L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 109 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

13. oktober 2020

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse

af lov om finansiel stabilitet

(Ændringer

som følge af revisioner af kapi-

talkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) mv.)

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres en række forskellige ændringer af den fi-

nansielle regulering for at implementere to direktiver i dansk ret.

Formålet med nærværende lovforslag er overordnet at styrke kreditinstitut-

ternes robusthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at de un-

derstøtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse.

Med lovforslaget foreslås bl.a. en række ændringer, der implementerer dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019

(CRD V), der bl.a. gennemfører en række internationale standarder og æn-

drer kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter.

Forslaget blev præsenteret som en del af en pakke af forslag, der er også

inkluderer revision af kapitalkravsforordningen (CRR II), som har til hen-

sigt at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod frem-

tidige finansielle kriser yderligere.

Med lovforslaget foreslås desuden en række ændringer af den finansielle

lovgivning, som skal sikre efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD II), der ændrer i de euro-

pæiske krisehåndteringsregler, som blev indført i kølvandet på finanskri-

sen. Ændringerne sigter mod at bringe reglerne på linje med internationale

standarder.

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for

vækst og beskæftigelse. Det sikres bl.a. gennem de nye regler i BRRD II,

der skal sikre kreditinstitutternes tabsabsorberings- og rekapitaliseringska-

pacitet, som muliggør en smidig og effektiv tabsabsorbering og rekapitali-

sering af nødlidende institutter med minimal indvirkning på skatteyderne

og den finansielle stabilitet.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/44

Derudover foretages en række mindre ændringer i den finansielle lovgiv-

ning.

Lovforslaget blev sendt i høring den 30. juni 2020 med frist for hørings-

svar den 17. august 2020. Der er modtaget 9 høringssvar, heraf 5 med

bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske ændrin-

ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke

ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og omtales der-

for ikke nærmere i dette notat.

2. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

2.1. Krisehåndtering

2.1.1. Krav om nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitutter

2.1.2. Krav om gældsbuffer (gældsbufferkrav) for realkreditinstitutter

2.1.3. Begrænsning af et instituts besiddelser af nedskrivningsegnede pas-

sivinstrumenter i andre institutter

2.1.4. Finanstilsynets beføjelse til at begrænse institutters udlodninger

2.1.5. Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser

2.2. Undtagelse af Finansiel Stabilitet fra dele af databeskyttelsesfor-

ordningen

2.3. Den systemiske buffer

2.4. SIFI-udpegning

2.5. Det individuelle solvensbehov

2.6. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag

2.7. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgrad-

bufferkravet

2.8. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici

2.9. Fit & proper

2.10. Indgrebsmulighed ved manglende egnethed

2.11. Krav om kollektiv egnethed i bestyrelsen

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/44

2.12. Aflønningsreglerne

2.13. Eksponeringer mod nærtstående

2.14. Ny afgiftsmodel for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter

2.15. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i inve-

steringsforvaltningsselskaber

2.1. Krisehåndtering

2.1.1. Krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav)

2.1.1.2. Fastsættelse af NEP-krav for ikke-SIFI’er

Nationalbanken bemærker, at det er vigtigt, at lovforslaget i større grad for-

holder sig til håndtering af nødlidende eller forventeligt nødlidende ikke-

SIFI’er samt fastsættelse af NEP-kravet

for disse. Nationalbanken støtter,

at der foretages en kontrolleret afvikling af mindre og mellemstore institut-

ter. En sådan afvikling kræver imidlertid ikke, at instituttet rekapitaliseres,

og derfor er det ikke nødvendigt at fastsætte et rekapitaliseringsbeløb, der

er større end nul for disse institutter. Ved afvikling af mindre og mellem-

store institutter er der ikke samme hensyn til samfundsøkonomien og den

finansielle stabilitet som ved afvikling af SIFl'er.

Kommentar

Kontrolleret afvikling af små og mellemstore institutter er af hensyn til den

finansielle stabilitet hensigtsmæssig frem for konkurs. Det medvirker til at

forhindre mistillid hos bankkunder og dermed risikoen for et ”run” på et

potentielt nødlidende pengeinstitut. Det har derfor været praksis siden fi-

nanskrisen, at små og mellemstore nødlidende institutter afvikles kontrol-

leret.

Det har endvidere på baggrund af erfaringerne fra håndteringen af bl.a.

Amagerbanken og Fjordbank Mors været vurderet hensigtsmæssigt at mi-

nimere risikoen for, at simple kreditorer, herunder indskydere, bærer tab.

Der er derfor behov for et rekapitaliseringsbeløb større end nul.

Det følger yderligere af Finanstilsynets principper for fastsættelse af NEP-

krav for mindre pengeinstitutter af 30. oktober 2017, at brancheorganisa-

tionerne (Lokale Pengeinstitutter og Finans Danmark) og Finanstilsynet er

nået til enighed om, at målet for håndtering af udfordrede institutter er pri-

vate løsninger. Finansiel Stabilitet vil efter en overdragelse forventeligt

frasælge de sunde dele og videreføre de dårlige i et broinstitut i regi af

Finansiel Stabilitet. I overensstemmelse med denne model fastlægges et

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/44

NEP-krav, der er større end ved konkurs og mindre end ved videreførelse,

som er den afviklingsstrategi, der anvendes for SIFI’er.

Det følger derfor af bemærkningerne til det foreslåede § 266, stk. 1, at for

mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en videreførelse af de

mere enkle afviklingsprocesser, hvor der anvendes afviklingsforanstaltnin-

ger med det formål at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med en pen-

geinstituttilladelse, men uden at instituttet vender tilbage til markedet som

selvstændigt pengeinstitut. NEP-kravet vil skulle afspejle dette. For de min-

dre og mellemstore pengeinstitutter forventes det derfor, at rekapitalise-

ringsbeløbet vil være højere end nul, fordi de som udgangspunkt ikke hånd-

teres ved konkurs, men samtidig vil det være lavere end for de systemiske

pengeinstitutter.

Det vurderes hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bemærkningerne til lov-

forslaget, at den nuværende tilgang til krisehåndtering af små og mellem-

store pengeinstitutter videreføres. Det vil skabe større klarhed om håndte-

ringen af ikke-SIFI’er. Det anføres derfor bl.a. i bemærkningerne, at afvik-

ling af små og mellemstore pengeinstitutter vil inkludere brug af bail-in

kombineret med virksomhedssalg og oprettelse af et broinstitut. Et broin-

stitut etableres i tilfælde af, at det ikke er muligt at afslutte et salg af virk-

somheden lige efter beslutningen om afvikling. Herudover vil det fremgå af

bemærkningerne, at den nuværende tilgang til beregningen og fastsættelse

af NEP-krav for små og mellemstore pengeinstitutter forventes videreført.

2.1.1.3. NEP-kravets rekapitaliseringsbeløb

Finans Danmark og LOPI bemærker, at bemærkningerne til §§ 266-269

klart bør reflektere, at det nødvendige beløb til rekapitalisering af instituttet

kan fastsættes på baggrund af en forventning om, at et rekapitaliseret insti-

tut må forventes at have en betydeligt mindre balance efter afvikling. Til-

svarende bør det gøres klart i bemærkningerne, at afviklings- og tilsyns-

myndigheden skal drøfte behovet for ændring af søjle II-kravet efter afvik-

ling i den forstand, at der med BRRD II tages højde for, at sølje II-krav i

udgangspunktet vil være lavere efter afvikling.

Kommentar

Ved fastsættelse af NEP-kravets rekapitaliseringsbeløb skal afviklingsmyn-

digheden anvende de senest indberettede værdier for den relevante samlede

risikoeksponering justeret for eventuelle ændringer som følge af afviklings-

handlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Det følger af artikel 45 c, stk.

3, i BRRD II.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/44

Bestemmelsen vil blive implementeret i en bekendtgørelse i forbindelse med

udmøntningen af hjemlen i det foreslåede § 267 h. Det vurderes dog hen-

sigtsmæssigt at uddybe bemærkningerne til det foreslåede § 267 h, så det

også på dette område sikres, at der foretages en direktivnær implemente-

ring. Det anføres derfor bl.a. i bemærkningerne, at Finanstilsynet ved fast-

sættelsen af rekapitaliseringsbeløbet skal anvende de senest indberettede

værdier for de relevante samlede eksponeringsmål justeret for eventuelle

ændringer som følge af afviklingshandlinger, der er fastlagt i afviklings-

planen. Finanstilsynet ned- eller opjusterer det beløb, som svarer til kravet

i § 124 i lov om finansiel virksomhed (solvensbehovet), med henblik på at

fastsætte det krav, der skal gælde for afviklingsenheden efter gennemførel-

sen af den fortrukne afviklingsstrategi.

2.1.1.4. Passiver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet for afviklings-

enheder

Finans Danmark og LOPI bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ned-

skrivningsegnede passiver, der anvendes til opfyldelse af NEP-kravet, ikke

samtidig må anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet. Det bør gøres

klart i bemærkningerne, at hverken BRRD I eller BRRD II indeholder et

sådant krav, hvorfor der er tale om et dansk særkrav.

Kommentar

Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et NEP-krav,

som skal opfyldes på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til at

opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af gældsbuffer-

kravet. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Det er korrekt, at bestemmelsen er en national regel, og udgør ikke en im-

plementering af hverken BRRD eller BRRD II, hvilket skal ses i sammen-

hæng med, at danske realkreditinstitutter er undtaget fra NEP-kravet, men

i stedet omfattet af et gældsbufferkrav. Der er tale om to særskilte krav. I

koncerner, hvor der både indgår virksomheder omfattet af kravet om ned-

skrivningsegnede passiver og virksomheder omfattet af gældsbufferkravet,

kan passiver til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver der-

for ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere gældsbufferkravet

og omvendt. Det kan med fordel tydeliggøres i bemærkningerne.

Bestemmelsen sikrer, at koncernerne har udstedt tilstrækkelige passiver til

både at opfylde deres NEP-krav, som alene gælder for deres pengeinsti-

tut(ter), og de kapital- og gældsbufferkrav, der gælder for deres realkredit-

institut(ter). Hvis det var tilladt at benytte de samme passiver til opfyldelse

af hhv. gældsbufferkrav og NEP-krav, ville der ikke være tilstrækkelige

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/44

passiver til, at afviklingsstrategierne for disse koncerner ville være trovær-

dige og gennemførlige.

2.1.1.5. Passiver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet for datter-

virksomheder til afviklingsenheder, men som ikke selv er afviklingsen-

heder

Finans Danmark og LOPI bemærker, at det foreslåede § 267 e, nr. 4, litra

f, ikke er en direktivnær implementering, som det er angivet i bemærknin-

gerne til bestemmelsen.

Kommentar

Det følger af artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. vi, i BRRD II, at passiver, som

anvendes til at opfylde NEP-kravet for en dattervirksomhed af en afvik-

lingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde betingel-

sen om, at bestemmelser, som regulerer forpligtelsen, ikke eksplicit eller

implicit angiver, at forpligtelsen vil blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt

eller genkøbt før udløb.

Bestemmelsen er i det foreslåede § 267 e implementeret således, at virk-

somheden ikke kan opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtel-

sen før udløb. Bestemmelsen kan implementeres mere direktivnært, hvorfor

den foreslåede implementering tilpasses, så ordlyden af bestemmelsen

svare til ordlyden af artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. vi, i BRRD II.

2.1.1.6. Finanstilsynets beføjelse til at justere subordinationskravet for

afviklingsenheder

Nationalbanken anerkender fordelene ved et krav om, at NEP-kravet skal

opfyldes med kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der bærer tab før

simple krav ved afvikling og konkurs, et såkaldt "subordinationskrav".

Subordinationskravet er med til at sikre gennemsigtighed og klare juridiske

rammer for, hvilke kreditorer der skal bære tab, og hvilke midler der skal

være til rådighed til rekapitalisering af et institut i en afviklingssituation.

