L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 Bilag 1, L 107 A Bilag 1, L 107 B Bilag 1
Offentligt

20. november 2020

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af

grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet

samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning

for godtgørelse for meget betalt af tinglysningsafgift m.v.).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatrådet har besluttet ikke at

afgive høringssvar.

Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation

Andelsboligforeningernes Fælles-

repræsentation (ABF) har følgende

bemærkninger:

Den offentlige vurdering af ejendommens

værdi afskaffes

ABF påpeger, at hensigten med

lovforslaget er at udmønte den po-

litiske aftale fra den 15. maj 2020

om kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskat-

ningen.

Heraf fremgik følgende:

”De principper for fastlæggelse af

nye vurderingsmodeller for er-

hvervsejendomme, der fremgår af

forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem, har vist sig vanskelige

at implementere i praksis, bl.a.

fordi datagrundlaget ikke er til-

strækkeligt solidt. Derfor, og for at

reducere risici i udviklingen af det

nye ejendomsvurderingssystem, er

der behov for at udvikle mere

enkle og gennemskuelige modeller

for vurdering af erhvervsejen-

domme, herunder leje- og andels-

boliger. Dette indbefatter også

fastlæggelse af et mere enkelt be-

skatningsgrundlag for den kom-

munale dækningsafgift for visse er-

hvervsejendomme. Forligskredsen

er enig i, at vurderingerne bør være

enkle og gennemskuelige. Forligs-

kredsen præsenteres senere i 2020

for et oplæg til nye vurderingsmo-

deller for erhvervsejendomme, der

Baggrunden for forslaget om ikke

at ansætte ejendomsværdier for er-

hvervsejendomme er, at der ikke

er behov for at fastsætte ejen-

domsværdier for erhvervsejen-

domme til brug for den løbende

ejendomsbeskatning.

Da andelsforeninger ikke betaler

ejendomsværdiskat

–

kun grund-

skyld

–

har ejendomsværdier såle-

des aldrig udgjort grundlag for

ejendomsskat for andelsboliger.

Afskaffelse af ejendomsværdian-

sættelsen for erhvervsejendomme

vil imidlertid som anført af ABF

have konsekvenser for andelsbo-

ligforeningerne, da den senest an-

satte ejendomsværdi er ét af de tre

værdiansættelsesprincipper i an-

delsboliglovens regler om maksi-

malpris.

Den nærmere vurdering af konse-

kvenserne og overvejelser om mu-

lige løsninger bør ses i sammen-

hæng med den igangværende eva-

luering af reglerne om valuarvur-

dering af andelsboligforeningers

ejendomme, som følger af den po-

Side 2 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikrer sammenhæng til vurderin-

gerne af ejerboliger samt et mere

enkelt beskatningsgrundlag for

dækningsafgift.”

ABF påpeger, at det fremgår af

lovforslaget, at ejendomsvurde-

ringsloven skal ændres, så der

fremadrettet alene udarbejdes vur-

deringer af ejendommens værdi

for ejerboliger. Der vil dermed

ikke blive udarbejdet en vurdering

af ejendommens værdi, når der er

tale om erhvervsejendomme, her-

under ejendomme ejet af andels-

boligforeninger. For ejendomme

ejet af andelsboligforeninger vil

der altså fremadrettet alene bliver

fastsat en grundværdi.

Det er ABF’s opfattelse, at det

ikke er i overensstemmelse med

forligsteksten om en ny vurde-

ringsmodel for erhvervsejen-

domme, at der slet ikke udarbejdes

en vurdering af ejendommens

værdi, men alene en grundværdi.

Forudsætningen for den politiske

aftale var en forenkling af model-

len og ikke en afskaffelse af den

offentlige ejendomsvurdering.

litiske aftale mellem den davæ-

rende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservativ Fol-

keparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Ven-

stre om mere robuste andelsbolig-

foreninger af 27. november 2017.

Regeringen vil derfor nedsætte et

udvalg, der med inddragelse af in-

teressenter på området skal belyse

andelsboliglovens værdiansættel-

sesprincipper i lyset af en afskaf-

felse af ejendomsværdiansættelsen

for erhvervsejendomme og i sam-

menhæng med evalueringen af va-

luarvurderinger. Udvalget skal

fremlægge mulige løsningsforslag i

god tid inden de offentlige vurde-

ringer, der foreslås afskaffet, ellers

skulle være udsendt.

ABF påpeger, at det slet ikke er

belyst i forslaget, hvordan de

manglende vurderinger af ejen-

dommens værdi skal håndteres i

forhold til andelsboligforeningslo-

vens § 5, stk. 2, litra c. Efter be-

stemmelsen kan en andelsboligfor-

ening i dag ansætte ejendommens

værdi til den senest ansatte ejen-

domsværdi med eventuelle regule-

Side 3 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringer efter § 3 A i lov om vurde-

ring af landets faste ejendomme.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil

den seneste ansatte ejendomsværdi

være vurderingen fra 2012, og der

vil ikke komme en fornyet vurde-

ring, der kan benyttes i andelsvær-

diberegningen. Dermed er det kun

ved udarbejdelse af en valuarvur-

dering, at en andelsboligforening

kan få en aktuel vurdering af ejen-

dommens værdi.

ABF påpeger, at det fremgik af

”Ekspertgruppens rapport om

bo-

ligreguleringslovens § 5, stk. 2”, at

ca. 35 pct. af Danmarks private an-

delsboligforeninger bruger den of-

fentlige vurdering ved værdiansæt-

telse af foreningens ejendom i

henhold til andelsboligforeningslo-

vens § 5, stk. 2. Skønnet er opgjort

pr. september 2019 og er baseret

på et udtræk af 6.100 nøgleoplys-

ningsskemaer indberettet til an-

delsboliginfo.dk, svarende til om-

kring to tredjedele af alle andelsbo-

ligforeninger. Alene for ABF’s

medlemmer drejer det sig dermed

om ca. 1.850 andelsboligforenin-

ger, der har haft en berettiget for-

ventning om en ny fornyet offent-

lig vurdering. Hertil kommer det

antal andelsboligforeninger, der

har været nødt til at indhente en

valuarvurdering for at få en aktuel

vurdering af ejendommens værdi,

men som har påregnet at gå tilbage

til at benytte den offentlige vurde-

ring i deres andelsværdiberegning

ved en genoptagelse af de offent-

lige vurderinger.

Side 4 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ABF påpeger, at de ovennævnte

andelsboligforeninger bliver pålagt

en merudgift til en årlig valuarvur-

dering, hvis den offentlige vurde-

ring afskaffes. Der henvises til, at

en valuarvurdering typisk koster

mellem kr. 10-20.000, og der altså

er tale om en væsentlig post i en

mindre forenings budget. Videre

anføres det, at en valuarvurdering

skal fornyes årligt for at danne

grundlag for en gyldig andelsværdi,

og at det med tiden bliver rigtig

mange penge for foreningerne.

ABF bemærker i den sammen-

hæng, at mange af de foreninger,

der i dag benytter den offentlige

vurdering, er mindre foreninger på

op til omkring 20 andele.

ABF anfører, at kravene til valua-

rernes uddannelse og indsigt i pris-

fastsættelsen og markedsudviklin-

gen blev skærpet i 2018, og det

derfor også er en bekymring, om

de nuværende valuarer kan løse

opgaven for de mindre foreninger

i udkantskommunerne.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Andelsboligforeninger undtages fra tilba-

gebetalingsordningen

ABF påpeger, at ejendomsvurde-

ringsloven foreslås ændret, så er-

hvervsejendomme, der har betalt

grundskyld af en for høj vurdering,

ikke vil være omfattet af tilbagebe-

talingsordningen, men selv vil

skulle klage over vurderingen i før-

ste halvår 2021, idet der ikke sker

en automatisk tilbagebetaling som

for ejerboliger. Der henvises til, at

ændringen begrundes med, at det

Det vurderes, at antallet af ejere af

erhvervsejendomme, der vil få et

positivt tilbagebetalingstilbud, hvis

der udvikles en tilbagebetalings-

ordning for erhverv, vil være be-

grænset. Omkostningerne og risici-

ene ved at skulle udvikle et nyt au-

tomatisk tilbagebetalingssystem for

erhvervsejendomme vurderes der-

for ikke at være proportionale i

Side 5 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forventes, at de nye grundvurde-

ringer for langt hovedparten af er-

hvervsejendommene vil blive hø-

jere end de nuværende, og at rela-

tivt få ejendomme derfor vil skulle

omfattes af en sådan ordning.

ABF bemærker hertil, at det ellers i

2019 forventedes, at erhvervsejen-

dommenes, herunder andelsbolig-

foreningernes andel af kompensa-

tionen ville vokse til omkring kr.

fem milliarder.

forhold til det forventede antal po-

sitive tilbagebetalingstilbud.

Med forslaget gives der i stedet ad-

gang til at klage over de videre-

førte vurderinger allerede fra 1.

halvår af 2021, og igen i forbin-

delse med udsendelsen af de nye

vurderinger, medmindre der alle-

rede er klaget over vurderingen i

2021.

Det har tidligere været forudsat, at

en lige så stor andel af erhvervs-

ejendomme som af ejerboliger

skulle have grundskyld tilbage. Der

er nu tilvejebragt et egentligt data-

grundlag for at foretage et kvanti-

tativt skøn. På den baggrund for-

ventes det nu, at markant færre

ejere af erhvervsejendomme skal

have tilbagebetalt grundskyld end

tidligere forudsat.

ABF påpeger, at ændringen er en

byrde for andelsboligforeningerne,

som nu selv skal klage i 2021, før

de har fået en ny grundværdi. Det

anføres, at erfaringer fra tidligere

sager med forkert opkrævede ejen-

domsskatter viser, at sådanne sager

indebærer årelange sagsbehand-

lingstider og store advokatregnin-

ger for foreningerne, samt at det

ikke er belyst i forslaget, hvordan

disse klagesager vil skulle håndte-

res ressourcemæssigt.

I forbindelse med fremrykningen

af klageadgangen for erhvervsejen-

domme mv. i 2021 vil der blive

prioriteret ressourcer i Skattefor-

valtningen til klagesagsbehandlin-

gen med henblik på at sikre en

hurtig og effektiv behandling af de

indkomne klager.

Metoden for fastsættelse af grundværdi

ændres

Side 6 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ABF påpeger, at efter gældende ret

ansættes grundværdien for er-

hvervsejendomme som udgangs-

punkt efter grundresidualmetoden,

hvilket foreslås ændret til en alter-

nativomkostningsmodel, hvor

grundværdien skal ansættes efter

samme metode som ejerboliger.

Det er

ABF’s opfattelse, at konse-

kvenserne af den ændrede metode

ikke er tilstrækkeligt belyst, og det

er ABF’s bekymring, at metoden

vil føre til stigninger i ejendoms-

skatterne for andelsboligforenin-

ger, når overgangsordningerne

med loft for stigninger udløber.

Baggrunden for forslaget om en ny

grundvurderingsmodel for er-

hvervsejendomme er, at det har

vist sig ikke at være muligt at im-

plementere den såkaldte grundresi-

dualmetode, der fremgik af ejen-

domsvurderingsforliget fra 2016

og ejendomsvurderingsloven fra

2017, hvor grundværdier beregnes

ved at opgøre indirekte ejendoms-

værdier (via huslejer) og fratrække

approksimerede bygningsværdier.

Derfor foreslås en markant for-

enkling, hvor vurderingen for er-

hvervsgrunde tager afsæt i vurde-

ringen for ejerboliggrunde med

samme beliggenhed og tilladte

størrelse.

For butiks-, kontor-, industri- og

lagerejendomme vil herefter skulle

foretages en række nedskaleringer.

Dermed vil vurderingerne for er-

hvervsgrunde blive væsentligt

mere gennemskuelige og systema-

tiske, da de vil hvile på et betyde-

ligt mere solidt datagrundlag. Sam-

tidig skabes der en bedre sammen-

hæng mellem vurdering af er-

hvervsejendomme og ejerboliger.

De nye grundvurderinger vil ikke

medføre højere grundskyld på

kommuneniveau end allerede aftalt

politisk. Hvis grundvurderingerne

bliver højere end hidtil forudsat,

vil grundskyldspromillerne blive

tilsvarende lavere, og omvendt.

I omlægningsåret vil grundskylden

for nogle erhvervsejendomme

Side 7 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blive sat ned. For andre erhvervs-

ejendomme udløses en skatterabat,

så grundskylden inkl. rabat ikke

stiger i omlægningsåret. For er-

hvervsejendomme vil skatterabat-

ten skulle afvikles gradvist over en

årrække via stigningsbegrænsnings-

reglen for grundskyld.

Det bemærkes endvidere, at hvis

den hidtil forudsatte grundresidu-

almodel kunne implementeres,

ville den have medført højere

grundværdier, bl.a. fordi vurderin-

gerne har været uændrede siden

2012. Grundværdierne med alter-

nativomkostningsmodellen for-

ventes ligeledes at blive højere.

I lovforslaget er indsat flere type-

eksempler, som illustrerer de kon-

krete konsekvenser for den enkelte

erhvervsejendoms grundvurdering

og hermed også den afledte be-

skatning.

Afsluttende bemærkninger

ABF mener, at det er stærkt util-

fredsstillende, at der fremsættes

forslag om ændring af ejendoms-

vurderingsloven, der afskaffer de

offentlige ejendomsvurderinger og

tilbagebetalingsordningen for an-

delsboligforeninger, samt ændrer

normen for vurdering af grund-

værdier, uden en tilstrækkelig be-

lysning af forslagets konsekvenser.

ABF opfordrer til at genoptage ar-

bejdet med at udarbejde en mere

enkel og gennemskuelig vurde-

ringsmodel for værdien af er-

Baggrunden for forslaget om en ny

vurderingsmodel for erhvervsejen-

domme er som nævnt, at det har

vist sig ikke at være muligt at im-

plementere den hidtil forudsatte

grundresidualmetode.

Grundresidualmetoden har således

vist sig i nogle dele af landet at

give meget lave eller negative

grundværdier og meget høje

grundværdier i andre dele. Derfor

foreslås en markant enklere model

(en såkaldt alternativomkostnings-

model), der baserer sig på den mo-

del, der allerede er udviklet til

Side 8 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervsejendomme, herunder an-

delsboligforeninger, i overens-

stemmelse med forligskredsens

politiske aftale.

ABF opfordrer endvidere til at be-

vare tilbagebetalingsordningen,

samt i højere grad dokumentere

konsekvenserne af den foreslåede

norm for fastsættelse af grundvær-

dien for andelsboligforeninger.

grundvurdering af ejerboliger og

dermed markant reducerer udvik-

lingsomkostninger og -risici og

samtidig medfører systematiske og

ensartede vurderinger på tværs af

ejendomstyper og beliggenhed.

Selvom modellen ikke er udtryk

for en direkte handelsprisnorm, er

den fortsat udtryk for reelle vær-

dier på erhvervsgrunde, da de fo-

reslåede nedskaleringer for butiks-,

kontor-, industri- og lagerejen-

domme sikrer, at grundværdierne

kommer ned i et leje, der er af-

stemt med de relative huslejeni-

veauer og afkastgrader. Modellen

er således udtryk for en indirekte

handelsprisnorm.

Den såkaldte ’grundresidualme-

tode’, som der var lagt op til med

ejendomsvurderingsloven fra

2017, er ligeledes ikke en direkte

handelsprismetode, idet metoden

ikke er baseret på handelspriser,

men derimod på lejepriser og esti-

merede byggeomkostninger.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne ovenfor.

Ankestyrelsen

Ingen bemærkninger.

–

Danmarks Al-

mene Boliger

Indledningsvist er BL uforstående

overfor, at en så omfattende æn-

dring af reglerne om ejendomsvur-

deringer sendes i høring med en så

kort høringsfrist. Det anføres, at

der er tale om en markant ændring

af et i forvejen komplekst ejen-

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Side 9 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

domsvurderingssystem, og hø-

ringsparterne derfor bør have en

rimelig tidshorisont til at gen-

nemgå lovforslaget og de nærmere

detaljer heri.

BL bemærker, at der i høringsma-

terialet ikke er foretaget beregnin-

ger af de økonomiske konsekven-

ser af denne ganske principielle

ændring af ejendomsbeskatnings-

systemet, som der her foreslås.

Som grundlag for en vurdering af

forslaget savner BL skøn over så-

vel de kortsigtede som de langsig-

tede økonomiske effekter, herun-

der også de regionaløkonomiske

virkninger.

Der kan således ifølge BL frygtes

en ganske betydelig stigning i ejen-

domsskatten for erhvervsejen-

domme, hvortil også de almene

boliger hører. Det anføres, at ef-

fekten vil være huslejestigninger.

De nye grundvurderinger vil ikke

medføre højere grundskyld på

kommuneniveau. Hvis grundvur-

deringerne bliver højere end hidtil

forudsat, vil grundskyldspromil-

lerne blive tilsvarende lavere, og

omvendt.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra An-

delsboligforeningernes Fællesre-

præsentation (ABF).

BL har herudover følgende be-

mærkninger til høringen:

De almene boligorganisationer

–

nu som

ejerboliger

BL påpeger, at udlejningsejen-

domme, som hidtil har været vur-

deret efter ejendomsvurderingslo-

vens § 34, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr.

4, efter udkastet til lovforslaget

skal vurderes efter ejendomsvurde-

ringslovens § 19 a, stk. 1

–

altså ef-

ter samme vurderingsgrundlag

som for ejerboligejendomme.

Side 10 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Denne omlægning af beregnings-

grundlaget leder ifølge BL til flere

uklarheder og uhensigtsmæssighe-

der.

Der henvises til, at der i § 34, stk.

2, står:

”Der tages ved vurderingen endvi-

dere hensyn til oplysninger om le-

jeniveauer i området, driftsom-

kostninger, forrentningskrav, op-

førelsesomkostninger og andre

forhold af væsentlig betydning for

vurderingen. Vurderingen af udlej-

ningsejendomme foretages ud fra

en forudsætning om sædvanlige

udlejningsforhold.”

I § 19 a, stk. 1, står:

”Grundværdien

for grunde, der

faktisk anvendes eller kan anven-

des til etageboligbebyggelse til ejer-

lejligheder, ansættes uanset § 15,

stk. 1, på baggrund af ejendoms-

værdien, bygningsværdien og an-

dre forhold, der vurderes at have

væsentlig betydning for grundvær-

dien.”

Der henvises til, at BL i forbin-

delse med bemærkninger i et tidli-

gere høringssvar til det nu ved-

tagne lovforslag L 71 har anført, at

det ikke forekommer logisk, at der

i forslaget arbejdes med et princip

om økonomisk bedste anvendelse

uden hensyn til, hvilke andre poli-

tiske beslutninger, der er taget om-

kring et grundstykkes anvendelse.

Det blev i den forbindelse uddy-

bet, at når en kommune med

hjemmel i planlovens § 15, stk. 1,

nr. 9, i en lokalplan har besluttet,

Med 2012-vurderingsmetoderne

vurderes grunde under beboelses-

ejendomme med samme beliggen-

hed og samme tilladte størrelse

ens, uafhængigt af ejerformen.

Med lovforslaget fastholdes denne

vurderingsmetode.

Det skyldes, at grundskylden er

udtryk for en skat på forbruget af

grunden (her til bolig), og i forhold

selve boligforbruget er der ikke

forskel på lejeboliger og ejerboli-

ger.

Dermed er vurderingsmetoden ud-

tryk for et slutbrugerperspektiv.

For slutbrugeren af en bolig, dvs.

den eller de personer, der bor i bo-

ligen, er der ikke forskel på vær-

dien af beboelsesretten, uanset om

der er tale om en lejebolig eller en

ejerbolig. Ejerboliger og lejeboliger

er derimod perfekte substitutter i

forhold til selve boligforbruget

(dvs. beboelsesretten).

For almindelige boligejere foreta-

ges boligkøb først og fremmest for

at opnå et sted at bo og i mindre

grad ud fra et ønske om at inve-

stere i fast ejendom. Grunde an-

sættes i ubebygget stand, og vær-

dien af grunden i ubebygget stand

bør være ens for ejerboliger og le-

jeboliger, hvis størrelse, beliggen-

hed og tilladt bebyggelsesprocent

er ens.

Side 11 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der på et grundstykke f.eks. skal

opføres almene familieboliger, så

er beslutningen truffet ud fra poli-

tiske overvejelser om, at der skal

sikres boliger med en husleje, som

også kan betales af lavere indkom-

ster, herunder familier boligsocialt

anvist af kommunen.

Med nærværende lovforslag tages

efter BL’s vurdering et yderligere

skidt i den forkerte retning. For

med lovforslaget skal almene boli-

ger fremover vurderes som ejerbo-

liger, og ejendomsskatten fastsæt-

tes ud fra, at boligerne udlejes til

markedsleje.

Det er imidlertid ifølge BL en helt

uholdbar forudsætning, for almene

boliger udlejes til en såkaldt balan-

celeje, der afspejler omkostnin-

gerne. Videre anføres, at de al-

mene boliger løfter en boligsocial

opgave, og kommunerne har som

udgangspunkt social anvisning til

hver fjerde bolig, der udlejes, og

andelen kan aftales højere.

En boligejer og en lejer (via over-

væltning) betaler derfor begge

grundskyld. Men kun boligejeren

betaler ejendomsværdiskat, da kun

boligejeren har mulighed for at få

et afkast på boligen.

Boligudlejningsejendomme, der er

taget i brug før 1992, kan være

omfattet af huslejeregulering. Hus-

lejeregulering er således knyttet til

bygningen, og da grundvurderin-

gen skal afspejle værdien af grun-

den i ubebygget stand, bør husleje-

regulering ikke påvirke grundvær-

dien.

Med 2012-vurderingsmetoderne

har huslejeregulering heller ikke

betydning for ansættelsen af

grundværdien.

BL påpeger, at i områder med pres

på boligmarkedet og dermed også

højere ejerboligpriser vil forslaget

utvivlsomt føre til, at ejendoms-

skatten stiger for de almene boli-

ger og dermed huslejen for bebo-

erne. Det anføres, at det synes di-

rekte at modvirke de politiske mål-

sætninger om en mere blandet by

og de konkrete bestræbelser i for-

bindelse med ”Grøn Boligaftale

Med boligskatteforliget fra maj

2017 (Tryghed

om boligbeskatningen)

er der taget særskilt hensyn til le-

jere i almene boliger ved fastsættel-

sen af en lempeligere stigningsbe-

grænsning for grundskyld for al-

mene boliger end for øvrige er-

hvervsejendomme. Det gælder så-

ledes, at grundskylden for de al-

mene boligorganisationer, der har

fået en skatterabat ved skatteom-

lægningen, maksimalt må stige

med 600 mio. kr. (2017-niveau)

Side 12 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2020” om at sikre flere billige boli-

ger. Forslaget vækker således stor

bekymring hos BL.

frem til 2040 som direkte konse-

kvens af de nye ejendomsvurderin-

ger.

Forligskredsen vil i 2023 fastlægge

den konkrete stigningsbegræns-

ning for almene boliger, der sikrer

opfyldelse af boligskatteforligets

intentioner ift. almene boliger, jf.

Aftale om Kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen

fra maj 2020.

Med kompensationsaftalen er der

endvidere aftalt en lavere stig-

ningsbegrænsning for grundskyld

frem til 2024, som også kommer

lejere i almene boliger til gode.

Desuden tages der særskilte sociale

hensyn til lejere i almene boliger

via f.eks. boligstøttereglerne.

Ny vurdering af grundværdien for er-

hvervsejendomme til beboelse

BL påpeger, at der i lovforslaget

lægges op til en principiel ændring

væk fra grundresidualprincippet og

over til en alternativomkostnings-

model, hvorefter grundværdien for

en erhvervsejendom skal ansættes

med udgangspunkt i grundværdien

for ejerboliger i samme område.

Det anføres, at dette indebærer, at

grundværdier for erhvervsejen-

domme vil skulle ansættes ud fra,

hvad der alternativt ville have væ-

ret tilladt at opføre på grundene,

hvis der ikke havde været opført

erhvervsejendomme.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 13 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

BL påpeger, at det synes at fremgå

af bemærkningerne til lovforslaget,

at såfremt der ikke sker en ensartet

beskatning af ejerboliger og lejebo-

liger efter den foreslåede model, så

vil det true markedet for ejerboli-

ger. BL anfører, at det her dog

nøgternt må konstateres, at der i

dag eksisterer et stort og velfunge-

rende marked for ejerboliger uden

denne parallelitet.

BL påpeger, at det i lovforslaget

anføres, at den forhøjede ejen-

domsskat som konsekvens af, at

nærværende lovforslag vedtages,

blot kan opkræves hos lejeren.

Dermed synes det ifølge BL også

at være erkendt, at forslaget vil be-

tyde højere skattebetaling for er-

hvervsejendomme som f.eks. al-

mene boliger og dermed husleje-

stigninger.

BL anfører, at begrundelsen for

forslaget uden tvivl er, at det vil

forenkle vurderingsmyndigheder-

nes vurdering af erhvervsejen-

domme. Imidlertid er konsekven-

sen af forslaget for betalingen af

ejendomsskatter ifølge BL ikke be-

lyst hverken på det korte eller læn-

gere sigt og heller ikke regionalt.

Det må imidlertid ifølge BL for-

ventes, at forslaget vil have betyde-

lige konsekvenser i form af højere

ejendomsskatter særligt i de større

byområder som f.eks. Østjylland

og hovedstadsområdet og som

følge heraf væsentlige huslejestig-

ninger for beboerne i de almene

boliger. Det anføres, at de by- og

Se kommentarer ovenfor.

Side 14 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

boligpolitiske konsekvenser af

dette lovforslag ikke synes at have

indgået i overvejelserne.

BL opfordrer kraftigt til, at dette

lovforslag grundigt genovervejes,

og at der tillige fremlægges grun-

dige konsekvensvurderinger af for-

slagets effekt på skattebetalingen

hos forskellige samfundsgrupper

på kort og lang sigt samt regionalt.

Det er nødvendigt med et gen-

nemarbejdet grundlag for et så

vidtgående forslag.

Forligsaftale om særligt hensyn til de al-

mene boliger

BL gør opmærksom på, at der i

forligsaftalen

Tryghed om boligbeskat-

ning

af den 2. maj 2017 er aftalt, at

der vil blive taget særlige hensyn til

de almene boligorganisationer, og

at grundskylden for de almene bo-

ligorganisationer, der har fået en

skatterabat, maksimalt må stige

med 600 mio. kr. (2017-niveau)

frem til 2040 som direkte konse-

kvens af de nye ejendomsvurderin-

ger.

BL ønsker på baggrund af forligs-

aftalen, at lovforslaget konkret for-

holder sig til punktet om maksimal

stigning for de almene boligorgani-

sationer, da dette ikke ses nævnt i

bemærkningerne til lovforslaget.

