 11 Bilag 1
Offentligt
2256880_0001.png
Kim Svendsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lise Beirne Chapman Pedersen <[email protected]>
3. august 2020 13:13
Birgitte Spühler Hansen; Kim Svendsen
EKF - Intl. Rel.; Christine Lund Andersen
SV: Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande(ERST
Sagsnr: 2020 - 5001)
Kære Birgitte,
For god ordens skyld, ingen bemærkninger til det fremsendte udkast fra EKF.
Mvh
Lise
Med venlig hilsen
Lise Beirne Chapman Pedersen
Seniorkonsulent
T: 35 46 27 61 | M: 20 69 50 72 | E:
[email protected]
Lautrupsgade 11, DK-2100 København Ø
T: 35 46 26 00 | ekf.dk
EKF indsamler personoplysninger som led i vores forretning.
Se hvilke, hvordan og hvorfor i vores persondatapolitik.
Fra:
Anna Haugsted Dehn <[email protected]>
Sendt:
3. juli 2020 10:04
Cc:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>; Kim Svendsen <[email protected]>
Emne:
Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter
om økonomiske forbindelser til tredjelande(ERST Sagsnr: 2020 - 5001)
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (bemyndigelsesloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest fredag den
14. august 2020.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
Birgitte Spühler Hansen
[email protected]
og med kopi til Kim Svendsen
[email protected]
Høringsmaterialet er desuden tilgængeligt på
www.høringsportalen
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0002.png
Kim Svendsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Mette Moth Henriksen <[email protected]>
22. juli 2020 14:27
Birgitte Spühler Hansen
Jens Hesseldahl; Kim Svendsen
Vs: Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (ERST
Sagsnr: 2020 - 5001) (Nanoq - ID nr.: 14291870)
Høringsliste.pdf; Forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven.pdf; Høringsbrev
til offentlig høring.pdf; signaturbevis.txt
Kære Birgitte
Tak for fremsendelsen af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven. Lovforslaget fastsætter at
Erhvervsstyrelsen får adgang til at kræve alle nødvendige oplysninger udleveret med henblik på at sikre at
regler om eksportkontrol og EU-sanktioner overholdes. Sammensat med at Erhvervsstyrelsen bemyndiges
til at foretage kontrolbesøg hos virksomheder.
Som bekendt reguleres kontrolforanstaltninger i forbindelse med eksport af dual-use produkter i Grønland
i lov nr. 616 af 8. juni 2016 for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbeltanvendelse,
særligt i kapitel 5. I forbindelse med fremsendelse af ovennævnte lovforslag vil departementet gerne gøre
opmærksom på om fremsendte foreslåede lovændring nødvendiggør en ændring af eksportkontrolloven i
Grønland eller i tilhørende bekendtgørelse, så der er samme mulighed for gennemførsel
af kontrolforanstaltninger i hele Kongeriget. Således at bestemmelserne i artikel 20 og 21 i dual-use
forordningen også er gennemført på identiske vilkår i Grønland.
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Mette Moth Henriksen
Inatsisileritooq / Jurist
Legal Advisor
Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Erhverv
Ministry of Industry
P.O. Box 1601, 3900 Nuuk
Email: [email protected]
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0003.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL +45 91 32 57 01
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/01755-2
14. AUGUST 2020
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF LOV OM ANVENDELSEN
AF VISSE AF DEN EUROPÆISKE UNIONS RETSAKTER
OM ØKONOMISKE FORBINDELSER TIL TREDJELANDE
M.V. (ADGANG TIL KONTROLBESØG M.V.)
(BEMYNDIGELSESLOVEN)
Erhvervsstyrelsen har ved e-mail af 3. juli 2020 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast
til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.) (bemyndigelsesloven).
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
Med udkastet foreslås blandt andet udvidelse af Erhvervsstyrelsens
kontrol og tilsyn med virksomheder, der har aktiviteter omfattet af
dual-use eksportkontrolregelsættet, eller af EU-restriktioner overfor
tredjelande (EU-sanktioner) indenfor styrelsens ressort.
Erhvervsstyrelsen vil med udkastet få mulighed for også at indhente
oplysninger fra virksomheder, som ikke tidligere har været i kontakt
med Erhvervsstyrelsen eller fået udstedt en eksporttilladelse med vilkår
uden en retskendelse.
1 MENNESKERETTEN
1.1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
–
respekt for privat - og familieliv
Husundersøgelser foretaget af administrative myndigheder kan udgøre
et indgreb i retten til respekt for privatliv og hjem efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det gælder, hvad enten
borgeren er en fysisk eller en juridisk person, og hvad enten der er tale
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0004.png
om en privat bolig eller virksomhedslokaler.
1
Det betyder, at
administrative myndigheders foretagelse af husundersøgelser skal ske
med respekt for de krav, der følger af artikel 8, stk. 2, herunder at
indgrebet skal opfylde konventionens legalitetskrav, skal varetage et
anerkendelsesværdigt formål og være proportionalt i forhold til det
forfulgte formål.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kræver, at der skal være
tilstrækkelige og effektive foranstaltninger mod misbrug fra
administrative myndigheders side, når de forestår husundersøgelser
mv.
2
Tillige har Domstolen fundet, at det kan udgøre en krænkelse for
eksempel, når myndigheder er tillagt vidtgående beføjelser til at
ransage og beslaglægge elektroniske data på en computer uden
begrundet mistanke, og at der ikke er adgang til tilstrækkelig prøvelse
af indgrebets nødvendighed.