Hertil kommer, at et subordinationskrav også gør det operationelt nemmere

for afviklingsmyndighederne at håndtere afviklingen af et institut. Af de

grunde støtter Nationalbanken, at lovforslaget udnytter direktivets rammer

og stiller krav til bankerne om, at flest mulige af de kapitalinstrumenter og

gældsforpligtelser, der skal opfylde NEP-kravet, bærer tab før simple krav

ved afvikling og konkurs. Som konsekvens heraf er Nationalbanken også

enig i at øge subordinationskravet for flere end 30 pct. af de største og mest

systemisk vigtige institutter.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/44

Finans Danmark og LOPI bemærker, at lovforslaget giver klare indikatio-

ner af, at Finanstilsynet vil overimplementere EU-reglerne ved at vælge det

højest mulige subordinationskrav. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, da

det øger bankernes omkostninger og derved hæmmer deres muligheder for

at understøtte dansk økonomi. Endvidere bør det fremgå af lovforslaget, at

såfremt Finanstilsynet udnytter sin beføjelse og justerer subordinationskra-

vet opad, er der tale om overimplementering, der alt andet lige vil føre til

øgede omkostninger for danske husholdninger og virksomheder. Det skyl-

des, at danske institutter i givet fald underlægges et højere subordinations-

krav, end der forventes i resten af EU.

Kommentar

Efter det foreslåede § 267 c skal Finanstilsynet fastsætte, at en andel af

NEP-kravet skal opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav,

dvs. et subordinationskrav for danske SIFI’er. Finanstilsynet får endvidere

beføjelse til at justere kravet ned til en minimumsgrænse og op til en mak-

simumsgrænse.

Formålet med subordinationskravet er bl.a. at skabe en højere grad af gen-

nemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig

afvikling af en nødlidende bank m.v.

Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for at ned-

skrive eller konvertere passiver, vil de subordinerede instrumenter absor-

bere tab først. Subordinationskravet understøtter derfor en troværdig og

gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstat-

ningskrav. Den øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i til-

fælde af en evt. afvikling bør også lede til en passende prissætning af den

subordinerede gæld.

Finanstilsynet fastsætter i dag krav om, at NEP-kravet skal opfyldes med

passiver, der bærer tab før simple krav. Alle danske pengeinstitutter skal

således allerede i dag opfylde et fuldt subordinationskrav. Ifølge BRRD II

kan afviklingsmyndighederne vælge at fastsætte krav om maksimal subor-

dination for mere end

30 pct. af SIFI’erne.

Det foreslås at gøre brug af

denne mulighed, således at Finanstilsynet får beføjelse til at justere kravet

om subordination op til maksimumsgrænsen for alle de omfattede danske

virksomheder.

Det vil understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af et nødlidende

institut, og reducerer risikoen for, at staten vil skulle træde til i en afvik-

lingssituation, ligesom det reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstat-

ningskrav fra kreditorer m.v. Desuden betyder den lavere risiko for tab for

indskydere og andre simple kreditorer, at der er mindre risiko for, at ind-

skydere trækker deres indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/44

vurderes at være i risiko for at få solvens- eller likviditetsmæssige proble-

mer.

Med lovforslaget vil subordinationskravet som følge af de nye beregnings-

principper blive lavere, end det er i dag. Pengeinstitutterne vil derved op-

leve en lempelse i forhold til i dag.

I forhold til meromkostninger for institutterne som følge af højere subordi-

nationskrav, er der i øvrigt ud fra en økonomisk (teoretisk) synsvinkel ikke

argumenter for, hvorfor en ændring af institutternes finansieringsstruktur

skulle føre til højere samlede finansieringsomkostninger, hvis ikke risikoen

på deres aktiver har ændret sig. Højere omkostninger til udstedelse af mere

subordinerede instrumenter bør i udgangspunktet opvejes af, at risikoen

for tab på institutternes foranstillede forpligtelser reduceres, hvilket redu-

cerer finansieringsomkostningerne for disse instrumenter. Desuden bety-

der den større mængde af subordinerede midler, at de relative tab på de

subordinerede forpligtelser vil være lavere i en afviklingssituation, da der

vil være flere om at dele tabene.

Selv i det tilfælde, at et instituts finansieringsomkostninger måtte stige som

følge af de højere subordinationskrav - til trods for at risikoen på institut-

tets aktiviteter er den samme - vil det med stor sandsynlighed kunne tilskri-

ves, at subordinationskravet har gjort det mere troværdigt, at der ikke vil

blive anvendt offentlige midler til at hjælpe instituttet, såfremt instituttet

bliver nødlidende. Det er i overensstemmelse med hele hensigten bag

BRRD.

Det vurderes på den baggrund ikke at være behov for at justere i lovforsla-

get.

2.1.1.7. Indfasning af NEP-kravet og subordinationskravet

Finans Danmark og LOPI foreslår, at indfasningen af subordinationskravet

sker gradvist fra lovens ikrafttrædelse frem til 2024, som BRRD II giver

mulighed for. Hvis indfasningen ikke anvendes vil der være tale om over-

implementering af direktivet.

Kommentar

De omfattede virksomheder skal opfylde NEP-kravet og subordinationskra-

vet den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 5, stk. 6. I tillæg hertil vil der i

overensstemmelse med BRRD II blive fastsat delmål, som virksomhederne

skal opfylde den 1. januar 2022. Delmålet skal, ifølge direktivet, sikre en

lineær opbygning af nedskrivningsegnede passiver. Herved sikres en grad-

vis opbygning af virksomhedernes tabsabsorberings- og rekapitaliserings-

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/44

kapacitet, som er en forudsætning for, at de kritiske funktioner i en nødli-

dende virksomhed kan videreføres. Bestemmelsen betyder, at delmålet for

virksomheder, der allerede opfylder NEP-kravet i dag, formentlig vil være,

at NEP-kravet også skal være opfyldt i 2022. Lovforslaget tager derfor på

den ene side hensyn til virksomhederne, der gradvist vil skulle opfylde kra-

vet til nedskrivningsegnede passiver, og på den anden side hensyn til, at

virksomhederne skal kunne restruktureres eller afvikles uden brug af skat-

teydernes penge og på en måde, hvor kunderne vil kunne fortsætte deres

forretninger i restrukturerings- eller afviklingsperioden. Den foreslåede

overgangsordning udgør en direktivnær implementering. Implementerin-

gen svarer til den implementering, som fx Sverige, Norge og Tyskland for-

venter at anvende.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at de

danske SIFI’er allerede i dag

opfylder deres NEP-krav og har subordinerede nedskrivningsegnede pas-

siver, der overstiger de maksimale krav om subordination, der kan fastsæt-

tes efter de nye regler.

Finanstilsynet får desuden mulighed for, hvis det er behørigt begrundet og

hensigtsmæssigt, efter høring af Finansiel Stabilitet, at fastsætte en frist

efter den 1. januar 2024. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed,

der har kompetencen til at fastsætte en frist efter den 1. januar 2024 og

fastsætte delmål, der skal sikre en lineær opbygning.

2.1.1.8. Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om

NEP-krav i en bekendtgørelse

Finans Danmark og LOPI finder det uhensigtsmæssigt, at der gives bemyn-

digelse til at implementere bestemmelser fra et EU-direktiv i en bekendt-

gørelse. Det er samtidig stærkt uhensigtsmæssigt, at det ikke fremgår klart

af bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen, hvordan myndighe-

derne vil implementere bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Endvidere efterspørger Finans Danmark og LOPI også bemærkninger om,

hvorvidt myndighederne forventes at benytte muligheden for at fastlægge

et beløb til at opretholde markedstillid, samt hvordan myndighederne i gi-

vet fald vil fastlægge dette.

Finans Danmark og LOPI bemærker yderligere, at muligheden for at til-

lade, at et internt NEP-krav opfyldes med garantier, implementeres direkte

i lov om finansiel virksomhed. Endvidere synes der i nogen grad at være

tale om lovgivning i bemærkningerne, idet lovgiver i bemærkningerne til

bemyndigelsesbestemmelsen giver udtryk for, at muligheden ikke bør an-

vendes.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/44

BRRD II indeholder en række bestemmelser, der er af mere teknisk karakter

i relation til beregning og fastsættelse af NEP-kravet. Tekniske regler im-

plementeres almindeligvis i en bekendtgørelse. I forlængelse af høringssva-

rene er det fundet hensigtssmægt at uddybe bemærkningerne til bemyndi-

gelsesbestemmelsen i det foreslåede § 267 h, så det fremgår af bemærknin-

gerne, at bestemmelserne implementeres direktivnært.

Det er desuden uddybet i bemærkningerne, at erhvervsministeren bl.a. kan

fastsætte, at Finanstilsynet ved fastsættelsen af rekapitaliseringsbeløbet

skal anvende de senest indberettede værdier for den relevante samlede ek-

sponeringsmål justeret for eventuelle ændringer som følge af afviklings-

handlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Finanstilsynet ned- eller op-

justerer det beløb, som svarer til kravet i § 124 i lov om finansiel virksom-

hed med henblik på at fastsætte det krav, der skal gælde for afviklingsen-

heden efter gennemførelsen af den fortrukne afviklingsstrategi.

Bemyndigelsen giver bl.a. også mulighed for at fastsætte nærmere regler

for, på hvilket datagrundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet, og hvor-

dan kravet skal opfyldes for væsentlige dattervirksomheder i Danmark af

et G-SIFI i et tredjeland, hvor datterselskabet ikke er en afviklingsenhed.

Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der har kompetence til at

fastsætte et beløb til at opretholde markedstillid. Størrelsen af beløbet fast-

sættes, så det sikrer afviklingsenhedens fortsatte levering af kritiske økono-

miske funktioner og dens adgang til finansiering uden behov for anden eks-

traordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra Afviklingsformuen efter

gennemførelsen af afviklingsstrategien. De nærmere regler fastsættes i den

bekendtgørelse, som lovforslaget giver hjemmel til.

Det følger af artikel 45 f, stk. 5, i BRRD II, at afviklingsmyndigheden kan

tillade, at NEP-kravet for en dattervirksomhed, som ikke selv er en afvik-

lingsenhed, kan opfyldes med en garanti stillet af afviklingsenheden. Det er

hensigten, at bestemmelsen implementeres i en bekendtgørelse, som skal

udstedes i medfør af det foreslåede § 267 h. Det følger af bemærkningerne

til det foreslåede § 276 h, at Finanstilsynet skal anvende muligheden re-

striktivt. For at undgå at begrænse muligheden for at gøre brug af denne

mulighed på forhånd tilpasses bemærkningerne til det foreslåede § 267 h,

så bemærkningerne ikke angiver, hvordan Finanstilsynet bør anvende mu-

ligheden for at tillade, at NEP-kravet opfyldes med garantier.

2.1.1.9. Fastsættelse af NEP-krav på konsolideret niveau

Nationalbanken bemærker, at der for afviklingskoncerner skal fastsættes et

NEP-krav på konsolideret niveau. Det fremgår af lovforslaget, at realkre-

ditinstitutter som følge af undtagelsen fra NEP-krav ikke skal indgå i kon-

solideringen ved fastsættelse af NEP-krav for koncernen. Det harmonerer

ikke med afviklingsstrategien for SIFI-koncernerne, som indebærer, at hele

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/44

koncernen skal rekapitaliseres og videreføres. Lovforslaget bør forklare,

hvordan realkreditinstitutternes balance beregningsteknisk skal eksklude-

res fra konsolideringen af NEP-kravet til koncernen.

Kommentar

En koncern, der er udpeget som afviklingsenhed, skal opfylde NEP-kravet

på konsolideret grundlag. Det indebærer, at kravet fastættes for afviklings-

koncernen som helhed. Virksomheder, der ikke er omfattet af NEP-kravet

skal ikke indgå i konsolideringen. De danske realkreditinstitutter er undta-

get fra NEP-kravet og skal i stedet opfylde et gældsbufferkrav.

Det bemærkes, at virksomheder, der ikke er omfattet af NEP-kravet, heller

ikke i dag indgår i konsolideringen. Lovforslaget og BRRD II præciserer

således, hvad der allerede gælder i dag.

Kapitel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

(CRR) fastsætter endvidere rammerne for, hvordan der konsolideres for de

omfattede virksomheder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt eller nødven-

digt at fastsætte en beregningsteknisk tilgang i bemærkningerne til lov-

forslaget.

