Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet. (Ændringer som følge af revision af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 19.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Som formanden fik nævnt, drejer det her forslag sig om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet.

De af os, der oplevede finanskrisen i perioden 2007-2009, har smertelige erfaringer herfra. Samfundet blev kastet ud i økonomisk usikkerhed, og der var borgere, der fik ondt i maven som konsekvens af den usikkerhed, der fik lov til at udvikle sig, og som blev så omsiggribende, som tilfældet var. Set i det lys finder vi fra Socialdemokratiets side, at det foreliggende lovforslag er særdeles velanbragt med dets formål om at styrke den finansielle stabilitet og øge finansielle virksomheders modstandsdygtighed over for fremtidige finansielle kriser i hele EU.

Med lovforslaget gennemføres en række ændringer, der har til hensigt at styrke kreditinstitutternes kapitalmæssige robusthed og derigennem øge den finansielle stabilitet, samtidig med at institutterne kan øge kreditformidlingen, vækst og beskæftigelse i samfundet. For at opnå dette tages en række værktøjer i brug. Det er værktøjer, der adresserer risici, som skyldes udviklinger i økonomien generelt, herunder krav vedrørende gearingsgrad, stabil finansiering og markedsrisiko.

Endvidere sikrer lovforslaget, at der kan gribes tilstrækkelig effektivt ind over for en nødlidende finansiel virksomhed eller en finansiel virksomhed, der ser ud til at blive nødlidende. Det overordnede formål er at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner, samtidig med at konsekvenserne af virksomhedens sammenbrud for økonomien og det finansielle system minimeres.

Endelig gennemføres der krav om, at kreditinstitutterne polstres for at kunne modstå tab og sikre, at de kan genetablere deres kapitalgrundlag i en krisesituation.

Nu ville det være smukt, hvis denne blomst alene var groet i den danske have, men heldigvis har lovforslaget rødder i EU-bestemmelserne, og i kraft af at Danmark har været på forkant med at stille helt nødvendige krav til finanssektoren, vil danske finansinstitutter opleve et potentiale for at reducere omkostningerne. Det sker, ved at EU-bestemmelserne så at sige er en konsekvens af et fælles regelsæt, som bevirker, at man løfter bunden for dem, der har været mindre restriktive, og dermed opnår danske institutter en potentiel konkurrencefordel. Det hilser vi også med glæde.

Så Socialdemokratiet støtter L 109 og tager gerne del i udvalgsbehandlingen af det.

Vi siger tak til hr. Orla Hav. Der er ingen, der har bedt om ordet til denne tale. Så vi skal videre i ordførerrækken. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Tak for ordet. Det er et meget omfattende lovforslag, vi nu behandler. 501 side fylder lovforslaget, og jeg vil nu gennemgå lovforslagets 29 delelementer i detaljer, men det tillader taletiden nok ikke. Jeg tror i øvrigt, at sådan en gennemgang kunne bruges til en podcast til en meget effektiv behandling af personer med søvnbesvær. I stedet vil jeg vælge en lidt overordnet tilgang og have par konkrete nedslagspunkter.

Det store lovforslag udmønter to EU-direktiver, nemlig det såkaldte BRRD II, som omhandler finansielle virksomheders evne til at håndtere tab og rekapitaliseringskapacitet, og som også kaldes krisehåndteringsdirektivet. Det andet er CRD V, som bl.a. drejer sig om aflønning og tilsyns- og kapitalbevaringsforanstaltninger, og som har til formål at styrke kreditinstitutternes robusthed. Det er også det, der bliver kaldt kapitalkravsdirektivet. Noget af det vigtige i det her lovforslag er for Venstre, hvordan vi i Danmark vælger at implementere direktiverne, for der er jo altså lidt plads til at afgøre, hvordan man vil gøre det nationalt, så længe man overholder direktivet. Der er plads til forskellighed inden for visse grænser. Der er det altså Venstres klare holdning, at vi skal have det udgangspunkt, at vi minimumsimplementerer fælles EU-regler, så vi ikke stiller bebyrdende ekstra krav til danske virksomheder, for det kan jo potentielt svække virksomhedernes konkurrenceevne, og dermed risikerer vi, at det koster danske arbejdspladser.