3
I forhold til husundersøgelsers
proportionalitet har Domstolen lagt vægt på undersøgelsens karakter
og omfang, herunder at det var op til myndighederne selv at beslutte
antallet, varigheden og omfanget af husundersøgelserne.
4
1.2 Grundlovens § 72
–
boligens ukrænkelighed
I medfør af grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig, og
husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre
papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må
derfor ale e ske efter e retske delse i tilfælde ”hvor i ge lov
hjemler
e særege u dtagelse”. Kravet til et lovgru dlag i § 72 ”lov hje ler
særege u dtagelse” er, i fraværet af e retske delse, skærpet.
5
2 INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER
2.1 Proportionalitet og skånsomhed ved a nvendelse af
tvangsindgreb
Det foreslås i udkastet, at der indsættes hjemmel i
bemyndigelseslovens § 1 f, hvorefter Erhvervsstyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse vil kunne kræve alle relevante dokumenter
udleveret, uanset om de er i papirform eller lagret som elektroniske
Niemietz mod Tyskland, dom af 16. december 1992, præmis 29-31.
2
Camenzind mod Schweiz, dom af 16. december 1997, præmis 45 og
Bernh Larsen Holding AS m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, §§
158-175
3
Ivashchenko mod Rusland, dom af 13. februar 2018, præmis 81.
4
Stés Colas Est m.fl. mod Frankrig, dom af 16. april 2002.
5
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1.
udgave, 2015, s. 445.
2/4
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
oplysninger. Oplysningerne vil skulle udleveres på en måde og i et
format, der er læsbart for styrelsen. Desuden vil Erhvervsstyrelsen til
enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse kunne få
adgang til virksomheder med henblik på indhentelse af oplysninger,
hvilket kan ske ved adgang til de erhvervsdrivendes forretningslokaler
eller transportmidler.
Erhvervsstyrelsen er ikke bundet af noget mistanke- eller
indikationskrav for at foretage tvangsindgreb efter den foreslåede § 1 f i
forbindelse med adgangen til kontrolbesøg m.v. Rammerne for
Erhvervsstyrelsens skøn er derfor meget vide, og da der netop ikke
stilles krav om mistanke om, at et forbud er overtrådt, må det antages,
at der i princippet ikke skal meget til, før Erhvervsstyrelsen kan skaffe
sig adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler, indhente
oplysninger fra virksomheder.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (side 10), at
bemyndigelsen udvides til også at gælde indhentelse af oplysninger fra
virksomheder, som Erhvervsstyrelsen ikke tidligere har været i kontakt
med, eller som har fået udstedt en eksporttilladelse med vilkår.
Instituttet bemærker, at der i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 2 fremgår et
lovfæstet proportionalitetsprincip, der indebærer, at mindre
indgribende foranstaltninger altid skal tages i brug, før et indgreb må
foretages. Skånsomhedsprincippet i lovens § 7 forudsætter, at
tvangsindgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader.
Den foreslåede ordlyd til § 1 f, samt bemærkningerne til udkastet er
imidlertid formuleret uden henvisninger til lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter §§ 2 og
7.
•
Instituttet anbefaler, at der i de specielle bemærkninger til
udkastets § 1, nr. 2, redegøres for proportionalitets- og
skånsomhedsprincipperne i §§ 2 og 7 lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
ved kontrol- og tilsynsbesøg.
3/4
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2.2 Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser
Med udkastets § 1, nr.1, vil Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn med
virksomheder, der har aktiviteter omfattet af dual-use
eksportkontrolregelsættet, eller af EU-restriktioner overfor tredjelande
(EU-sanktioner) få mulighed for at indhente oplysninger fra
virksomheder, som ikke tidligere har været i kontakt med
Erhvervsstyrelsen eller fået udstedt en eksporttilladelse med vilkår.
Kontrol og tilsynsbesøg foretaget af administrative myndigheder kan
udgøre et indgreb i retten til respekt for privatliv og hjem efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og grundlovens §
72.
Instituttet bemærker, at Erhvervsstyrelsen ikke ses at have redegjort
for, hvilken betydning lovforslaget har i forhold til menneskeretten,
herunder i forhold til retten til privatliv og boligens ukrænkelighed.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Erhvervsstyrelsen
foretager en menneskeretlig vurdering af de foreslåede
begrænsninger af rettighederne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Grundlovens § 72.
Der henvises til styrelsens sagsnummer: 2020-5001.
Med venlig hilsen
Emilie Thage
JURIDISK RÅDGIVER
4/4
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0007.png
2020| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar vedr. ændring af LBKG 2011-06-09 nr 635
Høringssvar i forbindelse med udkast til lovforslag om ændring
af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
(Adgang til kontrolbesøg m.v.) (bemyndigelsesloven).
Ved brev af 3. juli har Erhvervsstyrelsen anmodet en række interessenter om senest den 14. august
2020 at fremkomme med eventuelle bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om anvendelse
af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande.
Den juridiske tænketank Justitia, som har til formål at styrke fokus på og respekten for
grundlæggende retsstats principper var ikke inkluderet i høringslisten, og vi er derfor først nu blevet
opmærksom på lovforslaget, som har et indhold der gør det naturligt for Justitia at udtale sig herom.