NEP-kravet for pengeinstitutter og gældsbufferkravet for realkreditinstitut-

ter er sammen med til at sikre afviklingsstrategien for SIFI-koncerner,

hvori der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter). Det in-

debærer, at hele koncernen kan rekapitaliseres og videreføres. Den om-

stændighed, at realkreditinstitutter er undtaget NEP-kravet, er således ikke

i strid med afviklingsstrategien.

2.1.2. Krav om gældsbuffer (gældsbufferkrav) for realkreditinstitutter

2.1.2.1. Undtagelsen af realkreditinstitutter fra NEP-krav

Finans Danmark og LOPI bemærker, at det er afgørende at fastholde lov-

forslagets videreførelse af undtagelsen for realkreditinstitutter fra NEP-kra-

vet, og at bail-in-værktøjet ikke kan anvendes ved afvikling eller restruktu-

rering af et realkreditinstitut.

Nationalbanken finder det positivt, at der med lovforslaget generelt sigtes

efter en direktivnær implementering. Nationalbanken anbefaler i forlæn-

gelse heraf at ophæve den danske særregulering for krisehåndtering af re-

alkreditinstitutter, som bliver videreført med lovforslaget, der efter Natio-

nalbankens opfattelse afskærer myndighederne fra at kunne krisehåndtere

realkreditinstitutter på samme ordnede vis som de systemiske danske ban-

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/44

ker. Anbefalingen er bl.a. begrundet i, at Nationalbanken finder det bekym-

rende, at afviklingsmyndighederne kan være tvunget til at lade realkredit-

obligationerne absorbere tab i en krisehåndteringssituation. Det indebærer

en risiko for, at der opstår en generel mistillid til de danske realkreditobli-

gationer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til sine betragtninger om re-

alkreditinstitutternes undtagelse fra NEP-kravet i Konkurrencerådets ana-

lyse af konkurrencen på realkreditmarkedet fra august 2017. Det anbefales,

at der sikres troværdige afviklingsplaner for de store realkreditinstitutter,

der reducerer den implicitte statsgaranti, f.eks. ved at indføre NEP-krav el-

ler evt. forøgede kapitalkrav. Et løft i det generelle kapitalniveau kan der-

udover styrke mulighederne for at reducere mere konkurrencebegrænsende

regulering.

Kommentar

Realkreditinstitutter er i dag undtaget fra NEP-kravet, jf. § 266 i lov om

finansiel virksomhed, og med lovforslaget sker der ikke nogen ændringer i

denne undtagelse.

Baggrunden for at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet er deres

særlige forretningsmodel, der bl.a. indebærer, at realkreditinstitutter i

modsætning til pengeinstitutter bl.a. ikke må modtage indlån, og at udlån

finansieres af obligationer.

Realkreditinstitutter er i stedet omfattet af et gældsbufferkrav, jf. § 125 i i

lov om finansiel virksomhed. Gældsbufferkravet har til formål at sikre, at

realkreditinstitutter har tilstrækkelige passiver til at kunne blive restruktu-

reret eller afviklet, hvis de bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende

og skal restruktureres eller afvikles. Endvidere sikrer kravet, at der kan

udformes troværdige afviklingsplaner. Reglerne om gældsbufferkravet blev

senest ændret med lov nr. 706 af 8. juni 2018. Det er ifølge loven hensigten,

at ændringen af gældsbufferen skal evalueres senest i 2021. Evalueringen

skal ske i lyset af bl.a. udviklingen af NEP-krav i europæisk regi, herunder

også i lyset af effekterne af Basel IV-standarderne m.v.

Resultatet af den kommende evaluering af gældsbufferkravet bør afventes,

før der tages stilling til, om kravet skal ændres.

Med lovforslaget flyttes bestemmelserne om gældsbufferkravet til kapitel

17 i lov om finansiel virksomhed. Det sker for at tydeliggøre, at bestemmel-

serne hører under Finanstilsynet i sin egenskab som afviklingsmyndighed,

og ikke i Finanstilsynets kapacitet som tilsynsmyndighed. Med flytningen

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/44

af bestemmelserne sker der ikke nogen ændring af bestemmelserne om be-

regningen og fastlæggelsen af gældsbufferkravet, herunder beregnings-

grundlaget for gældsbufferkravet, dets størrelse eller sammensætning m.v.

Gældsbufferkravets funktion og indhold er således uændret med lovforsla-

get, og flytningen af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk for en

teknisk omrokering i loven.

Det bemærkes desuden, at betingelserne for at undtage realkreditinstitutter

fra NEP-kravet ikke er ændret med BRRD II. På den baggrund videreføres

undtagelsen af realkreditinstitutter fra NEP-kravet i forbindelse med im-

plementeringen af BRRD II. Der vurderes på den baggrund ikke at være

behov for justeringer i lovforslaget.

2.1.2.2. Gældsbufferkrav

Nationalbanken bemærker, at bemærkningerne til det foreslåede § 268 bør

præcisere opgørelsen af det samlede krav til kapitalgrundlag til en koncern,

hvori der indgår et realkreditinstitut.

Finans Danmark og LOPI bemærker, at NEP-kravet ændres, så det kombi-

nerede kapitalbufferkrav skal opfyldes i tillæg til NEP-kravet. Det kan give

samspilsproblemer med gældsbufferen, hvis det foreslåede § 268, stk. 3,

skal tolkes således, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes i

tillæg til kravet om, at gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at

det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncer-

nens realkreditinstitutter og nedskrivningsegnede passiver mindst skal ud-

gøre 8 pct. af koncernens samlede passiver.

Kommentar

Det følger af det foreslåede § 268, stk. 3, at det samlede krav til en koncerns

gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og ned-

skrivningsegnede passiver skal udgøre mindst 8 pct. af koncernens samlede

passiver. Det gælder for koncerner, der på konsolideret niveau er udpeget

som SIFI eller G-SIFI, hvis der for koncernen skal fastsættes et gældsbuf-

ferkrav og et NEP-krav på konsolideret niveau. Det er en videreførelse af

det gældende krav.

Med lovforslaget ændres NEP-kravet imidlertid, så det kombinerede kapi-

talbufferkrav ikke længere er en del af NEP-kravet, men et særskilt krav.

Det fremgår ikke klart af bemærkningerne til det foreslåede § 268, stk. 3,

at kapitalbufferkravet er en del af de 8 pct. af koncernens samlede passiver.

Det præciseres derfor i bemærkningerne, at koncernen ikke skal opfylde et

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/44

krav på 8 pct. af koncernens samlede passiver i tillæg til det kombinerede

kapitalbufferkrav. Endvidere præciseres bemærkningerne, så opgørelsen

af det samlede krav til kapitalgrundlag i en koncern, hvori der indgår et

realkreditinstitut, tydeligt fremgår af lovforslaget. Bemærkningerne præci-

seres således, at ved kapitalgrundlag til koncernens realkreditinstitutter

forstås det samlede kapitalkrav inklusiv solvensbehov og det kombinerede

kapitalbufferkrav for alle realkreditinstitutter i koncernen.

2.1.2.3. Subordinationskrav for realkreditinstitutter, der er afviklings-

enheder

Nationalbanken støtter subordinationskravet, så de instrumenter, der an-

vendes til at opfylde gældsbufferkravet, bærer tab før simple krav ved af-

vikling og konkurs. Efter Nationalbankens opfattelse har et subordinations-

krav en række fordele. Nationalbanken finder imidlertid, at det i selve lov-

teksten er uklart, hvorvidt der med lovforslaget stilles et sådant krav om

subordination, da det af lovforslaget fremgår, at gældsbufferkravet kan op-

fyldes med usikret seniorgæld.

Finans Danmark og LOPI bemærker, at der for et dansk realkreditinstitut

ikke er forhold, der tilsiger et behov for et særligt subordinationskrav. Der

er bl.a. ikke indskydere, som skal beskyttes i en afviklingssituation. For et

dansk realkreditinstitut er der heller ikke særlige udfordringer i forhold til

no-credit-worse-off-princippet, der tilsiger et skærpet og særligt højt sub-

ordinationskrav. Samtidig sikrer de tilgængelige afviklingsværktøjer en

troværdig afviklingsstrategi, uanset om alle udstedelserne er subordinerede

eller ej.

Endvidere bemærker Finans Danmark og LOPI, at den fleksibilitet, der er

givet i BRRD II til at indfase subordinationskravet i forhold til pengeinsti-

tutters NEP-krav, også bør afspejles i kravene til realkreditinstitutter. Hvis

der ikke bliver en længere indfasning, vil det udgøre en unødig meromkost-

ning for realkreditinstitutterne i finansieringen af gældsbufferen.

Kommentar

Det følger allerede i dag af Finanstilsynets vejledning om passiver til op-

fyldelse af gældsbufferkrav, at gældsbufferkravet bør opfyldes med midler,

der er subordineret. Med lovforslaget kodificeres og videreføres dette krav.

Eftersom samtlige realkreditinstitutter allerede i dag opfylder deres gælds-

bufferkrav med subordinerede midler, er der ikke behov for at fastsætte en

indfasningsperiode for opfyldelse heraf.

Formålet med subordinationskravet er bl.a. at skabe en højere grad af gen-

nemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/44

afvikling. Det er således afgørende for troværdigheden af afviklingspla-

nerne, at risikoen for, at simple krav skal bære tab, begrænses. Det gælder

også for realkreditinstitutter.

Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver,

der kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instrumenter

kunne anvendes. Subordination af gældsbufferkravet øger således trovær-

digheden og gennemførligheden af afviklingsplanerne for realkreditinsti-

tutter væsentligt. Den øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i

tilfælde af en evt. afvikling vil eventuelt også lede til en mere retvisende

prissætning af den subordinerede gæld.

Eftersom usikret seniorgæld er sidestillet simple krav i konkursordenen,

kan det ikke anvendes til at opfylde gældsbufferkravet med subordinerede

midler. For at undgå tvivl herom præciseres bestemmelsen i det foreslåede

§ 268 a, stk. 1, nr. 4, så det fremgår, at gældbufferkravet kan opfyldes med

forpligtelser, som opfylder betingelserne i CRR artikel

2.1.2.4. Subordinationskrav for realkreditdatterinstitutter, der ikke er

afviklingsenheder

Nationalbanken foreslår, at det tydeliggøres i lovforslaget, at der også vil

gælde et krav om subordination af gældsbufferen for realkreditdatterinsti-

tutter, som ikke er afviklingsenheder.

Kommentar

Det følger allerede i dag af Finanstilsynets vejledning om passiver til op-

fyldelse af gældsbufferkrav, at et realkreditinstitut, der er en afviklingsen-

hed, og et realkreditdatterinstitut, der ikke er en afviklingsenhed bør op-

fylde sit gældsbufferkrav med midler, der er subordineret. Med lovforslaget

kodificeres og videreføres dette krav. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt

af det foreslåede § 268 b, at der gælder et subordinationskrav for realkre-

ditdatterinstitutter, der ikke er afviklingsenheder. For at undgå nogen tvivl

herom tilpasses det foreslåede § 268 b derfor, så det tydeligt fremgår, at

subordinationskravet også gælder for realkreditdatterinstitutter, som ikke

er afviklingsenheder.

2.1.2.5. Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter

Finans Danmark og LOPI bemærker, at § 268 a, stk. 2, indebærer et krav

om, at instrumenter til opfyldelse af gældsbufferkravet skal have mindst ét

års løbetid.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/44

Kommentar

Det foreslåede § 268 a, stk. 2, indebærer et krav om, at instrumenter til

opfyldelse af gældsbufferkravet skal have mindst ét års løbetid. Det har ikke

været hensigten med lovforslaget. Det foreslåede § 268 a, stk. 2, tilpasses

så bestemmelsen flugter med kravet i CRR artikel 72 b, og så det dermed

er tydeligt, at instrumenter til opfyldelse af gældsbufferkravet skal have

mindst to års oprindelig løbetid. Der gælder således også en 2 års løbetid

i dag.

2.1.3. Begrænsning af et instituts besiddelser af nedskrivningsegnede

forpligtelser i andre institutter

Finans Danmark og LOPI bemærker, at det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at Finanstilsynet vil udstede et påbud, hvis et instituts behold-

ning når et niveau, der ikke vurderes at være forsvarligt. Herudover fremgår

det, at såfremt det ikke definerede niveau brydes, vil Finanstilsynet påbyde

instituttet at

”begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede eksponerin-

ger i virksomheden”. Det synes at gå videre end BRRD II, der alene relate-

rer sig til nedskrivningsegnede passiver.

