L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, der fortsat er den fornødne karakter af omkostningsdækning ved dækningsafgiften, som kan begrunde, at dækningsafgiften skal behandles anderledes end kommunal grundskyld m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

5. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 90 af 3. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V)..

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, der fortsat er den fornødne karakter af omkostningsdækning ved dækningsafgiften, som kan begrunde, at dækningsafgiften skal behandles anderledes end kommunal grundskyld m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Dækningsafgiften holdes uden for det kommunale udligningssystem. Baggrunden herfor

er, at dækningsafgiften medfinansierer de udgifter, som erhvervsbygninger og deres an-

vendelse medfører for kommunerne. Ved dækningsafgiftens indførelse tilbage i 1961 var

der tæt sammenhæng mellem kommunernes udgifter og den dækningsafgift, som blev op-

krævet. Denne tætte sammenhæng mellem kommunernes udgifter og den opkrævede

dækningsafgift har i mange år været mere og mere fraværende, således at den i dag har et

mere fiskalt element end et element af omkostningsdækning. I lovforslaget foreslås det, at

dækningsafgiften opkræves ud fra grundværdien og derfor vil blive uafhængig af værdien

af erhvervsbygningerne og deres anvendelse. Beskatningsgrundlaget ændres derfor fra

værdien af bygningerne til værdien af grunden i ubebygget stand, som bestemmes ud fra,

hvad der kan opføres på grunden. Da det er bygningerne og anvendelsen af disse, som

medfører udgifter for kommunen, vil sammenhængen mellem de kommunale udgifter til

bygningerne og anvendelse heraf og den dækningsafgift, som bliver opkrævet blive endnu

mere fjern, hvis dækningsafgiften opkræves på baggrund af, hvad der kan opføres. Mini-

steren bedes oplyse, hvorvidt dette giver anledning til at overveje, om der fortsat er den

fornødne karakter af omkostningsdækning ved dækningsafgiften, som kan begrunde, at

dækningsafgiften skal behandles anderledes end kommunal grundskyld (dvs. indgå i den

kommunale udligning)?

Svar

Grundlaget for dækningsafgiften for erhvervsejendomme udgøres i dag af den såkaldte

forskelsværdi (ejendomsværdi fratrukket grundværdi).

Beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften svarer dermed principielt til bygningsværdien,

hvilket kan svække tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer. Det er

ikke skatteøkonomisk velbegrundet.

Dækningsafgiften for erhvervsejendomme er indført i 1960’erne.

På det tidspunkt omfat-

tede de udgifter, som erhvervsejendommene medførte for kommunerne, veje, gadebelys-

ning etc.

I 2020 udgøres en væsentlig del af den belastning, virksomheder pålægger det omgivende

samfund, af bidraget til trængslen. Grundværdierne bliver under ét højere, jo tættere på

bykernen, man kommer. Trængslen stiger generelt også, jo tættere, man kommer til by-

kernen.

Det nye beskatningsgrundlag udgør ikke et perfekt mål for eksternalitetsbelastningen,

men det er umiddelbart mere anvendeligt end det hidtidige, ligesom det er væsentligt enk-

lere at administrere og fortolke.

Da dækningsafgiften dermed fortsat udgør et middel til nedbringelse af eksternaliteter,

samt at dækningsafgiften er frivillig for kommunerne at opkræve, er det velbegrundet, at

dækningsafgiften ikke indgår i det kommunale udligningssystem.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det vil stride mod

Aftale om reform af det kommunale tilskuds-

og udligningssystem

(S, V, RV, SF og ALT) fra maj 2020, hvis dækningsafgiften skulle omfat-

tes af den kommunale udligning. Aftalen om udligningsreformen har karakter af et forlig

vedrørende ændringer af den nye grundstruktur med ensartede regler over hele landet i

den generelle udligning, jf. aftaleteksten.

Side 2 af 2