Uanset vores høringssvar afgives efter høringsfristens udløb skal Justitia anmode om, at det
eftersendes til departementet, således, at det kan indgå i et høringsnotat til brug fremsættelse af
lovforslaget i Folketinget.
Indsamling af oplysninger
Lovforslaget medfører efter § 1 f, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen får en meget vidtgående adgang til at
kræve alle oplysninger, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, varefortegnelser mv., som er
nødvendige for gennemførelsen af styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver.
Den foreslåede adgang til oplysninger går efter Justitias opfattelse langt videre end hvad den
bagvedliggende EU-forordning kan begrunde. Adgangen til at kræve oplysninger udleveret, synes
ikke at være begrænset til virksomheder, til hvem der er udstedt udførselstilladelser eller
virksomheder der producerer eller eksporterer produkter omfattet af EU's dual use forordning.
Efter lovforslaget synes det endvidere uklart om Erhvervsstyrelsen vil kunne kræve adgang til alle
informationer, som en virksomhed eller dens ansatte måtte ligge inde med, herunder kommercielle
hemmeligheder og oplysninger, som af hensyn til tredjemand er belagt med en fortrolighedsklausul.
En så vidtgående beføjelse til Erhvervsstyrelsen synes at være betænkelig af hensyn til
erhvervsvirksomhedernes retssikkerhed. Oplysningspligten bør derfor begrænses til oplysninger af
direkte relevans for en virksomheds overholdelse af pligterne i dual use forordningen.
Kontrolbesøg uden rettens kendelse
I henhold til § 1 f, stk. 2, tildeles Erhvervsstyrelsen en udvidet adgang til at foretage kontrolbesøg hos
virksomheder, der beskæftiger sig med dual-use produkter/aktiviteter.
Erhvervsstyrelsen
kan ”til enhver tid mod behørig legitimation” få adgang til at foretage kontrolbesøg
til brug for kontrol- og tilsynsopgaver. Dette indebærer, at der kan foretages kontrolbesøg uden
forudgående varsling hos de pågældende virksomheder. Da der er tale om en ganske indgribende
foranstaltning, skal proportionalitetsprincippet til enhver tid overholdes. Det fremgår da også af
lovforslagets bemærkninger, at denne hjemmel alene skal anvendes af Erhvervsstyrelsen i tilfælde,
hvor det er styrelsens vurdering, at formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis
kontrolbesøget blev varslet. Justitia er enig i, at hensynet til virksomhedernes retssikkerhed tilsiger,
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0008.png
2020| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar vedr. ændring af LBKG 2011-06-09 nr 635
at det klare udgangspunktet må være, at kontrolbesøgene varsles på forhånd, i det omfang det er
muligt.
Af lovforslaget fremgår at både varslede og uvarslede kontrolbesøg skal kunne foretages uden
rettens kendelse. Denne del af lovforslaget rummer efter Justitias opfattelse betydelige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, da tvangsindgreb af denne karakter efter grundlovens §
72, som udgangspunkt alene bør kunne foretages på baggrund af en kendelse afsagt af en domstol.
En fravigelse af dette udgangspunkt kræver meget tungtvejende grunde, som ikke ses at foreligge i
dette tilfælde. Der ses ikke i lovforslagets bemærkninger at være tilvejebragt nogen form for
dokumentation for nødvendigheden af, at Erhvervsstyrelsen tillægges så vidtgående beføjelser.
Erhvervsstyrelsen har allerede nu mulighed for, i tilfælde af en konkret mistanke, at overgive sagen
til SØIK med henblik på at denne institution i overensstemmelse med retsplejelovens regler, og efter
forudgående dommerkendelse, kan gennemføre et uvarslet kontrolbesøg med ransagning.
Da der ikke er dokumentation for et reelt behov for den foreslåede lovændring, og da den
omstændighed, at der har været stor mediemæssig og politisk interesse navnlig om en enkelt sag,
hvor myndighedernes sagsbehandling ikke kan karakteriseres som optimal, kan efter Justitias
opfattelse ikke begrunde en fravigelse af grundlovens § 72.
Der henvises i øvrigt til Justitias analyse af 15.marts 2017” Boligens ukrænkelighed-
offentlige
myndigheders
adgang til privat ejendom uden retskendelse” Analysen er tilgængelig på Justitias
hjemmeside
www.justitia-int.org.
Lovforslaget er angiveligt fremsat med henblik på at Danmark skal opfylde sine pligter efter EU's
dual use direktiv. Justitia finder det i denne sammenhæng relevant at henlede opmærksomheden
på, at der inden for EU-retten gælder et proportionalitetsprincip, som indebærer, at indholdet af en
regulering ikke bør gå videre end påkrævet for at nå de opstillede mål.
Sammenfattende må Justitia derfor konkludere, at tungtvejende hensyn til erhvervsvirksomhederne
retssikkerhed gør det betænkeligt at gennemføre lovforslaget i den foreliggende udformning.
Henrik Rothe
Projektleder.