Det er korrekt, at der i

Forlig om

Tryghed om boligbeskatning

er taget

særlige hensyn til de almene bolig-

organisationer, og at grundskylden

for de almene boligorganisationer,

der har fået en skatterabat, maksi-

malt må stige med 600 mio. kr.

(2017-niveau) frem til 2040 som

direkte konsekvens af de nye ejen-

domsvurderinger, jf. også kom-

mentaren ovenfor.

Forligskredsen vil i 2023 fastlægge

den konkrete stigningsbegræns-

ning for almene boliger, der sikrer

opfyldelse af boligskatteforligets

intentioner ift. almene boliger, jf.

Aftale om Kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen

fra maj 2020.

Side 15 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmægler-

forening

DE nævner indledningsvist, at DE

ikke skønner sig i stand til at afgive

svar med fyldestgørende vurdering

af konsekvenserne af det foreslå-

ede, idet det ikke synes muligt at

prøve de bagvedliggende beregnin-

ger, der er lagt til grund for, f.eks.

at det ikke længere skønnes nød-

vendigt at bibeholde en tilbagebe-

talingsordning for erhvervsejen-

domme.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Ligeledes har DE undladt at for-

holde sig til de skønnede omkost-

ninger for eksempelvis erhvervsli-

vet, hvis forslaget gennemføres,

idet disse skønnede omkostninger

bygger på forudsætninger, der van-

skeligt kan efterprøves i nærvæ-

rende situation. Dog må der ifølge

DE antageligt være væsentlige om-

kostninger for såvel det offentlige

som det private i forhold til nu

overflødiggjorte initiativer og ind-

satser, der med ændringsforslaget

er tabt. DE anfører, at det er ønsk-

værdigt, at dette holdes i fælles er-

indring.

DE opfordrer overordnet til, at

der for hele den nuværende og

fremtidige ejendomsvurdering og -

beskatning offentliggøres en vedta-

get tidsplan, uagtet dette betyder

udskydelser i forhold til den aktu-

elt forventede. Det anføres, at der

er behov for sikkerhed og transpa-

rens i den videre proces, der med

de mange ændringer og ikke

mindst senest dette udspil til at

Udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem er desværre for-

sinket. Det betyder, at de første

nye ejendomsvurderinger forelø-

bigt forventes udsendt omkring

sommeren 2021. Der er tale om en

foreløbig og usikker vurdering,

som skal konsolideres.

Som følge heraf igangsættes et ar-

bejde med en ekstern trykprøvning

Side 16 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fjerne ejendomsvurderinger for er-

hvervsejendomme, for uindviede

mangler troværdighed, retning og

stabilitet. Det vil for DE at se være

uheldigt, hvis et muligvis vellykket

system bygges på en dårlig proces,

der fra starten vil undergrave tilli-

den til, hvad der skulle være en ny

begyndelse for den danske ejen-

domsbeskatning.

af udviklingen af ejendomsvurde-

ringssystemet. Trykprøvningen

skal munde ud i en konsolideret

tids- og leveranceplan for udviklin-

gen af det nye ejendomsvurde-

ringssystem. En overordnet tids-

plan for de nye ejendomsvurderin-

ger vil herefter kunne offentliggø-

res.

Om usikkerhed

DE noterer sig, at det fortsat for-

ventes, at der udsendes ejerbolig-

vurderinger pr. 1. januar 2020, og

at dette fortsat forventes at ske ul-

timo 2021, naturligvis med den

usikkerhed, der er indskærpet i

lovforslagets bemærkninger. Det

bemærkes, at der i den nuværende

situation eksisterer en væsentlig

usikkerhed for de ejendomme, der

er færdiggjort efter vurderingster-

minen oktober 2019. Det anføres,

at etablering af en overgangsord-

ning for at skabe sikkerhed for

disse ejendommes boligbeskatning

ikke ændrer på, at overgangen for-

udsætter vurderinger og gennem-

sigtighed i forhold til disse vurde-

ringer og dermed direkte eller indi-

rekte beskatningsgrundlagene ud-

ledt herfra. DE henleder særligt

opmærksomheden på de købere af

ejerboligprojekter, der aktuelt må

erhverve deres fremtidige bolig

med en betydelig usikkerhedsfak-

tor. Uagtet hvor godt det synes at

gå for boligmarkedet, er der ifølge

DE forventeligt ikke behov for

usikkerhed i markedet, da det kan

få køberne til at afvente nødven-

Det er p.t. forventningen, at de

første nye ejerboligvurderinger,

der skal foretages pr. 1. januar

2020, sendes ud omkring somme-

ren 2021. Der henvises endvidere

til kommentaren ovenfor.

Side 17 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dige boligkøb og få projektudby-

derne til at afvente nye initiativer.

Begge dele til skade for mobilite-

ten og byudviklingen.

DE stiller sig tvivlende over for,

hvorvidt de for nuværende fast-

satte vurderingsterminer overhol-

des, og opfordrer til, at der tages

stilling hertil.

Om den midlertidige indfrysningsordning

DE modtager med tilfredshed den

ventede frivillighed i relation til

den midlertidige indefrysningsord-

ning.

Erfaringerne blandt DE’s medlem-

mer er mangeartede og har i nogle

tilfælde givet anledning til undren,

idet noget så politisk ukompliceret

i DE’s optik er blevet praktisk ud-

fordrende og administrativt kræ-

vende. Den administrative byrde

forventes ikke at blive mindre i

den situation, at boligejere nu kan

fravælge muligheden for at låne

penge i deres kommune.

DE stiller sig meget gerne til rådig-

hed i forbindelse med etableringen

af den senere permanente inde-

frysningsordning med henblik på

at bidrage til overblikket, når pro-

cedurer i forbindelse med ejerskif-

ter skal overvejes og planlægges.

DE henstiller til, at der indstilles til

de relevante, at der etableres bedre

tilgang til oplysning om hvem, der

har lån hos kommunen i relation

Der er p.t. ikke planer om at etab-

lere en sådan adgang til oplysnin-

ger. Se hertil også kommentarer

nedenfor

til DE’s høringssvar om

Side 18 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til den midlertidige indefrysnings-

ordning, når det bliver muligt for

enkeltpersoner at fravælge denne.

den midlertidige indefrysningsord-

ning.

Endvidere henstiller DE til, at der

for en videre deltagelse i den mid-

lertidige indefrysningsordning bli-

ver tale om et aktivt tilvalg, det vil

sige, at fravalgsmuligheden indfø-

res med et automatisk fravalg, hvis

boligejeren ikke anmoder om an-

det.

DE henstiller desuden til, at kravet

om indfrielse ved fravalg udgår af

forslaget. Det er DE’s opfattelse,

at boligejerne blev stillet noget an-

det i udsigt, da den midlertidige in-

defrysningsordning blev vedtaget.

Det var på dette tidspunkt ud-

gangspunktet, at den midlertidige

indefrysning kunne overgå til den

permanente indefrysning, der skal

kunne fravælges og først senere

skal indfris. Uagtet hvad, har man

med den midlertidige indefrysning

påtvunget boligejerne et lån fra

kommunen, som ikke kunne fra-

vælges, for derefter ikke at ville ac-

ceptere at boligejeren ikke længere

bliver ved med at låne penge af

kommunen, medmindre det indtil

videre påtvungne, lånte beløb ind-

fries. Beløbet må kunne indestå,

uden forretning, indtil boligejeren

senere indfrier, f.eks. på baggrund

af, at beløbet skal overgå i den per-

manente ordning og på dette tids-

punkt forrentes.

Som det fremgår af den politiske

aftale om

Kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen

fra maj 2020, er forligspartierne

enige om, at den midlertidige inde-

frysningsordning videreføres indtil

boligskatteomlægningen i 2024,

hvor den afløses af en permanent

ordning, hvilket er udmøntet ved

lov i foråret 2020.

Med videreførelsen vil boligejerne

ikke opleve stigninger i den betalte

grundskyld og vil fortsat have ad-

gang til rentefri indefrysning af

grundskyldsstigninger.

Herudover fremgår det af samme

politiske aftale, at forligspartierne

er enige om at justere den midlerti-

dige indefrysningsordning, så fra-

valg bliver mulig. Lovforslaget ud-

mønter denne del af aftalen.

En boligejer vil med den foreslå-

ede adgang til fra- og tilvalg af in-

defrysning kunne fravælge og der-

med indfri de hidtil indefrosne

grundskyldsstigninger og efterføl-

gende tilvælge ordningen med

henblik på igen af indefryse even-

tuelle følgende grundskyldsstignin-

ger.

Af hensyn til at sikre en enkel,

driftssikker og administrerbar ord-

ning indebærer et fravalg af den

midlertidige indefrysningsordning,

Side 19 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at ejerens andel af de samlede in-

defrosne grundskyldsstigninger

samtidig vil skulle indfries. En mu-

lighed for delvis eller afdragsvis

indfrielse ville således medføre

yderligere og længere systemudvik-

ling pga. øget kompleksitet.

Ligeledes er det valgt at fastholde

princippet i den eksisterende ord-

ning, hvor udgangspunktet er au-

tomatisk indefrysning. Ordningen

vil således fortsætte uændret for de

ejere, der fortsat ønsker at inde-

fryse stigninger i grundskylden.

DE henstiller også til, at de inde-

frosne beløb ikke skal kunne hæfte

på ejendommen, men at dette

alene hæfter på den fraflyt-

tende/fravælgende ejer personligt,

således at en køber uforvarende

ikke skal risikere at overtage et lån,

påtvunget en tidligere ejer.

I den midlertidige indefrysnings-

ordning hæfter forfaldne lånebeløb

og påløbne renter som anført af

DE på den pågældende ejendom

for at sikre en bedre mulighed for

at inddrive forfaldne lån.

En person, der ønsker at erhverve

en ejendom, vil således skulle tage

højde for dette ved køb af ejen-

dommen.

Tinglysning af et betinget skøde i

forbindelse med en ejendomshan-

del medfører, at lån forfalder til

betaling, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i

lov om lån til betaling af grund-

skyld m.v. Tinglyses et betinget

skøde, kan køber således betinge

den endelige afslutning af ejen-

domshandlen af, at sælger betaler

det lån, sælger er ydet til betaling

af stigninger i grundskylden for

den pågældende ejendom, ligesom

sælger i perioden mellem tinglys-

ning af betinget skøde og en evt.

Side 20 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

endelig afslutning af ejendoms-

handlen vil have mulighed for at

betale dette lån, jf. Folketingsti-

dende 2017-18, A, L 171 som

fremsat, s. 11 og 32 f.

Hæftelsesreglerne foreslås ikke æn-

dret med lovforslaget. Reglerne

skal ses i sammenhæng med, at der

kan være låntagere, der ikke har

aktiver eller lønindkomst, der kan

foretages udlæg eller ske løninde-

holdelse i, herunder kan der f.eks.

være tilfælde, hvor låntageren bor i

udlandet og hverken har lønind-

komst eller aktiver i Danmark, og

hvor det ikke er muligt at foretage

udlæg i aktiver i udlandet, idet der

ikke foreligger det tilstrækkelige

grundlag herfor, jf. Folketingsti-

dende 2017-18, A, L 171 som

fremsat, s. 34.

Om manglende ejendomsværdier for er-

hvervsejendomme

DE mener, at forslaget om fjer-

nelse af muligheden for, at en er-

hvervsejendomsejer kan få fastsat

en konkret, kontrollerbar ejen-

domsværdi, der kan ligge til grund

for beskatning og afgiftspåligning,

er højst uheldigt. DE noterer sig,

at man trods en ihærdig indsats har

måttet fravælge en automatiseret

og databaseret model, hvilket læg-

ges til grund for, at der nu ikke

skal være en mulighed overhove-

det. Besværligheden i at skabe

stringens i en vurderingsmodel er

ifølge DE næppe en overraskelse,

idet det for så vidt er selve årsagen

Forslaget om ikke at ansætte ejen-

domsværdier skyldes ikke, at det

ikke er muligt at fastsætte ejen-

domsværdier for erhvervsejen-

domme. Derimod skyldes det, at

der ikke længere med den foreslå-

ede nye model for vurdering af er-

hvervsejendomme og omlægning

af dækningsafgiften er behov for at

fastsætte ejendomsværdier for er-

hvervsejendomme til brug for den

løbende ejendomsbeskatning

(grundskyld og dækningsafgift).

Forslaget om, at der ikke fremad-

rettet skal fastsættes ejendomsvær-

dier for erhvervsejendomme m.v.

skal således ses i sammenhæng

Side 21 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til, at dette blev forsøgt også for

erhvervsejendomme.

med, at det har vist sig, at den mo-

del for vurdering af erhvervsejen-

domme (grundresidualmodellen),

der var forudsat i ejendomsvurde-

ringsloven fra 2017, var for kom-

pliceret og dermed ikke kan imple-

menteres.

Derfor, og for at reducere risici i

udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem, blev det med

Aftale om Kompensation til boligejerne

og fortsat tryghed om boligbeskatningen

fra maj 2020 aftalt, at der skal ud-

vikles mere enkle og gennemskue-

lige vurderingsmodeller for er-

hvervsejendomme.

Hertil kommer, at det har vist sig,

at ansættelse af ejendomsværdier

for erhvervsejendomme ikke er en

god trædesten til at opnå systema-

tiske grundværdier.

Derfor foreslås en ny, enklere mo-

del for fastsættelse af grundværdier

for erhvervsejendomme (alterna-

tivomkostningsmodel), der er

mere gennemskuelig, og som sik-

rer en klar sammenhæng mellem

grundværdierne for erhvervsejen-

domme og grundværdierne for

ejerboliger, og

–

ikke mindst

–

reglerne kan implementeres.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne ovenfor til Andelsbo-

ligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion (ABF).

DE påpeger, at det at overgå til en

skrivebordsberegning ud fra et helt

andet (grund)prisgrundlag og en

Med den foreslåede alternativom-

kostningsmodel vil der i langt hø-

jere grad, end tilfældet er i dag,

Side 22 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

række simplificerede faktorer, ikke

ses at være tilstrækkeligt til at

skabe sikkerhed omkring den be-

skatning, der vil finde sted på bag-

grund af en sådan grundværdi.

blive sammenhæng mellem de en-

kelte erhvervsvurderinger og ejen-

domsvurderinger i de forskellige

ejendomssegmenter.

Alternativomkostningsmodellen

vil derfor også være med til at

sikre, at der bliver en langt højere

forudsigelighed i vurderingerne,

herunder også i vurderingerne af

nye erhvervsejendomme.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra An-

delsboligforeningernes Fællesre-

præsentation (ABF) og BL

–

Dan-

marks Almene Boliger.

DE spørger, hvorvidt der fortsat

kan tales om en egentlig ”værdi”

end rettelig et beregnet beskat-

ningsgrundlag. At det ikke er

normsat at stræbe efter en mar-

kedsværdi, indebærer ifølge DE re-

elt, at en efterprøvelse af beskat-

ningsgrundlaget vil være endnu

mere kompleks end nu, idet dette

beskatningsgrundlag fremtidigt vil

være målt på en skala, ingen vil

kunne genkende ejendommens re-

elle grundværdi i.

Desuden stiller DE sig undrende

overfor, hvorfor det netop vælges

at anvende en tilstræbt grundværdi

som beskatningsgrundlag, idet det

er kendt, at særligt grundværdier

automatiseret er svært fastsætte-

lige, såvel når grunden er påbygget

med beboelse som ved erhverv.

Forslaget om, at grundvurderin-

gerne for erhvervsejendomme ikke

skal være baseret på en direkte

handelsprisnorm, er begrundet i, at

det ikke vurderes muligt at udvikle

en grundvurderingsmodel med en

sådan vurderingsnorm, der sikrer

systematiske grundvurderinger, der

er udtryk for reelle og gennemsku-

elige værdier. Den foreslåede mo-

del er udtryk for en indirekte han-

delsprisnorm.

Den såkaldte ’grundresidualmeto-

de’, der var lagt op til med ejen-

domsvurderingsloven fra 2017, er

heller ikke en direkte handelspris-

metode, idet metoden ikke er base-

ret på handelspriser, men derimod

på lejepriser og estimerede bygge-

omkostninger.

Hvis grundvurderingerne skulle

baseres på lejepriser, kræver det en

såkaldt grundresidualmetode, hvor

Side 23 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en bygningsværdi fratrækkes ejen-

domsværdien for at finde grund-

værdien.

Det har imidlertid vist sig, at det

ikke er muligt at sikre systematiske

og ensartede vurderinger med

den såkaldte grundresidualmetode,

der fremgik af ejendomsvurde-

ringsforliget fra 2016, hvor grund-

værdier beregnes ved at opgøre in-

direkte ejendomsværdier (via hus-

lejer) og fratrække approksimerede

bygningsværdier.

Det vurderes, at den foreslåede

model vil sikre langt mere systema-

tiske og gennemskuelige grundvur-

deringer, som afspejler reelle vær-

dier.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra

ABF.

DE påpeger, at når det planlægges

at ejendomsværdier for erhvervs-

ejendomme tages af bordet, er der

anledning til at få indført den i for-

vejen planlagte ændring, således at

tinglysningsafgift for erhvervsejen-

domme altid beregnes af den kon-

krete handelspris, og ikke som nu

af den højeste af enten handelspri-

sen eller den offentlige ejendoms-

vurdering. Der henvises til, at det

har trukket ud at få korrekte ejen-

domsværdier for erhvervsejen-

domme, og nu afskaffes disse, og

erhvervsdrivende bør efter DE’s

opfattelse ikke tvinges til fortsat at

betale tinglysningsafgift af en for-

Det er korrekt, at afskaffelsen af

ejendomsværdier for erhvervsejen-

domme vil nødvendiggøre en æn-

dring af reglerne om beregning af

tinglysningsafgift ved ejerskifte af

erhvervsejendomme fra og med 1.

januar 2021. Ændringen af bereg-

ningsgrundlaget er medtaget i det

fremsatte lovforslag.

Side 24 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kert offentlig vurdering. Der hen-

vises til, at denne urimelighed for

ejerboliger er som bekendt allerede

blev afskaffet i 2013.

Om manglende ejendomsværdier for an-

delsboligforeningers ejendomme

DE påpeger, at som konsekvens

af, at der ikke fastsættes ejendoms-

værdier for erhvervsejendomme,

fastsættes heller ikke ejendomsvær-

dier for andelsboligforeningers

ejendomme. Det er ifølge DE i be-

skatningsmæssig henseende me-

ningsfyldt, forudsat at der er taget

stilling til de få foreninger, der ikke

er selvstændige skattesubjekter.

Det anføres, at det dog vil følge af

forslaget, at der vil være et grund-

lag mindre at fastsætte ejendom-

mens værdi efter i henhold til an-

delsboligforeningslovens § 5. DE

anfører, at der således vil være an-

skaffelsespris, valuarvurdering,

fastlåst offentlig ejendomsværdi el-

ler fastlåst valuarvurdering at vælge

imellem for den enkelte andelsbo-

ligforening. Sidstnævnte mulighed

naturligvis alene, hvis en sådan er

indhentet inden 1. juli 2020.

DE har noteret sig den problema-

tik, der er blevet rejst i dagspres-

sen, efter at nærværende forslag

blev sendt i høring, at en afskaf-

felse af fremtidige ejendomsvær-

dier for andelsboligforeningers

ejendomme vil ”tvinge” forenin-

gerne til at anvende en valuar, hvil-

ket DE som brancheorganisation

for valuarerne selvsagt ikke anser

som problematisk. Det skal hertil

bemærkes, at det må være den

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 25 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlæggende forudsætning i an-

delsboligforeningslovens § 5, at en

andelsboligsforenings værdi skal

fastsættes så kvalificeret og korrekt

som muligt, når denne danner

grundlag for beregning af forenin-

gens andeles maksimalpriser i en

overdragelsessituation. DE skal

bringe i erindring det arbejde, der

de seneste år er pågået for at sikre

netop dette fsva. valuarvurderin-

ger, og må på den baggrund også

udvise forståelse for, hvorfor dette

er kompliceret at automatisere.

DE påpeger, at det kan overvejes,

hvorledes andelsboligforeninger,

hvis disse føler sig tvunget til at af-

holde en omkostning til en valuar

for at få et korrekt grundlag for

deres værdiansættelse, kan kom-

penseres. DE har afholdt sig fra at

regne på konsekvenserne for den

enkelte forening, men forestiller

sig, at muligheden for et fradrag i

den pålignede grundskyld det ef-

terfølgende skatteår kunne kom-

pensere den enkelte forening til-

strækkeligt til, at denne ikke mær-

kede konsekvenserne af den fore-

slåede ændring af ejendomsvurde-

ringsloven og den afledte effekt

for andelsboligforeningsloven.

Dette kunne ifølge DE automati-

seres via Transport-, Bygge- og

Boligstyrelsens portal til indberet-

ning af nøgletal.

DE vurderer, at der er tilstrækkelig

kapacitet i branchen til at løfte

eventuelle ekstra vurderingsopga-

ver, hvis der måtte blive behov

herfor.

Side 26 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Om klageadgang og vurderingsankenævn

DE har forståelse for nødvendig-

heden af at ændre på funktionspe-

rioden for vurderingsankenæv-

nene.

DE foreslår samtidig, at der ned-

sættes et eller flere vurderingsanke-

nævn, med geografisk spredning,

der er specialiseret i erhvervs-

og/eller landbrugsejendomme, så-

ledes at der skabes stor sikkerhed

for de nævnte ejendomstypers vur-

deringer/beskatningsgrundlag. Så-

danne vurderingsankenævn med

en væsentlig kapacitet ville det

være formålstjenstligt at have ned-

sat, når klageadgangen åbnes frem-

rykket som forventet. Værdiansæt-

telse af erhvervsejendomme, lige-

som andre ejendomme, kræver

specialiseret viden, hvilket derfor

også bør være afspejlet i nævnenes

sammensætning.

De vurderinger, der er omfattet af

den fremrykkede klageadgang, er

vurderinger foretaget efter reglerne

i den tidligere gældende vurde-

ringslov. Klager over disse vurde-

ringer skal således afgøres efter

den tidligere gældende vurderings-

lov. Der er ikke tale om klager

over nye ejendomsvurderinger,

men om klager over de historiske

vurderinger.

Efter skatteforvaltningslovens § 6,

stk. 1, nr. 1, afgør vurderingsanke-

nævnene klager over vurderinger

foretaget efter den tidligere gæl-

dende vurderingslov. De nuvæ-

rende vurderingsankenævn, hvis

funktionsperiode forlænges til og

med den 31. december 2021, har

således hele tiden haft saglig kom-

petence til at afgøre klager over

vurderinger foretaget efter reglerne

i den tidligere gældende vurde-

ringslov. Det gælder også for vur-

deringer af erhvervsejendomme og

land- og skovbrugsejendomme.

De nuværende vurderingsanke-

nævn har i mange år behandlet og

afgjort netop de klagesager, som er

omfattet af den fremrykkede kla-

geadgang, og de nuværende vurde-

ringsankenævn har stor erfaring

med netop at træffe afgørelse efter

den tidligere gældende vurderings-

lov og vil ikke kræve specialiseret

Side 27 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

viden og vurderingsfaglige kompe-

tencer i en sådan grad, at de nuvæ-

rende vurderingsankenævn ikke

længere på betryggende vis skulle

kunne behandle og træffe afgørelse

om de vurderinger, der er omfattet

af den fremrykkede klageadgang.

Der vurderes derfor ikke at være

behov for ændringer til den nuvæ-

rende og fremtidige struktur for

vurderingsankenævnene.

Dansk Erhverv

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv påpeger, at der

med lovforslaget lægges op til en

grundlæggende ændring af den

måde, som erhvervsejendomme

beskattes på. Grundværdier for er-

hvervsejendomme skal fremadret-

tet ikke ansættes efter grundresidu-

almodellen, men i stedet på bag-

grund af en såkaldt alternativom-

kostningsmodel, hvorefter grund-

værdien for en erhvervsejendom

skal ansættes med udgangspunkt i

grundværdien for ejerboliger i

samme område. Der henvises til,

at dette indebærer, at grundværdier

for erhvervsejendomme vil skulle

ansættes ud fra, hvad der alterna-

tivt ville have været tilladt at op-

føre på grundene, hvis der ikke

havde været opført erhvervsejen-

domme.

Dansk Erhverv mener, at det er

fornuftigt at forenkle skattelovgiv-

ningen, og ud fra et rent økono-

misk synspunkt giver det også god

mening at se værdien af alle

grunde

–

bolig som erhverv

–

un-

der ét. Det kan også medføre en

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 28 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tiltrængt forenkling, at man laver

skematiske værdiansættelser, der

tager højde for, hvad bygninger på

grunden bliver brugt til, og at der

er forskelle mellem værdien af en

grund, alt efter om den benyttes til

et erhvervsformål eller til et bolig-

formål. Det anføres, at der er lagt

op til, at der frem til 2028 vil være

begrænsninger på, hvor meget er-

hvervsejendomme kan stige i skat-

tebetalinger, og det er ifølge Dansk

Erhverv naturligvis positivt, da det

begrænser usikkerheden for virk-

somheder og borgere.

Dansk Erhverv bemærker dog, at

det er uhensigtsmæssigt, at det rent

lovgivningsmæssigt er valgt at

sende et lovforslag i høring, der

ændrer så fundamentalt på virk-

somheders beskatningsforhold

uden at det er vendt mere grundigt

både med de andre politiske par-

tier og med eksterne parter.

Lovforslaget bliver endda sendt ud

med en høringsfrist, der er kortere

end den anbefalede minimumspe-

riode på 30 dage, hvilket må siges

at være stærkt kritisabelt, særligt

når der er tale om en helt ny måde

at beskatte på.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Dansk Erhverv påpeger, at lov-

forslaget mangler at belyse de lang-

sigtede konsekvenser, herunder

hvordan det påvirker forskellige

typer af erhvervsejendomme belig-

gende i forskellige egne af landet.

Det anføres, at erhverv, der ligger i

områder med høje ejerboligpriser,

Generelt stiger erhvervsejen-

domme mere i områder med en

høj prisudvikling på ejerboligmar-

kedet, end erhvervsejendomme i

områder med en lavere eller nega-

tiv prisudvikling på ejerboligmar-

kedet. Det er derfor ikke i sig selv

Side 29 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således på langt sigt meget vel kan

komme til at betale ekstra i bolig-

skat i forhold til i dag. Ifølge

Dansk Erhverv bør uklarheden

om de mere langsigtede elementer

af lovforslaget afklares, inden det

vedtages.

et problem, at priserne for er-

hvervsejendomme vil stige mere i

områder med en høj prisudvikling.