Er der så tale om overimplementering i dette lovforslag? Det må jeg jo indrømme at der faktisk er. Noget af det følger en række af de aftaler, som er indgået i den finansielle forligskreds. Jeg tror, at det både er i 2010, 2012 og 2013 i forhold til lønpolitik i den finansielle sektor, og det betyder, at vi ligger lidt anderledes, end vi kunne gøre, men det har vi politisk aftalt. Der er også et andet sted, hvor vi i Danmark i forhold til reglerne, som skal gælde for SIFI-institutterne, har valgt at sige, at det gælder dem alle og ikke kun 30 pct., som direktivet giver mulighed for. Det sikrer sådan set også en ensartet behandling af SIFI-institutterne.

Særlig på et område har vi i Venstre i den finansielle forligskreds presset på for at få en lempelse igennem i det forslag, som var sendt i høring. Det er ikke, fordi det er særlig simpelt at forklare, og det skal jeg være den første til at indrømme, men lad mig forsøge. For at sikre, at ingen simple kreditorer, altså i høj grad kunderne, hvis et pengeinstitut går konkurs, skal lide noget tab, stilles der jo i dag en lang række kapitalkrav, således at der er en robusthed i de enkelte institutter og banker, således at der, måtte det gå galt, er kapital til at dække de simple kreditorers krav.

Et af de krav, som er NEP-krav, altså nedskrivningsegnede passiver, er en såkaldt subordination. Det er et meget mundret ord, som jeg har levet i lykkelig uvidenhed om i mange år, særlig indtil processen om det her lovforslag for alvor tog fat, og det blev det temmelig centralt. For direktivet giver mulighed for, at subordinationen sker efter en individuel, konkret vurdering, og ikke som vi hidtil har kørt med, nemlig at det skal ligge på maks. Vi er faktisk meget fra Venstres side tilfredse med, at vi i forligskredsen har fået ændret lovforslaget, så det bliver en individuel, konkret vurdering. Det betyder faktisk en lempelse af kravet til finansielle virksomheder i Danmark. Og som Dagbladet Børsen i dag skriver, er det den største lempelse for bankerne i Danmark i 15 år. For det er et dansk særkrav, som giver den finansielle ekstra omkostninger til funding, altså omkostninger til at kunne stille den nødvendige kapital, som skal bære tabet.

Det er altså ekstra omkostninger, som banker i andre EU-lande ikke har, og det er jo sådan, at når vi stiller ekstra krav til den finansielle sektor, presser det priserne op for danske kunder og danske virksomheder. Nu går vi den anden vej og letter nogle omkostninger. Det har selvfølgelig den konsekvens, at det er positivt – forstået på den måde, at det alt andet lige vil betyde lavere priser for kunder og virksomheder. Det er stik modsat den finansiering, som regeringen har lavet i forhold til den såkaldte Arnepension, hvor der er en milliardregning, som truer danske kunder virksomheder.

Endelig glæder det også mig og Venstre, at der for det såkaldte gældsbufferkrav fortsat er en undtagelse for danske realkreditinstitutter. Vi skal værne om den danske realkreditmodel, og det gør vi med den valgte model.

Alt i alt er det et tungt og kompliceret lovforslag, men jeg synes, at der er landet en fornuftig balance, som både sikrer en robust finansiel sektor i Danmark, men som også fjerner meromkostninger i hundredmillionerkronersklassen i forhold til en dansk særregel. Så Venstre støtter lovforslaget.

Tak siger vi til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti i ordførerrækken. Værsgo.

Tak, hr. formand. Det lovforslag, som vi behandler nu, er jo et lovforslag, som medfører ændringer i en række danske finansielle love. Det er lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og det er lov om kapitalmarkeder, og så er det også ophævelse af lov om finansiel stabilitet.

Dybest set handler det jo om troværdighed. Det handler om troværdighed i forhold til de finansielle institutioner, de finansielle virksomheder, som er i eksempelvis Danmark, men også i andre europæiske lande. Og historien har jo vist, at der igennem finanskrisen tilbage fra 2008 og frem til nu generelt viste sig at være en markant højere troværdighed hos de danske finansielle institutter, end der var gennemsnitligt hos de EU-baserede institutioner. Det gav sig udslag i, at da finanskrisen hærgede, valgte mange at sende deres penge i helle her i Danmark. Det var et sted, hvor man i hvert fald hellere ville se, at pengene ikke blev til flere penge, end at de blev til færre penge. Det var sådan set rimelig sund fornuft, og det betød jo også, hvis man kigger i krystalkuglen og ser tilbage og kigger på historien, at man faktisk kan se, at Danmark var et sted, hvor man var i stand til at komme igennem finanskrisen rimelig ubesværet og uden store rentehævninger osv. Det blev faktisk ikke så skidt endda, og det var også med til at gøre, at mange af de danske virksomheder kom relativt godt og sundt igennem de svære år.