Adjungeret professor CBS.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0009.png
Kim Svendsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jannik Lerche Rasmussen <[email protected]>
14. august 2020 14:26
Birgitte Spühler Hansen
Kim Svendsen; Justitsministeriet; Thomas Kloppenburg; Christina Ellegaard Larsen
VS: Høring (Bemyndigelsesloven) udkast til lovforslag om ændring af lov om
anvendelse af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomisk forbindelser
til tredjelande mv. (RA-2020-3200604-29)
Fra ERST - Høring (14)(RA-2020-3200604-29-1).pdf; Høring - udkast til lovforslag
om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande(ERST Sagsnr 2020 - 5001) (24)
(RA-2020-3200604-29-1.1).pdf; Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om
anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande(ERST Sagsnr 2020 - 5001) (34)
(RA-2020-3200604-29-1.2).pdf; Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om
anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande(ERST Sagsnr 2020 - 5001) (44)
(RA-2020-3200604-29-1.3).pdf
Kære Birgitte Hansen
I anledning af vedhæftede kan det oplyses, at Rigsadvokaten ikke har bemærkninger i anledning af høringen.
Normalt ville Rigsadvokaten sende denne besked til Justitsministeriet - der i stedet er cc. – idet fristen for eventuelle
bemærkninger er i dag.
Med venlig hilsen
Jannik Rasmussen
Anklager
Tlf.: +45 3034 5637
E-mail:
[email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf.: +45 7268 9000
Fax: +45 7268 9004
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0010.png
Kim Svendsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
[email protected]
6. juli 2020 14:36
Birgitte Spühler Hansen
Kim Svendsen; [email protected]
Vedrørende høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af
visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande (ERST Sagsnr: 2020 - 5001)
Til Erhvervsstyrelsen
Rigspolitiet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af
visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (bemyndigelsesloven).
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at det er Statens Våbenkontrol, som henhører under Justitsministeriets
departement, der foretager kontrol og tilsyn på området for krigsmateriel, herunder ind- og udførsel af
krigsmateriel, jf. krigsmateriellovens §§ 10-12 (lov nr. 1004 af 22. oktober 2012).
Rigspolitiets j.nr. 2020-045169.
Med venlig hilsen
Louise V. Vestergaard
juridisk specialkonsulent
Rigspolitiet/Danish National Police
Juridisk Sekretariat for National Efterforskningsafdeling
NKC/NEC/NC3
Ejby Industrivej 125-135
2600 Glostrup
Mobil 61 98 63 02
Mail
[email protected]
E-mail Web
www.politi.dk
Fra:
Anna Haugsted Dehn [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. juli 2020 10:04
Cc:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>; Kim Svendsen <[email protected]>
Emne:
Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter
om økonomiske forbindelser til tredjelande(ERST Sagsnr: 2020 - 5001)
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (bemyndigelsesloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest fredag den
14. august 2020.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0011.png
Kim Svendsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
[email protected]
6. juli 2020 08:40
Birgitte Spühler Hansen
Kim Svendsen
SV: Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande(ERST
Sagsnr: 2020 - 5001)
Erhvervsstyrelsen har den 3. juli 2020 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelandet i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Ledelsessekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Anna Haugsted Dehn <[email protected]>
Sendt:
3. juli 2020 10:04
Cc:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>; Kim Svendsen <[email protected]>
Emne:
Høring - udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter
om økonomiske forbindelser til tredjelande(ERST Sagsnr: 2020 - 5001)
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (bemyndigelsesloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest fredag den
14. august 2020.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0012.png
Advokatrådet
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 21. august 2020
SAGSNR.: 2020-2425
ID NR.: 680711
Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen
af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v.
Ved e-mail af 3. juli 2020 har Erhvervsstyrelsen anmodet Advokatrådet om bemærk-
ninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet har tidligere oplyst, at Advokatrådet havde valgt ikke at afgive be-
mærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet har valgt alligevel at komme med følgende bemærkninger:
Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at kræve alle oplysninger, herun-
der handelsdokumenter, kunderegistre, varefortegnelser m.v. til brug for styrelsens
tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til lov om anvendelsen af visse af Den Europæi-
ske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., retsakter, der
er nævnt i § 1 i loven, eller regler udstedt i medfør af loven.
Lovforslaget giver endvidere Erhvervsstyrelsen adgang mod behørig legitimation og
uden retskendelse til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrel-
sens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til lov om anvendelsen af visse af Den Eu-
ropæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., retsakter,
der er nævnt i § 1i loven, eller regler udstedt i medfør af loven.
For det første finder Advokatrådet den tiltagende brug af myndigheders adgang til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse for bekymrende, idet sådanne tiltag kun bør
indføres på et klart grundlag, og når det er undersøgt, om der er et behov for et så-
dant tiltag, herunder om de eksisterende muligheder er tilstrækkelige.
Området for kontrolbesøg uden retskendelse er også meget bredt. Det vil ramme alle
danske virksomheder, der har samhandel med udlandet. Det er Advokatrådets opfat-
telse, at det er vigtigt, at det er undersøgt, om der er behov for en så vidtgående mu-
lighed inden et så indgribende tiltag over for potentielt så mange virksomheder ind-
føres.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0013.png
Advokatrådet
Det bør endvidere vurderes om det er hensigtsmæssigt, at foretage disse kontrolbe-
søg uden varsel, da det kan være svært at gennemføre et kontrolbesøg, hvis f.eks., at
den person, der har kendskab til procedurerne ikke er til stede.
For det andet giver lovforslaget Erhvervsstyrelsen mulighed for at få adgang til man-
ge oplysninger, da lovens anvendelsesområde er bredt.