Kommentar

Det skal sikres, at en virksomhed kan afvikles, uden at tabet på dets ned-

skrivningsegnede forpligtelser får væsentlige negative konsekvenser for an-

dre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I.

Hvis en stor andel af en virksomheds nedskrivningsegnede forpligtelser

ejes af andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglersel-

skaber I, kan det forhold i sig selv udgøre en afviklingshindring og dermed

mindske mulighederne for afvikling af den pågældende virksomhed.

Med lovforslaget vil foreslås det derfor, at såfremt Finanstilsynet konsta-

terer, at der er hindringer for afvikling af en virksomhed, fordi andre insti-

tutter besidder for stor en andel af nedskrivningsegnede forpligtelser i virk-

somheden, skal Finanstilsynet påbyde institutterne at begrænse deres mak-

simale enkeltvise eksponeringer i virksomheden. Bestemmelsen er udtryk

for en implementering af artikel 44, stk. 2, 5. afsnit, i BRRD. Det følger af

artiklen, at det er afviklingsmyndigheden, der begrænser i hvilket omfang

andre institutter kan besidde passiver, der kan blive omfattet af bail-in. Der

er derfor tale om en direktivnær implementering.

Finanstilsynet vil, ved vurderingen af, om der er hindringer for afvikling i

medfør af bestemmelsen lægge vægt på den relative eksponering og stør-

relsen af besiddelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser i en eller flere

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/44

virksomheder. Finanstilsynet vil udstede en vejledning om den foreslåede

bestemmelse i § 264 a.

2.1.4. Finanstilsynets beføjelse til begrænse institutters udlodninger

Finans Danmark og LOPI bemærker, at det bør gøres mere klart i bemærk-

ningerne til det foreslåede § 269 a, at udgangspunktet er, at en virksomheds

udlodning ikke begrænses til det maksimale udlodningsbeløb, medmindre

forholdene i stk. 3, nr. 1-5, tilsiger dette.

Kommentar

Finanstilsynet kan begrænse en virksomheds udlodning til det maksimale

udlodningsbeløb, hvis en virksomhed, der er underlagt NEP-krav, opfylder

det kombinerede kapitalbufferkrav, men ikke når det betragtes i tillæg til

NEP-kravet, jf. § 269 a, stk. 1. I vurderingen af, om Finanstilsynet skal

begrænse virksomhedens udlodning, skal Finanstilsynet tage hensyn til de

forhold, der er oplistet i det foreslåede § 269 a, stk. 3, nr. 1-5.

Der er tale om en direktivnær implementering af artikel 16 a i BRRD II,

der opstiller en række forhold, som er implementeret tekstnært i § 269 a,

stk. 3, nr. 1-5, i lovforslaget. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage ju-

steringer af lovforslaget.

2.1.5. Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser

2.1.5.1. Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in og suspension

Finans Danmark og LOPI bemærker, at med Storbritanniens kommende

udtrædelse af EU indtræder der en ny og ikke-forventet retstilstand. Be-

stemmelsen i det foreslåede § 274 vil således kunne medføre, at institut-

terne skal genforhandle en stor del af deres aftaler. Problemstillingen gør

sig også gældende i forhold til § 276. Bestemmelsen i § 274 indebærer der-

til en risiko for, at instrumenter udstedt under engelsk lov fremadrettet ikke

vil kunne medregnes til opfyldelse af NEP-kravet.

Finans Danmark og LOPI bemærker endvidere, at der er usikkerhed om,

hvad der gør sig gældende, hvis man ikke kan tilføje en bestemmelse i med-

før af § 274 i en kontrakt, der ikke er omfattet af § 97 i konkursloven.

Derudover bemærker Finans Danmark og LOPI, at det er uklart, hvordan

man kan få kendskab til Finanstilsynets vurderinger og beslutninger i hen-

hold til lovforslagets § 274, stk. 4 og 5. Det er endvidere uklart, hvordan

institutterne skal foretage underretning til Finanstilsynet efter § 275, stk. 1,

og hvor ofte.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/44

Kommentar

De omfattede virksomheder skal sikre, at kontrakter, som de har indgået

efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,

indeholder bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at forpligtel-

sen, som kontrakten vedrører, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og

Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive og konvertere, jf. § 274. Der

er tale om direktivnær implementering.

Storbritanniens kommende udtrædelse af EU har været en mulighed siden

folkeafstemningen i juni 2016.

Det vil ikke være udtryk for en korrekt implementering af direktivet, hvis

det i bestemmelsens bemærkninger anføres, at hvis et land skifter status fra

at være en EU-medlemsstat til at være et tredjeland i lovgivningens for-

stand, skal man se på den status, som det pågældende land havde på tids-

punktet for aftalens indgåelse.

Det anføres dog i bemærkningerne til de foreslåede §§ 274 og 276, at Fi-

nanstilsynet i forbindelse med indfasningen af NEP-kravet og subordinati-

onskravet vil kunne tage højde for effekten af et sådant skifte i forbindelse

med fastsættelse af delmål for opfyldelse af NEP-kravet i 2022 og fristen

for opfyldelse af NEP-kravet. Udtræder et land af Den Europæiske Union,

vil Finanstilsynet således kunne tage højde for at passiver udstedt under

det pågældende lands lovgivning fremadrettet ikke vil kunne medregnes til

opfyldelse af NEP-kravet. Finanstilsynet vil f.eks. kunne fastsætte et lavere

NEP-krav for de virksomheder, som bliver påvirket af situationen, i en mid-

lertidig periode eller udskyde fristen for opfyldelse af NEP-kravet og/eller

subordinationskravet. Tilgangen svarer til den tilgang, som den fælleseu-

ropæiske afviklingsmyndighed, SRB, forventer at anlægge.

Kan en virksomhed i medfør af § 274 ikke tilføje en bestemmelse i en kon-

trakt, der ikke er omfattet af § 97 i konkursloven, kan forpligtelsen ikke

anvendes til at opfylde NEP-kravet. Det præciseres i bemærkningerne til

det foreslåede § 274.

For at undgå uklarhed om, hvordan virksomhederne opnår kendskab til

Finanstilsynets vurderinger og beslutninger i henhold til § 274, stk. 4 og 5,

præciseres det i bemærkningerne til bestemmelserne, at virksomhederne

kan anmode om Finanstilsynets vurdering og beslutning i henhold til be-

stemmelserne.

2.1.5.2. Kontraktmæssig anerkendelse af suspension

Finans Danmark og LOPI bemærker, at forslaget går videre end teksten i

BRRD II, der kun stiller krav om en klausul for finansielle kontrakter

–

ikke alle kontrakter, hvilket der i det foreslåede § 276 er lagt op til.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/44

Kommentar

Med lovforslaget foreslås indført en pligt for visse finansielle virksomheder

til at indsætte en klausul, der anerkender bl.a. Finansiel Stabilitets beføjel-

ser til at suspendere rettigheder og forpligtelser i medfør af kontrakten i

forbindelse med bl.a. restrukturering eller afvikling af virksomheden, i de

kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af lovgivningen

i et tredjeland.

Finansiel Stabilitet kan i dag suspendere forfaldne betalings- og leverings-

forpligtelser i henhold til en kontrakt, som en virksomhed under afvikling

har indgået. Finansiel Stabilitet kan derudover suspendere en sikret kredi-

tors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en virksomhed un-

der afvikling og suspendere kontraktretlige ophørsrettigheder.

Suspensionen løber fra dens offentliggørelse og indtil udløbet af næste

hverdag. Den har derfor alene virkning i en meget begrænset tidsperiode.

Finansiel Stabilitets suspensionsbeføjelser gælder i relation til alle kon-

trakter, som virksomheden under afvikling eller restrukturering har ind-

gået, og hvor suspension er relevant. Dvs. hvor kontrakten indeholder be-

stemmelser om forhold, som kan suspenderes, herunder om f.eks. betalings-

eller leveringsforpligtelser.

Efter lovforslaget skal pligten til at indsætte en klausul i virksomhedens

kontrakter gælde for alle kontrakter, som de omfattede virksomheder ind-

går, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, og ikke kun finan-

sielle kontrakter, som direktivet foreskriver. Herved går lovforslaget videre

end BRRD II. Det sker for at sikre en effektiv anvendelse af Finansiel Sta-

bilitets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtel-

ser i alle kontrakter. Endvidere sikres transparens og kendskab til Finan-

siel Stabilitets beføjelse for modparten af kontrakten i et tredjeland. Herved

undgås enhver usikkerhed i tilfælde af, at det er nødvendigt for Finansiel

Stabilitet at anvende beføjelsen, hvilket er afgørende for en smidig og ef-

fektiv krisehåndtering af den nødlidende virksomhed.

Endvidere sikres der sammenhæng mellem de forskellige krav om kontrakt-

klausuler. De danske institutter er allerede efter de gældende regler for-

pligtet til at indsætte en klausul, der anerkender, at forpligtelsen, som kon-

trakten vedrører, er underlagt Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets ned-

skrivnings- og konverteringsbeføjelser. Denne forpligtelse gælder i rela-

tion til alle kontrakter, som institutterne indgår, og som er reguleret af lov-

givningen i et tredjeland, jf. § 274 i lov om finansiel virksomhed.

2.2. Undtagelse af Finansiel Stabilitet fra dele af databeskyttelsesfor-

ordningen

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/44

Datatilsynet bemærker, at det er meget vidtgående helt at afskære de regi-

streredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15, men

anerkender samtidig, at flere af de forhold, som fremgår af udkastet til lov-

forslag, efter en konkret vurdering kan begrunde en begrænsning af de re-

gistreredes rettigheder. Det bør dog overvejes, om den foreslåede undtagel-

sesbestemmelse til databeskyttelsesforordningen kan præciseres og be-

grænses til alene at gælde, så længe fortrolighedsbehovene gør sig gæl-

dende.

Datatilsynet bemærker endvidere, at det er uklart, hvorvidt Finanstilsynet i

tilstrækkelig grad har overvejet og eventuelt iagttaget databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 23, stk. 2, litra a-h

–

særligt henset til at rettighederne

efter artikel 13-15 ønskes fuldstændig afskåret.

Datatilsynet bemærker endelig, at udkastet til lovforslag ikke umiddelbart

forholder sig til databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, der vedrø-

rer den registreredes anmodning om bl.a. indsigt i personoplysninger.

Kommentar

En kunde i en finansiel virksomhed, som er nødlidende, og hvor Finansiel

Stabilitet forbereder en overtagelse af kontrollen med virksomheden, kan

med en anmodning om indsigt få indblik i, at Finansiel Stabilitet behandler

kundens personoplysninger, hvilket er en indikation på en forestående

overtagelse af kontrollen med virksomheden.

I det omfang virksomheden udsteder værdipapirer optaget til handel på et

reguleret marked, kan oplysning herom endvidere være uretmæssig videre-

givelse af intern viden, ligesom oplysningen kan indebære risiko for et

”run” på virksomheden.

Det samme vil gøre sig gældende med den af Datatilsynet foreslåede løs-

ning, hvor Finansiel Stabilitet vil skulle afvise en eventuel indsigtsanmod-

ning fra en kunde med henvisning til, at retten til indsigt ikke finder anven-

delse i perioden frem til offentliggørelse af, at den pågældende virksomhed

er nødlidende. Alene det forhold, at der træffes afgørelse over for kunden

om begrænsning af indsigtsretten, bekræfter, at kundens oplysninger bliver

behandlet af Finansiel Stabilitet, og den finansielle virksomhed således er

under overtagelse af Finansiel Stabilitet. Formålet med den foreslåede

undtagelsesbestemmelse vil dermed forspildes.

Det vurderes således ikke at være muligt at indføre en undtagelse, der be-

grænser sig til den periode, hvor Finansiel Stabilitets forestående overta-

gelse af en finansiel virksomhed er fortrolig viden, da alene begrundelsen

i forbindelse med afvisningen af indsigtsanmodning i denne periode vil in-

debære videregivelse af den fortrolige viden.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/44

For at den foreslåede undtagelse kan tjene sit formål, er det derfor nødven-

digt, at Finansiel Stabilitet fremover kan begrunde sine afslag på indsigt

med en generel undtagelse fra dele af databeskyttelsesforordningens an-

vendelsesområde. Som følge heraf er det ikke muligt at begrænse undtagel-

sen.