Hvis grundvurderingerne i kom-

munen er steget relativt meget, vil

grundskyldspromillerne blive sat

tilsvarende meget ned, så de nye

grundvurderinger vil ikke medføre

højere grundskyld på kommuneni-

veau end allerede aftalt politisk.

Der henvises herudover til kom-

mentaren til høringssvaret fra An-

delsboligforeningernes Fællesre-

præsentation (ABF).

Dansk Erhverv spørger, om for-

slaget vil medføre, at København

og omegn tømmes for industri.

Det anføres, at for udenlandske

virksomheder, der ønsker at etab-

lere et hovedkontor, vil det være

naturligt at lægge sig omkring en af

de store byer, og hvis København

bliver for dyr, så vil alternativet

ikke være Lolland, men derimod

andre regioner i Nordeuropa som

Stockholm eller Hamborg.

Forslaget vil ikke medføre, at Kø-

benhavn og omegn tømmes for in-

dustri. Grundvurderingerne for in-

dustriejendomme såvel som andre

erhvervsejendomme ligger generelt

på et lavt niveau, da vurderingerne

har været fastholdt siden 2012.

Det skønnes derfor, at nye grund-

vurderinger, uagtet hvilken kon-

kret metode der anvendes, vil være

betydeligt højere både i Køben-

havn og i resten af landet. Dette

fører dog ikke til en tilsvarende

højere beskatning for disse ejen-

domme, da grundskyldspromillen

vil blive justeret og forventes at

blive nedsat væsentligt især i Kø-

benhavn og omegn. Yderligere er

grundlaget for grundskylden også

med de nye vurderinger stignings-

begrænset.

Side 30 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv spørger, hvordan

en manglende offentlig ejendoms-

vurdering vil påvirke almennyttige

boliger og i særlig grad andelsboli-

ger, som i dag ofte benytter den

offentlige ejendomsvurdering til

værdiansættelsen.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Dansk Erhverv påpeger, at det i

lovforslaget fremhæves, at det vil

medføre forenklinger, men det er

decideret usikkert, om det nye sy-

stem vitterligt er en forenkling.

Det anføres, at virksomheder

fremadrettet vil kunne være tvun-

get til at benytte eksterne valuarer

til værdiansættelsen for at have

større sikkerhed for, at værdian-

sættelsen ikke vil blive underkendt

af skattemyndighederne.

Den foreslåede grundvurderings-

model er udtryk for en markant

forenkling, der vil medføre mere

systematiske og ensartede grund-

vurderinger for erhvervsejen-

domme.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Danske Advokater.

Dansk Erhverv påpeger, at der

skal bruges store ressourcer på at

beregne forskellige scenarier ud fra

kategorisering, og anfører, at det

må forudses, at der vil komme en

byge af skattesager, hvilket altid

ses, når der skiftes principper in-

denfor skattelovgivningen.

Det vil forud for ansættelsen af de

nye grundværdier for erhvervs-

ejendomme i forbindelsen med de-

klarationsprocessen være mulighed

for at komme med yderligere op-

lysninger, der kan være med til at

sikre, at den valgte kategorisering

bliver korrekt. Det vil bl.a. kunne

være tilfældet, hvis data vedr. an-

vendelsen af en ejendom er man-

gelfulde eller fejlramte.

Som led i klage over de nye ejen-

domsvurderinger for erhvervsejen-

domme vil det være muligt at klage

over kategorisering af ejendom-

men, den tilladte bebyggelsespro-

cent og standardgrundværdien for

den type ejerbolig, som vurderin-

gen tager udgangspunkt i. Der vil

Side 31 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derimod ikke kunne klages over

skaleringsfaktorerne, der fastsættes

ved lov.

Den foreslåede model skal sikre

mere gennemskuelige og systema-

tiske grundvurderinger, særligt

fordi der vil være et betydeligt

mere solidt datagrundlag. Samtidig

skabes der en bedre sammenhæng

mellem vurdering af erhvervsejen-

domme og ejerboliger.

Specielle bemærkninger

Vurdering af grundværdien for erhvervs-

ejendomme

Der henvises til, at det foreslås, at

grundværdier for erhvervsejen-

domme skal ansættes på baggrund

af en alternativomkostningsmodel,

dvs. med udgangspunkt i værdien

ved en alternativ anvendelse som

beboelse, der dog vil skulle ned-

skaleres for bl.a. at tage højde for,

at erhvervsgrunde typisk kan be-

bygges mere intensivt end parcel-

husgrunde. Videre henvises til, at

det desuden foreslås, at grundvær-

dier for boligudlejningsejendomme

fastsættes efter samme principper

som for ejerlejligheder.

Dansk Erhverv påpeger, at forsla-

get betyder, at der opnås en større

sammenhæng mellem fastsættelsen

af grundværdier for ejerboliger og

erhvervsejendomme og mere ens-

artethed på tværs af erhvervsejen-

dommene end i dag. Det bemær-

kes, at det vil medføre en betydelig

forenkling, da Skatteforvaltningen

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 32 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dermed vil kunne ansætte grund-

værdien uden først at opgøre ejen-

domsværdien. Det anføres videre,

at datagrundlaget bliver væsentligt

mere solidt og gennemsigtigt, og

risici i udviklingen af og udvik-

lingstiden for det nye ejendoms-

vurderingssystem reduceres.

Dansk Erhverv anfører, at de lang-

sigtede økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet og beskatningen

generelt i væsentlig grad mangler at

blive belyst, og Dansk Erhverv op-

fordrer til, at de fulde økonomiske

konsekvenser på tværs af landet

bliver belyst. Udgangspunktet bør

ifølge Danske Erhverv tages i eksi-

sterende virksomheders ejen-

domme.

Beskatningsgrundlag for dækningsafgift

Det foreslås at omlægge dæknings-

afgiften, så der vil skulle svares

dækningsafgift af grundværdien og

ikke af forskelsværdien (forskellen

mellem ejendomsværdien og

grundværdien), som det gælder i

dag. Det gælder både for de om-

fattede forretningsejendomme og

de omfattede offentligt ejede ejen-

domme.

Dansk Erhverv påpeger, at det vil

indebære en betydelig forenkling,

da der dermed ikke længere vil

være behov for at opgøre ejen-

domsværdien for erhvervsejen-

domme for at opkræve ejendoms-

skatter.

Dansk Erhverv anerkender, at

denne del af lovforslaget medfører

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Provenuet fra dækningsafgiften i

2022 er aftalt politisk i

Forlig om

Side 33 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en forenkling, men de økonomiske

konsekvenser ved omlægningen er

uoplyste, og det er i særdeleshed

uklart, hvad der kommer til at ske

med beskatningen efter 2028, hvor

der ikke længere er en begrænsning

på stigningen af dækningsafgiften.

Tryghed om boligbeskatningen

fra maj

2017. Det betyder, at hvis beskat-

ningsgrundlagene på kommuneni-

veau bliver højere end hidtil forud-

sat, bliver dækningsafgiftssatserne

tilsvarende lavere fra 2022.

Fremrykning af klageadgangen for de vi-

dereførte erhvervsvurderinger

Dansk Erhverv henviser til, at det

med forliget om et nyt ejendoms-

vurderingssystem fra 2016 og ejen-

domsvurderingsloven er forudsat,

at der skal etableres en tilbagebeta-

lingsordning for erhvervsejen-

domme. Videre henvises til, at det

imidlertid forventes, at de nye

grundvurderinger for langt hoved-

parten af erhvervsejendommene

vil blive højere end de nuværende,

og relativt få ejere derfor vil skulle

omfattes af en sådan ordning, samt

at det derfor foreslås, at ejerne i

stedet kan vælge at klage allerede i

2021. Alternativt kan ejer afvente

den nye ejendomsvurdering, inden

der klages.

Der henvises til, at det i den for-

bindelse foreslås, at hvis der indgi-

ves en klage over én af vurderin-

gerne af en ejendom inden for den

første klageperiode, vil den vurde-

ring ikke kunne påklages igen efter

ejendomsvurderingslovens § 89,

stk. 1 og 2, i forbindelse med ud-

sendelsen af de første vurderinger

foretaget i det nye ejendomsvurde-

ringssystem.

Den foreslåede fremrykning af kla-

geadgangen betyder, at der vil være

to klagevinduer for de videreførte

vurderinger af erhvervsejendomme

m.v.

Det første klagevindue vil åbne i

første halvår af 2021. Klages der i

den forbindelse over en eller flere

af de videreførte vurderinger, vil

der ikke i forbindelse med udsen-

delsen af den første nye vurdering

foretaget med det nye ejendoms-

vurderingssystem kunne klages

over den eller de allerede påkla-

gede videreførte vurderinger.

Det vil imidlertid fortsat være mu-

ligt at klage over den nye vurde-

ring, ligesom det vil være muligt at

klage over de videreførte vurderin-

ger, der ikke allerede er påklaget.

Fremrykningen giver hermed mu-

lighed for, at ejendomsejere af er-

hvervsejendomme m.v. kan vælge

at klage allerede i 2021 fremfor at

skulle vente til udsendelsen af den

første nye vurdering foretaget i det

nye ejendomsvurderingssystem,

men det vil alene være muligt at

Side 34 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv undrer sig over, at

det er valgt at fraskære en klagead-

gang over de nye vurderinger, hvis

der er klaget over én af vurderin-

gerne i den første klageperiode.

Når der kommer nye vurderinger,

bør der ifølge Dansk Erhverv også

kunne klages over disse.

klage over den enkelte videreførte

vurdering én gang.

Danske Advokater

Danske Advokater oplyser, at lov-

udkastet har været behandlet i be-

styrelsen for Danmarks Skattead-

vokater og bestyrelsen for Danske

Boligadvokater, der fungerer som

Danske Advokaters fagudvalg for

hhv. skatteret og boligret.

Lovudkastet giver Danske Advo-

kater anledning til følgende be-

mærkninger:

Indledende bemærkninger

Danske Advokater er helt generelt

stærkt bekymret for, at den nye

ejendomsvurderingslov ikke i

praksis vil fungere efter hensigten.

Det anføres, at baggrunden herfor

er, at loven er blevet så komplice-

ret og fyldt med undtagelser, sær-

regler m.v., at både Vurderingssty-

relsen og borgerne vil have overor-

dentlig svært ved at gennemskue

reglerne og resultaterne af vurde-

ringerne.

Det er efter Danske Advokaters

opfattelse endvidere stærkt betæn-

keligt, at der på dette vigtige om-

råde af stor relevans for mange

borgere kontinuerligt søges at gen-

nemføre brudstykker til den nye

lovgivning uden at der orienteres

De lovændringer, der er foretaget

siden vedtagelsen af ejendomsvur-

deringsloven i 2017, herunder de

ændringer der nu foreslås, har

overordnet set til formål at for-

enkle reglerne og sikre mere ensar-

tede vurderinger.

Det havde naturligvis været mere

hensigtsmæssigt, hvis reglerne i de-

res helhed havde været på plads

ved vedtagelsen af ejendomsvurde-

ringsloven i 2017, men den efter-

følgende fortsatte systemudvikling

m.v. har afdækket et behov for lø-

bende at tilpasse og forenkle reg-

lerne, i forhold til hvordan vurde-

ringerne af bl.a. enfamilieshuse og

ejerlejligheder skal foretages.

Side 35 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om, hvordan de øvrige kommende

regler forventes at komme til at se

ud. Der henvises til, at det lakonisk

anføres i lovudkastet, at der senere

vil blive vedtaget supplerende reg-

ler, men det er ifølge Danske Ad-

vokater selvsagt vanskeligt me-

ningsfyldt at forholde sig til og

vedtage en del af en ny lov uden at

kende det fulde omfang og nær-

mere indhold af den øvrige del af

de påtænkte lovændringer.

Som redegjort for i det aktuelle

lovforslag er der tilsvarende behov

for at tilpasse og forenkle er-

hvervsvurderingerne og land- og

skovbrugsvurderingerne, så der

sikres ensartede og retvisende vur-

deringer.

Som tilfældet er på alle andre om-

råder inden for Skatteforvaltnin-

gen, udarbejdes en juridisk vejled-

ning til brug for sagsbehandlingen

på ejendomsvurderingsområdet.

Der vil desuden blive udarbejdet

en bred vifte af vejledninger m.v.,

som vil følge med udsendelsen af

de første nye vurderinger samt

fremgå af vurderingsportalen.

Det skal samlet set bidrage til, at

den enkelte ejendomsejer kan gen-

nemskue og forstå den nye vurde-

ring.

Der anføres, at der i øvrigt ikke sy-

nes at være noget, som forhindrer,

at lovforslaget bliver udskudt og

fremsat på et senere tidspunkt, så

der kan tilvejebringes et bare no-

genlunde overblik over det sam-

lede regelsæt.

Ifølge ejendomsvurderingsloven

skal der udarbejdes nye erhvervs-

vurderinger med vurderingstermin

pr. 1. januar 2021, og disse skal i

henhold til loven udarbejdes ud fra

en grundresidualmetode. Denne

metode har imidlertid efter grun-

dige analyser vist sig ikke at kunne

implementeres, hvilket er baggrun-

den for, at der er udarbejdet en ny

model for erhvervsvurderinger,

som indgår i lovforslaget.

Som det fremgår ovenfor under

kommentaren til høringssvaret til

Andelsboligforeningernes Fælles-

repræsentation (ABF), er der i lov-

Side 36 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forslaget indsat flere typeeksem-

pler, som illustrerer de konkrete

konsekvenser for den enkelte er-

hvervsejendoms grundvurdering

og hermed også den afledte be-

skatning.

Af hensyn til vurderingsterminen

den 1. januar 2021 kan lovforslaget

som udgangspunkt ikke udskydes

til et senere tidspunkt.

Regeringen har imidlertid, som det

ligeledes fremgår af fremsættelses-

talen, tilkendegivet at ville stille

ændringsforslag om den del af lov-

forslaget, der vedrører de nye er-

hvervsvurderinger, hvis forligs-

kredsen ikke i løbet af udvalgsbe-

handlingen tilslutter sig modellen

for nye erhvervsvurderinger.

Ændringsforslaget vil gå ud på at

udskille bestemmelserne om mo-

dellen for erhvervsvurderinger til

et særskilt lovforslag og erstatte

disse bestemmelser med en udsky-

delse af vurderingsterminen til 1.

marts 2021.

Samlet set er Danske Advokater

således bekymret for kvaliteten i

lovgivningen, hvilket yderligere il-

lustreres af, at et omfattende og

meget væsentligt lovudkast som

det foreliggende sendes i høring

med en høringsfrist på under 3

uger og i øvrigt hen over uge 42,

hvor mange erfaringsmæssigt af-

holder efterårsferie.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Side 37 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Generelle bemærkninger til de enkelte

dele af lovudkastet

I forhold til de enkelte elementer i

forslaget bemærker Danske Advo-

kater overordnet, at det i en år-

række særligt har været grundvær-

diansættelserne, som har voldt

problemer i vurderingsmæssig

henseende, hvilket har været sær-

ligt udtalt omkring de store byer,

hvor salg af ubebyggede grunde

stort set ikke er forekommet. Med

dette udgangspunkt in mente kan

det ifølge Danske Advokater un-

dre, at beskatningsgrundlaget for

erhvervsejendomme foreslås æn-

dret, således at beskatningen

(grundskyld og dækningsafgift)

udelukkende opkræves ud fra

grundens værdi i ubebygget stand.

Særligt når det erindres, at dæk-

ningsafgiften primært opkræves i

de kommuner, hvor der sjældent

sker salg af ubebyggede grunde, og

hvor der derfor ikke er valide

salgsstatistikker til belysning af

grundens værdi i ubebygget stand.

Det er korrekt, at der hidtil har væ-

ret udfordringer med særligt

grundvurderingerne for erhvervs-

ejendomme m.v. Netop derfor har

der været behov for en ny metode

til vurdering af sådanne grunde.

Den nye vurderingsmodel har til

formål at fastsætte mere ensartede

og systematiske grundværdier og

dermed et mere rimeligt beskat-

ningsgrundlag for erhvervsejen-

domme.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra DE.

Danske Advokater påpeger, at det

at man forsøger at løse dette ved

at introducere en anden vurde-

ringsnorm end handelsværdien

(nemlig at ejendomme skal vurde-

res som boligejendomme), mulig-

vis gør reglerne lettere at admini-

strere, men det er efter Danske

Advokaters opfattelse i et retssik-

kerhedsmæssigt perspektiv bekym-

rende, at alle ejendomme ikke vur-

deres efter samme vurderings-

norm.

Med alternativomkostningsmodel-

len sikres to vigtige elementer.

For det første sikres ensartede vur-

deringer inden for det samme

ejendomssegment. For det andet

skabes en større sammenhæng

mellem forskellige ejendomsseg-

menter.

Tidligere har det haft store konse-

kvenser, om en ejendom faldt in-

den for det ene eller det andet seg-

ment. Derudover har det været

Side 38 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vanskeligt for de enkelte ejen-

domsejere at forudse, hvilke kon-

sekvenser en evt. ændring af en

ejendoms anvendelse kunne have

for vurderingen, og hermed også

for beskatningen.

Vurderingsnormen vil fortsat være

ens inden for det samme ejen-

domssegment og hermed for sam-

menlignelige ejendomme.

Det skal i øvrigt bemærkes, at er-

hvervsejendomme (der ikke er be-

boelsesejendomme) ikke vurderes

som ejerboligejendomme, men

vurderes

med afsæt i

vurderingerne

for ejerboliger. Herefter gennem-

føres specifikke nedskaleringer.

Der henvises desuden til kommen-

taren til høringssvaret fra Andels-

boligforeningernes Fællesrepræ-

sentation (ABF).

Danske Advokater bemærker i øv-

rigt argumentationen om, at alle

erhvervsområder alligevel ender

som boligområder. Dette er efter

Danske Advokaters opfattelse

både forkert og i øvrigt uden rele-

vans i forhold til, hvordan en ejen-

dom skal vurderes.

Som det ligeledes fremgår af lov-

forslaget, tager alternativomkost-

ningsmodellen udgangspunkt i,

hvad grunden alternativt kunne

anvendes til. Da hovedparten af

ejendommene i Danmark anven-

des til beboelse, tager modellen

udgangspunkt i, hvordan grunden

ville blive vurderet, hvis den blev

anvendt til beboelse og nedskale-

res herefter som beskrevet i lov-

forslaget. Det er således ikke op-

fattelsen, at alle erhvervsområder

vil overgå til beboelse, men der-

imod at beboelse er den mest

sandsynlige alternative anvendelse.

Det skal understreges, at erhvervs-

ejendomme ikke vurderes som

Side 39 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejerboliger, men

med afsæt i

vurde-

ringer for ejerboliger.

Danske Advokater påpeger, at hvis

den eneste bevæggrund er, at der

ønskes et let administrerbart sy-

stem, kunne en løsning være i ste-

det blot at indføre regler, som fast-

sætter beskatningsgrundlaget ud

fra antallet af kvadratmeter grund

eller kvadratmeter etageareal. Det

anføres, at dette blot ikke er hen-

sigtsmæssigt, idet beskatningen

skal baseres på den værdi, som ak-

tivet (her ejendommen) har, og

denne værdi opgøres altså mest

korrekt baseret på handelsværdien.

Årsagen til, at den nye vurderings-

model ikke direkte er baseret på

handelsværdier for erhvervsejen-

domme, er, at det ikke vurderes

muligt at udvikle en sådan grund-

vurderingsmodel, som sikrer syste-

matiske grundvurderinger, der er

udtryk for reelle og gennemskue-

lige værdier. Det skyldes, at både

handler med erhvervsgrunde og

erhvervsejendomme udgør et util-

strækkeligt og uegnet datagrund-

lag.

Hvis grundvurderingerne direkte

skulle baseres på lejepriser, vil det

kræve en såkaldt grundresidualme-

tode, hvor en bygningsværdi fra-

trækkes ejendomsværdien for at

finde grundværdien. Denne me-

tode har vist sig at medføre, at va-

riationen i grundværdier bliver

svær at forklare, da det grundet

skematiske bygningsværdier i høj

grad reflekterer variationen i ejen-

domsværdier. Det vurderes derfor,

at handelspriser for ejerboliger ud-

gør det klart mest solide data-

grundlag, og at den foreslåede mo-

del vil sikre langt mere systemati-

ske og gennemskuelige grundvur-

deringer.

Der henvises desuden til kommen-

taren til høringssvaret fra Andels-

boligforeningernes Fællesrepræ-

sentation (ABF).

Side 40 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Om de enkelte elementer i lov-

forslaget bemærker Danske Advo-

kater følgende:

Vurdering af grundværdien for erhvervs-

ejendomme

Danske Advokater påpeger, at det

er anført i lovudkastet, at grund-

værdier for erhvervsejendomme

foreslås at skulle ansættes på bag-

grund af en alternativomkostnings-

model, dvs. med udgangspunkt i

værdien ved en alternativ anven-

delse som beboelse, der dog vil

skulle nedskaleres for bl.a. at tage

højde for, at erhvervsgrunde typisk

kan bebygges mere intensivt end

parcelhusgrunde.

Baggrunden skulle efter lovudka-

stet være en politisk aftale om at

skabe mere enkle og gennemskue-

lige modeller til vurdering af er-

hvervsejendomme, der vil sikre

bedre sammenhæng til vurderinger

af ejerboliger.

Danske Advokater påpeger, at

selvom det selvsagt må erkendes,

at der ved lovudkastet skabes en

sammenhæng til vurdering af ejer-

boliger, idet disse med lovudkastet

bliver ligestillet, kan det umiddel-

bart være vanskeligt at se rationalet

bag. Der henvises til, at der i lov-

udkastet som begrundelse er

nævnt forskellige vanskeligheder

ved at ansætte ejendomsværdien af

erhvervsejendomme, ligesom det

er anført, at det er vanskeligt at an-

sætte opførelsesomkostningerne.

Side 41 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater minder imidler-

tid om, at begge disse ansættelser

alene er nødvendige som følge af,

at det ønskes at ansætte grundvær-

dien ud fra ejendomsværdien fra-

trukket opførelsesomkostningerne.

I det tidligere system blev grund-

værdien ansat særskilt ud fra den

anvendelse af ejendommen, som

plangrundlaget gav mulighed for.

Vurderingsnormen var handels-

værdien af grunden i ubebygget

stand, hvorfor problemet med ne-

gative residualværdier som hoved-

regel var uproblematiske.

Med den foreslåede nye vurde-

ringsmodel for erhverv vil grund-

værdierne ikke skulle ansættes ud

fra ejendomsværdien fratrukket

opførelsesomkostningerne, da

denne metode som anført har vist

sig problematisk, hvilket er årsagen

til, at der er udviklet en ny model,

hvor der alene ansættes grundvær-

dier.

Danske Advokater påpeger, at det

derfor kan forekomme lidt besyn-

derligt og mindre logisk at forlade

et system med simple og logiske

retsregler for ansættelse af både

grund- og ejendomsværdi, idet er-

statningen hertil er blevet et sy-

stem, som er ulogisk og uforståe-

ligt for den menige borger

–

et sy-

stem, som Danske Advokater kan

frygte bliver meget vanskeligt at

administrere, ikke mindst i lyset af,

at de datamæssige udfordringer,

der er opstået, søges og formentlig

fortsat vil blive søgt afhjulpet ved

en række

”lappeløsninger” i lov-

givningen.

Den foreslåede vurderingsmodel

for erhvervsejendomme indebærer

en væsentlig forenkling, og det

vurderes, at de nye grundvurderin-

ger vil være mere gennemskuelige

for den enkelte ejer, bl.a. fordi der

tages afsæt i ejerboligvurderinger,

hvor der er mere systematisk varia-

tion inden for kommuner og mel-

lem kommuner.

Danske Advokater påpeger, at sær-

ligt for så vidt angår lovudkastets

bemærkninger om, at der mangler

data om bl.a. lejeniveauer, bemær-

kes, at selvom det måske nok er

tilfældet i visse dele af landet, er

Begrundelsen for, at den foreslå-

ede vurderingsmodel for erhverv

ikke er baseret på lejeindtægter, er

ikke, at der mangler datamateriale

om lejeniveauer. Data om lejeni-

veauer har været anvendt ifm. for-

Side 42 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der omkring de større byer i Dan-

mark et ganske glimrende

–

og of-

fentligt tilgængeligt

–

datamateriale

omkring lejeniveauer. Danske Ad-

vokater ved derfor med rimelig

sikkerhed, hvad der kan opnås i le-

jeindtægter for kontor, lager eller

lignende i store dele af Danmark.

Danske Advokater bemærker i øv-

rigt, at ejendomsværdien som fak-

tor i opgørelsen af beskatnings-

grundlag for erhvervsejendomme

alene gælder i de kommuner, som

opkræver dækningsafgift. Det an-

føres, at disse kommuner er de

selvsamme kommuner, hvor der

netop er et veludviklet lejemarke-

det, og hvor lejeværdierne derfor

relativt simpelt kan ansættes.

søget på at implementere grundre-

sidualmodellen og er også anvendt

som pejlemærke for fastsættelsen

af skaleringsfaktorer i alternativ-

omkostningsmodellen.

Hvis grundvurderingerne skulle

baseres direkte på lejepriser, vil det

kræve en såkaldt grundresidualme-

tode, hvor en bygningsværdi fra-

trækkes ejendomsværdien for at

finde grundværdien. Denne me-

tode har vist sig at medføre, at va-

riationen i grundværdier bliver

svær at forklare, da det grundet

skematiske bygningsværdier i høj

grad reflekterer variationen i ejen-

domsværdier. Det vurderes derfor

ikke hensigtsmæssigt at basere

grundværdierne på lejepriser.

Den foreslåede model, som tager

afsæt i empiri fra markedet for

ejerboliger, vurderes at sikre langt

mere systematiske og gennemskue-

lige grundvurderinger.

Danske Advokater påpeger, at

hvorvidt der i øvrigt er en sam-

menhæng med den forestående

forventelige indførelse af lagerbe-

skatning af ejendomme, skal være

uvist, men at det er tankevæk-

kende, at det i lovforslaget anføres,

at der ikke er data omkring ejen-

domsværdien af erhvervsejen-

domme, når regeringen har lagt op

til at indføre en lagerbeskatning af

erhvervsejendomme, som jo netop

forudsætter, at der ansættes en

ejendomsværdi af de enkelte er-

hvervsejendomme.

Baggrunden for forslaget om ikke

at ansætte ejendomsværdier er, at

der ikke længere er behov for at

fastsætte ejendomsværdier for er-

hvervsejendomme for alle ejen-

domme til brug for den løbende

ejendomsbeskatning (grundskyld

og dækningsafgift). Det fremgår

således af ejendomsvurderingslo-

ven, at der ikke skal udarbejdes

ejendomsvurderinger, der ikke skal

anvendes til den løbende ejen-

domsbeskatning.