Advokatrådet finder, at det er vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvilke oplys-
ninger, der er nødvendige for at føre kontrol med området, og at der alene indhentes
oplysninger/gives adgang til at indhente oplysninger, som er nødvendige for Er-
hvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0014.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
[email protected]
Den 24. august 2020
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om anven-
delsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske for-
bindelser til tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.) (bemyndi-
gelsesloven).
Erhvervsstyrelsen har den 3. juli 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske for-
bindelser til tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.) (bemyndigelsesloven) i
høring.
Lovudkastet vedrører det område, hvor Erhvervsstyrelsen er myndighed for dual-use
eksportkontrol og for administration af visse bestemmelser i EU´s forordninger om
restriktive foranstaltninger for tredjelande (EU-sanktioner).
Det fremgår af lovudkastet, at det på disse myndighedsområder foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får adgang til at kræve alle oplysninger, som er nødvendige for gennemfø-
relsen af styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver.
Desuden foreslås det, at Erhvervsstyrelsen får adgang til at foretage kontrolbesøg hos
virksomheder, der er omfattet af regelsættet, og at kontrolbesøg kan ske med og uden
forudgående varsling.
Danske Advokater skal generelt bemærke, at myndighedernes anvendelse af kontrol-
bestemmelser af retssikkerhedsmæssige årsager generelt bør begrænses mest muligt.
I den forbindelse bør proportionaliteten i hver eneste adgang i lovgivningen nøje
overvejes for at vurdere, om der er et reelt og nødvendigt behov for kontrolbestem-
melsen, eller om samme formål kan opnås med mindre indgribende midler.
For så vidt angår lovudkastets forslag om Erhvervsstyrelsens adgang til oplysninger
skal det anføres, at der bør foretages en nærmere afgrænsning af, hvilke oplysninger
der er nødvendige, og til hvilke formål. Det foreliggende lovudkast ses at indeholde
en ganske bred adgang til alle oplysninger, ligesom det ikke klart fremgår, om målet
kan opnås med mindre indgribende midler.
Området for lovudkastets forslag om Erhvervsstyrelsens adgang til at foretage kon-
trolbesøg uden retskendelse ses endvidere at være meget bredt, og Danske Advokater
skal opfordre til, at det nærmere afgrænses, hvilke virksomheder der er omfattet, og
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0015.png
med hvilke formål. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det foreliggende lovud-
kast umiddelbart ses at omfatte alle danske virksomheder, der har samhandel med
udlandet, og den nærmere begrundelse herfor bør tydeliggøres.
For så vidt angår forslaget om uvarslede kontrolbesøg skal det bemærkes, at det bør
tydeliggøres, at denne undtagelsesbestemmelse kun kan anvendes i de tilfælde, hvor
det ud fra de konkrete omstændigheder må antages, at øjemedet med kontrollen vil
blive forspildt, hvis kontrolbesøget varsles. En tydeliggørelse kan medvirke til at øge
borgernes retssikkerhed.
Danske Advokater er herudover bekendt med, at Advokatsamfundet ligeledes har
fremsendt et høringssvar til lovudkastet, og Danske Advokater kan henholde sig til
det heri anførte.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
2/2
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0016.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
14. juli 2020
J.nr. 2020-11-0425
Dok.nr. 234313
Sagsbehandler
Rasmus Martens
Høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelsen
af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.)
(bemyndigelsesloven)
Ved brev af 3. juli 2020 har Erhvervsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-
ninger til ovenstående udkast.
Datatilsynet har umiddelbart ingen bemærkninger til ovennævnte udkast.
Datatilsynet forudsætter dog generelt, at enhver behandling af personoplysninger, som fore-
tages i forbindelse med udkastet, sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 5, artikel 6 og arti-
kel 13, som Erhvervsstyrelsen nævner i udkastets afsnit 3.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Rasmus Martens
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0017.png
21. august 2020
Høringssvar i forbindelse med udkast til lovforslag om
ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæ-
iske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v. (Adgang til kontrolbesøg m.v.)
Nedenstående erhvervsorganisationer har modtaget høring af
forslag til ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Euro-
pæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredje-
lande, som har til formål at give Erhvervsstyrelsen mulighed for
at gennemføre kontrolbesøg med og uden forudgående varsel,
herunder uden retskendelse.
Uvarslede kontrol-
besøg uden retsken-
delse er meget vidt-
gående
Særligt den del, der giver mulighed for uvarslede kontrolbesøg
uden retskendelse, udgør efter vores opfattelse et afgørende
brud med den ordning, som ligger til grund for reglerne i rets-
sikkerhedsloven og som forudsætter, at reglerne i retsplejeloven
følges, når der er tale om undersøgelse af sager, hvor der fore-
ligger mistanke om lovovertrædelser, som ønskes undersøgt af
myndighederne. Forslaget risikerer at forrykke den balance,
som den danske retspleje hviler på og har derfor efter vores op-
fattelse vidtrækkende retssikkerhedsmæssige konsekvenser for
alle typer af eksporterende virksomheder.
I lovforslagets bemærkninger fremgår det specifikt, at målgrup-
pen også omfatter virksomheder, som ikke tidligere har haft
kontakt med Erhvervsstyrelsen. Adgangen er altså ikke begræn-
set til virksomheder, til hvem styrelsen har udstedt udførselstil-
ladelser, endsige til virksomheder, som producerer og eksporte-
rer produkter omfattet af EU’s dual-use-forordningens kontrol-
liste, men rammer alle danske virksomheder, der har samhandel
med udlandet.