Med baggrund i den situation var det jo nærliggende at sige, at skulle vi have noget godt ud af det europæiske samarbejde, var det måske at sikre, at der gennemsnitligt også blev sat nogle højere barrer for, hvad det skulle være for nogle krav, man skulle stille, for at være parat til at kunne modstå de her finanskriser. Det bunder jo så bl.a. i krisehåndteringsdirektivet, som også Venstres ordfører var inde på, og ikke mindst i også kapitalkravsdirektivet.

Med andre ord er vi nu forhåbentlig i stand til at kunne se frem til, at andre landes finansielle institutter kommer op på nogenlunde niveau med de danske, og at der måske generelt kommer en stigende troværdighed og styrke til at kunne gå igennem eventuelle finansielle kriser. Det har noget at gøre med stabilitet, og det har noget at gøre med at være på sikker grund og i god gænge i forhold til at gennemføre og tiltrække investeringer i de enkelte lande.

Med lovforslaget her præciserer man jo, at der generelt skal være større krav til finansiel polstring. Der skal generelt være bedre robusthed, samtidig med at man jo også med lovforslaget vurderer, at forskellige finansielle institutioner bliver bedre til at kunne understøtte kreditformidling og også hele området omkring vækst og beskæftigelse.

Det, man gjorde i gamle dage, når man skulle bekæmpe korruption, var jo, at man brugte devisen follow the money. Det har jo vist sig at være rigtig godt i forhold til at bekæmpe korruption, og det er faktisk nogenlunde den samme præmis, man kan bruge i forhold til international valutaefterspørgsel osv. Det er jo også at følge, hvor pengene går hen. Det er vel at mærke ikke de penge, der ikke tåler dagens lys, men altså de sunde forretninger. Der kan man også følge pengenes vandring, og de går typisk, når der er internationale kriser, de steder hen, hvor man får den bedste og mest troværdige håndtering af valutaspørgsmål. Det gør man bl.a. i Danmark, og derfor har det som sagt også vist sig, at Danmark var i stand til at komme igennem kriserne på en god måde. Vi har faktisk, selv nu her hvor der har været coronakrise, kunnet se, at det at få finansieret fast ejendom i Danmark faktisk er blevet billigere. Vi er helt nede på nærmest minusrenter, og det største problem, danskerne har i øjeblikket, er jo, at de skal betale renter af at have penge til at stå i banken, havde jeg nær sagt, i stedet for at få renter. Nogle vil måske kalde det et luksusproblem, men det er trods alt et billede på, at det er nye tider.

Ændringerne i det her lovforslag er jo også nogle, der betyder, at man får de her såkaldte makropotentielle værktøjer bedre forberedt. Det er værktøjer, der adresserer risici, som skyldes udviklingen og tendenser i den samlede økonomi. Det har noget at gøre med gearing af midler og stabil finansiering og markedsrisiko. Det er sådan nogle ting, som i hvert fald fylder meget for investorerne.

Så Dansk Folkeparti er generelt positiv over for det her. Nu er taletiden gået, men jeg vil også lige huske at sige, at vi også har støttet de to direktivers indførelse i EU. Vi har en række spørgsmål, som vi selvfølgelig vil have belyst, men vi er overvejende positive over for ministerens lovforslag.

Tak siger vi til hr. Hans Kristian Skibby. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gøre det lidt kort, tror jeg. Lovforslaget her indeholder sådan to store dele: regler om kapitalkrav og så krisehåndtering. Det har til formål at styrke den finansielle stabilitet og øge de finansielle virksomheders modstandsdygtighed over for fremtidige finansielle kriser. Med lovforslaget her implementeres den seneste revision af EU's kapitalkravsdirektiv, CRD V, og samtidig implementeres det nye krisehåndteringsdirektiv, BRRD II.

Det er vigtigt, at vi sikrer, at de danske banker er stabile til at klare finansielle udsving, og skal de afvikles, skal det naturligvis ske ordentligt og uden tab hos kunderne. Vi har jo tidligere haft det her lovforslag og direktiverne diskuteret blandt erhvervsordførerne, og jeg er betrygget i, at vi med det her lovforslag har fundet en rigtig god løsning. Og i den forbindelse vil jeg faktisk gerne sige en særlig tak til Venstres hr. Torsten Schack Pedersen, for hans viden på området er jeg ret sikker på i hvert fald har været til gavn for lovforslaget her. Radikale støtter lovforslaget.