Side 43 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at den kommende

lagerbeskatning af selskabers ejen-

domsavancer vil skulle baseres på

selskabernes egne værdiansættelser

af de omfattede ejendomme. Pen-

sionsinstitutter m.v. lagerbeskattes

allerede i dag af deres ejendomme

og foretager ligeledes hvert år selv

en opgørelse af værdien af deres

ejendomme til brug for pensions-

afkastskatten.

Den omstændighed, at der efter

dette lovforslag fremover generelt

ikke vil blive fastsat en offentlig

ejendomsværdi af erhvervsejen-

domme, vil ikke være ensbety-

dende med, at det vil være umuligt

for skattemyndighederne ud fra en

konkret vurdering at kontrollere

selskabernes egen værdiansættelse

af deres ejendomme. Kontrollen

med værdien af erhvervsejen-

domme vil skulle tilrettelægges og

indgå på linje med skattemyndig-

hedernes kontrol af selskabers

skatteansættelser generelt.

Det bemærkes i den forbindelse, at

en del af de selskaber, der vil blive

omfattet af en kommende lagerbe-

skatning af ejendomsavancer, alle-

rede i dag til brug for regnskabsaf-

læggelsen foretager en ansættelse

af den aktuelle handelsværdi af de-

res ejendomme. Denne værdi vil

som udgangspunkt kunne anven-

des som grundlag for den kom-

mende lagerbeskatning.

Danske Advokater påpeger, at i

lovudkastet er der lagt op til, at der

Det er korrekt, at grundværdien

pr. kvadratmeter etageareal grun-

det de foreslåede nedskaleringer vil

Side 44 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foretages en eller flere kategorise-

ringer af den enkelte erhvervsejen-

dom ud fra den aktuelle anven-

delse og ud fra den planlagte an-

vendelse. Ud fra de forskellige ka-

tegoriseringer ansættes en eller

flere grundværdier med udgangs-

punkt i værdien ved opførelse af

en ejerbolig på grunden. Denne

værdi multipliceres herefter med

en skaleringsfaktor, som i skemaet

på s. 22 i lovudkastet er anført til

mellem 0,1-0,53. Det anføres, at en

iagttagelse her er, at grundværdien

pr. kvadratmeter byggeret til er-

hverv dermed pr. definition bliver

væsentlig lavere end grundværdien

pr. kvadratmeter byggeret til bolig.

Ud fra en antagelse om, at grund-

skyldspromillen ikke bliver diffe-

rentieret, og at ejendomsskattepro-

venuet skal være uændret, må kon-

klusionen således ifølge Danske

Advokater være, at dette forslag

flytter en del af den nuværende be-

skatning på erhvervsejendomme

over på beskatning af boligejen-

domme. Det er selvsagt et politisk

valg, om man ønsker at foretage

denne omfordeling.

blive væsentligt lavere for er-

hvervsejendomme end for ejerbo-

liger med den nye vurderingsmo-

del for erhverv. Dette er dog i høj

grad også tilfældet med de nuvæ-

rende vurderinger.

Det er således ikke korrekt, at for-

slaget vil flytte beskatningen fra er-

hvervsejendomme til ejerboliger.

Danske Advokater påpeger, som

det også er anført i indledningen,

at vurderingsnormen for erhvervs-

ejendomme ikke længere vil være

handelsværdien. Det vil i stedet

være en temmelig kompliceret ske-

matisk beregning ud fra værdien af

noget helt andet

–

nemlig ejerboli-

ger. Det står ikke klart for Danske

Advokater, hvorfor man ønsker et

så kompliceret system, som det fo-

Det er ikke hensigten med forsla-

get, at vurderingssystemet skal

være mere kompliceret. Tværti-

mod vurderes det, at de nye grund-

vurderinger for erhvervsejen-

domme med de foreslåede regler

vil være mere systematiske og

enkle og dermed mere gennemsku-

elige for den enkelte ejer end de

nuværende grundvurderinger for

erhvervsejendomme.

Side 45 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reslåede, når vurderingsnormen al-

ligevel ikke skal have noget med

handelsværdien af erhvervsejen-

domme at gøre. Det anføres, at en

nærmere begrundelse herfor ville

være ønskelig.

Danske Advokater påpeger, at det

endvidere forekommer vanskeligt

at følge ræsonnementet om, at

prisudviklingen i et konkret bolig-

område kan overføres til et nærlig-

gende erhvervsområde. Det anfø-

res, at en god beliggenhed for en

erhvervsejendom typisk vil basere

sig på andre parametre end for bo-

ligejendomme. Videre anføres det,

at en beliggenhed tæt på eksempel-

vis til- og frakørsel til motorvej for

en erhvervsejendom således er et

plus, mens det i den grad vil

trække ned for en beboelsesejen-

dom, såfremt den ligger tæt på til-

og frakørsel til motorvejen. Endvi-

dere er erhvervsgrunde typisk be-

liggende i særlige områder uden

andre boligejendomme.

Visse beliggenheder er attraktive

for ejerboliger uden at være det for

erhvervsejendomme. For at tage

højde for dette, foreslås det, at

grundværdien for erhvervsejen-

domme ikke korrigeres efter af-

stand til vand, motorvej m.v. i

modsætning til grundværdimodel-

len for ejerboliger. Der gives såle-

des ikke et særskilt nedslag i

grundværdien for en erhvervsejen-

dom, hvis den f.eks. ligger tæt ved

en motorvej, mens der gives et så-

dant nedslag for ejerboliger.

Den foreslåede model er generelt

bygget på en forudsætning om, at

der overordnet er en sammenhæng

mellem priserne for erhvervsejen-

domme og ejerboliger, så den geo-

grafiske variation i grundværdier

for erhvervsejendomme og ejerbo-

liger er parallel. Dog bemærkes, at

grunde under erhvervsejendomme

fortsat vil blive værdiansat på et

væsentligt lavere niveau end ejer-

boliger både i de dyre og billige

områder grundet de foreslåede

nedskaleringer.

Forslaget om at skabe sammen-

hæng i grundværdierne mellem er-

hverv og beboelse er også begrun-

det i, at en erhvervsejendom, der

lægger beslag på et stykke jord i et

dyrt boligområde, også i et vist

Side 46 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfang bør beskattes derefter,

selvom beliggenheden ikke nød-

vendigvis er tilsvarende attraktiv

med den pågældende anvendelse

som erhvervsejendom.

Danske Advokater påpeger, at lov-

udkastet ydermere lægger op til, at

erhvervsejendomme til beboelse

skal ansættes på samme måde som

ejerlejligheder

–

dvs. som alterna-

tivomkostningsmetoden uden ned-

skalering. Uanset, at begrundelsen

muligvis er meningsfyldt ud fra

økonomisk ræsonnement, bemær-

kes det, at der er store forskelle på

skattereglerne, alt efter om der er

tale om ejerlejligheder eller lejebo-

liger. Det gælder både i forhold til

beskatningen af det løbende af-

kast, men det gælder især i forhold

til avancebeskatningen. Således vil

de fleste ejerlejligheder være om-

fattet af parcelhusreglen i ejen-

domsavancebeskatningslovens § 8,

stk. 1, mens fortjeneste ved salg af

lejeboliger vil være skattepligtigtig.

Lovforslaget indeholder ikke æn-

dringer vedr. ejerboligernes og ud-

lejningsboligernes avancebeskat-

ning. Med lovforslaget lægges der

op til en harmonisering af beskat-

ningen i forhold til grundvurderin-

gen for ejerboliger og udlejnings-

boliger, dvs. en ensretning af det

grundlag, der betales grundskyld

af.

Der betales desuden ikke løbende

ejendomsværdiskat af udlejnings-

ejendomme, mens det er tilfældet

for boligejere, der bor i egen ejer-

bolig.

Danske Advokater bemærker end-

videre i relation til forslaget om

fremadrettet ikke at ansætte ejen-

domsværdier for erhvervsejen-

domme, at dette tillige synes at

omfatte andelsboligforeninger,

som således ikke længere vil få en

offentlig vurdering

–

en offentlig

vurdering, som andelsboligfor-

eningerne ellers, jf. andelsboliglov-

givningen, kan lægge til grund for

værdiansættelsen. Der henvises til,

at det ifølge ABF er ca. 40 pct. af

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 47 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alle andelsboligforeninger, som an-

vender den offentlige vurdering.

Danske Advokater savner en nær-

mere stillingtagen hertil i lovudka-

stet, herunder en redegørelse for

de økonomiske konsekvenser af en

sådan ændring for andelsboligsek-

toren.

Beskatningsgrundlag for dækningsafgift

Danske Advokater påpeger, at be-

grundelse og beskrivelse af det fo-

reslåede nye beskatningsgrundlag

for dækningsafgift fylder knap �½

side. Dette på trods af, at forslaget

må betragtes som ganske princi-

pielt, idet reglerne om beskatning

af forskelsværdien har eksisteret si-

den 1961. Det anføres, at der med

lovudkastet lægges op til, at dæk-

ningsafgiften i fremtiden skal op-

kræves på baggrund af grundvær-

dien., hvilket kan undre, idet

grundværdien jo ofte har været be-

skyldt for at være meget vanskelig

at ansætte. Videre anføres, at dæk-

ningsafgiften netop blev indført

for at kompensere kommunen for

de udgifter, som visse erhvervs-

bygninger påførte kommunen. Jo

større bygningerne var, desto mere

værdi og desto større udgifter for

kommunen. Dermed var der

–

hvert fald i teorien

–

en sammen-

hæng mellem bygningernes værdi

og de udgifter, som bygningerne

medførte for en kommune. Ifølge

Danske Advokater synes denne

sammenhæng at være forsvundet,

idet der næppe er en sammenhæng

mellem grundværdien af en er-

hvervsejendom opgjort efter alter-

nativomkostningsmetoden, og de

De nye grundværdier, som den fo-

reslåede nye vurderingsmodel for

erhvervsejendomme vil give, vur-

deres at være et bedre grundlag for

dækningsafgiften end de gældende

forskelsværdier. Det skyldes for

det første, at det mindsker incita-

mentet til at foretage bygningsin-

vesteringer, hvis grundlaget for

dækningsafgiften udgøres af for-

skelsværdien, der principielt svarer

til bygningsværdien. Dette er gen-

nem længere tid kritiseret fra er-

hvervslivets side. I det omfang

dækningsafgiften skal kompensere

for den udgift, en erhvervsejen-

dom påfører kommunen eller nær-

miljøet, vurderes grundværdien

desuden at være lige så godt et mål

herfor.

Samtidig vil den forslåede omlæg-

ning af beskatningsgrundlaget være

en markant administrativ forenk-

ling, da der dermed ikke længere er

behov for at ansætte ejendomsvær-

dier for disse erhvervsejendomme.

Side 48 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udgifter som erhvervsbygningerne

medfører for kommunen.

Danske Advokater bemærker i øv-

rigt, at det med lovudkastet

–

hvor

beskatningsgrundlaget flyttes fra

bygningernes værdi til grundens

værdi

–

vil være bebyrdende for de

virksomhedstyper, som ikke har

behov for stor bygningsmasse,

mens beskatningen omvendt lem-

pes for de virksomhedstyper, som

har behov for særlig stor bygnings-

masse.

Omlægningen af beskatnings-

grundlaget vil indebære en vis om-

fordeling. Nye grundværdier og

ejendomsværdier ville dog også

have medført væsentligt anderle-

des forskelsværdier end de eksiste-

rende, og dermed ville der også

ske en omfordeling, hvis beskat-

ningsgrundlaget for dækningsafgif-

ten forblev forskelsværdien.

Den foreslåede ordning rejser efter

Danske Advokaters opfattelse

mange spørgsmål, som det er helt

centralt at få afklaret senest samti-

digt med en evt. vedtagelse af de

foreslåede regler, idet det

–

hvis

først dette nye beskatningsgrund-

lag er vedtaget

–

i praksis vil være

meget vanskeligt at gå tilbage.

Som eksempler på uafklarede

spørgsmål nævnes:



Med hvilken promille af

grundværdien skal dæknings-

afgiften opkræves?

De nye satser for dækningsafgif-

terne vil blive fastsat, så det sam-

lede provenu fra erhvervsdæk-

ningsafgiften i 2022, hvor de nye

ejendomsvurderinger første gang

udgør beskatningsgrundlag for

dækningsafgift, svarer til prove-

nuet i 2014 (2017-niveau) justeret

for ændringer i erhvervsdæknings-

afgiftssatserne fra og med skatteår

2017. Dermed vil betalerne af er-

hvervsdækningsafgift under ét

blive forsikrede mod virkningen af

de nye beskatningsgrundlag for er-

hvervsdækningsafgift. Fordelingen

Side 49 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pr. kommune vil ske på baggrund

af den enkelte kommunes andel af

det forventede samlede erhvervs-

dækningsafgiftsprovenu i 2022,

hvis de nye beskatningsgrundlag

havde fået lov til at slå fuldt igen-

nem i 2022, jf.

Forlig om Tryghed om

boligbeskatningen.



Hvad er sammenhængen mel-

lem en kommunens udgifter

–

som er det dækningsafgiften

skal dække

–

og en ejendoms

grundværdi?

Grundlaget for dækningsafgiften

for erhvervsejendomme udgøres i

dag af den såkaldte forskelsværdi

(ejendomsværdi fratrukket grund-

værdi). Beskatningsgrundlaget for

dækningsafgiften svarer dermed

principielt til bygningsværdien,

hvilket kan svække tilskyndelsen til

at foretage fornuftige bygningsin-

vesteringer. Det er ikke skatteøko-

nomisk velbegrundet.

Dækningsafgiften for erhvervs-

ejendomme er indført i 1960’erne.

På det tidspunkt omfattede de ud-

gifter, som erhvervsejendommene

medførte for kommunerne, veje,

gadebelysning etc. I 2020 udgøres

en væsentlig del af den belastning,

virksomheder pålægger det omgi-

vende samfund, af bidraget til

trængslen.

Grundværdierne bliver under ét

højere, jo tættere på bykernen,

man kommer. Trængslen stiger ge-

nerelt også, jo tættere, man kom-

mer til bykernen. Det nye beskat-

ningsgrundlag udgør ikke et per-

fekt mål for eksternalitetsbelast-

ningen, men det er umiddelbart

mere anvendeligt end det hidtidige,

Side 50 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ligesom det er væsentligt enklere at

administrere og fortolke.



Hvis dækningsafgiften ikke

skal "dække" konkrete udgifter

for kommunerne, skal dæk-

ningsafgiften så indgå i den

kommunale udligning?

Provenuet fra dækningsafgiften på

kommuneniveau er aftalt med

For-

lig om Tryghed om boligbeskatningen

fra

maj 2017. Det er endvidere aftalt

politisk, at provenuet fra dæk-

ningsafgiften ikke indgår i den

kommunale udligning. Det skyldes

navnlig, at det er frivilligt for kom-

munerne, om de vil opkræve dæk-

ningsafgift.



Hvordan opgøres dækningsaf-

giften for ejendomme med

både en dækningsafgiftspligtig

og en ikke-dækningsafgifts-

pligtig anvendelse

–

altså skal

der som i det nuværende sy-

stem foretages en værdiforde-

lingen mellem en dækningsaf-

giftspligtig og en ikke-dæk-

ningsafgiftspligtig anvendelse?

Der vil, ligesom tilfældet er i dag,

skulle foretages en fordeling af

grundværdien på den del, der an-

vendes dækningsafgiftspligtigt og

på den del, der ikke anvendes dæk-

ningsafgiftspligtigt.

Det vil, ligesom tilfældet er i dag,

være vurderingsmyndigheden, der

skal foretage fordelingen.

Fremrykning af klageadgangen for de

videreførte erhvervsvurderinger

Danske Advokater finder det po-

sitivt, at der med lovudkastet læg-

ges op til, at klageadgangen for de

videreførte vurderinger i perioden

fra 2012 og frem åbnes allerede i

2021. Der henvises til, at det i ud-

kastet er angivet, at behandlingen

af klager over de videreførte er-

hvervsvurderinger vil ske med ud-

gangspunkt i det gamle vurde-

ringssystem og de gamle vurde-

ringsregler. I det gamle vurde-

ringssystem skulle alle ansættelser

Der vil ikke med forslaget om

fremrykning af klageadgangen over

de videreførte erhvervsvurderinger

blive ændret ved, at klagemulighe-

den indebærer en prøvelse i aktuelt

niveau.

For erhvervsejendomme betyder

det, at det vil være prisniveauerne

2014, 2016, 2018 og 2019, der vil

kunne prøves.

Side 51 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i perioden fra 2012 og frem fore-

tages i 2012-niveau. Da klagesags-

behandlingen således skal ske ef-

ter de gamle vurderingsregler, skal

Danske Advokater opfordre til, at

det præciseres i lovudkastets be-

mærkninger, at det betyder, at alle

klager over videreførte vurderin-

ger, skal ansættes i 2012-niveau.

Danske Advokater påpeger, at

der synes at mangle en nærmere

stillingtagen til, hvordan ejere,

som har fået nedsat grundværdi-

ansættelser efter reglerne om eks-

traordinær genoptagelse

–

dvs.

uden tilbagebetaling

–

kan klage

over deres nedsatte vurderinger.

Hvis en skatteyder eksempelvis

får nedsat grundværdien pr. 1. ok-

tober 2013 og frem ved en an-

modning om ekstraordinær gen-

optagelse dateret den 20. septem-

ber 2019, vil ændringen have

skattemæssig virkning fra næst-

kommende vurdering efter an-

modningen om ekstraordinær

genoptagelse

–

dvs. for vurderin-

gen 1. oktober 2019 og dermed

for grundskylden i 2021. Da æn-

dringen er foretaget efter reglerne

om ekstraordinær genoptagelse,

vil skatteyderen ikke opnå tilbage-

betaling af for meget betalt

grundskyld fra 2015 og frem. Pro-

blemstillingen er således, at vur-

deringen jo med den ekstraordi-

nære genoptagelse er blevet ned-

sat til det korrekte, hvorfor det

ikke vil give mening at klage over

vurderingen, idet klagen i stedet

er over beskatningsgrundlaget.

Det mangler således fortsat at

blive præciseret i loven, at klage

Er der foretaget omvurderinger i

de mellemliggende år, vil det ligele-

des være prisniveauerne for den

seneste almindelige vurderingster-

min, der vil blive anvendt ved kla-

gebehandlingen.

Det vil således ikke være 2012-

prisniveuaet, der vil skulle klages

op imod.

Er der foretaget en ekstraordinær

genoptagelse af en eller flere af de

videreførte vurderinger, vil genop-

tagelsen være sket i 2011- eller

2012-prisniveau.

Eftersom en klagebehandling som

følge af fremrykningen af klagead-

gangen vil ske i det aktuelle prisni-

veau, er det usandsynligt, at klage-

sagen vil medføre den eksakt

samme grundværdi, som udfaldet

af genoptagelsessagen.

Det skitserede problem vil derfor

ikke opstå, og der ses derfor ikke

at være behov for en særskilt

hjemmel til at kunne påklage det

afledte beskatningsgrundlag.

Vælger ejeren at klage, vil det fort-

sat være muligt at få tilbagebetalt

for meget betalt skat med ud-

gangspunkt i de aktuelle prisni-

veauer.

Side 52 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

også kan ske over grundlaget for

beskatningen.

Danske Advokater påpeger, at

med den foreslåede åbning af kla-

geadgangen, er der lagt op til, at

den automatiske tilbagebetalings-

ordning ikke skal gælde for er-

hvervsejendomme. Det er retssik-

kerhedsmæssigt ikke betryggende,

at det eneste, som skatteyderne i

relation til denne type ejendomme

således fortsat har at holde sig til,

er oplysningen om, at det forven-

teligt er få, som vil få penge til-

bage i henhold til tilbagebetalings-

ordningen. Det bemærkes i den

forbindelse, at der i det nye vur-

deringssystem opereres med et

forsigtighedsprincip således, at

beskatningsgrundlaget alene ud-

gør 80 pct. af grundværdien. Det

betyder, at ejere af erhvervsejen-

domme beliggende i områder

uden voldsomme prisstigninger

og med korrekte 2012-grundvær-

dier ville have opnået tilbagebeta-

ling efter tilbagebetalingsordnin-

gen, men vil ikke

–

hvis grund-

værdierne er korrekte

–

kunne få

ret i en klagesagsbehandling.

Forsigtighedsprincippet har gene-

relt til formål at sikre, at den usik-

kerhed, der er forbundet med vur-

deringerne, ikke kommer den en-

kelt ejendomsejer til last.

Som følge af forsigtighedsnedsla-

get i beskatningsgrundlaget på 20

pct., der afspejler usikkerheden

forbundet med vurderingerne, er

det ligeledes indført, at en vurde-

ring kun kan ændres af klagemyn-

digheden, hvis klagen medfører en

ændring på mere end 20 pct.

Denne regel vil ikke gælde for

klage over de videreførte vurderin-

ger.

Datatilsynet

Datatilsynet har ikke bemærknin-

ger, men forudsætter generelt, at

reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

evt. behandling af personoplysnin-

ger foranlediget af lovforslaget.

Det bekræftes, at behandling af

personoplysninger vil ske under

iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Generelle bemærkninger

Side 53 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI påpeger, at lovforslaget er en

delvis udmøntning af den aftale

om ejendomsbeskatning, som blev

indgået med bredt politisk flertal

15. maj 2020, og som på en række

områder skaber ro om ejendoms-

beskatningen, indtil det nye ejen-

domsskattesystem ventes at træde i

kraft i 2024.

DI påpeger, at lovforslaget på

visse punkter dog går videre end

forårets ejendomsbeskatningsaftale

og endnu ikke har været genstand

for politisk trykprøvning, ligesom

det i sig selv også er problematisk

med en så kompliceret lov

–

fyldt

med undtagelser og særregler m.v.

–

at både Vurderingsstyrelsen, bor-

gerne og virksomhederne vil have

svært ved at gennemskue regler og

resultaterne af vurderingerne.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

DI påpeger, at de foreslåede æn-

dringer af ejendomsvurderingen

under alle omstændigheder for-

stærker behovet for en forbedret

og udvidet overgangsordning for

erhvervsejendomme, som uddybet

nedenfor

–

i hvert fald, hvis der

skal være hold i postulatet i hø-

ringsmaterialets sammenfattende

skema om, at lovforslaget ikke

skønnes at indebære betydelige

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

Grundskylden er omfattet af en

stigningsbegrænsning, men det

gælder ikke dækningsafgiften, da

dækningsafgiften heller ikke er

stigningsbegrænset i dag, jf.

Forlig

om Tryghed om boligbeskatningen

fra

maj 2017. En overgangsordning

(stigningsbegrænsning) for dæk-

ningsafgiften vil medføre et min-

dreprovenu.

Nedenfor følger DI’s specifikke

bemærkninger til de enkelte ele-

menter af lovforslaget.

Side 54 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fra- og tilvalg af den midlertidige inde-

frysningsordning for grundskyld

DI støtter, at den midlertidige in-

defrysningsordning for grundskyld

gøres frivillig, så boligejerne kan

fra- og tilvælge indefrysning fra

medio 2021, da princippet om

tvungen indfrysning af grundskyld

var for rigidt, og kunne medføre

unødig stor gældsætning, som kan

være samfundsøkonomisk proble-

matisk. Det anføres, at indefrys-

ning tværtimod bør være en mulig-

hed, man kan vælge til

–

og bør

være undtagelsen fremfor reglen.

En boligejer vil med den foreslå-

ede adgang til fra- og tilvalg af in-

defrysning kunne fravælge og der-

med indfri de hidtil indefrosne

grundskyldsstigninger og efterføl-

gende tilvælge ordningen med

henblik på igen af indefryse even-

tuelle følgende grundskyldsstignin-

ger.

Vurdering af erhvervsejendomme

DI påpeger, at det foreslås, at det

fremover kun er erhvervsejendom-

mes grundværdi, der skal vurderes,

og det skal ske på baggrund af en

alternativomkostningsmodel, dvs.

med udgangspunkt i værdien ved

en alternativ anvendelse som be-

boelse. Grundværdien foreslås dog

nedskaleret, så den udgør en faktor

mellem 0,1 og 0,53 af den teoretisk

beregnede alternative grundværdi

til beboelse i alternativomkost-

ningsmodellen.

DI vurderer, at der både er fordele

og ulemper ved et sådant nyt prin-

cip for vurdering af erhvervsejen-

domme. På den ene side er der tale

om en forenkling, på den anden

side bliver værdifastsættelsen der-

med afkoblet endnu mere fra vir-

keligheden.

Side 55 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres, at ændringen i beskat-

ningsprincippet ganske vist ikke

forventes samlet set at øge ejen-

domsskatterne for erhvervsejen-

domme, idet satserne vil blive til-

passet, så provenuet bliver det

samme som under de gældende

regler. Men under alle omstændig-

heder aktualiserer et evt. nyt vur-

deringsprincip i høj grad den over-

gangsordning, der er aftalt for at

sikre ejere af erhvervsejendomme

mod voldsomme skattestigninger

ved overgangen til det nye system.

Når der samtidig ligefrem skiftes

beskatningsprincip, opfordrer DI

til, at denne overgangsordning for-

bedres. Det kan ske ved enten at

sikre virksomhederne en årrække,

hvor beskatningsgrundlaget ikke

kan stige trods den nye vurdering

eller ved at forlænge den periode,

hvor beskatningsgrundlaget lang-

somt tilpasses den nye vurdering

(eller en kombination heraf).

Som beskrevet ovenfor vil en

overgangsordning (stigningsbe-

grænsning) indebære et mindre-

provenu og indgår ikke i

Forlig om

Tryghed om boligbeskatningen

fra maj

2017.

DI spørger i tillæg hertil, hvordan

et evt. nyt vurderingssystem for er-

hvervsejendomme skal spille sam-

men med den

–

på alle måder

uhensigtsmæssige

–

kommende la-

gerbeskatning af erhvervsejen-

domme fra 2023, da denne nye

skat jo netop påhviler ejendoms-

værdien og ikke grundværdien. I

hvert fald er det ifølge DI tanke-

vækkende, at det i lovforslaget an-

føres, at der ikke er brugbare data

omkring ejendomsværdien af er-

hvervsejendomme, når forligspar-

tierne bag aftalen om tidlig pen-

sion for kort tid siden har besluttet

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 56 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at indføre en lagerbeskatning af er-

hvervsejendomme fra 2023, der jo

som nævnt netop forudsætter, at

der ansættes en ejendomsværdi af

de enkelte erhvervsejendomme.