Vi har derfor valgt at afgive et fælles høringssvar for at under-
strege sagens alvor for dansk erhvervsliv.
Eksisterende mulig-
heder for kontrol er
omfattende
Behovet for at kunne gennemføre uvarslede kontrolbesøg uden
retskendelse begrundes i lovforslagets bemærkninger for det
første med, at myndighederne ikke i dag har mulighed for at fo-
retage kontrolbesøg. Det skal understreges, at myndighederne
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
allerede i dag har vidtgående muligheder for at kontrollere virk-
somhedernes eksport af dual-use-produkter eller eksport til
sanktionerede tredjelande.
Uvarslede kontrol-
besøg kan allerede
gennemføres i dag!
Hvis der foreligger en konkret mistanke om strafbare aktivite-
ter, eksempelvis forsøg på eksport af dual-use produkter, hvor
der bevidst ikke er søgt om eksporttilladelse, så har Erhvervs-
styrelsen allerede i dag mulighed for at overdrage sagen til de
relevante politimyndigheder med henblik på, at de i overens-
stemmelse med retsplejelovens regler kan vurdere, hvorvidt der
er behov for at gennemføre en ransagning eller andre relevante
efterforskningsskridt. Dette skal ske ved indhentelse af en rets-
kendelse, og der vil således kunne finde en helt normal dom-
stolskontrol sted i forhold til at sikre, at mistanken er tilstræk-
keligt begrundet.
Dette fremgår i øvrigt også af lovforslagets bemærkninger, hvor
det anføres, at
”Erhvervsstyrelsen
vil ikke anvende hjemlen til
uanmeldte kontrolbesøg, hvis der foreligger en begrundet mis-
tanke om, at virksomheden har begået en strafbar handling. I
sådanne tilfælde vil sagen skulle behandles efter retsplejelovens
regler om strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle behandles af
politiet.”
Det efterlader imidlertid det
store ubesvarede spørgs-
mål om, hvornår det så er, at Erhvervsstyrelsen ser sig nødsaget
til at gennemføre uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse? Ud
fra ovenstående bemærkninger i lovforslaget må man antage, at
Erhvervsstyrelsen blot kan tillade sig at have løse indicier, for-
modninger eller antagelser om forhold i en virksomhed, førend
de kan skride til noget så indgribende som et uvarslet kontrol-
besøg uden retskendelse. Det vil i givet fald være et alvorligt
skred i retssikkerheden.
Hertil kommer, at Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder al-
lerede i dag har omfattende muligheder for at sikre kontrol med
virksomhedernes eksport af dual-use produkter eller eksport til
sanktionerede lande. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte konkrete
betingelser i virksomhedernes eksporttilladelser, hvorefter virk-
somhederne skal indsende dokumentation mv. for, at eksporten
er sket i overensstemmelse med vilkårene. Styrelsen har ligele-
des mulighed for at anmode virksomhederne om at fremsende
dokumentation og oplysninger i forbindelse med konkrete sa-
ger. Tilsvarende har Toldstyrelsen mulighed for at udtage kon-
krete eksporter til kontrol, eksempelvis ved eksport af varer in-
denfor specifikke HS-toldkoder, hvor der kan forefindes dual-
use produkter, men hvor der i den konkrete situation ikke er
søgt om eksporttilladelse hos Erhvervsstyrelsen.
2
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0019.png
Tilstrækkeligt be-
grundet med hen-
visning til "sager af
politisk og medie-
mæssig bevågen-
hed"?
Herudover begrundes behovet for at kunne gennemføre kontrol-
besøg uden restkendelse med, ”at der i de senere år har været
sager af politisk og mediemæssig bevågenhed om danske virk-
somheders overholdelse af reglerne på dual-use og sanktions-
området”, jf.
lovforslagets bemærkninger. Det fremgår ikke,
hvor mange sager der har været tale om, men efter vores bedste
overbevisning kan det tælles sammen til en håndfuld sager i de
seneste fem år. Os bekendt er der ikke sket domfældelse i disse
sager eller på anden vis ført bevis for, at virksomhederne for-
sætteligt har overtrådt reglerne.
At udstyre myndighederne med så indgribende beføjelser i for-
hold til nogle retsområder, hvor håndhævelsen først og frem-
mest er begrundet i politimæssig karakter, er i sig selv meget
bekymrende, men bekymringen forstærkes af, at der i forhold til
styrelsens ressort er tale om et område, hvor lovgivning og re-
gelsæt ofte er uklare og i udbredt grad forbundet med skønspræ-
gede vurderinger. Alene det at afgøre, hvornår et produkt (i EU
dual-use-forordningens forstand) kan siges at have dobbelt an-
vendelse, og hvornår et sådant produkt så (ligeledes i forordnin-
gens forstand) er tiltænkt en militær endelig anvendelse, kan i
sig selv være langt fra entydigt.
Et tænkt eksempel kunne være en dansk virksomhed, som pro-
ducerer køleanlæg og sælger et sådant anlæg til et lands natio-
nale kystvagt. Virksomheden får oplyst, at skibet alene anvendes
til overvågning af hav- og miljøforhold, men potentielt kan ski-
bet også anvendes til at understøtte landets militære flådeope-
rationer. Hvor langt rækker virksomhedens ansvar
–
både på
kort og lang sigt
–
i forhold til kendskab til og sikring af, at ud-
styret ikke bringes i anvendelse i militære konflikter i strid med
internationalt vedtagne sanktioner eller med dansk udenrigs- og
sikkerhedspolitik i øvrigt? Og hvilke krav kan virksomheden
med rimelighed stille overfor modtagerlandet for at sikre, at
dette ikke sker?