Tak siger vi til fru Katrine Robsøe. Så er det SF, og det er fru Ina Strøjer-Schmidt. Værsgo.

Tak. SF's ordfører på området har desværre ikke mulighed for at være her, og derfor læser jeg hendes tale op:

En opgave, som ikke må falde tilbage i glemmebogen hos os politikere, er den nødvendige regulering af den finansielle sektor for at sikre den finansielle stabilitet. Det er så afgørende nødvendigt, at vi fortsat regulerer den finansielle sektor, så vi aldrig igen kommer til at stå i en lignende krise som finanskrisen i 2008. Implementering af disse EU-direktiver i dansk lovgivning sikrer, at vi fortsat holder os på linje med de europæiske lande, som vi ofte sammenligner os med. Som samfund er det nemlig afgørende, at vi er forberedt, hvis de danske banker, især de store, skulle komme i økonomisk uføre.

Som det fremgår af de indledende bemærkninger til lovforslaget, er det jo netop en forudsætning for en sund og stabil vækst, at man har en velformet regulering af den finansielle sektor. Derfor er det ikke kun nødvendigt, men også ansvarligt, at bankerne i høj grad selv skal absorbere et tab, hvis de skulle blive nødlidende.

I virkeligheden handler det jo også om kunderne. Der må aldrig opstå den samme usikkerhed om noget så fundamentalt som bankdrift; kunderne skal have sikkerhed for deres økonomi. Derfor giver SF heller ikke meget for argumenterne fra den finansielle sektor om, at lovforslaget i udpræget grad skulle være til ulempe for dansk erhvervsliv. Sagen er jo netop, at det i det vigtige europæiske fællesskab, vi er en del af, er virkelig oplagt, at vi sammen vedtager lovgivning, der sikrer finansiel stabilitet. Så får bankerne netop større sikkerhed for deres investeringer. Det er jo sådan, at det er en finansiel gevinst for bankerne, at det internationale marked kan se, at de er veldrevne og velpolstrede. Derfor kommer disse regler ikke til at have den store konkurrenceforvridende effekt, når vi implementerer inden for direktivets rammer, som vi gør her. Derfor stemmer SF for forslaget.

Tak siger vi tak til fru Ina Strøjer-Schmidt. Så skulle det have været fru Victoria Velasquez, men hun er her ikke. Så i stedet er det fru Mona Juul fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand, og tak for ordet. Jeg vil helt kort lige lægge vægt på, at der er mange gode tanker og værdier i at styrke landets finansielle stabilitet, øge modstanden mod eventuelle fremtidige kriser og også gøre det via krav til den finansielle sektor – naturligvis. Det handler om det gode, gamle ord robusthed, om at bruge flere værktøjer til at vurdere risici og om at lave krav om f.eks. gearing, stabil finansiering og markedsrisiko. Og det handler om at kunne gribe effektivt ind, sikre stabilitet og minimere risikoen for økonomien og det finansielle system og om krav til at absorbere tab og genetablere kapitalgrundlag i en krise.

Der har været lidt arbejde med lovforslaget inden i dag – det vil jeg ikke lægge skjul på. Det har nemlig været vigtigt at undgå alt for meget overimplementering, så vi ikke står ringere end f.eks. Sverige og Norge, og det har været vigtigt at sikre individuel vurdering af hvert institut. For krav om højere subordination bør kun anvendes, hvis det er absolut nødvendigt. Det er med konstruktivt samarbejde lykkedes, og derfor stemmer Konservative for forslaget.

Tak siger vi til fru Mona Juul. Og så er hr. Lars Boje Mathiesen med vanlig sans for timing kommet flyvende ind i salen i netop dette øjeblik, hvorfor jeg hermed kan give ham ordet. Værsgo.

Mange tak. Jeg kan sige, at vi i Nye Borgerlige jo normalt ikke er de store tilhængere af, hvad der kommer fra EU. Men nogle gange kan selv blind høne finde korn, og det her er måske ikke det værste, som vi har set derfra. Selv om det er en ordentlig bunke – og jeg vil sige, at jeg ikke har nærlæst samtlige 501 side, men jeg har da fået fat i de vigtigste ting af det – er det nu ikke så slemt, når det nu engang kommer nede fra EU. Vi har en række spørgsmål, som vi sender i udvalgsbehandlingen, men grundlæggende ser vi det her som en positiv ting.