DI stiller sig også skeptisk til ræ-

sonnementet om, at prisudviklin-

gen i et konkret boligområde kan

overføres til et nærliggende er-

hvervsområde. En god beliggen-

hed for en erhvervsejendom vil ty-

pisk basere sig på andre parametre

end for privatejendomme. Det an-

føres, at en beliggenhed tæt på

f.eks. til- og frakørsel til motorvej

således for en erhvervsejendom er

et plus, mens det vil trække bety-

deligt ned for en beboelsesejen-

dom, hvis den lå tæt på til- og fra-

kørsel til motorvejen. Derudover

er erhvervsgrunde typisk belig-

gende i særlige områder uden an-

dre boligejendomme.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

DI påpeger, at det anføres i hø-

ringsmaterialet, at der mangler data

om bl.a. lejeniveauer i erhvervs-

ejendomme. Det er dog efter DI´s

opfattelse ikke tilfældet omkring

de større byer i Danmark, hvor der

foreligger udmærkede og offentligt

tilgængelige data omkring lejeni-

veauer. DI ved derfor med rimelig

sikkerhed, hvad der kan opnås i le-

jeindtægter for kontor, lager eller

lignende i store dele af Danmark

–

og det er netop i kommunerne

omkring de store byer, at lejevær-

dien udgør en faktor i opgørelsen

af beskatningsgrundlag for er-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 57 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervsejendomme, idet det pri-

mært er de kommuner, som op-

kræver dækningsafgift.

Beskatningsgrundlag for dækningsafgift

DI foreslår, at dækningsafgiften

helt afskaffes som et led i en re-

form af kommunernes finansie-

ring. Efter DI´s forslag skal kom-

munerne i stedet modtage et til-

skud på ca. 6.000 kr. pr. privat ar-

bejdsplads i kommunen, da det

sikrer en bedre incitamentsstruktur

via en mere direkte forbindelse

mellem kommunens evne til at til-

trække og fastholde arbejdspladser

og belønningen herfor. Forslaget

er uddybet i DI analysen: Giv

kommunerne en kontant jobpræ-

mie for at skabe private arbejds-

pladser.

Hvis dækningsafgiften ikke er af-

skaffet ved overgangen til ny ejen-

domsbeskatning, bør der ifølge DI

som minimum sikres en over-

gangsordning, der sikrer den en-

kelte virksomhed mod dramatiske

skattestigninger på samme måde,

som det er tilfældet vedr. grund-

skylden. Dette har hele tiden været

DI’s holdning –

men behovet her-

for vil naturligt nok stige, når der

samtidig ændres så dramatisk på

beskatningsgrundlaget, som der

lægges op til i lovforslaget.

Med

Forlig om Tryghed om boligbeskat-

ningen

er dækningsafgiften videre-

ført.

DI påpeger, at lovgiver således bør

være opmærksom på, hvordan et

evt. ændret beskatningsgrundlag

for dækningsafgiften påvirker virk-

Det er ikke entydigt, hvordan om-

lægningen af beskatningsgrundla-

get for dækningsafgiften påvirker

konkrete ejendomstyper. Det vil

bl.a. afhænge af beliggenheden.

Side 58 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

somhedstyper forskelligt. Det an-

føres, at lovforslaget alt andet lige

vil gøre det relativt mere fordelag-

tigt for de virksomhedstyper, som

har behov for en særlig stor (vær-

difuld) bygningsmasse, mens det

med stor sandsynlighed vil være

relativt mere bebyrdende for virk-

somheder, som ikke har behov for

en stor (værdifuld) bygningsmasse,

men som er beliggende i et om-

råde med relativt høje grundvær-

dier.

Såfremt en sådan overgangsord-

ning indføres

–

og så længe dæk-

ningsafgiften endnu ikke er helt af-

skaffet

–

stiller DI sig umiddelbart

positivt over for at ændre beskat-

ningsgrundlaget, som foreslået i

lovforslaget.

DI påpeger, at hvis det fremover

er grundværdien fremfor bygnings-

værdien, der udgør skattegrundla-

get for den på makroplan prove-

numæssigt uændrede dækningsaf-

gift, opnår man i det mindste, at

virksomhederne og ejerne af er-

hvervsejendomme ikke straffes

skattemæssigt med en dobbeltskat

på ejendomsinvesteringer. Det

gælder f.eks., når ejendomme udvi-

des, omdannes til ny produktion

eller energirenoveres.

DI anfører, at hvis beskatnings-

grundlaget for den kommunale

dækningsafgift fremover pålægges

grundværdien af erhvervsgrunde

frem for bygningsværdien (for-

skelsværdien), slipper man også

helt for at beregne den samlede

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Danske

Advokater.

Side 59 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdi af erhvervsejen-

domme. Det vil dels repræsentere

en markant administrativ lettelse

for Vurderingsstyrelsen, dels med-

føre at beskatningen af erhvervs-

ejendomme bliver mindre forvri-

dende end hidtil, da erhvervslivet

ikke underlægges de facto dobbelt-

beskatning for at udvide produkti-

onen m.v.

DI påpeger, at i det omfang, der

opstår et statsligt provenu ved om-

lægningen til et mindre forvri-

dende beskatningsgrundlag, opfor-

drer DI til, at pengene føres tilbage

til erhvervsejendomsområdet i

form af lavere dækningsafgift. DI

gentager i den forbindelse sin kri-

tik af, at der i den oprindelige af-

tale blev aftalt en forhøjelse af

dækningsafgiftsprovenuet i forbin-

delse med overgangen til nye vur-

deringer. Det anføres, at den om-

stændighed, at dækningsafgiften i

det aktuelle lovforslag bliver min-

dre forvridende, burde mindske

behovet for, at det forudsatte mer-

provenu udmøntes i en større

skatteregning til virksomhederne.

Provenuet fra dækningsafgiften er

aftalt politisk med

Forlig om Tryghed

om boligbeskatningen

fra maj 2017.

Dækningsafgiftssatserne vil således

blive fastsat, så det samlede pro-

venu fra erhvervsdækningsafgiften

i 2022, hvor de nye ejendomsvur-

deringer første gang udgør beskat-

ningsgrundlag for dækningsafgift,

svarer til provenuet i 2014 (2017-

niveau) justeret for ændringer i er-

hvervsdækningsafgiftssatserne fra

og med skatteår 2017. Dermed vil

betalerne af erhvervsdækningsaf-

gift under ét blive forsikret mod

virkningen af de nye beskatnings-

grundlag for erhvervsdækningsaf-

gift. Fordelingen pr. kommune vil

ske på baggrund af den enkelte

kommunes andel af det forventede

samlede erhvervsdækningsafgifts-

provenu i 2022, hvis de nye be-

skatningsgrundlag havde fået lov

til at slå fuldt igennem i 2022, jf.

Forlig om Tryghed om boligbeskatnin-

gen.

Fremrykning af klageadgangen for de vi-

dereførte erhvervsvurderinger

Side 60 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI finder det på den ene side posi-

tivt, at der med forslaget lægges op

til, at klageadgangen for de videre-

førte vurderinger i perioden fra

2012 og frem åbnes allerede i 2021

–

om end det sker på den beklage-

lige baggrund, at der nu ret pludse-

ligt og dramatisk ændres skøn for,

hvor meget virksomhederne og

ejerne af erhvervsejendomme au-

tomatisk ville modtage som følge

af for meget betalt ejendomsskat

(se nedenfor).

Da grundværdivurderingen ikke

har været ændret siden 2012-vur-

deringen, og værdierne under ét er

undervurderede, forventes det, at

kun en begrænset andel af er-

hvervsejendommene ville få et po-

sitivt tilbagebetalingstilbud.

Det har tidligere været forudsat, at

en lige så stor andel af erhvervs-

ejendomme som af ejerboliger

skulle have grundskyld tilbage. Der

er nu tilvejebragt et egentligt data-

grundlag for at foretage et kvanti-

tativt skøn. På den baggrund for-

ventes det nu, at markant færre

ejere af erhvervsejendomme skal

have tilbagebetalt grundskyld end

tidligere forudsat.

DI påpeger, at det i lovforslaget er

angivet, at klagebehandlingen af

klager over de videreførte er-

hvervsvurderinger vil ske med ud-

gangspunkt i det gamle vurderings-

system og de gamle vurderingsreg-

ler. I det gamle vurderingssystem

skulle alle ansættelser i perioden

fra 2012 og frem foretages i 2012-

niveau. Da klagesagsbehandlingen

skal ske efter de gamle vurderings-

regler, anmoder DI om, at det

præciseres i lovforslaget, at det be-

tyder, at alle klager over videre-

førte vurderinger skal ansættes i

2012-niveau.

Med den foreslåede åbning af kla-

geadgangen er der lagt op til, at

den automatiske tilbagebetalings-

ordning ikke skal gælde for er-

hvervsejendomme. Det finder DI

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 61 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på den anden side stærkt beklage-

ligt og ikke videre betryggende, at

der alene er oplysning om, at det

forventeligt er få, som vil få penge

tilbage via tilbagebetalingsordnin-

gen, samt at det lægges til grund

forud for så markant en ændring i

politikken på området.

DI bemærker i den sammenhæng,

at der i det nye vurderingssystem

på ejerboligområdet opereres med

et forsigtighedsprincip således, at

beskatningsgrundlaget alene udgør

80 pct. af grundværdien. Det bety-

der, at ejere af erhvervsejendomme

beliggende i områder uden vold-

somme prisstigninger og med kor-

rekte 2012-grundværdier, ville

have opnået tilbagebetaling efter

tilbagebetalingsordningen, men vil

ikke

–

hvis grundværdierne er kor-

rekte

–

kunne få ret i en klagesags-

behandling.

Forenklinger for landbrugs- og skovejen-

domme

DI har ikke bemærkninger hertil.

Forlængelse af funktionsperioden for vur-

deringsankenævn og udskydelse af ny an-

kenævnsstruktur m.v.

DI har ikke bemærkninger hertil.

Digitaliseringsstyrelsen

Vurdering af offentlige implementerings-

konsekvenser

Digitaliseringsstyrelsen påpeger, at

et lovforslags implementerings-

konsekvenser skal være velbelyste

med henblik på at understøtte, at

lovgivningen efter vedtagelse kan

Side 62 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

administreres hensigtsmæssigt og

understøttes digitalt.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at reglerne på ejendomsvurde-

ringsområdet generelt er præget af

kompleksitet, hvilket historisk har

gjort det kompliceret at it-under-

støtte.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at

lovforslaget generelt rummer ele-

menter af regelforenkling og en

orientering mod behovet for data-

understøttelse.

Digitaliseringsstyrelsen noterer sig,

at der ikke i udkastet til lovforslag

er anført en vurdering af lovforsla-

gets implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

Da Digitaliseringsstyrelsen ikke

har haft mulighed for at forholde

sig nærmere til implementerings-

konsekvenserne af de enkelte ele-

menter i lovforslaget, findes det at

lovforslaget bør forholde sig til

lovforslagets implementeringskon-

sekvenser, herunder navnlig vedr.

den afledte projektrisiko forbundet

med udvikling af it-understøttelse

samt konsekvenserne for bor-

gerne.

Lovforslaget er efter den eksterne

høring udbygget med det, Digitali-

seringsstyrelsen har efterspurgt.

Principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning

Lovforslagets efterlevelse af de syv

principper for digitaliseringsklar

lovgivning skal beskrives i be-

mærkningerne til et lovforslag, og

Lovforslaget er i sin helhed udfor-

met med det sigte, at de foreslåede

regler understøtter implementerin-

gen og anvendelsen af de digitale

løsninger, der skal udvikles, og

Side 63 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en evt. fravigelse af principperne

skal begrundes.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at det er anført, at lovforslaget er

udarbejdet i overensstemmelse

med principper for digitaliserings-

klar lovgivning, men at der ikke i

lovforslagets almindelige bemærk-

ninger nærmere er redegjort for

lovforslagets efterlevelse af de en-

kelte principper.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler,

at lovforslaget nærmere forholder

sig til lovforslagets efterlevelse af

de enkelte principper.

iagttager således hensynet til at

sikre brugervenlig digitalisering.

De fem principper for agil er-

hvervsrettet regulering vurderes

ikke herudover at være relevante

for lovforslaget.

EjendomDanmark

EjendomDanmark takker for mu-

ligheden for at give kommentarer

til udkastet til lovforslaget om til-

pasning af ejendomsvurderingslo-

ven m.m.

EjendomDanmark bemærker ind-

ledningsvist, at den korte hørings-

frist kombineret med, at der fore-

slås et helt nyt og komplekst vur-

deringssystem i et samlelovforslag,

der også indeholder en række an-

dre elementer, betyder, at Ejend-

omDanmark i dette høringssvar

alene har haft mulighed for at ud-

arbejde en række overordnede

kommentarer til de dele af lov-

forslaget, der drejer sig om forsla-

get til et helt nyt vurderingssystem

for erhvervsejendomme.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Overordnede bemærkninger til lovforsla-

get

Side 64 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark ser en række

nævneværdige problemer med lov-

forslaget, og EjendomDanmark

kan ikke se for sig, at den foreslå-

ede model til vurdering af er-

hvervsejendomme kan komme til

at fungere efter hensigten endsige

blive oplevet som en forenkling i

tråd med den politiske hensigt

herom. Samlet set er det Ejendom-

Danmarks vurdering, at de dele af

lovforslaget, der relaterer sig til en

ny model for vurdering af er-

hvervsejendomme, bør trækkes til-

bage og genovervejes nøje.

På den baggrund bemærker Ejend-

omDanmark overordnet følgende:

Den hidtil forudsatte grundvurde-

ringsmodel kan ikke implemente-

res. Derfor foreslås en markant

forenkling af vurderingsmodellen,

der samtidig medfører mere syste-

matiske og ensartede vurderinger.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Andels-

boligforeningernes fællesråd

(ABF).

Mangelfuldt politisk grundlag for den fo-

reslåede ændring af vurderingsprincip-

perne for erhvervsejendomme

EjendomDanmark påpeger, at det

politiske grundlag for den foreslå-

ede ordning synes mangelfuldt.

EjendomDanmark anfører, at det

er korrekt, at det i den politiske af-

tale, der ligger til grund for lov-

forslag fra maj 2020 (”Kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryg-

hed om boligbeskatningen”) alene

blev slået fast, at ”[f]orligskredsen

[senere

i 2020] præsenteres (…)

for et oplæg til nye vurderingsmo-

deller for erhvervsejendomme, der

sikrer sammenhæng til vurderin-

gerne af ejerboliger samt et mere

enkelt beskatningsgrundlag for

dækningsafgift”, og det er ligeledes

EjendomDanmarks opfattelse, at

en sådan præsentation af den

tænkte model muligvis har fundet

sted.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes fællesråd (ABF).

Side 65 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Men det er samtidig EjendomDan-

marks vurdering, at der ikke er gi-

vet entydigt, politisk mandat til

den foreslåede ordning. Ejendom-

Danmark skal derfor anbefale, at

det genbesøges, og at der i nøjere

detaljer sikres det politiske grund-

lag for forslaget.

Opgivelse af værdisætning af erhvervs-

ejendomme er uhensigtsmæssig og unød-

vendig

EjendomDanmark kan som leve-

randør af ejendomsmarkedsdata

ikke genkende beskrivelsen af, at

det skulle være umuligt at udvikle

en model til at anslå værdien af en

erhvervsejendom.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Ejen-

domsmæglerforening.

EjendomDanmark påpeger, at

grundlaget for etablering af et nyt

vurderingssystem for erhvervsejen-

domme skal, jf. tidligere politiske

aftale herom, baseres på bl.a. en

indsamling af data i branchen. Den

er i relation til EjendomDanmarks

bidrag hertil lykkedes efter de mål-

sætninger, som er givet.

Således er den frivillige dataind-

samling blandt udlejere af er-

hvervsejendomme siden 2017 ud-

videt til at omfatte detaljerede

markedsdata, som ikke ses magen

til i andre lande. Til dette hører, at

øvrige dataleverandører som ek-

sempelvis erhvervsmæglere og Fi-

nans Danmark ligeledes har bidra-

get med væsentlige og omfattende

markedsdata på baggrund af hhv.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

De indsamlede data har været an-

vendt ifm. forsøget på at imple-

mentere grundresidualmodellen og

anvendes også som pejlemærker

for fastsættelsen af skaleringsfakto-

rer i alternativomkostningsmodel-

len.

Side 66 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

annoncerede erhvervsejendomme

og lånetilbud siden 2012.

Det er på denne baggrund Ejend-

omDanmarks klare opfattelse, at

Danmarks Statistik i dag har et

både unikt og tilstrækkeligt data-

grundlag til rådighed for udvikling

af markedskonforme normtal, som

kan ligge til grund for den oprin-

deligt tiltænkte vurderingsmodel

efter den afkastbaserede metode,

som er markedskonform, simpel

og gennemsigtig.

EjendomDanmark påpeger, at hvis

det helt opgives at ansætte ejen-

domsværdier på erhvervsejen-

domme, bevæger man sig væk fra

en markeds- og realitetsbaseret

model, hvilket er imod hensigten

med hele omlægningen af ejen-

domsskattesystemet. Den foreslå-

ede model vil således ikke bidrage

til at genoprette tilliden til de of-

fentlige vurderinger af erhvervs-

ejendomme

–

nok snarere tværti-

mod.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Ejen-

domsmæglerforening.

Den foreslåede model for vurdering af er-

hvervsejendomme er ikke en forenkling

EjendomDanmark tilslutter sig ge-

nerelt ambitionen om at sikre et

simplere og mere gennemskueligt

grundlag for vurderinger af er-

hvervsejendomme. Den konkrete

model i lovforslaget lever bare ikke

op til denne målsætning. Flere ste-

der i forslaget bevæger man sig så-

ledes væk fra et fokus på grunden

og anvender f.eks. bygningsareal

Den foreslåede model er udryk for

en markant forenkling og vil give

mere systematiske, ensartede og

gennemskuelige vurderinger.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra An-

delsboligforeningernes fællesråd

(ABF) samt Danske Advokater.

Side 67 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eller teoretisk funderede ”omdan-

nelsesomkostninger” som ud-

gangspunkt for beregningen af

ejendomsskatten på en erhvervs-

ejendom. Grundlaget herfor er

dog uklart og meget spekulativt.

Det gør den konkrete foreslåede

model unødigt kompliceret og den

deraf følgende beskatning unødigt

vilkårlig

–og

det skaber i øvrigt

nogle meget uheldige incitamenter

til spekulation i klassifikation af

ejendomme.

En bevægelse væk fra handelspris som

vurderingsnorm svækker virksomheder-

nes retsstilling over for skattemyndighe-

derne

EjendomDanmark påpeger, at den

manglende gennemsigtighed i den

foreslåede model endvidere vil

have stor betydning for mulighe-

derne for at klage, idet hverken

myndigheder eller ejendomsejere

har en norm (markedsværdien) at

sammenligne den beregnede skat-

teværdi med.

EjendomDanmark anfører, at

dette peger i retning af en betyde-

lig usikkerhed og vilkårlighed i be-

handlingen af den enkelte klagesag,

idet den enkelte klager ikke ved,

hvad man står over for, hvis man

ikke kan genkende den beregnede

skatteværdi af en ejendom. Der-

med vil forslaget ifølge Ejendom-

Danmark reelt afskære mulighe-

derne for at klage, uanset hvor

misvisende en vurdering af en

ejendom synes at være, så længe

den teoretiske og definerede mo-

del følges.

Det vil fortsat være muligt at klage

over den indledende kategorisering

som erhvervsejendom m.v., lige-

som den efterfølgende underkate-

gorisering af de enkelte erhvervs-

ejendomme vil kunne påklages.

Herudover vil det være muligt at

påklage indgangsværdien, der dan-

nes på baggrund af prisniveauet

for enfamilieshuse.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra An-

delsboligforeningernes Fællesre-

præsentation (ABF).

Side 68 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark påpeger, at

ydermere betyder fraværet af en

”objektiv” vurderingsnorm i form

af markedsværdien, at modellen

–-

og dermed beskatningen

–

kan til-

passes diskretionært af skattemyn-

dighederne, uden at virksomhe-

derne har mulighed for at påvirke

endsige påtale dette.

Mange faldgruber ved en forhastet og

usammenhængende lovprocedure på et

komplekst område

EjendomDanmark stiller sig også

uforstående over for behovet for

at haste dette lovforslag igennem,

sådan som det f.eks. kommer til

udtryk i den forkortede hørings-

frist. Det anføres, at der i dette

lovforslag fastlægges meget grund-

læggende byggesten i fremtidens

ejendomsskattesystem, hvorfor det

er af absolut og afgørende vægt, at

forberedelserne er tilstrækkelig

grundige. Dette synes Ejendom-

Danmark imidlertid ikke er priori-

teret i den nuværende proces.

EjendomDanmark bemærker også

det meget uheldige i, at den lovgiv-

ningsmæssige udvikling på dette

yderst komplekse område sker lø-

bende og i brudstykker, uden at

det er klart, hvordan de kom-

mende regler ellers kommer til at

blive udformet.

EjendomDanmark anbefaler der-

for, at der iværksættes et grundi-

gere og mere systematisk og ind-

dragende lovforberedende arbejde

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra BL

–

Dan-

marks Almene Boliger og Danske

Advokater.

Side 69 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

–

også selvom det betyder en yder-

ligere forsinkelse af de kommende

vurderinger af erhvervsejen-

domme. EjendomDanmark har i

tidligere høringssvar ligeledes på-

peget behovet for et grundigere

forberedelsesarbejde, hvad angår

de kommende ejendomsskatter.

Opgivelse af automatisk tilbagebetaling

af for meget betalt ejendomsskat for er-

hvervsejendomme er vilkårlig og uhen-

sigtsmæssig

EjendomDanmark påpeger, at der

med forslaget ønskes at ind-

skrænke den automatiske tilbage-

betaling af for meget betalt ejen-

domsskat, således at tilbagebeta-

lingsordningen alene omfatter

”ejerboliger, der vurderes pr. 1. ja-

nuar 2020”. Det anføres, at det

med denne indskrænkning af tilba-

gebetalingsordningen i stedet over-

lades til virksomhederne selv at

vurdere, om der skal startes en kla-

gesag

–

hvilket for mange kan

være grænsende til umuligt at af-

gøre. Af endnu større vigtighed er

det ifølge EjendomDanmark, at

det ikke er et argument mod auto-

matisk tilbagebetaling af for meget

betalt ejendomsskat, at det alene

vedrører få ejendomme, da ejerne

af disse berørte ejendomme har

samme krav på godtgørelse og ret-

mæssig skatteligning som alle an-

dre.

EjendomDanmark stiller sig derfor

uforstående over for indskrænk-

ningen af den automatiske tilbage-

betalingsordning, der fremstår vil-

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 70 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kårlig og mere begrundet i admini-

strative hensyn end hensynet til

sikkerheden i og tilliden til skatte-

systemet. På den baggrund skal

EjendomDanmark derfor anbe-

fale, at den nuværende automati-

ske tilbagebetalingsordning bibe-

holdes for alle ejendomme, for

hvilke der er betalt for meget ejen-

domsskat.

Manglende sammenhæng mellem nyt vur-

deringssystem for erhvervsejendomme og

ny lagerbeskatning af selskabers ejen-

domsavancer

EjendomDanmark påpeger, at

med lovforslaget ønskes helt at op-

give at fastlægge erhvervsejendom-

mes ejendomsværdi, idet der med

alternativomkostningsmodellen

(og den deraf affødte omlægning

af dækningsafgiften) sikres et fo-

kus på grundværdien alene. Samti-

dig stilles med den kommende la-

gerbeskatning af selskabers ejen-

domsavancer krav om, at ejen-

domsvirksomhederne selv skal fo-

retage en ansættelse af ejendoms-

værdien.

EjendomDanmark anfører, at

denne særlige situation gør det

nærmest umuligt at håndtere kon-

trollen med den kommende lager-

beskatning, da det på forhånd op-

gives at have noget at kontrollere

ud fra. Det afføder ifølge Ejend-

omDanmark den uhensigtsmæs-

sige situation, at myndighederne

enten må tage virksomhedernes

egne vurderinger til efterretning

uden mulighed for at efterprøve

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 71 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den, eller

–

hvis man ønsker at ef-

terprøve virksomhedernes værdi-

ansættelser alligevel

–

at virksom-

hedernes retssikkerhed undermine-

res, da kontrolgrundlaget er fravæ-

rende.

EjendomDanmark er bevidst om,

at denne bemærkning ligger uden

for rammerne af det konkrete lov-

forslag, men det er væsentligt, at

der i forbindelse med udformnin-

gen af den kommende ordning for

lagerbeskatning er opmærksomhed

på denne problemstilling, således

at ordningen hverken undermine-

rer myndighedernes kontrolar-

bejde eller virksomhedernes rets-

sikkerhed.

Økonomiske og administrative konse-

kvenser

Det er EjendomDanmarks vurde-

ring, at lovforslagets konsekvenser

på flere områder er kraftigt under-

belyst.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

For det første peger EjendomDan-

mark på, at lovforslaget er udarbej-

det ”i overensstemmelse med prin-

cipperne for digitaliseringsklar lov-

givning”. Givet de voldsomme ud-

fordringer, der hidtil har været

med IT-understøttelsen af det

kommende ejendomsvurderingssy-

stem, stiller EjendomDanmark sig

i udgangspunktet skeptisk over

for, at en ny

–

og mere komplice-

ret

–

vurderingsmodel for er-

Lovforslaget indeholder generelt

en række forslag til forenklinger af

lovgivningen, der er med til at

sikre, at systemudviklingen for er-

hvervsvurderingerne kan bygge på

det, der allerede er udviklet til ejer-

boligerne, og hermed er lovforsla-

get med til at mindske behovet for

yderligere IT-udvikling og redu-

cere risici samlet set.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra Di-

gitaliseringsstyrelsen.

Side 72 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervsejendomme skulle være ud-

tryk for ”digitaliseringsklar lovgiv-

ning”.

For det andet påpeger Ejendom-

Danmark, at lovforslaget ikke

skønnes at få provenumæssige

konsekvenser. EjendomDanmark

vurderer, at der er tale om en

yderst overfladisk vurdering af de

økonomiske konsekvenser, idet

man ændrer betydeligt på beskat-

ningsgrundlaget af visse erhvervs-

ejendomme

–

herunder udlejnings-

boliger og almene boliger. Det er

således EjendomDanmarks vurde-

ring, at der

–

når de reelle og fakti-

ske økonomiske konsekvenser ma-

terialiserer sig

–

vil opstå et behov

for yderligere kompensation eller

tilpasning af modellen. Dette synes

uhensigtsmæssigt. EjendomDan-

mark anbefaler derfor, at den fore-

slåede model underkastes et mere

omfattende analysearbejde, hvad

angår modellens økonomiske kon-

sekvenser.

Det skal bemærkes, at de økono-

miske konsekvenser er udtryk for

et skøn over konsekvenserne ved

det konkrete lovforslag, der er æn-

dringsforslag til ejendomsvurde-

ringsloven.