Et regelsæt forbun-
det med skønspræ-
gede vurderinger
Konsekvenser og
erfaringer med
tvangsindgreb
mangler
Vi mener desuden, at nye tvangsindgreb af denne karakter skal
underbygges med grundige undersøgelser af effekten, herunder
erfaringer fra andre EU-lande. Det fremgår således ikke af lov-
forslaget, hvorvidt andre EU-lande har samme muligheder for
at gennemføre uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse, hvor
ofte de i givet fald anvender sådanne kontrolbesøg, samt hvilke
erfaringer de har hermed.
Vi finder således
ikke,
at der er et begrundet behov for at indføre
en så vidtgående og indgribende foranstaltning, som uvarslede
kontrolbesøg uden retskendelse er. Indførelsen af tvangsind-
greb af denne karakter går langt videre end vanlig retspleje til-
siger og er ikke proportional med den ønskede effekt. Det klare
udgangspunkt i dansk retspleje er således, at myndighedsunder-
søgelser af privates lokaliteter kun kan ske ved indhentelse af
retskendelse. Det er ligeledes tilfældet i anden særlovgivning,
Ikke et begrundet
behov for uvarslede
kontrolbesøg uden
retskendelse
3
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
herunder konkurrencelovens regler, hvor myndighedernes kon-
trolundersøgelser for konkurrenceovertrædelser kun kan fore-
tages mod behørig retskendelse.
Uvarslede kontrol-
besøg giver ikke
merværdi for myn-
digheder og virk-
somheder
Vi mener desuden heller ikke, at det vil være hensigtsmæssigt
–
hverken for myndigheder eller virksomheder
–
at give mulighed
for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse. Et effektivt kon-
trolbesøg indenfor dette område vil typisk forudsætte frembrin-
gelsen af betydelige mængder dokumentation fra virksomhe-
dens side; besigtigelse af lokaler og faciliteter, som i nogle til-
fælde kan være underlagt stærkt restriktiv adgang; samt tilste-
deværelse af ledelsesrepræsentanter, der kan besvare konkrete
spørgsmål omkring de beslutninger, der er truffet i forbindelse
med de enkelte eksporter.
Et effektivt kontrolbesøg forudsætter således ordentlig forbere-
delse fra både myndigheder og virksomheders side, hvilket ikke
kan sikres gennem et uvarslet kontrolbesøg. Det fremgår således
også af lovforslagets bemærkninger, at ”Det vil være en forud-
sætning, at de pågældende fysiske og juridiske personer yder
den fornødne bistand til Erhvervsstyrelsen, for at styrelsen kan
gennemføre sine kontrolaktiviteter på den lokation eller det
transportmiddel, hvor virksomheden har sine aktiviteter.” –
en
sådan fornøden bistand fra virksomhederne vurderes ikke at
være mulig ved et uvarslet kontrolbesøg uden retskendelse.
Varslede kontrolbe-
søg hilses velkom-
ment
Vi skal således henstille til, at lovforslaget ændres, så der alene
gives mulighed for at gennemføre varslede kontrolbesøg. Det er
således væsentligt at understrege, at erhvervslivet er positive
over sådanne varslede kontrolbesøg, der
–
hvis de gennemføres
på den rette måde
–
kan bidrage til at optimere den store ind-
sats, danske virksomheder i forvejen gør for at sikre overhol-
delse af reglerne for eksportkontrol og sanktioner overfor tred-
jelande. Vi hilser det således også velkomment, at der som led i
lovforslaget er lagt op til at afsætte dedikerede ressourcer til at
gennemføre sådanne kontrolbesøg. Dette kan både bidrage til at
sikre en god og balanceret efterlevelse af reglerne blandt virk-
somhederne og kan bidrage til at give Erhvervsstyrelsen nyttigt
input til deres videre arbejde med at optimere rammerne for
sagsbehandling af tilladelser.
Det kan i den sammenhæng anføres, at kontrolbesøgene tilsyne-
ladende kan bringes i anvendelse enten med henblik på at un-
dersøge en konkret eksport, eller med henblik på at undersøge,
om virksomhedens processer og kontrolforanstaltninger er hen-
sigtsmæssige, dvs. det, der også betegnes som et audit. Når det
er væsentligt at skelne mellem de to, skyldes det, at et egentligt
kontrolbesøg vil nødvendiggøre frembringelsen af nogle meget
specifikke oplysninger fra virksomhedens systemer, mens et au-
dit mere stiller krav til, at virksomheden kan dokumentere sine
sagsbehandlingsprocesser.
Kontrol- eller audit-
besøg?
4
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Ligeledes er det væsentligt at gøre sig klart, om et kontrolbesøg
omhandler eksportkontrol eller sanktioner. Førstnævnte har i
høj grad fokus på, hvorvidt virksomhederne har de rette meka-
nismer til at sikre tekniske vurderinger af deres produkter.
Sanktioner har derimod mere fokus på, om virksomhederne har
de rette mekanismer på plads til at kunne screene deres kunder.
Det er derfor væsentligt, at virksomhederne gøres klart, hvilken
type kontrol der i de enkelte tilfælde er tale om, så de kan forbe-
rede sig bedst muligt.
