L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvor meget dækningsafgiften samlet set forventes at blive reduceret som følge af den foreslåede vurderingsmetode sammenlignet med, hvis det nuværende system videreføres m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

8. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 89 af 3. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvor meget dækningsafgiften samlet set forventes at blive reduceret som følge af den foreslåede vurderingsmetode sammenlignet med, hvis det nuværende system videreføres m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

I det gamle vurderingssystem er det således, at Vurderingsstyrelsen skal fastsætte fordelin-

gen af forskelsværdien (altså bygningernes værdi) på henholdsvis dækningsafgiftspligtige

anvendelser (eksempelvis kontor) og ikke-dækningsafgiftspligtig anvendelse (eksempelvis

bolig) for ejendomme med blandede benyttelser. Denne fordeling anvender kommunerne

herefter til at opkræve dækningsafgift efter ejendomsbeskatningslovens § 23 A. Det følger

af ejendomsbeskatningslovens § 23 A, stk. 1, 2. pkt., at hvis 50 pct. eller mere af forskels-

værdien kan henføres til ikke-dækningsafgiftspligtige anvendelser, skal hele ejendommen

fritages for dækningsafgift. Hvis fordelingen af forskelsværdien derimod er således, at

mindre end 50 pct. af forskelsværdien kan henføres til ikke-dækningsafgiftspligtige anven-

delser, vil alene den eksakte andel til ikke-dækningsafgiftspligtig anvendelse blive fritaget

for dækningsafgift. Det har med andre ord voldsom stor betydning, hvorvidt fordelingen

er 51/49 eller 50/50. Med lovforslaget foreslås det, at dækningsafgiften efter § 23 A skal

opgøres på baggrund af grundværdien. På den baggrund ønskes følgende spørgsmål be-

svaret:



Kan ministeren på den baggrund be- eller afkræfte, hvorvidt dækningsafgift for ejen-

domme med blandede benyttelser skal opkræves på baggrund af en fordeling af

grundværdien på henholdsvis dækningsafgiftspligtige anvendelser og ikke-dækningsaf-

giftspligtig anvendelse (altså efter de samme principper som i det gamle system)? I be-

kræftende fald bedes det endvidere oplyst, hvorvidt ministeren er enig i, at de ikke-

dækningsafgiftspligtige anvendelser til eksempelvis beboelse qua metoden til ansæt-

telse af grundværdier for erhverv (altså ud fra ejerboliganvendelse med nedskalering)

vil udgøre en større andel af grundværdien sammenlignet med det gamle system.



Vil ministeren oplyse, hvor mange ejendomme som forventes at blive fuldstændig fri-

taget for dækningsafgift med den nye vurderingsmetode for erhvervsejendomme?



Vil ministeren oplyse, hvor meget dækningsafgiften samlet set forventes at blive redu-

ceret som følge af den foreslåede vurderingsmetode sammenlignet med, hvis det nu-

værende system videreføres?



Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunerne i givet fald skal kompenseres

(øgede grundskyld, øgede tilskud fra staten eller andet), hvis kommunerne mister pro-

venu fra dækningsafgift som følge af den nye vurderingsmetode?



Vil ministeren redegøre for, om dækningsafgift baseret på grundværdien skal opkræves

på baggrund af den faktiske anvendelse eller den retlige mulige anvendelse?



Vil ministeren oplyse, om ubebyggede grunde skal opkræves dækningsafgift, hvis lov-

forslaget vedtages?

Svar

Med L 107 A foreslås en omlægning af beregningsgrundlaget for dækningsafgiften, så

grundlaget fremadrettet skal udgøres af grundværdien og ikke forskelsværdien.

Der stilles ændringsforslag, så det klart fremgår, hvordan den dækningsafgiftspligtige del

af grundværdien fastsættes. Det vil heraf fremgå, at grundværdien vil skulle fordeles på

den del af grunden, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed ud fra de faktiske

bygningsarealer registreret i Bygnings- og Boligregistret. Fordelingen vil herefter skulle

ske forholdsmæssigt, så der skal betales dækningsafgift af den andel af den samlede

Side 2 af 3

grundværdi, som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der anvendes til dæk-

ningsafgiftspligtig virksomhed.

Anvendes fx 60 pct. af de samlede, faktiske bygningsarealer til dækningsafgiftspligtig virk-

somhed, vil tilsvarende 60 pct. af den samlede grundværdi blive henført til beregnings-

grundlaget for dækningsafgiften.

Ejendomme fritaget for dækningsafgift med den nye vurderingsmetode

Det er ikke hensigten, at antallet af ejendomme fritaget for dækningsafgift ændres i for-

hold til i dag. Der foreligger imidlertid på nuværende tidspunkt ikke et grundlag for at op-

gøre, hvor mange ejendomme der umiddelbart vil blive fritaget for dækningsafgift.

I dag eksisterer der dog en bagatelgrænse, så der ikke betales dækningsafgift af et grundlag

under 50.000 kr. Det skyldes bl.a., at grundlaget for dækningsafgift med gældende regler

kan blive meget lavt eller ligefrem negativt, hvis grunden fx er underudnyttet. Således er

grundlaget i dag ejendomsværdi ved faktisk anvendelse fratrukket grundværdien ved bed-

ste økonomiske anvendelse. Bagatelgrænsen videreføres ikke med lovforslaget, da en så-

dan bagatelgrænse ikke er velbegrundet i relation til grundværdien.

Dækningsafgiften samlet set som følge af den foreslåede vurderingsmetode sammenlignet med, hvis det nu-

værende system videreføres

Med boligskatteforliget er det aftalt, dækningsafgiftssatserne tilpasses, så der opnås det af-

talte provenu. Dette vil ske i efteråret 2021. Den foreslåede model indebærer derfor ikke,

at dækningsafgiftsprovenuet reduceres i forhold til en videreførelse af gældende regler.

Da den foreslåede omlægning ikke vil indebære et mindreprovenu for kommunerne i for-

hold til videreførelse af gældende regler, vil kommunerne ikke skulle kompenseres.

Dækningsafgift baseret på grundværdien

–

opkrævning på baggrund af den faktiske anvendelse eller den

retlige mulige anvendelse?

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der kan bestemme, at dækningsaf-

gift skal opkræves af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værk-

sted og lignende. Det er således ejendommens faktiske anvendelse til et dækningsafgifts-

pligtig formål, der er afgørende for, hvorvidt der kan opkræves dækningsafgift af ejen-

dommen.

Fastsættelsen af dækningsafgiften vil ske ud fra samme grundværdi, som ligger til grund

for grundskylden, dvs. den højeste værdi af faktisk og planlagt anvendelse og udnyttelse.

Ubebyggede grunde og dækningsafgift

For at en ejendom eller grund skal kunne pålægges dækningsafgift, skal anvendelsen være

til et dækningsafgiftspligtig formål. Hvorvidt der er tale om et dækningsafgiftspligtigt for-

mål, vil bero på en konkret bedømmelse. En ubebygget grund formodes ikke at kunne

opfylde betingelsen om at kunne anvendes til et dækningsafgiftspligtigt formål og vil der-

for som udgangspunkt ikke kunne pålægges dækningsafgift.

Side 3 af 3