Konkret er der skønnet over kon-

sekvenserne ved at ændre metoden

til at vurdere erhvervsgrunde fra

grundresidualmodellen til alterna-

tivomkostningsmodellen. Begge

modeller vil indebære højere

grundvurderinger ift. 2012-ni-

veauet. Grundresidualmodellen ta-

ger direkte udgangspunkt i husleje-

niveauerne, mens alternativom-

kostningsmodellen er afstemt med

huslejeniveauerne.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

For det tredje påpeger Ejendom-

Danmark, at det anføres, at lov-

forslaget

–

udover den del, der

handler om fremrykning af mulig-

hederne for klage

– ikke har ”næv-

neværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet”. Ejend-

omDanmark påpeger, at dette mu-

ligvis er korrekt, men at det skyl-

des, at man med materien i forsla-

get svækker virksomhedernes rets-

stilling ved reelt at underminere

mulighederne for at efterprøve og

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF) og Danske Advokater.

Side 73 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

evt. klage over skattemyndigheder-

nes vurderinger af en ejendom, jf.

EjendomDanmarks kommentar

herom ovenfor. Det anføres, at

når der reelt ikke er mulighed for

at klage, skal der selvsagt ikke bru-

ges administrative ressourcer

herpå. At forslaget ikke har ”næv-

neværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet” dækker

således ifølge EjendomDanmarks

over betydelige mangler i forsla-

gets indhold.

For det fjerde påpeger Ejendom-

Danmark, at det ønskes helt at op-

give vurderinger af andelsboligfor-

eninger, hvilket kan have ganske

betydelige økonomiske konsekven-

ser for de andelsboligforeninger,

der i dag anvender den offentlige

vurdering til værdiansættelse. Disse

konsekvenser er ikke belyst i for-

slaget.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Slutteligt stiller EjendomDanmark

sig uforstående over for, at det kan

fastslås, at de fem principper for

agil, erhvervsrettet regulering ikke

er relevante for forslaget. Ejend-

omDanmark peger på, at f.eks.

princippet om, at ny regulering

skal være ”helhedstænkende”, i

den grad er relevant i denne sam-

menhæng.

Lovforslaget er i sin helhed udfor-

met med det sigte, at de foreslåede

regler understøtter implementerin-

gen og anvendelsen af de digitale

løsninger, der skal udvikles, og

iagttager således hensynet til at

sikre brugervenlig digitalisering.

De fem principper for agil er-

hvervsrettet regulering vurderes

ikke herudover at være relevante

for lovforslaget.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) har mod-

taget lovforslaget i høring.

Side 74 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

Principper for agil erhvervsrettet regule-

ring

Det er vurderet, at principperne

for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for de konkrete

ændringer i lovforslaget. OBR har

ingen bemærkninger hertil.

Feriehusudlejernes Bran-

cheforening

Det påpeges af Feriehusudlejernes

Brancheforening, at der skal tages

højde for den omlægning, der skal

ske fra kommuneejendomsnum-

mer til BFE-nummer (Bestemt

Fast Ejendom), da det er vigtigt

for medlemmerne af Feriehusudle-

jernes Brancheforening, at der ved

omlægningen oprettes et konverte-

ringssystem, så det gamle kommu-

neejendomsnummer kan indtastes,

hvor efter det nye BFE-nummer

kan aflæses.

Feriehusudlejernes Branchefor-

ening påpeger, at det vil gøre det

nemt og smidigt at omlægge fra

det gamle kommuneejendoms-

nummer til det nye BFE-nummer,

og at det vil medføre at indberet-

ningen til Fritidsbolig-indberet-

ningsløsningen (FRIT) vil forløbe

bedst muligt.

En mulighed for at kunne aflæse

relationen mellem kommuneejen-

domsnummer og BFE-nummer vil

indgå i de videre overvejelser i for-

bindelse med udviklingen af den

systemmæssige understøttelse.

Side 75 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark

Finans Danmark takker for mulig-

heden for at komme med bemærk-

ninger til det fremsendte udkast til

lov om ændring af ejendomsvurde-

ringsloven og forskellige andre

love. Finans Danmark bakker op

om formålet med at skabe mere

tryghed om boligskatterne og

skabe nogle klare rammer, også i

perioden frem mod implemente-

ring af den nye boligbeskatning i

2024.

Til- og fravalg af den midlertidige inde-

frysningsordning

Finans Danmark henviser til, at

det som en del af den boligpoliti-

ske aftale af 15. maj 2020 foreslås

mulighed for at til- og fravælge

den midlertidige indefrysningsord-

ning med virkning fra 2. halvår

2021.

Finans Danmark ser positivt på

den ændring, så boligejere kan

vælge, om de vil betale en pålagt

stigning i grundskylden, samtidig

med at den pålignes.

Finans Danmark påpeger, at det er

vigtigt, at der sikres tilstrækkelig

gennemsigtighed omkring bolig-

ejernes til- og fravalg af indefrys-

ningsordningerne. Finans Dan-

mark ser gerne, at det bliver muligt

for panthavere at se og hente aktu-

elle oplysninger om, hvad den in-

defrosne (rest)gæld udgør. De in-

formationer er bl.a. nødvendige af

hensyn til kreditvurderingen af

kunden, realkreditinstitutternes

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Ejen-

domsmæglerforening.

Side 76 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overholdelse af reglerne om låne-

grænser og for ejendomsmægleres

korrekte udarbejdelse af provenu-

opgørelse i forbindelse med en bo-

lighandel.

Det skal også ses i lyset af, at den

midlertidige indefrysningsordning

skal afløses af en permanent ord-

ning, hvorfor der kan blive tale om

betydelige indefrosne beløb.

Som tidligere tilkendegivet ved be-

handlingen af L 194 (2019-20), vil

bemærkningerne fra Finans Dan-

mark indgå i det videre arbejde

vedr. overgangen til nye boligskat-

teregler. Finans Danmark og andre

interessenter vil endvidere blive

inddraget i forbindelse med ud-

formningen af den konkrete lov-

givning om den permanentet inde-

frysningsordning.

Ny vurderingsmodel for erhvervsejen-

domme

Finans Danmark påpeger, at for

banker og realkreditinstitutter, der

skal yde lån til erhvervsejen-

domme, er det vigtigt, at der er

gennemskuelighed og forudsigelig-

hed omkring beskatningsforhol-

dene. Usikkerhed og uklarhed om

dette påvirker attraktiviteten og

værdisætningen af ejendommene.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Finans Danmark finder det van-

skeligt ud fra lovudkastet at vur-

dere virkninger og dermed effekt

på beskatningen af de foreslåede

regler for fastsættelse af grundvær-

dier for erhvervsejendomme. Der

er tale om en ny vurderingsmodel,

hvor vurderingsnormen ikke læn-

gere vil være handelsværdien, men

i stedet en alternativomkostnings-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF) og Danske Advokater.

Side 77 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

model i form af værdien ved opfø-

relse af en ejerbolig på grunden.

Finans Danmark er bekymret for,

at skridtet væk fra en markeds-

mæssig vurdering kan give nogle

ulemper. Konkret bør det sikres, at

nedskaleringen tager højde for gæl-

dende kommune-/lokalplan, da

denne kan begrænse anvendelses-

mulighederne for den konkrete er-

hvervsgrund og dermed grundens

værdi.

Justering af overgangsordning for ejen-

domme, der ændrer kategorisering

Finans Danmark påpeger, at efter

gældende regler kan en ejer af en

ejendom, der tidligere har været

vurderet som landbrugs- eller

skovejendom, men som efter ejen-

domsvurderingsloven skal vurde-

res som en ejerbolig, vælge, at

ejendommen fortsat skal vurderes

som landbrugs- eller skovejendom.

Hvis ejendommen efterfølgende

ændres, skal ejendommen omvur-

deres efter de almindelige regler i

ejendomsvurderingsloven, hvoref-

ter valget af overgangsordningen

bortfalder.

Finans Danmark ser positivt på, at

den foreslåede lovændring vil

medføre, at grundarealændringer

pga. jordfordelinger ikke fører til,

at ejendommen falder ud af over-

gangsordningen. Det vil sikre, at

deltagelse i jordfordelinger ikke

fravælges pga. de skattemæssige

konsekvenser, en sådan ændret ka-

tegorisering kan medføre.

Side 78 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finanstilsynet

Finanstilsynet påpeger, at lov-

forslaget på visse områder er an-

derledes end Finanstilsynets prak-

sis for værdiansættelse af fast ejen-

dom, som skal sikre, at de finan-

sielle virksomheder værdifastsætter

efter markedets standarder for de

enkelte ejendomstyper.

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF) og EjendomDanmark.

FSR

–

danske revisorer

Generelle bemærkninger

FSR finder overordnet, at lov-

forslaget skaber unødig usikkerhed

for den kommende ejendomsbe-

skatning af erhvervsejendomme.

Det er problematisk for ejerne af

erhvervsejendomme, at der på den

lidt længere bane ikke er vished

for, hvilket niveau grundskylden

og dækningsafgiften kommer til at

ligge på.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

FSR gør samtidig på ny opmærk-

som på, at der siden den oprinde-

lige vedtagelse af den nye ejen-

domsvurderingslov er gennemført

fire væsentlige ændringslove (dette

er den femte væsentlige ændring).

På den baggrund anbefaler FSR, at

der udgives en lovbekendtgørelse

af ejendomsvurderingsloven.

Der er den 9. oktober 2020 offent-

liggjort en ny lovbekendtgørelse til

ejendomsvurderingsloven (lovbe-

kendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober

2020).

Specifikke bemærkninger

Ansættelse af grundværdier for erhvervs-

ejendomme

FSR påpeger, at den foreslåede

model

–

med kategorisering af er-

hvervsejendomme, fastsættelse af

grundværdi(-er) for ejendommene,

og endeligt skalering af de fastsatte

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF) og Danske Advokater.

Side 79 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundværdier

–

medfører forøget

usikkerhed om beskatningen for

ejerne af erhvervsejendommene.

FSR anfører, at det således er

uigennemskueligt for den enkelte

ejendomsejer at få vished for, om

grundværdifastsættelsen er korrekt

for ejendommen, og herunder om

den påtænkte skalering af grund-

værdierne fører til det rigtige resul-

tat for ejendommens grundværdi.

FSR finder det nødvendigt, at be-

mærkningerne angiver en mere

præcis definition af begrebet ”en

væsentlig del” i den foreslåede

34, stk. 5. Det anføres, at det synes

at fremgå af bemærkningerne til

lovforslaget, at en anvendelse kan

være væsentlig både som hovedan-

vendelse og som bi-anvendelse.

Det bør fremgå mere tydeligt,

hvornår en anvendelse er tilstræk-

kelig væsentlig til, at det har betyd-

ning for fastsættelsen af grundvær-

dien.

Lovforslaget er justeret i forhold

til det udkast, der har været sendt

på ekstern høring. En ejendom vil

således skulle opdeles, hvis en ikke

ubetydelig del af ejendommen an-

vendes til en anden anvendelse.

Det fremgår af lovforslaget, at

handelsværdien ikke længere skal

være vurderingsnormen for er-

hvervsejendomme. FSR foreslår, at

det beskrives, hvilken evt. afsmit-

tende effekt dette har for klagead-

gangen, f.eks. hvor der er en fak-

tisk handelsværdi på en ubebygget

erhvervsgrund, der ligger uden for

usikkerhedsnormen på 20 pct.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

Side 80 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR påpeger, for så vidt angår ind-

delingen af erhvervsejendomme i

de nye kategorier, at det anføres

om kategori 5 om rekreative anlæg,

at denne kategori skal omfatte er-

hvervsejendomme med en særlig

landskabelig, kulturhistorisk, na-

turvidenskabelig eller under-

visningsmæssig værdi.

FSR foreslår, at der udarbejdes en

uddybende liste over, hvilke ejen-

domme der her tænkes på eller en

uddybning af, hvordan ejen-

domme i kategori 5 findes. Er der

f.eks. særlige kendetegn ved de

nævnte rekreative anlæg, som ob-

jektivt kan konstateres?

Med forslaget lægges der op til, at

grundværdien for erhvervsejen-

domme, som kan karakteriseres

som rekreative arealer, skal ansæt-

tes væsentligt lavere end øvrige er-

hvervsejendomme, da sådanne

grunde vil have relativt lav mar-

kedsværdi.

Rekreative arealer omfatter pri-

mært grunde med ingen eller me-

get begrænset byggeret. Det er

netop derfor, at grundværdien bør

ansættes lavt. I det omfang der på

sådanne grunde er eller kan opfø-

res bebyggelse, som adskiller sig

fra den primære anvendelse, vil der

skulle ansættes en grundværdi for

denne del af ejendommen ud fra

den alternative anvendelse af

delejendommen. Det kunne ek-

sempelvis være et klubhus og re-

staurant på en golfbane. Selvom

grundværdierne for rekreative are-

aler generelt vil være lave med den

foreslåede metode, vil der være

stor variation i grundværdierne pr.

kvadratmeter alt efter, om grunden

er beliggende i et dyrt eller billigt

område.

FSR påpeger, at det anføres i for-

slaget, at ejendomme, der hovedsa-

geligt anvendes til fritidsaktiviteter,

også skal være omfattet af kategori

5 om rekreative anlæg. Dette gæl-

der efter lovforslaget bl.a. for golf-

baner.

Der henvises til, at det i bemærk-

ningerne anføres, at grundværdien

for en golfbane skal ansættes ud

De foreslåede nedskaleringer af

grundværdien for erhvervsejen-

domme er fastsat på baggrund af

en række hensyn, herunder for-

skelle mellem ejerboliger og de

forskellige erhvervsejendomstyper

i den typisk tilladte udnyttelses-

grad, forskelle i huslejepriser og

forskelle i afkastkrav. Desuden er

der taget højde for, at slutbrugeren

for en butiks-, kontor-, industri-

Side 81 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fra ejendommens grundareal og

den standardiserede grundværdi

pr. kvadratmeter grundareal for et

standardiseret enfamilieshus. Dog

således, at den her fremkomne

grundværdi skal nedskaleres til en

tiendedel (lovforslagets § 1, nr. 30,

og ikke § 1 nr. 28, som det anføres

i lovforslaget på s. 70).

Henset til, at golfbaner oftest har

et stort grundareal, men hvor der

enten ikke er knyttet byggeretter til

arealet, eller i hvert fald kun gan-

ske få byggeretter, så forekommer

denne metode for fastsættelsen af

grundværdi ifølge FSR noget vil-

kårlig.

FSR beder om at få uddybet, hvor-

dan de valgte nedskaleringsforhold

er fremkommet, herunder nedska-

leringen på 90 pct. for ejendomme,

der kategoriseres som rekreative

anlæg.

eller lagerejendom typisk er moms-

pligtig, og derfor fratrækkes moms

fra grundværdien.

Nedskaleringen for de rekreative

arealer er fastsat således, at den re-

lative forskel mellem rekreative

arealer og ejerboliger i de nuvæ-

rende grundværdier omtrent fast-

holdes under et.

Baggrund for nedskalering på 90

pct. for rekreative arealer er be-

skrevet ovenfor.

Ændring af beregningsgrundlaget for

dækningsafgift

FSR beder om at få præciseret

konsekvenserne af ændringen af

beregningsgrundlaget for dæk-

ningsafgift, særligt for blandede

ejendomme.

I forhold til de gældende regler, er

en ejendom fritaget for dæknings-

afgift, når den del af forskelsvær-

dien, der anvendes til de oplistede,

afgiftspligtige formål, udgør min-

dre end forskelsværdien for hele

ejendommen, jf. § 23A, stk. 1, i lov

om kommunal ejendomsskat.

Blandede ejendomme vil, ligesom

tilfældet er i dag, få ansat en del af

den samlede grundværdi, som vil

udgøre den dækningsafgiftspligtige

værdi.

Udgør den del af den samlede

grundværdi, der henføres til den

dækningsafgiftspligtige del af ejen-

dommen, ikke mere end halvdelen

af den samlede grundværdi, vil der

ikke blive opkrævet dækningsaf-

gift.

Side 82 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Under de foreslåede ændringer til

vurderingsloven skal erhvervsejen-

domme kategoriseres i forbindelse

med fastsættelsen af grundværdi.

Grundværdien ansættes med ”ud-

gangspunkt i den kategorisering,

der er mest fremtrædende”, jf. be-

mærkningerne s. 20 i lovforslaget.

FSR beder om at få uddybet, hvor-

dan samspillet bliver mellem den

gældende ”halvdels-regel” og de

nye vurderinger og fastsættelsen af

grundværdier i forhold til de ejen-

domme, der anvendes til både af-

giftspligtige og ikke-afgiftspligtige

formål.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

Endelig beder FSR om at få uddy-

bet, hvilken sammenhæng der er

mellem nærværende lovforslag og

det fremtidige lovforslag om lager-

beskatning af fast ejendom i for-

hold til værdiansættelsen af fast

ejendom, jf. finansieringen af ”Ar-

nes pension”. I FSR’s optik vil

man formodentlig erfare, at den

samme ejendom bliver omfattet af

begge fremtidige regelsæt. Der

spørges, hvilke overvejelser og

hensyn der gøres i den henseende.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

KL oplyser, at som følge af forsla-

gets tekniske karakter har KL ind-

hentet bidrag fra et antal kommu-

ner. KL noterer, at høringen er ud-

sendt umiddelbart op til efterårsfe-

rien, og at den korte høringsfrist

beklages. Set i sammenhæng med

lovforslagets omfang, betyder det,

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Side 83 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at de indhentede bidrag nødven-

digvis har været umiddelbare be-

mærkninger.

Fra- og tilvalg af den midlertidig inde-

frysningsordning

Det foreslås, at den midlertidige

indefrysningsordning gøres frivil-

lig, så boligejerne kan fra- og til-

vælge indefrysning fra medio 2021.

Et fravalg vil medføre, at det inde-

frosne beløb fra 2018 og frem til

fravalgstidspunktet vil forfalde til

betaling.

KL bemærker, at der i forbindelse

med overgangen fra den midlerti-

dige indefrysningsordning (uden

rentetilskrivning) til den perma-

nente indefrysningsordning (med

rentetilskrivning vil være et incita-

ment for boligejerne til at afvikle

eventuelle indefrosne beløb i for-

bindelse med overgangen. Det kan

medføre flere hundredetusinde an-

modninger til kommunerne. Tid-

mæssigt vil det ske umiddelbart op

til, at kommunerne skal afgive de

allersidste opgaver forbundet med

ejendomsskat til skattemyndighe-

derne.

KL påpeger, at det må forventes,

at de pågældende medarbejdere på

ejendomsskatteområdet i kommu-

nerne enten vil have fundet et nyt

arbejde, være opsagt eller overført

til andre opgaver, når staten over-

tager opgaverne. Der vil med an-

dre ord være en sårbarhed om-

kring kommunernes kapacitet til at

En boligejers fravalg af indefrys-

ning vil ifølge forslaget medføre, at

indefrosne beløb vil forfalde til be-

taling i forbindelse med fravalg af

ordningen.

Der lægges med den foreslåede

løsning for fra- og tilvalg af den

midlertidige indefrysningsordning

op til en automatiseret løsning.

Side 84 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

håndtere nye, store arbejdsmæng-

der. KL forudsætter videre, at sta-

ten i forbindelse med overtagelse

af indefrysningslånene kompense-

rer kommunerne herfor. En væ-

sentlig arbejdsmængde op til over-

dragelsestidspunktet kan forlænge

og vanskeliggøre denne proces.

KL anbefaler herudover, at der i

forbindelse med udformningen af

den digitale løsning på borger.dk

sigtes efter så høj grad af automati-

sering af den nye opgave som mu-

ligt.

KL noterer sig, at der i lovforsla-

get ikke indgår bestemmelser om

den praktiske håndtering af denne

nye opgave op til overgangen til

den permanente indefrysningsord-

ning. KL forudsætter, at dette se-

nest håndteres i forbindelse med

senere lovgivning vedr. udmønt-

ningen af boligskatteforligets over-

dragelse af opgaver fra kommu-

nerne til staten på ejendomsskatte-

området.

Administrative konsekvenser i

kommunerne som følge af et se-

nere lovforslag om overgangen til

den permanente indefrysningsord-

ning vil blive afdækket i forbin-

delse med drøftelser med KL og

håndteret i henhold til de gæl-

dende DUT-regler.

Beskatningsgrundlag for dækningsafgift

Det foreslås at omlægge dæknings-

afgiften, så der vil skulle svares

dækningsafgift af grundværdien og

ikke af forskelsværdien (forskellen

mellem ejendomsværdien og

grundværdien), som det gælder i

dag. Det gælder både for de om-

fattede forretningsejendomme og

de omfattede offentligt ejede ejen-

domme.

Side 85 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det fremgår videre af forslaget, at

det med boligskatteforliget er af-

talt, at der fastsættes nye satser for

dækningsafgifter for visse er-

hvervsejendomme med virkning

fra det første år, hvor de nye vur-

deringer udgør grundlag for dæk-

ningsafgifterne. Satserne fastsæt-

tes, så det samlede provenu fra er-

hvervsdækningsafgiften i 2022 sva-

rer til provenuet i 2014 justeret for

ændringer i erhvervsdækningsaf-

giftssatserne fra og med skatteår

2017. Da provenuet er fastlagt og

et evt. ændret beregningsgrundlag

medfører en justering i de nye sat-

ser vurderes forslaget ikke at have

provenumæssige konsekvenser.

KL bemærker, at det er fornuftigt,

at lovforslaget ikke i sig selv med-

fører provenumæssige konsekven-

ser for den enkelte kommune i

2022. Da det forudsættes, at de

ændrede vurderinger og lovfast-

satte nye satser skal ligge til grund

for bl.a. økonomiaftalen og kom-

munernes budgetter for 2022, an-

befales det, at der indledes en dia-

log mellem KL og Skatteministe-

riet om de praktiske forhold for-

bundet hermed.

Skatteministeriet kvitterer for sva-

ret og indleder dialog med KL om

samspillet mellem de nye satser og

vurderinger og kommunernes øko-

nomi.

KL påpeger, at forslaget om æn-

dret beskatningsgrundlag herud-

over kan medføre visse forskyd-

ninger i opkrævet dækningsafgift

mellem forskellige erhvervsejen-

domme. Det vil bl.a. afhænge af

hidtidige ansættelse af forskellen

mellem grund- og ejendomsværdi.

Det er hensigten, at grunde,

hvorpå der er opført ejendomme

på fremmed grund, omfattes af

dækningsafgift på samme vis, som

hvis ejendommen havde været op-

ført på egen grund. Dette er præci-

seret i det fremsatte lovforslag.

Side 86 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I den sammenhæng er det ikke ty-

deligt, hvordan dækningsafgift af

ejendom på fremmed grund hånd-

teres med forslaget.

KL påpeger, at såfremt beskatning

fremadrettet sker af ejer af grun-

den og ikke ejeren af ejendommen

vil det medføre, at opkrævet dæk-

ningsafgift skifter personkreds.

Hvis dette forhold f.eks. håndteres

ved at annullere dækningsafgift for

ejeren af ejendom på fremmed

grund, kan det medføre et incita-

ment for andre til at foretage en

lignende konstruktion og dermed

udhule kommunernes skattegrund-

lag i de kommende år.

Vurdering af grundværdien for erhvervs-

ejendomme

Det foreslås, at grundværdier for

erhvervsejendomme skal ansættes

på baggrund af en alternativom-

kostningsmodel, dvs. med ud-

gangspunkt i værdien ved en alter-

nativ anvendelse som beboelse,

der dog vil skulle nedskaleres for

bl.a. at tage højde for, at erhvervs-

grunde typisk kan bebygges mere

intensivt end parcelhusgrunde. Det

foreslås desuden, at grundværdier

for boligudlejningsejendomme

fastsættes efter samme principper

som for ejerlejligheder.

KL tager den foreslåede metode til

vurdering af erhvervsejendomme

til efterretning, herunder at formå-

let med ændringen er at reducere

kompleksiteten i vurderingssyste-

met samt sikre større ensartethed i

Det er ikke forventningen, at der

som følge af de nye erhvervsvur-

deringer vil opstå behov for yderli-

gere data, udover det der allerede

er aftalt med kommunerne.

Skulle det alligevel vise sig at være

tilfældet, vil det blive aftalt nær-

mere med kommunerne, hvordan

sådanne data kan fremskaffes.

Side 87 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen af erhvervsejen-

domme. Det noteres i forlængelser

heraf, at den foreslåede metode

bl.a. indebærer en ny kategorise-

ring af ejendommene, baseret på

en blanding af faktisk anvendelse

og planlagt anvendelse.

Det er KL’s klare holdning, at op-

gaven med konkret at vurdere bl.a.

den enkelte erhvervsejendom alene

ligger hos vurderingsmyndigheden.

Herunder at eventuelle behov for

at sammensætte data til brug her-

for, også varetages af vurderings-

myndigheden. Skulle den nye me-

tode mod forventning medfører

flere eller nye kommunale opgaver

i forhold til Plandata.dk eller i

BBR, så forventer KL at blive ind-

draget i arbejdet.

Økonomiske konsekvenser for kommu-

nerne

Det fremgår af lovforslaget, at vur-

deringen af lovforslagets imple-

menteringskonsekvenser for det

offentlige er under konsolidering.

KL kvitterer for samarbejdet om

en række praktiske konsekvenser

af forslaget. Forslaget må forven-

tes at medføre kommunale merud-

gifter til bl.a. tilretninger af it-sy-

stemet ESR, borgerhenvendelser

og manuel sagsbehandling m.v.

KL ser frem til den økonomiske

høring.

Eventuelle administrative konse-

kvenser i kommunerne som følge

af forslaget vil blive afdækket i for-

bindelse med drøftelser med KL

og håndteret i henhold til de gæl-

dende DUT-regler.

Side 88 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer (L&F) be-

mærker indledningsvist den korte

høringsfrist. Under hensyn til for-

slagets omfang, er det L&F’s op-

fattelse, at en fuld høringsfrist på 4

uger havde været mere proportio-

nalt. De 20 dage, heraf 7 dages ef-

terårsferie, vurderes således være

en hæmsko for kvaliteten af det

lovforberedende arbejde på dette

ekstremt vigtige område, der berø-

rer rigtig mange borgere.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Forenklinger for landbrugs- og skovejen-

domme

Jordfordelinger

Som led i ønsket om at forenkle

lovgivningen til gavn for system-

udvikling og sagsbehandling fore-

slås det, at overgangsordningen for

ejendomme, der i forbindelse med

de nye ejendomsvurderinger æn-

drer kategorisering, lempes, så del-

tagelse i jordfordelinger og visse

mageskifter ikke vil få betydning

for kategoriseringen. Dette er en

ændring, som L&F sætter stor pris

på, da den særligt vil tilskynde, at

også ejere af mindre ejendomme

stadig vil være villige til at indgå i

jordfordelingsprojekter fremover.