For så vidt angår iagttagelse af kravene i databeskyttelsesforordningens

artikel 23, stk. 2, bemærkes det, at det ikke er et krav, at samtlige hensyn

skal fremgå af lovteksten, jf. betænkning 1565. Hensynene er behandlet i

de specielle bemærkninger til det foreslåede § 61, stk. 7. Det vil dog være

hensigtsmæssigt at hensynene er behandlet i en særskilt lovbestemmelse,

hvorfor der udformes en sådan bestemmelse.

Databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, vedrører den registrere-

des anmodninger i medfør af forordningens artikel 15-22, herunder ind-

sigtsretten. En person, der anmoder om indsigt i medfør af forordningens

artikel 15, vil kunne få oplyst, at indsigt ikke kan gives med henvisning til

den foreslåede undtagelse, uden undtagelsens formål forspildes. Det vil

derfor blive tilføjet i bemærkningerne, hvorledes kravene i databeskyttel-

sesforordningens artikel 12, stk. 4, efterleves.

Med hensyn til oplysningsforpligtelsen i databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 13 og 14, som ikke er omfattet af forordningens artikel 12, stk. 4, vil

kunder i en virksomhed, hvor Finansiel Stabilitet forbereder en overtagelse

af kontrollen med virksomheden, ikke kunne få oplysning om undtagelsen

til oplysningsforpligtelsen, uden selve formålet med den foreslåede undta-

gelse forspildes. Finansiel Stabilitet vil således ikke kunne give kunder i en

virksomhed, hvor der forberedes krisehåndtering, oplysninger om, at Fi-

nansiel Stabilitet har indhentet personoplysninger om kunderne fra virk-

somheden, da det i sidste ende vil indikere en forestående overtagelse af

kontrollen med virksomheden.

2.3. Den systemiske buffer

Med lovforslaget kan erhvervsministeren fastsætte en systemisk buffersats

for grupper og undergrupper af eksponeringer i Danmark. En systemisk

buffersats fastsættes ud fra hensynet om at forebygge og begrænse såkaldte

systemiske risici, dvs. risici der vedrører integriteten af de finansielle mar-

keder og økonomien generelt, og som går ud over risici der alene vedrører

individuelle institutter. Erhvervsministeren har også mulighed for at aner-

kende en udenlandsk buffersats, hvilket betyder, at et dansk institut med

eksponeringer i det pågældende land, vil skulle beregne et bufferkrav på

baggrund af den udenlandske systemiske buffersats. Såfremt den udenland-

ske systemiske buffersats afhjælper samme risici som en dansk systemiske

buffersats, finder den højeste buffersats anvendelse. Ministeren får med

lovforslaget beføjelse til at afgøre, hvorvidt en dansk systemisk buffersats

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/44

og en anerkendt udenlandsk systemisk buffersats afhjælper forskellige ri-

sici, hvorved buffersatserne er kumulative, altså skal opfyldes hver især.

2.3.1 Inddragelse af Det Systemiske Risikoråd

Nationalbanken opfordrer til, at Det Systemiske Risikoråd inddrages i mi-

nisterens afgørelse om, hvorvidt en udenlandsk anerkendt systemisk buf-

fersats og en dansk systemisk buffersats afhjælper forskellige risici, så Det

Systemiske Risikoråd høres forud for erhvervsministerens afgørelse herom.

Kommentar

Lovforslaget indeholder mulighed for, at ministeren kan afgøre, hvorvidt

en anerkendt udenlandsk systemisk buffersats og en dansk systemisk buf-

fersats afhjælper forskellige risici, jf. ovenfor. Ministeren har i denne vur-

dering mulighed for at høre Det Systemiske Risikoråd om dets vurdering.

Det systemiske Risikoråd har, jf. § 343 s, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel

virksomhed, også mulighed for at komme med en henstilling eller observa-

tion omkring ministerens afgørelse. I CRD V er beføjelsen til at afgøre,

hvorvidt en udenlandsk anerkendt systemisk buffersats og en national sy-

stemisk buffersats afhjælper forskellige risici givet til den udpegede myn-

dighed (i dette tilfælde erhvervsministeren), og der er således tale om di-

rektivnær implementering.

I praksis vil ministeren ved en afgørelse af denne type bede Det Systemiske

Risikoråd om en vurdering af sagen. Det vil blive præciseret i lovbemærk-

ningerne, at ministerens afgørelse kan baseres på en henstilling fra Det

Systemiske Risikoråd.

Det fremgår allerede i lovbemærkningerne, at fastsættelsen af den systemi-

ske buffer generelt kan være foranlediget af en henstilling fra Det Systemi-

ske Risikoråd.

2.3.2 Bekendtgørelsen om den systemiske buffer

Finans Danmark bemærker, at ministeren i lovforslaget får bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den systemiske buffer samt,

hvilke undergrupper af eksponeringer, den systemiske buffer kan finde an-

vendelse på. Det undrer Finans Danmark, at præcise bestemmelser i direk-

tivet implementeres igennem en bemyndigelse til en bekendtgørelse frem

for implementering direkte i lov.

Herudover mener Finans Danmark ikke, at bemærkningerne til bemyndi-

gelsen er tilstrækkelig udførlige. Finans Danmark mener, at hvis det ikke

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/44

er muligt på forhånd at skrive i bemærkningerne, hvad en kommende be-

kendtgørelse skal indeholde, bør det overvejes at slette hjemlen og eventu-

elt med et nyt lovforslag foreslå at genindsætte den, når hjemlen kan for-

muleres mere præcist, og der kan skrives fyldestgørende bemærkninger.

Finans Danmark bemærker uagtet ovenstående desuden, at det som mini-

mum bør fremgå af lovforslaget, at tærsklen på 5 pct. for, at en systemisk

buffer kræver forudgående tilladelse fra Kommissionen også gælder i for-

hold til undergrupper af eksponeringer jf. artikel 133, stk. 12, i CRD V.

Tilsvarende gælder det ifølge artikel 131, stk. 15, at summen af de syste-

miske buffersatser (inklusive undergrupper af eksponeringer) og O-SII-

buffersats eller G-SIFI-buffersatsen på mere end 5 pct. kræver tilladelse fra

Kommissionen. Tilsvarende bør det ifølge Finans Danmark også fremgå,

at tærsklen ved en buffersats mellem 3 og 5 pct. for Kommissionens udta-

lelse også gælder i forhold til undergrupper af eksponeringer.

Kommentar

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der på visse områder benyttes bekendt-

gørelser til at implementere tekniske og komplekse bestemmelser. Bestem-

melserne vedrørende den systemiske buffer er tekniske, hvorfor det er valgt

at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom i en

bekendtgørelse. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse om opgørelse af den

systemiske buffer, som blev sendt i offentlig høring den 19. august 2020

med frist 25. september og træder i kraft samtidig med loven. Bekendtgø-

relsen implementerer bestemmelserne direktivnært.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en kombineret systemisk

buffersats mellem 3 og 5 pct. kræver en udtalelse fra kommissionen og en

kombineret systemisk buffersats over 5 pct. forudsætter en tilladelse fra

kommissionen. Dette dækker også undergrupper af eksponeringer, hvilket

vil blive præciseret i bemærkningerne.

Det fremgår af CRD V, at det forudsætter en tilladelse fra kommissionen,

såfremt summen af en kombineret systemisk buffersats og en O-SII eller G-

SII buffersats overstiger 5 pct. Det fremgår af bemærkningerne. Det vil

blive specificeret, at den kombinerede systemiske buffersats inkluderer un-

dergrupper af eksponeringer.

2.4. SIFI-udpegning

Nationalbanken opfordrer i lyset af, at O-SII-bufferen fremover vil blive

anvendt til fastsættelse af SIFI-bufferen til at genbesøge den danske meto-

dologi for udpegning af SIFI'er, da kriterierne for den nuværende danske

udpegning af SIFI'er blev introduceret, inden kriterierne blev fastlagt i eu-

ropæisk regi.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/44

Kommentar

Da direktivet ikke medfører ændringer til bestemmelserne vedrørende ud-

pegningen af SIFI’er, er der ikke i lovforslaget foreslået ændringer til den

danske model for udpegning af SIFI’er.

2.5. Det individuelle solvensbehov

Finans Danmark bemærker, at der er foretaget væsentlige ændringer i di-

rektivets bestemmelser om betingelserne for fastsættelse af det individuelle

søjle 2-kapitalkrav (solvensbehovet), jf. den nye artikel 104 a i CRD V.

Finans Danmark bemærker, at ændringerne i CRD V bl.a. indebærer, at

søjle 2-kapitalkravet ikke længere skal fastsættes under hensyn til stresstest

som led i tilsynsprocessen, at der er ændringer i forhold til de gældende

regler vedrørende søjle 2-kravet til dækning af renterisiko uden for han-

delsbeholdningen, samt at risici eller risikoelementer, som er omfattet af

overgangsbestemmelser i CRR ikke kan udløse et søjle 2-krav. Finans Dan-

mark bemærker, at disse nye direktivbestemmelser ikke er implementeret i

lovforslaget eller omtalt i lovforslagets bemærkninger. Finans Danmark

finder det centralt, at de danske regler og praksis for fastsættelse af søjle 2-

kapitalkrav ligger tæt op ad de fælles europæiske regler og praksis, og at

det derfor er vigtigt, at der foretages justeringer i de danske regler for op-

gørelsen af solvensbehovet, som fastsættes af Finanstilsynet i medfør af §

124, stk. 7, således, at disse afspejler de nye direktivbestemmelser om søjle

2-kapitalkravet.

Finans Danmark mener herudover, at CRD V indebærer, at tilsynsmyndig-

hederne ikke længere kan fastsætte søjle 2-krav for en gruppe af kreditin-

stitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici for

denne gruppe af kreditinstitutter, eller som udgør en makroprudentiel ri-

siko. Myndighedernes mulighed for at adressere sådanne risici er nu om-

fattet af den nye direktivbestemmelse om den systemiske risikobuffer, der

foreslås implementereret i § 125 b. Finans Danmark finder derfor, at den

gældende § 124, stk. 4, som omhandler Finanstilsynets mulighed for at fast-

sætte yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af penge- eller realkre-

ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici

i denne gruppe af institutter, bør udgå.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/44

Bestemmelserne i CRD IV vedrørende opgørelsen af det individuelle sol-

vensbehov blev implementeret i Bekendtgørelse om opgørelse af risikoek-

sponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. CRD V medfører ændrin-

ger til opgørelsesmetoderne af renterisikoen uden for handelsbeholdnin-

gen, som implementeres gennem direktivnære ændringer til denne bekendt-

gørelse.

Ændringerne af bekendtgørelsen blev sendt i offentlig høring den 19. au-

gust 2020 med frist 25. september. Heri er bl.a. ændret i reglerne for dæk-

ning af renterisici uden for handelsbeholdningen.

Ændringen i CRD V om, at risici eller risikoelementer, som er omfattet af

overgangsbestemmelser i kapitalkravsforordningen (CRR) som udgangs-

punkt ikke medfører et højere solvenskrav, vil blive afspejlet i Finanstilsy-

nets praksis.

I visse lande har tilsynsmæssige stresstest indgået i opgørelsen af solvens-

behovet (søjle 2-kapitalkravet). Dette har ikke været tilfældet i Danmark,

hvor solvensbehovet i stedet afspejler en struktureret opgørelse af institut-

tets nuværende risici. Ved opgørelsen anlægges en forsigtig tilgang til ud-

sving i eksempelvis aktivpriser, sikkerheder eller vurdering af kreditforrin-

gelse, der på kortere sigt, typisk et år, kan medføre større tab end afdækket

af minimumskapitalkravet. Der altså tale om beregninger af risikoen for et

større tab på kortere sigt ved eksempelvis en ugunstig udvikling i værdien

i en sikkerhed. Denne måde at opgøre institutternes risici på benævnes

”stresstest” i Bekendtgørelse for opgørelse af risikoeksponeringer, kapi-

talgrundlag og solvensbehov. Det er ikke det samme som den tilsynsmæs-

sige stresstest, som skal bruges til fastsættelsen af det vejledende niveau af

yderligere kapitalgrundlag. Den tilsynsmæssige stresstest belyser derimod

effekterne for den enkelte virksomhed af et hårdt længerevarende økono-

misk tilbageslag over en flerårig periode. Indførelsen af det vejledende ni-

veau af yderligere kapitalgrundlag medfører derfor ikke behov for at ændre

på opgørelsen for solvensbehovet i Danmark. Finanstilsynets tilsynsmæs-

sige stresstestmetode indebærer desuden, at der som udgangspunkt ikke er

overlap i forhold til risici, der allerede er dækket i opgørelsen af solvens-

behovet.

Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 124, stk. 4, mulighed for, at

Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en

gruppe af pengeinstitutter eller realkreditinstitutter med lignende risiko-

profiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af institutter. §

124, stk. 4, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente myndigheder kon-

staterer, at penge- eller realkreditinstitutter med lignende risikoprofiler er

eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende ri-

sici for det finansielle system. Institutter med lignende risikoprofil kan ek-

sempelvis bestå i, at de har lignende forretningsmodeller eller lignende

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/44

geografisk placering af deres eksponeringer. Hensigten er at sikre, at Fi-

nanstilsynet kan reagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet identificerer risici

for et institut, eksempelvis en høj landbrugseksponering, hvor det må læg-

ges til grund, at institutter med tilsvarende høj landbrugseksponering har

samme risiko. Her vil Finanstilsynet kunne iværksætte samme tilsynsforan-

staltning over for en gruppe af institutter med lignende risikoprofil.

§ 124, stk. 4 i lov om finansiel virksomhed implementerer dele af CRD IV.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet effektivt kan

adressere særlige risici, som påvirker en gruppe af kreditinstitutter. Det er

ikke sigtet med § 124, stk. 4, at adressere systemiske, makroprudentielle

risici. Derimod benyttes den systemiske buffer til at adressere systemiske

og makroprudentielle risici, og der er således ikke overlap mellem § 124,

stk. 4, og den systemiske buffer. CRD V medfører ikke ændringer i denne

tilgang. Bestemmelsen er derfor fortsat relevant.

2.6. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag

Finans Danmark

bemærker, at det i § 124 a, stk. 1, fremgår, at ”det vejle-

dende niveau af yderligere kapitalgrundlag baseres på en tilsynsmæssig

stresstest”. Af lovbemærkningerne fremgår, at ”det vejledende niveau vil

blive fastsat, så kreditinstituttet med dette yderligere kapitalgrundlag kan

tåle kapitalpåvirkningen fra det hårde stressscenarie i Finanstilsynets til-

synsmæssige stresstest uden at bryde med det individuelle solvensbehov”.

Finans Danmark finder, at det desuden bør præciseres i bemærkningerne,

at det er de faste stresstests, der vil blive anvendt og ikke ad hoc-supple-

rende stresstests, og at det tydeliggøres, hvordan stressforudsætningerne

fastsættes. Finans Danmark fremfører, at det af hensyn til kreditinstitutter-

nes kapitalplanlægning er vigtigt, at stressscenarierne ikke ændres markant

fra år til år.

Herudover bemærker Finans Danmark, at der i § 124 a, stk. 3, litra 2, refe-

reres til den del af det individuelle solvenskrav, som er fastsat til at afhjælpe

andre

risici end risikoen for overdreven gearing. Det burde i stedet være

den del af det individuelle solvenskrav, som er fastsat til at afhjælpe risi-

koen for overdreven gearing.

Kommentar

CRD IV foreskriver, at Finanstilsynet skal udføre tilsynsmæssige stresstest

som en del af tilsynet med virksomhederne, og CRD V kræver, at disse skal

benyttes ved fastsættelsen af det vejledende niveau af yderligere kapital-

grundlag. For at implementere dette lægges der med lovforslaget op til at

benytte Finanstilsynets eksisterende stresstest til at fastsætte det vejledende

niveau af yderligere kapitalgrundlag. Finanstilsynets stresstest bygger på

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/44

Den Europæiske Tilsynsmyndigheds

(EBA’s)

vejledning for tilsynsmæssige

stresstest og er bl.a. derfor under løbende videreudvikling. Der kan derfor

ikke fastsættes permanente stressforudsætninger, men Finanstilsynet har

gennemsigtighed om de løbende stressforudsætninger på Finanstilsynets

hjemmeside. Det er ikke hensigten, at Finanstilsynets stresstest ændres

markant fra år til år, men der skal være mulighed for at kunne tilpasse

modellen til væsentlige ændringer i økonomien eller ændringer i den fælles

europæiske tilgang.

Det er korrekt, at ordlyden af § 124 a, stk. 3, i stedet burde være den del af

det individuelle solvenskrav, som er fastsat til at afhjælpe risikoen for over-

dreven gearing.

2.7. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgrad-

bufferkravet

Finans Danmark bemærker, at ifølge CRD V implementeres ændringerne

til manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav og gearingsgrad-

bufferkravet pr. 1. januar 2022, hvor det fremgår umiddelbart af lovforsla-

gets § 5, at disse bestemmelser træder i kraft 28. december 2020.

Kommentar

Gearingsgradbufferkravet for G-SIFI’er

træder først i kraft den 1. januar

2022 og skal derfor ikke opfyldes før. I CRD V indføres ændringer i artikel

141 b, 141 c samt artikel 142, stk. 1, som omhandler identifikationen af et

brud på gearingsgradbufferkravet samt konsekvenserne heraf. Disse vil

først kunne have relevans, når gearingsgradbufferkravet træder i kraft 1.

januar 2022. Det er derfor korrekt, at identifikation af brud på gearings-

gradbufferkravet samt konsekvenserne heraf først bør gælde pr. 1. januar

2022. Der vil blive justeret i lovforslaget.

2.8. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici

Nationalbanken finder det af afgørende betydning, at det i bemærkningerne

til forslaget fremhæves, at den eksisterende lovgivning og praksis for fast-

sættelse af specifikke likviditetskrav kan bibeholdes. Det bør endvidere

fremhæves, at afskaffelsen af muligheden for at fastsætte specifikke likvi-

ditetskrav udelukkende på baggrund af systemiske likviditetsrisici ikke

medfører en lempelse af de eksisterende likviditetskrav til danske finan-

sielle virksomheder.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/44

Ændringen er en del af implementeringen af CRD V og følger direkte af

EU-reguleringen. Den eksisterende lovgivning på området kan således ikke

bibeholdes.

Det bemærkes imidlertid, at følgende fremgår af de almindelige bemærk-

ninger under Erhvervsministeriets overvejelser:

”I langt de fleste tilfælde,

hvor integriteten af finansmarkederne er truet,

er det imidlertid vurderingen, at grupper af finansielle virksomheder vil

være individuelt påvirket af disse systemiske likviditetsrisici. Ændringen

vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for Finanstilsynets mulighed

for at fastsætte specifikke likviditetskrav fremadrettet. Ændringerne vurde-

res heller ikke at have nogen betydning for de specifikke likviditetskrav,

som Finanstilsynet har fastsat hidtil og som fortsat vil være gældende.”

2.9. Fit & proper

2.9.1. Virksomhedens forpligtelse til at påse overholdelsen

Finans Danmark bemærker, at det foreslåede krav i § 64, stk. 5, om at den

finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af fit & proper-

kravene i § 64, stk. 1, er overimplementering og en ny administrativ byrde

for investeringsforvaltningsselskaber, som ikke er omfattet af CRD V.

Finans Danmark gør samtidig opmærksom på, at kravet vil forværre kon-

kurrencesituationen for investeringsforvaltningsselskaber i forhold til for-

valtere af alternative investeringsfonde, da sidstnævnte ikke bliver pålagt

samme krav. Finans Danmark foreslår derfor, at investeringsforvaltnings-

selskaber skal undtages bestemmelsens anvendelsesområde.

Finans Danmark bemærker endvidere, at det er uklart, om kravet finder an-

vendelse for nøglepersoner. Finans Danmark foreslår, at ordlyden præcise-

res til: ”Den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen

af forpligtelserne i stk. 1 for medlemmer af bestyrelsen og direktionen.”

Finans Danmark bemærker desuden, at der er fastsat en række krav til ef-

terlevelsen af forpligtelsen til at påse overholdelsen af § 64, stk. 1, i de

specielle bemærkninger. Finans Danmark understreger, at forpligtelsen lig-

ger hos den enkelte finansielle virksomhed, hvorfor det bør være op til

denne at vurdere, hvordan forpligtelsen bedst opfyldes. Finans Danmark

vurderer, at der er tale om lovgivning i bemærkningerne. Finans Danmark

foreslår på den baggrund, at de specielle bemærkninger omformuleres, og

såfremt Finanstilsynet finder det nyttigt, at der udarbejdes en vejledning på

området.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/44

Fit & proper-kravene til ledelsen og nøglepersoner i virksomheder på det

finansielle område udspringer af virksomhedernes samfundsmæssige be-

tydning.

Det er naturligt, at virksomheder, hvis ledelse og nøglepersoner er omfattet

af kravene, påser overholdelsen heraf. Indsættelsen af det foreslåede § 64,

stk. 5, har baggrund i formuleringen af CRD V, men vil gælde alle virksom-

heder på det finansielle område hvor ledelsen er omfattet af fit & proper-

krav. Det er således til enhver tid den enkelte virksomheds opgave at sikre,

at virksomheden overholder gældende lovgivning, herunder at virksomhe-

dens ledelse og nøglepersoner overholder fit & proper-kravene.

Med nærværende lovforslag ændres der ikke i øvrige fit & proper-bestem-

melser.

Det vil afhænge af virksomhedens størrelse, kompleksitet og forretnings-

model, hvad der skal til, for at virksomheden lever op til kravet om at påse

overholdelsen af fit & proper-kravene. Med henblik på at give virksomhe-

derne lige mulighed for at vælge metode til at sikre overholdelsen af kravet

vil følgende afsnit udgå af bemærkningerne:

”I SIFI’er

bør bestyrelsen foretage en vurdering af det enkelte medlems

egnethed og hæderlighed mindst én gang om året. Mindre finansielle virk-

somheder kan foretage en sådan systematisk revurdering med længere tids

mellemrum. For pengeinstitutter, der ikke er et SIFI-institut, og fondsmæg-

lerselskaber I bør vurderingen foretages mindst hvert andet år.”

Kravet om fit & proper-godkendelse gælder i Danmark også nøgleperso-

ner. Som en naturlig forlængelse af dette bør kravet om at påse overholdel-

sen af fit & proper-kravet også gælde i relation til virksomhedens nøgle-

personer. Det anerkendes, at det ikke er helt klart med lovforslaget formu-

lering, hvorfor det foreslås, at der indsættes en henvisning til kravet om at

påse overholdelse af § 64, stk. 1, i § 64 c og d vedrørende nøglepersoner.

Det er herudover fundet hensigtsmæssigt at flytte det foreslåede § 64, stk.

5 til § 64, stk. 3.

Endvidere foreslås det præciseret i § 64, stk. 3, som nu bliver stk. 4, at

kravet om, at virksomheden skal påse overholdelse af egnetheds- og hæ-

derlighedskravet også gælder finansielle holdingvirksomheder, blandede

holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Det er i overens-

stemmelse med artikel 91, stk. 1, i CRD V.

2.9.2 Fit & proper i blandede holdingvirksomheder

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/44

Finanssektorens Arbejdsgiverforening savner en præcisering af, hvilke

øgede efterlevelseskonsekvenser Finanstilsynet forventer som konsekvens

af fit & proper-kravet til blandede holdingvirksomheder.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker endvidere, at det er pro-

blematisk, hvis godkendelsesprocessen for egnetheds- og hæderlighedsvur-

deringer af ledelsesmedlemmer i blandede holdingvirksomheder trækker

ud, da rekrutteringsfasen er kritisk vigtig for virksomhedernes drift.

Kommentar

Udvidelsen af anvendelsesområdet for fit & proper-bestemmelsen til at om-

fatte ledelsesmedlemmer i blandede holdingvirksomheder er en direktivnær

implementering af CRD V.