Tak siger vi til hr. Lars Boje Mathiesen, og ikke hr. Lars Bojesen, som der jo var en kollega der kaldte hr. Lars Boje Mathiesen tidligere på dagen.

Dér er fru Victoria Velasquez, og så kan vi jo lige nå at få Enhedslisten med i ordførerrækken også.

Formanden ved, hvordan det er med Europaudvalget nogle gange. Vi har samråd i Europaudvalget samtidig; det er lidt svært at nå det hele.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg godt forstår, hvilket dilemma staten står i, når det kommer til balancen mellem finanssektorens robusthed og stabilitet på den ene siden, og at man på den anden side er bange for, at de høje danske krav kan sætte sig i priserne for kunder og virksomheder. Jeg tænker, at det nok er på høje tid, at vi får nogle håndfaste svar på, i hvor høj grad de faktisk sætter sig i priserne, og hvor meget den krisepolstring, der bliver lavet, egentlig slår igennem i de danske bankers produktpriser. Nogle gange kunne noget i hvert fald godt tyde på, at det er aktionærer, som nyder godt af de prisstigninger, der har været.

Vi stiller os i Enhedslisten skeptisk an over for lempelser i kravene til bankerne, og som vi forstår på lovforslaget og de ledsagende bilag, vil de nye beregningsprincipper medføre lempelser i forhold til i dag. Danmark har hidtil haft skærpede krav i forhold til andre europæiske lande. Vi har overimplementeret de relevante EU-direktiver, men det synes vi i Enhedslisten i udgangspunktet og i samklang med Nationalbanken og Finanstilsynet er klogt i de her tilfælde. Det altoverskyggende hensyn må være et robust kriseberedskab, så vi ikke ender der, hvor vi, os som skatteydere, igen skal redde nødlidende banker ud af en knibe.

Med det her lovforslag ender vi med at udligne forskellen mellem de danske foranstaltninger og resten af EU. Det vil sige, at vi risikerer, at en mindre skærpelse af de bagvedliggende direktiver de facto vil betyde, at vi slækker de høje krav, som vi har haft hidtil. Derfor har vi en del spørgsmål, fordi vi som sagt skal have fundet en balance, og de spørgsmål og lovarbejdet og udvalgsarbejdet vil vi se frem til for at kunne komme med en endelig stillingtagen til lovforslaget. Tak.

Tak siger vi til Enhedslistens fru Victoria Velasquez, og så er det erhvervsministeren.

Tak for det, og tak for de bemærkninger, der er kommet til lovforslaget, og de overvejende positive tilbagemeldinger, der er kommet fra ordførerne og partierne.

Man kan jo skære det helt kort til og sige, at overordnet har det her lovforslag til formål at styrke den finansielle stabilitet og øge de finansielle virksomheders modstandsdygtighed over for eventuelle fremtidige finansielle kriser.

Med lovforslaget gennemfører vi en række ændringer, der har til hensigt at styrke kreditinstitutternes kapitalmæssige robusthed, samtidig med at institutterne selvfølgelig kan understøtte fortsat kreditformidling og derigennem også vækst og beskæftigelse i vores samfund. Der bliver bl.a. foretaget ændringer af de såkaldt makroprudentielle værktøjer, som er de værktøjer, der har til formål, som også Dansk Folkepartis ordfører fremhævede, at adressere de risici, som er i finansielle virksomheder, og som skyldes udviklinger i vores økonomi eller i det finansielle system generelt.

Så bliver der også foretaget ændringer i aflønningsreglerne, herunder bliver der indført krav om, at institutternes lønpolitik skal være kønsneutral. Reglerne gennemføres i overensstemmelse med de politiske aftaler om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, som er blevet indgået tidligere.

Så gennemfører lovforslaget derudover de nye regler for håndtering af kriseramte kreditinstitutter. Reglerne skal medvirke til at sikre et troværdigt afviklingsregime, hvor vi er i stand til at gribe tilstrækkeligt tidligt og effektivt ind over for eventuelle nødlidende kreditinstitutter. Det skal sikre kontinuiteten i institutternes kritiske funktioner, samtidig med at konsekvenserne af instituttets sammenbrud for både indskydere, virksomheder og samfundet som sådan minimeres mest muligt og uden brug af statslige midler.

Klare rammer for forebyggelse og håndtering af kriseramte institutter er med til at styrke den finansielle stabilitet og dermed også tilliden til det finansielle system. Så med de ord kvitterer jeg for partiernes konstruktive bidrag og ser frem til den videre lovbehandling.

Tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ikke nogen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.