L&F beder om, at det præciseres,

om de nye kategoriseringsregler

alene vil komme til at gælde for

jordfordelingskendelser, der er

tinglyst fra den 1. januar 2021 og

frem.

Den foreslåede ændring af over-

gangsordningen har til formål at

sikre, at en ejendom ikke pga. del-

tagelse i en jordfordeling falder ud

af overgangsordningen. Den fore-

slåede ændring vil alene få betyd-

ning for ændringer foretaget efter

vurderingsterminen for den første

nye vurdering af ejendommen. Er

en ejendoms grundareal som følge

af en jordfordeling ændret forud

for vurderingsterminen for den

første nye vurdering af ejendom-

men, vil en evt. omvurdering

skulle foretages efter den tidligere

gældende vurderingslov.

Side 89 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vådområder

L&F bemærker, at landdistrikterne

har brug for flere jordfordelinger,

men at de også har brug for flere

vådområdeprojekter til gavn for

klima og miljø. Det anføres, at der

i forbindelse med etablering af

vådområder m.v. kan ske ændring

af anvendelsen af en del af mark-

jorden, uden at grundarealets stør-

relse ændres. På samme måde som

ved jordfordeling, er det L&F’s

ønske, at det sikres, at ejere af

mindre ejendomme, der er med i

den fremtidige overgangsordning,

kan etablere vådområder, uden at

deres ejendomme skifter kategori i

forhold til den hidtidige kategori-

sering. En sådan ændring vil gøre

aktørerne mere trygge ved at del-

tage i vådområdeprojekterne. På

bundlinjen vil det være til gavn for

vandmiljøet i form af reduceret

kvælstofbelastning.

Lovforslaget er justeret i forhold

til det udkast, der har været sendt

på ekstern høring, således at en

ejendom ikke vil falde ud af over-

gangsordningen, hvis ejendom-

mens anvendelse- og udnyttelses-

muligheder ændres som følge af

deltagelse i projekter, der skal til-

godese internationale forpligtelser

og nationale interesser vedrørende

natur, miljø og klima, og der ting-

lyses en rådighedsindskrænkning.

Kategorisering

–

klageadgang

Der henvises til, at det fremgår af

lovforslaget, at erhvervsejen-

domme som noget nyt fremadret-

tet vil blive kategoriseret ud fra syv

forskellige kategorier på baggrund

af den faktiske anvendelse ud fra

en bedømmelse af ejendommens

samlede karakter.

Videre henvises til, at det af be-

mærkningerne under afsnit

2.2.1.2.1.

følger, at ”Det

vil være

muligt at klage over den foreslåede

faktiske og planlagte kategorisering

i forbindelse med klage over vur-

Det vil være muligt at klage over

kategoriseringen som en del af en

klage over ejendomsvurderingen.

Det samme vil være tilfældet for

de foreslåede underkategoriserin-

ger af erhvervsejendomme og er-

hvervsanvendelser.

Side 90 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deringen.” L&F vil i denne forbin-

delse igen anbefale, at der kan kla-

ges over kategoriseringen alene,

uden at der obligatorisk også kla-

ges over andre dele af ejendoms-

vurderingen.

Andelsselskaber har behov for en årlig

vurdering

L&F anfører, at det tidligere er be-

kræftet, at ejendomsvurderingslo-

ven ændres, så andelsselskaber, der

beskattes ud fra deres formue, op-

når en periodisk ejendomsvurde-

ring, som de anvender til at be-

regne formuen og dermed den år-

lige skat. Det anføres, at behovet

er det samme for foreninger, der

skal beregne konsolideringsfra-

drag. Det bør ifølge L&F hertil

præciseres, at behovet for den of-

fentlige ejendomsvurdering er på

koncernniveau, idet f.eks. visse sel-

skaber, der ejer en eller flere ejen-

domme, ultimativt kan være ejet af

et andelsselskab.

L&F bemærker, at der i sin helhed

mod forventning ikke er taget hen-

syn hertil i lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslaget, er

der generelt lagt op til, at der ikke

løbende skal fastsættes ejendoms-

værdier for erhvervsejendomme,

da ejendomsværdierne ikke vil

indgå som et element i den foreslå-

ede alternativomkostningsmodel

for erhvervsejendomme og heller

ikke danner grundlag for den lø-

bende ejendomsbeskatning af disse

ejendomme.

Der vil i forbindelse med generati-

onsskifte kunne anmodes om en

særskilt ejendomsværdi efter ejen-

domsvurderingslovens § 11, der

blev indført i forbindelse med den

nye ejendomsvurderingslov i 2017.

Dette vil ligeledes gælde for land-

og skovbrugsejendomme, hvor

ejendomsværdien ikke danner

grundlag for den løbende beskat-

ning. Der ses således ikke at være

anledning til en særlig ordning for

store landbrugsejendomme.

Der ses tilsvarende ikke at være

grundlag for, at der særligt i for-

hold til andelsforeningers ejen-

domme skal fastsættes offentlige

ejendomsværdier. Andelsselskaber

vil herefter skulle selvangive deres

ejendomsværdi på samme måde,

Side 91 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som det foreslås at skulle gælde for

ejendomsselskaber, der skal lager-

beskattes.

Retssikkerhed og forudberegnelighed ved

generationsskifte

L&F anfører, at praksis for værdi-

ansættelse af fast ejendom ved ge-

nerationsskifte i en meget lang år-

række har været baseret på den of-

fentlige ejendomsvurdering, samt

at det har sikret forudberegnelig-

heden, retssikkerheden og i høj

grad bidraget til den nødvendige

administrative enkelthed.

Videre anføres det, at det i 2016-

forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem var forudsat, at der for

alle ejendomme skulle sikres perio-

diske vurderinger, så praksis for

værdiansættelse ved generations-

skifte kunne videreføres på et fast

og forudberegneligt grundlag. Af

administrative grunde valgte man

med den nye ejendomsvurderings-

lov alligevel at ophøre med udar-

bejdelse af periodiske vurderinger

af landbrugs- og skovejendomme

m.v. I stedet blev der indført en

særlig adgang til ad hoc-vurderin-

ger til brug for generationsskifte

m.v.; de såkaldte ”§ 11-vurderin-

ger”.

Det anføres, at L&F siden lovens

tilblivelse har været kritiske over-

for dette nye regime og derfor har

været i løbende dialog med henblik

på at etablere faste vurderingskrite-

rier og en transparent dataopsam-

ling. Alt sammen til gavn for frem-

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 92 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tidens retssikkerhed og forudbe-

regnelighed ved generationsskifte

af landbrugs- og skovejendomme

m.v.

L&F finder det skuffende, at det

foreliggende høringsudkast til ju-

stering af ejendomsvurderingslo-

ven tilsyneladende fuldstændigt

forbigår denne problemstilling og

den dialog, der har været, og ove-

nikøbet intensiverer problemstil-

lingen ved nu også at undtage alle

erhvervsejendomme fra periodiske

vurderinger. Det anføres, at dette

vil skabe væsentlige problemer

både i praksis og for retssikkerhe-

den. Når lovgrundlaget ikke sikrer

klare vurderingskriterier og et ro-

bust datagrundlag, vil det ifølge

L&F ikke være muligt at producere

retvisende og veldokumenterede §

11-vurderinger, og der vil ikke sik-

res forudberegnelighed og retssik-

kerhed. I stedet vil det ifølge L&F

resultere i usikkerhed og et betyde-

ligt ressourceforbrug hos både

skatteforvaltningen og borgerne,

herunder til klagesager.

L&F bemærker, at det ligeledes i

2016-forliget og efterfølgende i

lovbemærkningerne til den nugæl-

dende ejendomsvurderingslov var

forudsat, at den hidtidige praksis

for værdiansættelse af fast ejen-

dom ved generationsskifte skulle

fortsættes.

På trods af den brede politiske af-

tale er der imidlertid i foråret 2020

fremlagt høringsudkast om meget

betydelig stramning af denne prak-

Side 93 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sis. Der henvises til, at L&F, lige-

som mange andre, har afgivet

stærkt kritiske høringssvar til disse

udkast.

Endelig er der, som led i det politi-

ske forlig om tilbagerulning af

nedsættelsen af bo- og gaveafgif-

ten for familieejede virksomheder,

nedsat en ekspertgruppe, der skal

komme med forslag til skematisk

værdiansættelse af familieejede

virksomheder. Da stort set alle fa-

milieejede virksomheder rummer

fast ejendom, som skal værdian-

sættes ved generationsskifte, ska-

ber det vanskelige problemstillin-

ger for denne ekspertgruppe, at

der nu for både landbrugs- og

skovejendomme og erhvervsejen-

domme generelt ikke gennemføres

periodiske offentlige ejendomsvur-

deringer.

L&F foreslår på den baggrund, at

der nu, som led i arbejdet med re-

vision af ejendomsvurderingslo-

ven, sikres en sammenhængende

løsning af de nævnte problemstil-

linger, så der etableres et enkelt og

fast regelsæt for værdiansættelse af

fast ejendom ved generations-

skifte. Det er ikke hverken rimeligt

eller hensigtsmæssigt, at reglerne

for offentlig ejendomsvurdering

og værdiansættelse ved generati-

onsskifte på tilfældig vis arbejder

sig ud ad forskellige spor, der skal

administreres af forskellige forvalt-

ningsenheder med forskellig til-

gang til forudberegnelighed og

retssikkerhed. L&F foreslår, at de

sammenhængende problemer løses

Side 94 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indenfor og af forligskredsen base-

ret på ensartede skematiske prin-

cipper.

L&F bidrager meget gerne til et

hurtigt og målrettet arbejde.

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen er meget til-

freds med, at ændringsforslaget

lægger op til, at omvurderinger af

landbrugsejendomme og ejerboli-

ger i landzone ikke omfattes af

reglerne om omvurdering i tilfælde

af, at en ejendoms areal ændres i

anledning af deltagelse i en jord-

fordeling.

Landbrugsstyrelsen påpeger, at op-

lægget alene knytter sig til over-

gangsordningen, jf. § 83, stk. 4,

hvor der gælder en frist på 90 dage

fra modtagelse af særskilt medde-

lelse om igangsættelse af klagefri-

sterne efter denne lov, jf. § 89, stk.

7. Inden for denne frist kan en ejer

vælge at fastholde en tidligere vur-

dering om, at ejendommen fortsat

skal være ejerbolig eller landbrugs-

ejendom. Efter denne frists udløb

kan en ejer ikke længere vælge ikke

at fastholde den tidligere status.

Det vil med andre ord sige, at en

ejer som ikke har påberåbt sig

denne overgangsordning, vil få sin

ejendom omvurderet i henhold til

ejendomsvurderingslovens regler.

Det anføres, at der dermed ikke er

opnået den fremtidige beskyttelse

af jordfordelingsinstrumentet, som

ændringen var tænkt som.

Lovforslaget er justeret i forhold

til det udkast, der har været sendt

på ekstern høring, således at ejen-

domme ikke vil skulle falde ud af

overgangsordningen som følge af

grundarealændringer og ændrede

anvendelses- og udnyttelsesmulig-

heder, der skyldes deltagelse i jord-

fordeling efter jordfordelingsloven.

Tilvælges overgangsordningen, kan

dette valg ikke omgøres, og det er

gældende indtil ejerskifte. Ejen-

dommen falder dog ud af over-

gangsordningen, hvis den på et tid-

ligere tidspunkt ændres på en så-

dan måde, at betingelserne for om-

vurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, er

opfyldt.

Side 95 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrugsstyrelsen stiller derfor

forslag om, at ordningen gøres

permanent, og foreslår derfor, at

der affattes et helt nyt § 8, stk. 2,

som skal sikre, at en ejendoms del-

tagelse i en jordfordelingssag efter

jordfordelingsloven ikke kan føre

til, at ejendommen skifter status

ved omvurdering eller ved efterføl-

gende årsvurderinger. Det vil sige,

at ejendommens skattemæssige

status opretholdes frem til ejer-

skifte eller til en handel, som ikke

er omfattet af jordfordelingsloven.

Dette svarer til den retsstilling,

som med lovforslaget er foreslået i

forhold til overgangsordningen.

Foretagelse af en omvurdering af

en ejendom som følge af deltagelse

i en jordfordeling efter jordforde-

lingsloven vil som udgangspunkt

ikke betyde, at ejendommen skifter

kategori. En landbrugsejendom vil

således alene skifte kategori, hvis

ejendommens samlede karakter er

ændret på en sådan måde, at ejen-

dommen ikke længere anses for en

landbrugsejendom.

Landbrugsstyrelsen påpeger, at

jordfordelinger beror på frivillig

deltagelse. I forhold til jordforde-

linger forventer styrelsen en udtalt

modvilje fra lodsejere af mindre

landbrugsejendomme mod delta-

gelse i jordfordelinger, da de vil

kunne risikere en forhøjet ejen-

domsbeskatning. Dette er proble-

matisk, idet der stort set i alle jord-

fordelinger indgår ejendomme,

som vil kunne bringes i en situa-

tion, hvor en omvurdering kan

komme på tale.

Overgangsordningen med de fore-

slåede ændringer sikrer, at mindre

landbrugsejendomme, hvor over-

gangsordningen er valgt, ikke vil

skulle vurderes som ejerboliger,

uanset at de er ejerboliger efter

ejendomsvurderingsloven, samt at

en jordfordeling efter jordforde-

lingsloven ikke indebærer, at ejen-

dommen falder ud af overgangs-

ordningen. Det vil imidlertid med

inddragelse af Landbrugsstyrelsen

blive undersøgt, om der er behov

for herudover at ændre omvurde-

ringsgrundene.

Jordfordelingslovens § 11 og § 19

giver hjemmel til hhv. køb og salg

af landbrugsarealer og gælder både

for handler ved jordfordelingsken-

delser såvel som i selvstændige

skødehandler. For Landbrugssty-

relsen vil det således være vigtigt,

Lovforslaget er justeret i forhold

til det udkast, der har været sendt

på ekstern høring, så grundareal-

ændringer og ændrede anvendel-

ses- og udnyttelsesmuligheder som

følge af salg i henhold til jordfor-

Side 96 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at også selvstændige skødehandler,

der har til formål at tilvejebringe

projektjord og erstatningsjord er

omfattet af undtagelsen for om-

vurderingen. Det vil således ikke

kun være handler, der er omfattet

af en konkret jordfordelingsken-

delse, der bør sikres imod at blive

omvurderet, men altså også skøde-

handler, hvor Landbrugsstyrelsen

handler med landbrugsarealer. I

alle skødehandler er det anført, at

erhvervelsen sker med hjemmel i

jordfordelingsloven.

delingsloven ikke vil skulle med-

føre, at ejendommen falder ud af

overgangsordningen.

Landbrugsstyrelsen påpeger, at i

henhold til ejendomsvurderingslo-

vens § 88, stk. 3, skal der ske års-

omvurderinger efter den tidligere

gældende lov om vurdering af lan-

dets faste ejendomme § 3, hvis der

sker retlige ændringer efter den 1.

oktober 2020. Da der fortsat fore-

tages kendelser i indeværende år,

er der således behov for, at alle

handler, som er foretaget med

hjemmel i jordfordelingsloven fri-

tages for reglen om omvurdering

efter den nugældende ejendoms-

vurderingslov for at imødegå, at

der kunne opstå et tidsmæssigt hul

i lovgivningen på dette område.

Det er Landbrugsstyrelsens vurde-

ring, at det derved sikres, at jord-

fordelinger også fremadrettet kan

gennemføres virkningsfuldt til

brug for natur-, miljø- og klima-

projekter samt struktur- og arron-

deringsprojekter i udviklingen af

landdistrikterne.

Ændres en ejendom med vurde-

ringstermin den 1. januar 2021 ef-

ter den 2. oktober 2020, vil den

første nye vurdering af ejendom-

men efter ejendomsvurderingslo-

ven skulle afspejle denne ændring.

Dette vil ikke have betydning for

kategoriseringen af ejendommen

efter den tidligere vurderingslov.

Side 97 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landsskatteretten

Ingen bemærkninger.

Lejernes Landsorganisa-

tion i Danmark

Lejernes Landsorganisation i Dan-

mark (LLO) påpeger, at det frygtes

at lovforslaget vil få væsentlig be-

tydning for boligmarkedet i Dan-

mark.

En afskaffelse af den offentlige vurdering

for andelsboliger

LLO påpeger, at ca. 35 pct. af an-

delsboligforeningerne bruger den

offentlige vurderingsmetode, hvil-

ket medfører, at andelshaverne

ikke behøver at bruge penge på

ejendomsvaluarer, og får en min-

dre oppumpet vurdering.

Ifølge LLO er det, som pumper

værdierne op med valuarvurderin-

gerne, muligheden for at ”sælge

skindet, inden bjørnen er skudt”.

Det anføres, at hvis valuaren læg-

ger til grund, at andelsboligfor-

eningen på et senere tidspunkt vil

lave omfattende moderniseringer

af ejendommen, kan andelsha-

verne få værdistigningen i dag.

LLO påpeger, at under LLO’s ar-

bejde i ekspertudvalget om bolig-

reguleringslovens § 5, stk. 2, så

LLO, hvordan den vurdering, va-

luaren bruger, den såkaldte Dis-

counted Cash Flow-model (DCF-

modellen), ofte hviler på en række

tvivlsomme faktorer, eksempelvis:

• Alle nuværende beboere flytter

inden for en periode på ca. 10 år.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation

(ABF).

Side 98 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

• Når en gammel beboer flytter ud,

kan huslejen sættes op til næsten

det dobbelte.

• Udgiften til geninvestering i for-

bedringen (f.eks. nye køkkener, når

de gamle er slidt op) medtages

ikke.

Hvis bare der røres det mindste

ved disse faktorer, giver det store

udslag i vurderingen.

LLO påpeger, at det ikke forhol-

der sig således med den offentlige

vurdering (som den er i dag), da

vurderingen ikke tager højde for

forbedringsarbejder, man endnu

ikke har udført.

Færre offentlige vurderinger vil føre til dy-

rere priser og større usikkerhed

Det er LLO’s opfattelse, at valuar-

vurderingerne er en væsentlig

grund til oppustede boligpriser, jf.

ovenstående.

Det bemærkes, at andelsboligfor-

eningerne har måttet bruge den

samme offentlige vurdering fra

2012 indtil nu, også selvom der er

sket meget på boligmarkedet i de

sidste otte år.

LLO påpeger, at hvis man helt op-

hører med at lave offentlige vurde-

ringer, fører man de sidste andels-

boligforeninger i armene på valua-

rerne, med dyrere boligpriser til

følge. Dette stik imod regeringens

hensigt om ”byer for alle”.

Hertil kommer ifølge LLO den

usikkerhed valuarvurderingerne

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra BL

–

Danmarks

Almene Boliger.

Side 99 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan betyde for lejerne, der videre

bemærker, at det ikke var de of-

fentligt vurderede andelsboligfor-

eninger, der gik konkurs efter fi-

nanskrisen, men de valuarvurde-

rede.

LLO er klar over, at man har ind-

ført nye regler siden finanskrisen,

men disse har som nævnt ikke

gjort det umuligt at puste værdi-

erne helt op, hvis bare man putter

en række optimistiske vurderinger

ind i regnemodellen.

LLO påpeger, at disse valuarvur-

deringer desuden ofte ikke tjekkes

af markedet, da andelsboligfor-

eninger sælges langt sjældnere end

private udlejningsboliger.

Efter LLO’s opfattelse bør den of-

fentlige vurdering udgøre grundla-

get for andelsboligernes værdian-

sættelse, fremfor valuarvurderin-

gerne. Det anføres, at en afskaf-

felse vil medføre alvorlige negative

konsekvenser for boligmarkedet i

de større byer (særligt i Køben-

havn, hvor hovedparten af andels-

boligerne er beliggende).

Michael Andersen

Michael Andersen påpeger, at der i

årevis har været to store problem-

områder, hvor det ene er inddri-

velsen og det andet er ejendoms-

beskatningen.

Det påpeges i den forbindelse, at

der først for alvor kom fremdrift i

inddrivelsen, da man erkendte, at

lovgivningen skulle forenkles, hvis

man skulle have en chance for at

Der foreslås med lovforslaget en

række betydelige og nødvendige

forenklinger, der vil reducere kom-

pleksitet og risici ved udviklingen

af det nye ejendomsvurderingssy-

stem.

Forslaget indebærer bl.a., at det

ikke længere vil være nødvendigt

løbende at ansætte en ejendoms-

værdi for erhvervsejendomme, og

Side 100 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

få systemet til at virke og at få data

lagt ind i systemet. Der henvises

til, at man på ejendomsskatteområ-

det ikke i samme omfang har for-

enklet lovgivningen på trods af, at

man allerede for mange år siden

fik klare indikationer af, at ikke var

realistisk at lave et system, der vir-

kede ud fra de gældende regler.

den nye model for erhvervsvurde-

ringer vil i vid udstrækning kunne

baseres på det allerede gennem-

førte udviklingsarbejde for ejerbo-

liger. Samtidig vil der ikke længere

skulle udvikles en omkostnings-

tung tilbagebetalingsordning for

erhvervsejendomme.

Michael Andersen påpeger, at

grundværdierne er det største pro-

blem og tvivler på, at det nogen-

sinde kan lykkes at skabe et sy-

stem, der giver pålidelige grund-

værdier, og at erfaringerne indtil

videre viser, at der er problemer og

gentagne forsinkelser.

Michael Andersen anfører derfor,

at det vil være en stor hjælp, hvis

man ændrer reglerne, så man be-

skatter den samlede værdi af ejen-

dommen og dropper beskatningen

af grundværdierne.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Michael Andersen påpeger, at det

fremgår af lovforslaget, der er

sendt i høring, at man vil forenkle

reglerne og at der skrives at: ”For-

ligskredsen er enig i, at vurderin-

gerne bør være enkle og gennem-

skuelige.” Michael

Andersen anfø-

rer derfor, at det skal udnyttes at

Folketinget tilkendegiver, at man

gerne vil have et enkelt system.

Michael Andersen foreslår derfor,

at der skrives et afsnit i lovforsla-

get, om hvad der tænkes om mu-

lighederne for at gennemføre det

Den foreslåede vurderingsmodel

for erhvervsejendomme er udtryk

for en væsentlig forenkling, der vil

give mere systematiske, ensartede

og gennemskuelige vurderinger af

erhvervsgrunde.

Side 101 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

system, som politikerne har vedta-

get, og om lovgivningen er så en-

kel, at man sagtens kan få systemet

til at virke, eller om der er et ønske

om, at lovgivningen bliver forenk-

let yderligere.

Michael Andersen påpeger, at hvis

det skrives klart og tydeligt i lov-

forslaget, hvad der menes, så kan

Folketinget vælge at ændre lovgiv-

ningen eller tage ansvar for, at der

risikerer at komme yderligere for-

sinkelser.

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen bemærker indled-

ningsvist, at der er tale om et fælles

høringssvar på vegne af Natursty-

relsen, Landbrugsstyrelsen, Miljø-

styrelsen og Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet.

Naturstyrelsen påpeger, at Miljø-

og Fødevareministeriet og Land-

brugsstyrelsen har indgivet hø-

ringssvar, for så vidt angår den fo-

reslåede ændring af ejendomsvur-

deringslovens § 83.

Miljø- og Fødevareministeriet er

efterfølgende blevet opmærksom

på en anden og væsentlig mulig

hindring for realisering af regerin-

gens natur-, miljø og klimamål,

som er en følge af ejendomsvurde-

ringsloven, og som ikke adresseres

i det foreliggende lovforslag.

Problemet relaterer sig til den

manglende mulighed for omvurde-

ring af grundværdien, for så vidt

angår “produktionsjord”, særligt

Som beskrevet af Naturstyrelsen

vil der, når der foretages vurderin-

ger af land- og skovejendomme ef-

ter ejendomsvurderingsloven, blive

ansat gennemsnitlige produktions-

jordsværdier, der knyttes til en

konkret ejendoms jordstykker ved

vurderingen pr. 1. januar 2021.

Det vil efterfølgende være den

værdi, også fremtidige grundvær-

dier tager udgangspunkt i ved en

fremskrivning, uanset om area-

lerne sælges og tillægges en anden

Side 102 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for så vidt angår ændringer, der

sker efter den 1. oktober 2020.

Det vil dermed få betydning for

den forventede meget betydelige

omlægning af nuværende land-

brugsjord til anden permanent an-

vendelse, f.eks. vådområder og

skovrejsning de kommende år.

Omlægning, herunder særligt ud-

tagning af lavbunde fra produk-

tion, forventes at indgå som et

centralt og vigtigt element i rege-

ringens klimaindsats samt udspil

på landbrugsområdet. Det er der-

for væsentligt, at barrierer for

denne indsats undgås.

Der henvises til, at det følger af

ejendomsvurderingsloven, at det er

de grundværdier for de enkelte

jordlodder, der er gældende pr. 1.

oktober 2020, der vil blive indlæst

i systemet og danne grundlag for

“gennemsnitsværdien” og frem-

skrivningsordningen. Der vil i for-

bindelse med denne første vurde-

ring være mulighed for at klage og

i forbindelse hermed få korrigeret

eventuelle fejl i vurderingerne

f.eks. som følge af anden anven-

delse, lavere bonitet m.v. indtrådt

før 1. oktober 2020. Derefter

fremskrives grundværdierne for al

produktionsjord (bl.a. landbrug,

skov og natur) på baggrund af

ejendomsindekset. Det fremgår af

det lovforberedende arbejde, at der

ikke er tale om en ”vurdering” i lo-

vens forstand, og der er derfor

ikke mulighed for at påklage

grundværdierne i fremtiden.

ejendom, eller der ændres på typen

af produktionsjord.

En række ændringer af arealernes

anvendelse sker på baggrund af

ændret planlægning i medfør af

planloven og anden offentligretlig

regulering. Til sidstnævnte hører

tinglysning af fredskovpligt, våd-

områdedeklarationer og urørt

skov.

Et areal, der både før og efter en

ændring som beskrevet ovenfor

falder ind under definitionen af

produktionsjord, vil ikke få ændret

den produktionsjordsværdi, som

ansættes ved den første vurdering.

Det vil imidlertid med inddragelse

af MFVM blive undersøgt, om der

er behov for herudover at ændre

omvurderingsgrundene.

Side 103 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres i forslaget, at de fore-

slåede forenklinger af vurderings-

metoden for land- og skovbrug

ikke ændrer på de grundlæggende,

lempelige beskatningsprincipper,

og derfor skønnes

–

dog med en

vis usikkerhed

–

alene at indebære

begrænsede provenuvirkninger.