Der vil forventeligt være løbende efterlevelseskonsekvenser i form af, at

virksomheden løbende skal påse, om virksomhedens ledelsesmedlemmer le-

ver op til kravene om egnethed og hæderlighed og oplyse Finanstilsynet

herom, såfremt det ikke er tilfældet.

Finanstilsynet tilstræber ved alle fit & proper-godkendelser at behandle

sagen hurtigst muligt. I den forbindelse skal det også bemærkes, at et le-

delsesmedlem har mulighed for at tiltræde stillingen eller hvervet, før Fi-

nanstilsynet har godkendt vedkommende.

Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsens ikrafttræden, at alene le-

delsesmedlemmer i blandede holdingvirksomheder, som indtræder efter be-

stemmelsens ikrafttræden, skal godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet

er imidlertid fortsat bemyndiget til at gribe ind overfor et ledelsesmedlem i

en blandet holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at vedkom-

mende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed.

2.10. Indgrebsmulighed ved manglende egnethed

2.10.1. Overgangsperiode mv.

Finans Danmark bemærker, at der ikke er foreslået en overgangsordning

for personer, der allerede er fit & proper-godkendt før lovforslagets ikraft-

trædelse. Udvidelsen falder sammen med Fagudvalgets rapport om kompe-

tence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for direktionsmedlemmer og

nøglepersoner. Finans Danmark foreslår, at der indføres en overgangsord-

ning for personer, som allerede er indtrådt i ledelsen eller som nøgleperson

før lovforslagets ikrafttræden, hvorefter disse ikke kan afsættes af Finans-

tilsynet på baggrund af en revurdering af deres egnethed.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/44

Det findes ikke hensigtsmæssigt at undtage ledelsesmedlemmer, som er ind-

trådt i deres stilling eller hverv før ikrafttræden af indgrebsmuligheden.

Særligt henset til den rolle ledelsesmedlemmerne spiller rent samfunds-

mæssigt er det vigtigt for tilliden til den finansielle sektor, at de finansielle

virksomheder til enhver tid ledes af kompetente og egnede personer. Hen-

sigten med forslaget er, at Finanstilsynet skal kunne gribe ind, hvis et le-

delsesmedlem ikke længere kan anses for at have den tilstrækkelig viden,

faglige kompetence eller erfaring til stillingen eller hvervet efter sin ind-

træden. Det bør være muligt at afsætte et medlem af ledelsen uanset om

vedkommende er indtrådt før eller efter lovforslagets ikrafttræden.

Et indgreb fra Finanstilsynet skal være proportionalt, og der skal derfor

være tale om, at ledelsesmedlemmet har udvist en konkret adfærd eller pas-

sivitet, som giver anledning til at vurdere, at ledelsesmedlemmet ikke læn-

gere kan anses som egnet. Bestemmelsen vil ikke blive anvendt alene pga.

manglende opfyldelse af eventuelle kommende krav, f.eks. antal års erfa-

ring eller ledelseserfaring, som måtte blive implementeret på baggrund af

Fagudvalgets anbefalinger. Bestemmelsen forventes kun anvendt i tilfælde,

hvor en person har svigtet sin hverv eller stilling i en sådan grad, at ved-

kommende må anses for ikke at være egnet til stillingen. Det vil ikke være

hensigtsmæssigt, at denne indgrebsmulighed afskæres i relation til perso-

ner, som har tiltrådt deres stilling eller hverv før lovens ikrafttræden, hvis

de efterfølgende viser sig ikke at være egnede til stillingen, og virksomhe-

den ikke selv tager konsekvensen af dette. Det foreslås med nedenstående

afsnit, at det præciseres yderligere i bemærkningerne, at der skal være tale

om alvorlige svigt:

”Der

vil være tale om tilfælde, hvor en person i alvorlig grad har vist sig

ikke at være egnet til sin stilling. F.eks. kan der være tale om, at et direkti-

onsmedlems adfærd viser, at vedkommende ikke har den tilstrækkelig viden

om den finansielle regulering til at bestride det område, som vedkommende

har ansvaret for. Dette til trods for, at både Finanstilsynet og ledelsen i

forbindelse med vedkommendes tiltræden vurderede, at vedkommende for-

melt opfyldte kravene om tilstrækkelig viden. Finanstilsynet vil alene kunne

afsætte et ledelsesmedlem i tilfælde af alvorlige svigt, hvor det ikke er mu-

ligt at rette op på den manglende egnethed inden for en relevant tidshori-

sont.”

2.10.2. Anvendelsesområde

–

forsikringsselskaber

Forsikring & Pension bemærker, at udvidelsen af Finanstilsynets indgrebs-

muligheder i forbindelse med en persons manglende egnethed for gruppe

1-forsikringsselskaber udgør overimplementering.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/44

Af Solvens II-direktivets artikel 34, stk. 2, fremgår det, at tilsynsmyndighe-

derne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, her-

under, hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltnin-

ger, over for forsikrings- og genforsikringsselskaber og medlemmerne af

deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan. Af Solvens II-direkti-

vets artikel 41, stk. 5, 2. afsnit, fremgår det endvidere, at medlemsstaterne

sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne

forlange, at ledelsessystemet forbedres med henblik på at sikre overhol-

delse af kravene i artikel 42-49. Artikel 42-49 i Solvens II-direktivet vedrø-

rer krav til egnethed og hæderlighed for medlemmer af ledelsen og nøgle-

personer.

Artikel 34 og 41, stk. 5, 2. afsnit er implementeret i § 351 i lov om finansiel

virksomhed. Her er Finanstilsynets indgrebsmuligheder med påbud dog af-

grænset til bestyrelsesmedlemmer, direktører og ansatte i nøglepositioner

i gruppe 1-forsikringsselskaber, der ikke opfylder kravene om hæderlighed

i § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 351, stk. 1-2 og 4.

Med lovforslaget udvides Finanstilsynets indgrebsmuligheder så Finanstil-

synet kan påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv eller på-

byde en finansiel virksomhed at afsætte et direktionsmedlem eller en ansat,

der er udpeget som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis ved-

kommende ikke opfylder kravene om egnethed i § 64, stk. 1, nr. 1. Udvidel-

sen af Finanstilsynets indgrebsmuligheder er ikke overimplementering for

så vidt angår gruppe 1-forsikringsselskaber, men sikrer derimod en imple-

mentering af de to artikler i Solvens II.

Finanstilsynet foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til bestemmel-

sen, at ændringen for gruppe 1-forsikringsselskaberne følger af de oven-

nævnte artikler i Solvens II.

2.11. Krav om kollektiv egnethed i bestyrelsen

Finans Danmark bemærker, at der lovgives i bemærkningerne, når det

fremgår af bemærkningerne, at

”I gruppe 1-

og 2-pengeinstitutter og større

realkreditinstitutter skal der være mindst ét bestyrelsesmedlem med ledel-

seserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed (…)”.

Finans Danmark

bemærker endvidere, at kravet ikke følger af den foreslåede bestemmelse

eller af CRD V, men af Finanstilsynets vejledning på området.

Finans Danmark foreslår, at det præciseres, hvad der skal forstås ved

”til-

strækkelig bred erfaring”,

såfremt det ikke allerede fremgår af Finanstilsy-

nets vejledning på området.

Kommentar

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/44

Det følger af artikel 91, stk. 7, i CRD V, at bestyrelsen kollektivt skal have

tilstrækkelig bred erfaring. Betragtningerne om bestyrelsens erfaring i Fi-

nanstilsynets nuværende vejledning

om bestyrelsens evaluering af dens kol-

lektive egnethed i pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.fl.

er udtryk

for, hvad Finanstilsynet opfatter som tilstrækkelig bred erfaring. Det frem-

går af vejledningen, at mindst ét medlem af bestyrelsen i et større penge-

og realkreditinstitutter skal have ledelseserfaring fra en anden relevant fi-

nansiel virksomhed, ligesom mindst ét medlem af bestyrelsen i et realkre-

ditinstitut skal have indsigt i obligationsmarkedet. Hvad der i øvrigt er til-

strækkeligt, vil altid afhænge af den enkelte virksomheds forretningsmodel

og risikoprofil, hvorfor det ikke kan angives udtømmende.

Det foreslås at flytte kravet om bestyrelsens kollektive egnethed i § 70, stk.

4 til en ny § 64 e, stk. 1.

Da det vurderes at være et minimumskrav for at kunne opfylde kravet om

tilstrækkelig kollektiv erfaring i bestyrelsen i et gruppe 1- og 2-pengeinsti-

tut og et større realkreditinstitut, at mindst ét bestyrelsesmedlem har ledel-

seserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed foreslås det, at ind-

sætte et krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem i et sådant institut skal

have ledelseserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed som et nyt §

64 e, stk. 2. Det foreslås endvidere at indsætte et krav om, at realkreditin-

stitutter skal have mindst ét medlem af bestyrelsen med erfaring eller dy-

bere indsigt i obligationsmarkedet i et nyt § 64 e, stk. 3. Herved skabes der

også større gennemsigtighed omkring kravene til bestyrelsen.

2.12. Aflønningsreglerne

2.12.1. De politiske aftaler og direktivnær implementering

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at en undersøgelse fra

EU-Kommissionen har vist, at flere af de gældende aflønningsprincipper

–

navnlig lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter

–

uforholdsmæssigt belastende for små pengeinstitutter. Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening mener, at forudsætningerne for de politiske aftaler, der

dannede grundlag for de skærpede regler, har ændret sig. Derfor bør der

politisk ske en drøftelse af, hvordan aflønningsreglerne bør udformes i

Danmark under behørig iagttagen af CRD V og de meget bureaukratiske

regler, som i dag pålægges mindre pengeinstitutter.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at det fremgår af pkt. 8

om forholdet til EU-retten og i det sammenfattende skema i pkt. 10, at im-

plementeringen er udtryk for direktivnær implementering, men at lovforsla-

get på udvalgte områder går videre for at sikre den finansielle stabilitet og

sammenhængen med øvrig national lovgivning. De nationale aflønnings-

regler er udtryk for dansk overimplementering, og det bør med rette fremgå

heraf, jf. vejledningen om lovkvalitet som udarbejdet af Justitsministeriet.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

34/44

Kommentar

Den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor

fra den 31. august 2010 blev til på den baggrund, at det under finanskrisen

konstateredes, at en række pengeinstitutter havde indført uhensigtsmæssige

aflønningsordninger for ledelsen og de væsentlige risikotagere. Implemen-

tering af direktivets undtagelser for små pengeinstitutter vil ikke være i

overensstemmelse med denne aftale.

Incitamentsstrukturerne i mange af de den gang observerede aflønnings-

ordninger forstærkede den i forvejen høje risikoappetit i sektoren. Og dette

gjorde sig gældende både i små og store pengeinstitutter. På den baggrund

findes det ikke hensigtsmæssigt at introducere undtagelser i reglerne for

mindre institutter i strid med den politiske aftale.

Det tydeliggøres i bemærkningerne, at der er tale om overimplementering.

2.12.2. Udskydelsesperioden for udbetaling af variabel løn

Finans Danmark bemærker, at kravene til udskydelsesperioden for variabel

løn i CRD V gælder for medlemmer af direktionen i SIFI-institutter, og at

afgrænsningen ikke fremgår tydeligt af lovforslaget. For at sikre en direk-

tivnær implementering bør forlængelsen af udskydelsesperioden alene

gælde for medlemmer af direktionen i et SIFI-institut og ikke vedrøre alle

institutter.

Kommentar

Det fremgår ikke af CRD V, at udvidelsen af udskydelsesperioden til fem år

er begrænset til direktionen i SIFI-institutter, men derimod at udskydelses-

perioden for direktionen i SIFI-institutter skal være mindst fem år. Udsky-

delsesperioden for ledelsesmedlemmer og væsentlige risikotagere i øvrige

institutter skal være mellem fire og fem år. Målet med implementeringen af

ændringerne i aflønningsreglerne i CRD V har været at videreføre hensynet

bag de politiske aftaler på aflønningsområdet, hvorefter udskydelsesperio-

den for ledelsesmedlemmer, uanset virksomhedens størrelse, er længere for

ledelsesmedlemmer end for væsentlige risikotagere. Udskydelsesperioden

bør derfor være 5 år for ledelsesmedlemmer i samtlige institutter.

