21. september 2020
Rettelsesblad
EM 2020/18
Erstatter forslag af 5. august 2020
(Der er fortaget rettelser af grammatisk og præciserende karakter, ligesom der er
foretaget konsekvensændringer og indsat afsnitsoverskrifter)
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
Anvisning af konto og udbetalinger
§ 1.
Personer, der er 18 år eller ældre, som i henhold til anordning om ikrafttræden af lov
om Det Centrale Personregister eller lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Grønland, skal anvise en konto i et
pengeinstitut (NemKonto), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan
foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer, der af Grønlands Selvstyre er
udsendt til tjeneste uden for riget, samt personer under 18 år, der i henhold til anordning om
ikrafttræden af lov om Det Centrale Personregister eller lov om Det Centrale Personregister er
tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter Inatsisartutlov om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister eller lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, skal anvise en konto i et pengeinstitut NemKonto), hvortil offentlige
myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Dette gælder
også for en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tildeles et
centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer), og for virksomheder registreret
som erhvervsdrivende hos skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Juridiske personer, som ikke er tildelt CVR-nummer efter Inatsisartutlov om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister eller lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, skal for at kunne modtage betalinger fra en offentlig myndighed:
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering, og
2) anvise en NemKonto efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse for juridiske personer, som ikke
opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter
Inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, lov om Det Centrale
Virksomhedsregister eller bestemmelser fastsat i henhold til disse love.
Stk. 5.
Udbetaling til en NemKonto finder ikke sted, såfremt en fysisk eller juridisk person
har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske.
Stk. 6.
Anvisningen af en konto efter stk. 1 eller 2, skal ske senest i forbindelse med den
første udbetaling fra en offentlig myndighed.
Stk. 7.
Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med registrering eller
ændring af en registrering i Det Centrale Personregister eller i Det Centrale
Virksomhedsregister skal ske meddelelse om en anvist NemKonto.
3
___________________
EM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815