Miljø- og Fødevareministeriet er

imidlertid, efter at have været i dia-

log med Vurderingsstyrelsen og

Skatteministeriet, blevet opmærk-

som på, at mulighederne i ejen-

domsvurderingslovens § 6 for om-

vurdering, f.eks. for

“6) Ejendomme, hvis anvendelse

er ændret, når dette er af væsentlig

betydning for vurderingen.

7) Ejendomme, hvis ejendoms-

værdi eller grundværdi er ændret

som følge af ændrede anvendelses-

eller udnyttelsesmuligheder”,

ifølge det oplyste ikke finder an-

vendelse, for så vidt angår ændrin-

ger i anvendelsen eller anvendel-

sesmulighederne af produktions-

jord.

Det vil i praksis betyde, at alle

fremtidige natur-, miljø- og klima-

projekter, hvor f.eks. landbrugs-

jord udtages permanent med hen-

blik på at etablere vådområder

(herunder udtagning af kulstofrige

lavbundsjorder), udlægning af skov

til urørt skov eller etablering af nye

skovområder, ikke vil afspejle sig i

ejendomsvurderingen og dermed

ejendomsbeskatningen. Den til en-

hver tid værende ejer af arealet vil

således fortsat skulle betale samme

grundskyld for arealet, uagtet at så-

Side 104 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vel grundværdi og indtjeningspo-

tentiale er væsentlig forringet eller

helt forsvundet som følge af natur-

, miljø- og/eller klimaprojekter.

Det anføres, at ejeren eksempelvis

fortsat årligt vil skulle betale 7,2

promille af en grundværdi på ca.

65.000 kr./ha ved landbrugsjord i

stedet for 7,2 promille af ca.

13.000 kr./ha for natur eller af ca.

25.000 kr./ha for skov.

Problematikken vedrører i første

omgang 15.000 ha lavbundsjorder,

som regeringen har besluttet udta-

get som et klimatiltag. Samlet vur-

deres der pt. at være et teknisk po-

tentiale for udtagning af op til ca.

50.000 ha lavbundsjord gennem

store projekter jf. regeringens kli-

maplan fra september 2020.

Det er Miljø- og Fødevareministe-

riets opfattelse, at den manglende

mulighed for tilpasning af grund-

værdi og ejendomsskat vil afholde

mange lodsejere fra at deltage i

f.eks. lavbundsprojekter eller skov-

rejsningsprojekter, hvor der på

projektarealet tinglyses perma-

nente anvendelsesrestriktioner. Al-

ternativt vil lodsejerne kræve eks-

tra kompensation i forbindelse

med projektet, idet den “mang-

lende” skattebesparelse vil skulle

kapitaliseres og udbetales som led i

projektet/jordfordelingen. De af-

satte midler til f.eks. udtagning af

landbrugsjord vil som følge heraf

udmønte sig i udtagning af væsent-

ligt færre hektar landbrugsjord end

først antaget/lovet.

Side 105 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tilsvarende, hvor Naturstyrelsen

står for opkøb af lavbundsarealer,

idet det her er forudsat, at projekt-

arealerne efterfølgende videresæl-

ges med tinglyste servitutter, som

begrænser de landbrugsmæssige

anvendelsesmuligheder, og hvor

provenuet fra salgene genanvendes

til videre udtagning af landbrugs-

jorder. Den manglende tilpasning

af grundværdi og ejendomsskat vil

afspejle sig i lavere salgspriser og

dermed begrænse mulighederne

for videre opkøb betragteligt.

Naturstyrelsen påpeger, at Natur-

styrelsen generelt vil blive belastet

væsentligt, som følge af at grund-

værdier og dermed ejendomsskat-

tebyrden ikke længere vil falde

f.eks. efter opkøb og endt skov-

rejsning og lysning af fredskovs-

pligt på arealerne.

Miljø- og Fødevareministeriet til-

slutter sig til fulde de forenklings-

og effektiviseringshensyn, der bl.a.

ligger til grund for ejendomsvurde-

ringsloven (særligt for så vidt angår

produktionsjord), men opfordrer

til, at der ved det foreliggende lov-

forslag etableres en klar og utvety-

dig mulighed for omvurdering af

produktionsjord i tilfælde af æn-

dret anvendelse (§ 6, stk. 1, nr. 6)

eller ændringer i anvendelses- eller

udnyttelsesmulighederne (§ 6, stk.

1, nr. 7), da det ellers vil undermi-

nere regeringens ambitioner om en

klima- og naturindsats i land- og

skovbruget.

Side 106 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bør fremgå af lovkommenta-

ren, at ændrede anvendelsesmulig-

heder f.eks. kan være, når der sker

fredning, tinglysning af fredskovs-

pligt eller andre anvendelsesbe-

grænsninger (som det sker ved lav-

bundsprojekter og mange andre

klima- og naturprojekter), eller når

arealer udlægges til urørt skov, na-

turnationalpark eller lignende.

Naturstyrelsen oplyser, at hørings-

svaret er udarbejdet efter koordi-

nation med såvel Naturstyrelsen,

Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrel-

sen.

SEGES

SEGES takker for muligheden for

at afgive bemærkninger og har føl-

gende bemærkninger:

Høringsfrist

Efter SEGES’ opfattelse er hø-

ringsfristen for kort. Dette kan

medføre, at høringssvarene ikke

får den kvalitet, der er en forud-

sætning for en god lovgivning, der

ikke efterfølgende skal ændres

flere gange.

SEGES opfordrer til, at høringsfri-

sten for komplicerede lovforslag

bliver på 4 uger.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Overgangsordningen

I lovforslaget foreslås en lempelse

af overgangsordningen i ejen-

domsvurderingslovens § 83, så del-

tagelse i jordfordelinger og bytte af

visse ubebyggede arealer ikke vil få

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer (L&F).

Side 107 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydning for ejendomskategorise-

ringen. Dette sikrer, at ejere af

mindre ejendomme, der er med i

den fremtidige overgangsordning,

kan deltage i jordfordelinger og

visse mageskifter, uden at deres

ejendomme skifter kategori i for-

hold til den hidtidige kategorise-

ring.

Som følge af en henvendelse fra

Landbrugsstyrelsens jordforde-

lingskontor ønskes det afklaret,

om lempelsen alene har virkning

for jordfordelingskendelser tinglyst

efter 31. december 2020.

I forbindelse med etablering af

vådområder m.v. kan der ske æn-

dring af anvendelsen af en del af

markjorden, uden at grundarealets

størrelse ændres. L&F har tidligere

fremsat ønske om, at ejere af min-

dre ejendomme, der er med i den

fremtidige overgangsordning, kan

etablere vådområder, uden at deres

ejendomme skifter kategori i for-

hold til den hidtidige kategorise-

ring. Den foreslåede ændring af §

83, stk. 4, ses ikke umiddelbart at

imødekomme dette ønske.

Klage over kategorisering

Det foreslås i lovforslaget, at er-

hvervsejendomme m.v. som noget

nyt skal kategoriseres til en af syv

kategorier. Ifølge bemærkningerne

skal det være muligt at klage over

den foreslåede kategorisering i for-

bindelse med klage over vurderin-

gen.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

Side 108 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES har tidligere foreslået, at

det ud fra et retssikkerhedssyns-

punkt burde være muligt at klage

over kategoriseringen i ejendoms-

vurderingslovens § 3. Der henvises

til, at begrundelsen herfor er, at

kategoriseringen efter § 3 kan være

afgørende i en række sammen-

hænge, bl.a. i relation til opgørelse

af ejendomsavance og virksom-

hedsordningen.

Der henvises videre til, at det tidli-

gere er oplyst, at klage over kate-

goriseringen alene kan ske, hvis

der klages over andre punkter i

ejendomsvurderingen.

Med henvisning til lovforslaget

gentages ønsket om, at der kan ske

klage over kategoriseringen af

en ejendom, uden at andre forhold

i forhold nødvendigvis påklages.

Fremrykket klagebehandling af videre-

førte vurderinger

Der foreslås i lovforslaget indført

mulighed for klage over videre-

førte vurderinger allerede fra 1.

halvår 2021 for erhvervsejen-

domme.

Alternativt kan der klages over vi-

dereførte vurderinger i forbindelse

med at de nye ejendomsvurderin-

ger udsendes.

Det ønskes præciseret, om mulig-

heden for fremrykket klagebe-

handling også gælder landbrugs-

og skovejendomme.

Fremrykningen vil gælde alle ejen-

domme, der ikke har vurderings-

termin den 1. januar 2020, herun-

der også nuværende og kommende

land- og skovejendomme.

Side 109 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endvidere ønsker SEGES føl-

gende oplyst:

Vil grundværdier og ejen-

domsværdier ved klage over

en videreført 2012-vurdering

for en landbrugsejendom pr.

(eksempelvis) 1. oktober 2014

blive fastsat med udgangs-

punkt i prisforholdene m.v. pr.

1. oktober 2012 for så vidt an-

går grundværdier og ejen-

domsværdier?

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

I hvilket omfang har en afgø-

relse af en klage over en vide-

reført 2012-vurdering for en

landbrugsejendom pr. (eksem-

pelvis) 1. oktober 2014 betyd-

ning for en senere ny ejer af

samme ejendom, som ikke har

påklaget den videreførte 2012-

vurdering pr. (eksempelvis) 1.

oktober 2018?

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Kan en afgørelse af en klage

over en videreført 2012-vurde-

ring for en landbrugsejendom

pr. (eksempelvis) 1. oktober

2014, hvor ejendomsværdien

pr. 1. oktober 2014 forhøjes,

få betydning for værdiansæt-

telsen af ejendommen i en fa-

miliehandel i eksempelvis

2018, hvis 15 pct.-reglen i vær-

diansættelsescirkulæret har væ-

ret anvendt? Det forudsættes,

at det alene er vurderingen pr.

1. oktober 2014, der er påkla-

get.

Det følger af pkt. 6 i cirkulære nr.

185 af 17. november 1982 om vær-

diansættelsen af aktiver og passiver

i dødsboer m.m. og ved gaveaf-

giftsberegning sammenholdt med

Højesterets dom i

SKM2016.279.HR, at en værdian-

sættelse foretaget efter +/- 15

pct.-reglen skal lægges til grund

ved afgiftsberegningen, medmin-

dre der foreligger særlige omstæn-

digheder, der viser, at denne værdi

ikke svarer til handelsværdien. Det

er den ejendomsvurdering, herun-

der kategorisering af ejendommen,

jf. ejendomsvurderingslovens § 3,

Side 110 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kan en afgørelse af en klage

over en videreført 2012-vurde-

ring for en landbrugsejendom

pr. (eksempelvis) 1. oktober

2014, hvor ejendommens ka-

tegori ændres til beboelses-

ejendom, få betydning for en

opgjort og selvangivet ejen-

domsavance, opnået ved salg

af ejendommen i eksempelvis

2018? Det forudsættes, at det

alene er vurderingen pr. 1. ok-

tober 2014, der er påklaget.

der er meddelt ejeren, dvs. gave-

overdrager eller boet, på overdra-

gelsestidspunktet, der lægges til

grund ved afgiftsberegningen.

Det er ikke i sig selv en ”særlig

omstændighed”, at ejendomsvur-

deringerne for 2011/2012 har væ-

ret videreført. En ændret værdian-

sættelse i forbindelse med overdra-

gelsen vil afhænge af en konkret

vurdering af de foreliggende om-

stændigheder, herunder hvad der

måtte være tilvejebragt under kla-

gesagen. En ændret værdiansæt-

telse i forbindelse med overdragel-

sen vil endvidere skulle ske under

iagttagelse af gældende frist- og

forældelsesregler.

Det er efter SEGES’ opfattelse

yderst vigtigt, at der snarest og i

hvert fald inden 2021 foreligger

nøjagtige oplysninger om mulige

konsekvenser ved klage over vide-

reførte vurderinger for de perso-

ner/selskaber, der har ejet ejen-

dommen siden 1. oktober 2012.

Vurdering af boliggrunde på landbrug og

skovbrug

SEGES finder, at den foreslåede

lempelse af vurderingen af bolig-

grunden på skovejendomme, hvor-

efter grunden vurderes på samme

måde som på landbrugsejen-

domme, er hensigtsmæssig og ri-

melig.

Derudover bemærkes, at der fore-

slås en ændring af beregningen af

størrelsen på boliggrunden på

landbrugs- og skovejendomme, så

størrelsen beregnes ud fra boligens

størrelse og en bebyggelsesprocent

på 10 i stedet for at udgøre 2.000

. Det er bygningens registrering

i BBR, der skal lægges til grund.

Der vil skulle tages udgangspunkt i

den enkelte bygnings eller enheds

samlede boligareal, når grundstør-

relsen til beboelsen beregnes. Ud-

gør boligarealet 750 m

, svarer det

til et grundareal på 7.500 m

. Ved

ansættelsen af arealets størrelse vil

ikke skulle indregnes eventuelle re-

gistrerede erhvervsarealer.

Side 111 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det ønskes præciseret, hvordan

beregningen vil se ud i dette ek-

sempel, hvor der foreligger føl-

gende oplysninger fra BBR om

stuehuset på en større landbrugs-

ejendom, idet det forudsættes, at

der ved seneste vurdering blev lagt

et areal på 2.000 m

til grund:

(Red.: Oplysningerne nedenfor er

forenklet fra et tabelformat

–

der

henvises til SEGES’ høringssvar

for det fulde tabeleksempel).

Areal i grundplan:

- Bebygget areal, 360 m

Areal i hele bygningen:

- Samlet bygningsareal, 720 m

- Samlet kælderareal, 30 m

- Samlet tagetageareal, 150 m

- heraf udnyttet tagetage, 30 m

Arealanvendelse:

- Samlet boligareal, 750 m

- Antal etager u. kælder og tag-

etage, 2

Indfasningsordning for grundskyld ved

skovrejsning

SEGES bemærker, at det i lov-

forslaget foreslås at ophæve ind-

fasningsordningen for grundskyld

ved skovrejsning i lov om kommu-

nal ejendomsskat.

Uanset begrundelsen for ophævel-

sen forekommer det ifølge SEGES

uhensigtsmæssigt at ophæve ind-

fasningsordningen, da en ophæ-

velse kan medføre, at der ikke

plantes så meget ny skov som øn-

skeligt.

Forslaget om at ophæve indfas-

ningsordningen for grundskyld

ved skovrejsning er en konsekvens

af, at det ikke vil være muligt at

indhente data til at understøtte den

gradvise indfasning af grundskyl-

den over 10 år fra plantningstids-

punktet, hvis ikke alle skovarealer

skal besigtiges af vurderingsmyn-

digheden.

Det er desuden en konsekvens af

fremskrivningsordningen i ejen-

domsvurderingslovens § 28, at

Side 112 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundværdien for arealer med

skovrejsning vil skulle ansættes

med samme værdi pr. hektar, uan-

set om skoven er nytilplantet eller

hugstmoden.

Ny vurderingsnorm for erhvervsejen-

domme

–

alternativomkostningsmodellen

SEGES bemærker, at det i lov-

forslaget foreslås, at grundværdier

for erhvervsejendomme ikke skal

ansættes efter grundresidualmodel-

len, men i stedet på baggrund af en

ny model, hvor grundværdien for

en erhvervsejendom skal ansættes

med udgangspunkt i grundværdien

for ejerboliger i samme område.

Det anføres, at forslaget som ud-

gangspunkt ikke har direkte betyd-

ning for almindelige landbrugs- og

skovejendomme. Forslaget kan

dog have betydning, f.eks. hvor en

del af en landbrugsejendoms jord

ikke anses for produktionsjord, li-

gesom det efter SEGES’ opfattelse

kan have betydning ved fastsættel-

sen af grundværdien på mindre

ejendomme i landzone, hvorpå der

drives landbrug.

Det anføres, at hvis forslaget gen-

nemføres, fjernes endnu en del af

det grundlæggende princip for vur-

dering af fast ejendom, nemlig at

vurderingen skal afspejle den for-

ventelige kontantværdi af ejen-

dommen i fri handel.

Det forekommer ifølge SEGES

indlysende forkert, hvis der ved

fastsættelsen af værdien for en

Forslaget om ikke at fastholde en

direkte markedsprisnorm er be-

grundet i, at det ikke er muligt at

udvikle og implementere en

grundvurderingsmodel med en di-

rekte markedsprisnorm, der sikrer

systematiske grundvurderinger, der

er udtryk for reelle og gennemsku-

elige værdier. I stedet foreslås det

at ansætte grundværdien med alter-

nativomkostningsmodellen, som

indirekte finder en markedspris for

grundværdien. Det vurderes, at

den foreslåede model vil sikre

langt mere systematiske og gen-

nemskuelige grundvurderinger,

som afspejler reelle værdier. Der-

med vurderes det, at alternativom-

kostningsmodellen ikke vil med-

føre flere klager end gældende ret.

Side 113 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grund, tilhørende en erhvervsejen-

dom, tages udgangspunkt i en

værdi for grunde, tilhørende enfa-

milieshuse, også selv om der sker

regulering (nedskalering m.v.) in-

den den endelige fastsættelse af

værdien.

Det må ifølge SEGES forudses, at

den foreslåede vurderingsmetode

vil medføre, at ejere af erhvervs-

grunde har svært ved at gennem-

skue og forstå vurderingen, samt at

dette kan medføre, at der vil blive

indgivet mange klager over vurde-

ringen, der vil belaste klagesyste-

met fremover.

Det anføres videre, at det fremstår

umiddelbart usikkert, om der i for-

slaget er taget tilstrækkelig højde

for en udvikling, hvor boligmarke-

det prismæssigt udvikler sig på én

måde og erhvervsejendoms-mar-

kedet udvikler sig på en anden

måde.

Virkningstidspunkt af de nye vurderin-

ger i relation til ejendomsavance

SEGES har tidligere spurgt om,

hvornår de nye ejendomsvurderin-

ger har skattemæssig virkning i re-

lation til opgørelse af ejendoms-

avance. SEGES har endnu ikke

fået svar på spørgsmålet.

Baggrunden for SEGES’ spørgs-

mål er, at de nye ejendomsvurde-

ringer først bliver sendt ud til

ejerne længe efter vurderingstermi-

nerne. Efter SEGES’ opfattelse

kan de gældende regler eksempel-

vis medføre, at en sælger af en

Der ændres ikke med dette lov-

forslag på, hvornår de nye ejen-

domsvurderinger har skattemæssig

virkning.

Det bagvedliggende rationale for

reglerne om nye ejendomsvurde-

ringer i relation til den skattemæs-

sige virkning for opgørelsen af

ejendomsavancen ved salg har væ-

ret, at overdragelse af en ejendom

kan ske med udgangspunkt i den

seneste offentlige ejendomsvurde-

ring, jf. kommentaren ovenfor.

Side 114 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mindre ejendom kan stå i den situ-

ation, at vedkommende på salgs-

tidspunktet ikke ved, om det er en

landbrugsejendom eller en ejerbo-

lig, der sælges, og at sælgeren der-

for ikke kender de skattemæssige

konsekvenser på salgstidspunktet.

Hvis dette er tilfældet, er det efter

SEGES’ opfattelse både

uhensigts-

mæssigt og urimeligt.

SEGES imødeser, at der tages stil-

ling til spørgsmålet i forbindelse

med behandlingen af lovforslaget.

Dvs. at den første nye ejendoms-

vurdering, herunder den foretagne

kategorisering, ikke vil have betyd-

ning for handler foretaget inden

tidspunktet for modtagelsen af den

første nye vurdering.

Ensartet vurdering og beskatning af ens-

artet anvendt landbrugsjord

Der henvises til, at en række min-

dre ejendomme i landzone forven-

tes at skifte kategori fra landbrug

til ejerboliger i forbindelse med ka-

tegoriseringen i den nye ejendoms-

vurderingslov. Det anføres endvi-

dere, at selv om der i loven er en

overgangsordning, der medfører,

at ejeren i sin ejertid kan fortsætte

med den hidtidige landbrugsvurde-

ring, vil en omkategorisering fra

landbrug til ejerbolig på sigt som

udgangspunkt medføre, at ejen-

dommen vil falde i værdi.

SEGES bemærker, at for at sikre,

at der sker en ensartet vurdering

og beskatning af landbrugsjord,

hvortil der søges eller kan søges

støtte fra EU’s landbrugsstøtteord-

ninger, uanset om jorden tilhører

en landbrugsejendom eller en ejer-

bolig, har landbruget flere gange

foreslået, at landbrugsmæssigt an-

vendt jord på mindre ejendomme

Der træffes som led i vurderingen

af en ejendom beslutning om, hvil-

ken kategori en ejendom skal hen-

føres til. Denne beslutning træffes

ud fra en bedømmelse af ejendom-

mens samlede karakter. Reglerne

for kategorisering indebærer, at der

skal foretages en samlet konkret

vurdering af ejendommen, herun-

der af om der er tale om egentlig

landbrugsdrift. Det kan således

også være tilfældet for mindre

ejendomme (under 2 ha).

Der er samtidig indført en over-

gangsordning, der skal sikre, at

ejendomsejer kan tilvælge den hid-

tidige kategorisering indtil salg af

ejendommen. Herved er der taget

hensyn til, at de nuværende ejen-

domsejere i ejerperioden kan fast-

holde den hidtidige vurdering som

henholdsvis landbrug eller ejerbo-

lig.

Side 115 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

over 2 ha

–

uanset kategori

–

bli-

ver omfattet af definitionen af pro-

duktionsjord i ejendomsvurde-

ringslovens § 28, hvis markjorden

år efter år anvendes til traditionel

landbrugsdrift.

En sådan regel vil ifølge SEGES

givet medføre, at langt færre ejere

af mindre ejendomme vil benytte

overgangsordningen, og at antallet

af klagesager vil blive mindre end

under de nugældende regler.

Samtidig vil en sådan regel ifølge

SEGES også sikre, at der ikke sker

forskelsbehandling.

Der henvises til, at der i lovforsla-

get på et andet område er taget

stilling til spørgsmålet om forskels-

behandling.

I lovforslagets afsnit 2.3.1.2. anfø-

res således:

”Med henblik på at sikre en ensar-

tet behandling af landbrugs- og

skovejendomme foreslås det med

lovforslagets § 1, nr. 13, at produk-

tionsjordsbegrebet udvides til også

at omfatte fredskovpligtige arealer

tilhørende landbrugsejendomme,

uanset om de er beliggende i land-

zone, byzone eller sommerhusom-

råde.”

Sikringen mod forskelsbehandling

bør efter SEGES’ opfattelse ikke

kun gælde i relation til beliggenhe-

den af fredskovspligtige arealer,

men bør også gælde ved vurderin-

gen af markjord, der anvendes til

landbrugsformål år efter år, uanset

om markjorden er beliggende på

Der vurderes ikke at være grundlag

for at lempe overgangsordningen i

forhold til, at kategoriseringen for

en ny ejer skal følge de almindelige

regler herfor eller ændre princippet

i de gældende regler om, at det af-

gørende for kategoriseringen er,

om der tale om egentlig landbrugs-

drift.

Side 116 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en ejendom vurderet som land-

brug, eller på ejerbolig-vurderet

ejendom.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen er helt over-

ordnet enig i, at der er behov for

sikre, at de nye ejendomsvurderin-

ger kan hvile på et tilstrækkelig sik-

kert og administrerbart grundlag.

Udkastet til lovforslag forekom-

mer grundlæggende at være egnet

til at realisere dette. Det gælder

særligt for elementet om erhvervs-

ejendomme i udkastet til lov-

forslag, hvor reglerne om vurde-

ring af erhvervsejendomme ro-

bustgøres og forenkles med hen-

blik på at sikre mest mulig ensar-

tethed på tværs af vurderingerne

for erhvervsejendomme, og vurde-

ringerne for erhvervsejendomme

vil alene indeholde en grundværdi-

ansættelse.

Skatteankestyrelsen er positiv over

for, at styrelsen med udkastet til

forslaget sikres adgang til de ejen-

domsvurderingssystemer, som

Skatteforvaltningen anvender i

vurderingsarbejdet. Det er en vig-

tig forudsætning for en effektiv

klagesagsbehandling hos styrelsen.

Samtidig har styrelsen noteret sig,

at udkastet til forslaget indeholder

en genåbning af klageadgangen for

videreførte vurderinger. Det forbe-

reder styrelsen sig naturligvis nu

på.

Side 117 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen hilser det velkom-

ment, at det fra 2021 bliver muligt

at fra- og tilvælge den midlertidige

indefrysningsordning og dermed at

tilbagebetale det beløb, der alle-

rede er indefrosset.

Ældre Sagen påpeger, at der fortsat

ikke er ændret på den urimelige

behandling af arvinger i afsluttede

dødsboer. I afsluttede dødsboer

beholder staten kompensationen

frem for at søge at udbetale den til

arvingerne. Jo længere udsendelsen

af nye ejendomsvurderinger udsky-

des, jo større beløb bliver i stats-

kassen.

Ifølge ejendomsvurderingslovens §

75, stk. 2, omfatter tilbagebeta-

lingsordningen ikke udbetaling af

kompensation til afsluttede døds-

boer.

Baggrunden er, at tilbagebetalings-

ordningen er tænkt som en auto-

matiseret ordning. Når et dødsbo

er afsluttet, ophører det imidlertid

med at eksistere som en juridisk

person. Desuden er Skatteforvalt-

ningen ikke bekendt med, hvem

der er arvinger til boet. Det vil der-

for ikke være muligt automatisk at

informere arvingerne om, at der

beregnet en kompensation, der vil

blive udbetalt, hvis boet genopta-

ges.

Udbetaling af kompensation vil så-

ledes forudsætte, at arvingerne an-

moder skifteretten om at genop-

tage boet.

Det vil være muligt for Skattefor-

valtningen at oplyse arvingerne om

størrelsen på en evt. kompensa-

tion. Vurderingerne offentliggøres

løbende på vurderingsportalen.

Arvingerne vil således her kunne

se den nye vurdering, når den er

foretaget, og rette henvendelse til

Skatteforvaltningen for at få oplyst

den beregnede kompensation, der

Side 118 af 119

L 107b - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herefter kan danne grundlag for at

anmode skifteretten om at genop-

tage boet.

Det undersøges, om der kan etab-

leres en mere smidig løsning for

arvingerne, herunder om der kan

ske tilbagebetaling direkte til arvin-

gerne uden genoptagelse i skifte-

retten.

Ældre Sagen foreslår, at det i be-

mærkningerne til lovforslagets § 8

tilføjes, at reglen om, at indefrosne

beløb fratrækkes ved opgørelsen af

formuen efter § 14 c i lov om so-

cial pension, også har betydning

for retten til ældrecheck og ikke

kun for helbredstillægget.

De specielle bemærkningerne til

lovforslagets § 8 er justeret i over-

ensstemmelse med Ældre Sagens

forslag, da både ældrecheck og hel-

bredstillæg er afhængig af den op-

gjorte formue efter § 14 c i lov om

social pension.

Side 119 af 119