2.12.3. Kønsneutral lønpolitik

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at aflønningspolitikken

som udgangspunkt gælder for bestyrelsen, direktionen og væsentlige risi-

kotagere, hvorfor Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen undrer sig over,

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

35/44

at kravet om kønsneutral lønpolitik skal finde anvendelse for alle ansatte,

hvilket ikke fremgår af CRD V.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening gør opmærksom på, at det allerede

følger af ligelønsloven, at der ikke må finde en hverken direkte eller indi-

rekte lønmæssig forskelsbehandling sted, hvorfor det synes unødvendigt at

indføre et krav om kønsneutralitet i lønpolitikken.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker endvidere, at på det fi-

nansielle arbejdsmarked er en meget stor del af medarbejderne omfattet af

kollektive overenskomster. Finanssektorens Arbejdsgiverforening er derfor

interesseret i at høre, hvorvidt reglerne for kønsneutral lønpolitik skal ud-

bredes til medarbejdere, som er omfattet af kollektive overenskomster, jf.

betragtning nr. 69 i CRD IV og § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at reglerne om kønsneutral

lønpolitik først træder i kraft, når EBA’s retningslinjer er trådt i kraft. Al-

ternativt, at der på nuværende tidspunkt alene sker en minimums- og direk-

tivnær implementering af reglerne, således der eksempelvis i bekendtgø-

relse kan tages højde for senere regler fra EBA.

Kommentar

Det følger på nuværende tidspunkt af § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et

investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal

have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en

sund og effektiv risikostyring. Bestemmelsen om lønpolitik finder anven-

delse for alle ansatte og er ikke afgrænset til bestyrelsen, direktionen og

væsentlige risikotagere. Derfor er det naturligt, at kravet om en kønsneu-

tral lønpolitik finder anvendelse for alle ansatte.

Det følger af artikel 74, stk. 1, 1. afsnit i CRD V, at virksomhederne skal

have en aflønningspolitik. Det fremgår ikke nærmere af direktivet, hvem

der er omfattet af denne lønpolitik. Det fremgår imidlertid klart af EBA GL

on sound remuneration policies, at virksomheden skal have en lønpolitik

for alle medarbejdere:

”I henhold til artikel 74 i direktiv 2013/36/EU skal

institutter have en aflønningspolitik for alle medarbejdere.” Det vurderes

også at ville være gældende for bestemmelser om kønsneutral lønpolitik.

Kravet om en kønsneutral lønpolitik er en implementering af kravet i CRD

V. Danmark er forpligtet til at implementere CRD V senest den 28. decem-

ber 2020, hvorfor Finanstilsynet ikke har mulighed for at udskyde ikraft-

trædelsen af bestemmelsen.

Lovforslaget regulerer alene regler for lønpolitikken og ikke kollektive

overenskomster eller individuelle ansættelsesaftaler.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

36/44

2.12.4. Koncernreglerne vedr. aflønning

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at koncernreglerne synes

meget brede og kan medføre uklarhed i lovgivningen. Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening foreslår, at der indføres en mere direktivnær tilgang.

Kommentar

Artikel 109 i CRD V omhandler bl.a., hvilke virksomheder i en koncern der

på konsolideret niveau er omfattet af aflønningsreglerne i CRD, og hvilke

der er undtaget.

For at sikre en direktivnær implementering af artikel 109 i CRD V foreslås

det, at § 77 g, stk. 1, ophæves, og at bemyndigelsen i § 77 h, stk. 4, anvendes

til at fastsætte reglerne i bekendtgørelsesform. Herved kan bestemmelsen i

artikel 109 i CRD V implementeres i sammenhæng med de øvrige bestem-

melser om aflønning i koncerner.

2.12.5. Ikrafttræden for reglerne om variabel løn

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget ikke sy-

nes at forholde sig til, om og i givet fald hvordan det får virkning for eksi-

sterende aftaler om variabel løn. Finanssektorens Arbejdsgiverforening op-

fordrer til, at der både i ikrafttrædelsesbestemmelsen og i de særlige be-

mærkninger hertil tages stilling til dette spørgsmål, herunder særligt æn-

dringer i udskydelsesperioden. Finanssektorens Arbejdsgiverforening fore-

slår, at de nye regler gælder variabel aflønning, der optjenes efter den 28.

december 2020.

Kommentar

Ikrafttrædelsestidspunktet, herunder anvendelsen i relation til gældende

ansættelsesaftaler og den forlængede udskydelsesperiode, præciseres, så

det tydeligt fremgår, at for eksisterende aftaler om variabel løn vil reglerne

om den udvidede udskydelsesperiode kun gælde for variabel løn optjent ef-

ter den 28. december 2020.

2.13. Eksponeringer mod nærtstående

Finans Danmark bemærker, at den foreslåede ændring af § 78, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed, som har til formål at implementere tilføjelsen til

artikel 88 i CRD V, går videre end direktivet kræver. Det skyldes, at det

efter den gældende § 78, stk. 1, alene er ved bestyrelsens godkendelse, at

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

37/44

finansielle virksomheder kan bevilge eksponeringer eller modtage sikker-

hedsstillelse for de i § 78, stk. 4, berørte parter.

Finans Danmark bemærker endvidere, at det burde præciseres i bemærk-

ningerne, hvad der menes med ”kvalificeret andel”.

Kommentar

Artikel 88, stk. 1, i CRD V har til formål at sikre, at eksponeringer mod

medlemmer af ledelsesorganet og deres nærtstående dokumenteres behø-

rigt. Herudover har bestemmelsen til formål at definere, hvad der forstås

med nærtstående.

Dokumentationskravet og definitionen af nærtstående i form af personer,

der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i 2 år eller slægtskab i ret

op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for

hvilke sådanne personer er direktører, findes allerede i den gældende § 78,

stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

For en korrekt implementering af CRD V, er definitionen i § 78, stk. 4,

udvidet til også at omfatte nærtstående som har en kvalificeret andel af en

kommerciel enhed.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på eksponeringsfor-

buddet efter § 78, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede æn-

dring har blot til formål at præcisere, hvornår en person anses for at være

nærtstående. Det vurderes, at der ikke er tale om overimplementering.

Henvisningen til kvalificerede andele skal forstås i overensstemmelse med

definitionen heraf i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Den foreslå-

ede ændring har ikke til hensigt at ændre på definitionen af kvalificerede

andele efter loven.

2.14. Ny afgiftsmodel for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter

Finans Danmark anfører, at antallet af udestående og gennemførte beta-

lingstransaktioner afspejler størrelsen på instituttet, men ikke tager højde

for kompleksiteten af de produkter, der udbydes. Efter Finans Danmarks

opfattelse vil et institut, der udbyder mange komplekse produkter, men

knap så mange transaktioner, alt andet lige trækker samme ressourcer fra

Finanstilsynet.

Finans Danmark finder endvidere, at der bør indføres flere afgiftskatego-

rier, da trækket på Finanstilsynet må antages at være det samme for et in-

stitut med transaktioner på lige under 100 mia. kr. som på lige over 100

mia. kr. til trods for, at sådanne to institutter skal betale en forskellig afgift.

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

38/44

Finans Danmark foreslår endvidere, at der gennemføres en evaluering af

afgiftsreglerne for e-penge- og betalingsinstitutter to år efter lovens ikraft-

træden med henblik på at evaluere hensigtsmæssigheden af afgiftsstruktu-

ren.

Dansk Fintech Alliance støtter forslaget om en differentieret afgiftsmodel,

men finder, at der enten i ordlyden af det foreslåede § 361, stk. 3, eller i

bemærkningerne til bestemmelsen bør præciseres, at den beløbsmæssige

værdi ikke kun omhandler det enkelte betalingsinstituts gennemførte beta-

lingstransaktioner, men også betalingsinstituttets gennemførte betalingsini-

tieringer.

Dansk Fintech Alliance finder endvidere, at det bør præciseres, at nystar-

tede betalingsinstitutter, herunder betalingsinitieringstjenesteudbydere,

som endnu ikke har gennemført betalingstransaktioner/betalingsinitierin-

ger i bestemmelsens forstand automatisk starter på det første/laveste afgift-

strin i trappemodellen.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at indføre en simpel afgiftsmodel, som er admi-

nistrativt anvendelig og som er let forståelig for de virksomheder, der er

omfattet af afgiftspligten. Det er hensigten med den foreslåede ordning, at

langt hovedparten af de virksomheder, som er underlagt tilsyn efter lov om

betalinger, vil falde i den midterste kategori. Disse virksomheder vil betale

en afgift, som er sammenlignelig med den afgift, der gælder for betalings-

og e-pengeinstitutter efter de gældende regler. Det er dermed hensigten

med forslaget, at kun de mindste og de største virksomheder, der er under-

lagt tilsyn, falder under de øvrige kategorier.

Det vil være uhensigtsmæssigt at indføre en afgiftsmodel, der lægger vægt

på kompleksiteten af den enkelte virksomheds forretningsmodel, da dette

ikke alene vil være vanskeligt at administrere i praksis, men tilmed vil med-

føre en væsentlig usikkerhed for de virksomheder, der er omfattet af afgifts-

pligten, da det vil gøre det sværere for virksomheden på forhånd at på-

regne, hvilken afgiftskategori den vil falde under.

Den foreslåede ordning vil løbende blive evalueret i takt med markedets

udvikling og på baggrund af erfaringer med afgiftsmodellens anvendelse i

praksis.

Den foreslåede afgiftsmodel har til hensigt at omfatte alle betalings- og e-

pengeinstitutter, som udbyder betalingstjenester eller udsteder elektroniske

penge efter lov om betalinger. Det er hensigten med lovforslaget, at også

betalingstransaktioner, der gennemføres som led i betalingsinitiering, om-

fattes af lovforslaget, uanset at betalingsinstituttet, der gennemfører beta-

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

39/44

lingsinitieringen, ikke selv gennemfører betalingstransaktionen. Det be-

mærkes derudover, at udbydere, der endnu ikke har gennemført betalings-

transaktioner, efter den foreslåede bestemmelses ordlyd falder i den laveste

afgiftskategori, da virksomhedernes samlede gennemførte betalingstrans-

aktioner for de forudgående 12 måneder vil være mindre end 250 millioner

kr.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at afgiftsmo-

dellen ligeledes omfatter betalingsinitieringer.

2.15. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i inve-

steringsforvaltningsselskaber

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at erhvervsministeren ved

udnyttelsen af bemyndigelsen giver investeringsforvaltningsselskaberne en

mulighed for at indrette sig efter de kommende kompetencekrav, samt giver

selskaberne en fornuftig overgangsordning i tråd med den, der blev anvendt

ved implementering af kompetencekrav i medfør af forsikringsdistributi-

onsdirektivet.

Kommentar

Ved udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte kompetencekrav til an-

satte i investeringsforvaltningsselskaber vil der være fokus på at sikre in-

vesteringsforvaltningsselskaberne en rimelig tid til at indrette sig efter de

nye kompetencekrav.

3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3.1. Organisationer

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion (ATP)

Copenhagen Business School (CBS)

CEPOS

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

40/44

Computershare

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

Danmarks Nationalbank Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF

Dansk Kredit Råd

Dansk Management

Råd Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

41/44

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer

(FDFA)

Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)

Finans Danmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finansiel Stabilitet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-

sikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

FSR

–

danske revisorer

Garantiformuen

Garban-Intercapital Scandinavia

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

42/44

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter (LOPI)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mybanker

NASDAQ Copenhagen A/S

Nets A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VP Securities A/S

Western Union

Thomson Reuters Nordic

Transparency International Danmark

Ørsted

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

43/44

3.2. Færøerne og Grønland

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne Grønlands

Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland

3.3. Ministerier, styrelser m.v.

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)

Statsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Digitaliseringsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen

L 109 - 2020-21 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

44/44

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Datatilsynet

Nævnenes Hus

Den Europæiske Centralbank

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Datatilsynet

Finans Danmark

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forsikring & Pension

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Lokale Pengeinstitutter (LOPI)

Nationalbanken

Nævnenes Hus