Uklart hvor store
mængder oplysnin-
ger virksomhederne
skal udlevere
Vi har herudover nogle specifikke bemærkninger til den del af
lovforslaget, som omhandler udlevering af oplysninger. Det
fremgår af lovforslaget, at Erhvervsstyrelsen kan kræve adgang
til ”alle oplysninger…til brug for styrelsens tilsyns-
og kontrol-
opgaver”, altså i realiteten uden begrænsning, hvilket vi mener
er stærkt problematisk. Kan Erhvervsstyrelsen kræve adgang til
alle typer af informationer, som en virksomhed og dens ansatte
måtte ligge inde med? Er det e-mails fra alle medarbejdere på
alle niveauer? Er det informationer i datterselskaber i udlandet?
Det er heller ikke klart, hvorvidt virksomheder kan blive pålagt
at udlevere materiale, som er underlagt kommercielle fortrolig-
hedsforhold, hvor en udlevering kan skade et kundeforhold. For
nogle virksomheder kan der ligeledes være tale om militære op-
lysninger fra andre lande, som ikke umiddelbart kan udleveres
uden pågældende lands samtykke. Hvis danske virksomheder
har pligt til at udlevere denne slags oplysninger fra udenlandske
samarbejdspartnere kan det først og fremmest bryde fortrolig-
hedsaftaler med pågældende partner. Men hvad værre er, kan
det skade virksomhedernes muligheder for overhovedet at indgå
i sådanne samarbejder, da de udenlandske partnere kan have en
berettiget tvivl om, hvorvidt deres oplysninger risikerer at blive
udleveret til myndigheder og tredjemand i forbindelse med kon-
trolbesøg.
Uklarhederne omkring omfanget af oplysninger, der kan kræves
udleveret, understreger igen det problematiske i, at kontrolbe-
søget kan gennemføres uden retskendelse. En retskendelse som
den kendes fra andre områder, f.eks. konkurrencelovgivningen,
netop som et af sine centrale punkter har til formål at definere
omfanget af kontrolundersøgelsen.
Oplysningskrav går
videre end EU-for-
ordningen
Den foreslåede adgang til oplysninger går også langt videre, end
hvad den bagvedliggende EU-forordningen lægger op til. Som
det fremgår af lovforslagets bemærkninger, stiller EU-forord-
ningens artikel 20 krav om, at ”eksportører
af dual-use produk-
ter skal føre detaljerede registre eller optegnelser over deres ud-
førsler i overensstemmelse med national lov eller praksis. De
pågældende registre m.v. skal indeholde handelsdokumenter i
form af fakturaer, ladningsmanifester og andre transport- og
forsendelsesdokumenter, der gør det muligt at identificere de
pågældende dual-use produkter, mængden heraf, eksportørens
5
 L 11 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2256880_0022.png
og modtagerens navn og adresse, samt den endelige anvendelse
af produkterne og slutbrugerne af produkterne, når dette er re-
levant.” EU-forordningen giver således en ganske rimelig af-
grænsning af de oplysninger, som virksomhederne skal stille til
rådighed.
Hvad sker der med
det udleverede ma-
teriale?
Det er desuden heller ikke klart, hvad der kommer til at ske med
det udleverede materiale. Tager myndighederne kopier af dette,
og vil medier og NGO’ere efterfølgende frit kunne
søge aktind-
sigt heri? Desto flere oplysninger Erhvervsstyrelsen vil kunne
kræve at få udleveret, desto større mængder data vil således også
kunne udleveres i forbindelse med en aktindsigt med den ibo-
ende risiko, der så er ved, at forretningsfølsomme oplysninger
ved en fejl bliver offentliggjort. Vi har således tidligere set ek-
sempler på, at aktindsigter i eksportkontrolsager har ført til of-
fentliggørelse af forretningskritiske oplysninger, fordi forret-
ningsfølsomme oplysninger ikke i tilstrækkeligt omfang var
udeladt.
Det fremgår endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan få adgang til
transportmidler i forbindelse med styrelsens tilsyns- og kontrol-
opgaver. Det er uklart, hvorvidt dette også omfatter transport-
midler i tredjemands varetægt, eksempelvis en container lastet
ombord på en lastbil eller et containerskib. Det er samtidig
uklart, hvem der afholder evt. udgifter forbundet med adgangen
til sådanne transportmidler i tredjemands varetægt
–
er det Er-
hvervsstyrelsen, den virksomhed, som er underlagt kontrol, el-
ler tredjepart?
Vi har for nærværende ikke yderligere bemærkninger, men står
selvsagt til rådighed, hvis der måtte være spørgsmål til ovenstå-
ende. Ligeledes deltager vi selvsagt gerne i det videre arbejde
med at opstille rammerne for en effektiv, hensigtsmæssig og ba-
lanceret kontrol på dette område.
Hvor langt rækker
adgangen til trans-
portmidler?
Med venlig hilsen
Peter Bay Kirkegaard
Seniorchefkonsulent
Global Handel og Investeringer
Dansk Industri
+45 3377 4685
[email protected]
Thomas Sylvest
Chefkonsulent
Erhvervspolitik & Analyse
Danske Rederier
+45 4049 7886
[email protected]
Michael Bremerskov Jensen
Fagchef
International handel
Dansk Erhverv
+45 3374 6582
[email protected]
6