Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2332151_0001.png
8. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 82 af 27. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm.
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en oversigt over grundskylden fordelt på grundværdi og grundskyldspromille, til skatteministeren
2332151_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over grundskylden fordelt på grundværdi og grund-
skyldspromille i henholdsvis 2020 og ved en fuld implementering af lovforslaget, for en
opført vindmølle (3,6 MW) i de ti kommuner, hvor der i dag er opført mest vindenergi i
Danmark?
Svar
Det konkrete lovforslag, L 107 A, ændrer ikke på ejendomsbeskatningsreglerne. Disse
regler er aftalt politisk med boligskatteforliget i maj 2017 og boligaftalen i maj 2020, og
der er således uændret tryghed om ejendomsbeskatningen, herunder for ejerne af vind-
mølle- og solenergianlæg.
Som aftalt med boligaftalen i maj 2020 fastsættes grundskyldspromillerne først endeligt i
2024. Det skyldes, at de kommunale grundskyldspromiller skal neutralisere virkningen af
stigningerne i grundværdierne på det samlede grundskyldsprovenu på kommuneniveau.
Da de endelige vurderinger ikke foreligger endnu, kan grundskyldspromillerne heller ikke
fastsættes endnu. Hvis grundskyldspromillerne blev fastsat nu, vil grundskyldsprovenuet
således blive enten højere eller lavere i 2024 og frem end aftalt politisk i foråret 2020.
Grundskyldspromillerne forventes generelt nedsat markant i forhold til i dag. Det seneste,
helt foreløbige skøn er, at den vægtede grundskyldspromille på landsplan vil blive om-
kring 11 i 2024. Dette skøn er forbundet med meget betydelig usikkerhed.
Det forventes, at grundskyldspromillerne i de kommuner, hvor vindmølle- og solcellean-
læg typisk er beliggende, under ét vil blive højere end landsgennemsnittet. Det skyldes, at
grundværdierne i de kommuner, hvor vindmølle- og solcelleanlæg typisk er beliggende,
under ét ventes at falde mindre end landsgennemsnittet. Forklaringen herpå er, at grund-
værdierne ventes at stige mindst uden for de større byer (hvor boligpriserne er steget
mindst siden 2011) og hvor der er mindst etagebyggeri.
Derfor er det i beregningerne nedenfor lagt til grund, at grundskyldspromillen i de kom-
muner, hvor vindmølle- og solcelleanlæggene er beliggende, er højere end det ovenfor an-
givne landsgennemsnit på 11 promille. Der lægges i det følgende beregningsteknisk en
gennemsnitlig grundskyldspromille på 15 promille til grund. Det er endnu ikke et tilstræk-
keligt sikkert grundlag til at opdatere skøn på grundskyldspromillerne for alle kommuner.
Seneste skøn for grundskyldspromillerne for alle kommuner er udarbejdet i forlængelse af
boligaftalen fra maj 2020.
I 2012 blev der ved vurdering af grunde under vindmøller givet et tillæg til grundværdien
på mellem 0 og 500.000 kr. pr. vindmølle afhængig af vindmøllens produktionskapacitet i
kWh. Med en produktionskapacitet på 3-4 MW blev tillægget til grundværdien fastsat til
150.000 kr. pr. vindmølle. Dermed vil grundskylden være ca. 4.000 kr.,
jf. tabel 1.
Ejendomsvurderingsloven fra 2017 indebærer, at de kommende grundværdier for vind-
mølle- og solcelleanlæg skal fastsættes ud fra en handelsprisnorm. Det skønnes, at videre-
førelse af den gældende norm vil medføre en betydelig stigning i handelsprisen på grunde
til vindmølleanlæg, bl.a. som følge af markedsprisudviklingen i perioden.
Side 2 af 3
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om en oversigt over grundskylden fordelt på grundværdi og grundskyldspromille, til skatteministeren
2332151_0003.png
Grundvurderingsmodellen i det fremsatte lovforslag fastsætter grundværdien ud fra den
årlig produktionskapacitet i MWh (produktionskapaciteten pr. fuldlasttime gange en mar-
kedsnorm for det årlige antal fuldlasttimer) gange en omregningsfaktor på 250 kr. pr.
MWh i årlig produktionskapacitet. Dermed er grundvurderingsmodellen inspireret af den
nuværende vurderingsmetode for vindmøller, der ligeledes tager udgangspunkt i produkti-
onskapaciteten.
Hensigten er, at omregningsfaktoren skal være sat konservativt i forhold til videreførelse
af den gældende lovgivning (handelsprisnorm). Der er dog betydeligt usikkerhed om, hvil-
ket handelsprisniveau, der ville være konsekvensen ved videreførelse af gældende lovgiv-
ning. Usikkerheden består i, at datagrundlaget, der ligger til grund for at skønne over han-
delsprisniveauet ved videreførelse af gældende lovgivning, er begrænset.
Som følge af den betydelige usikkerhed om de skønnede handelsprisniveauer foreslås det
at stille ændringsforslag om at nedsætte omregningsfaktoren fra 250 kr. til 180 kr. pr.
MWh i årlig produktionskapacitet. Med dette forslag vil grundværdien for en vindmølle
med en produktionskapacitet på 3,6 MW blive ca. 1,3 mio. kr. ved en markedsnorm for
en vindmølle på 2.000 årlige fuldlasttimer.
Med ændringsforslaget kan grundskylden i 2030 for en vindmølle med en produktionska-
pacitet 3,6 MW anslås til i gennemsnit ca. 7.500 kr. (2020-niveau),
jf. tabel 1.
Dermed kan
grundskylden i 2030 anslås til at udgøre ca. 0,5 pct. af de årlige bruttoindtægter. Skønnet
er forbundet med betydelig usikkerhed.
Det skal understreges, at grundværdien for en vindmølle med ændringsforslaget, og der-
med den afledte grundskyld, er på et konservativt niveau sammenlignet med videreførelse
af gældende regler.
Tabel 1. Foreløbigt anslåede skøn for beskatningsmæssige konsekvenser af den foreslåede
grundværdimodel (i ændringsforslaget) for en 3,6 MW vindmølle i en gennemsnitlig kommune
Nuværende
grundværdi
150.000
Ny
grundværdi
1.300.000
Grund-
skyld
2020
4.000
Grund-
skyld
2024
4.000
Grund-
Pct. af årlige
skyld bruttoindtægter,
2030
2030
7.500
0,5
kr. (2020-niveau)
Ændringsforslag
Anm: Afrundet til nærmeste 500 kr. Det er lagt til grund, at markedsnormen for en vindmølle for det årlige antal fuldlastti-
mer er 2000 timer. Den viste vindmølle beskattes i dag med den alm. grundskyldspromille. Den gnst. grundskyldspromille
i 2020 er ca. 26 på landsplan. For 2024 er det beregningsteknisk lagt til grund, at den gennemsnitlige grundskyldspromille
er 15. * Til beregning af de skønnede bruttoindtægter er der anvendt en spotpris på 27 øre pr. kWh (270 kr. pr. MWh).
Dvs. de skønnede årlige bruttoindtægter udgør ca. 1.940.000 kr. (3,6 MW x 2000 fuldlasttimer x 270 kr. pr. MWh).
Kilde: Skatteministeriet.
Det skal understreges, at en evt. usikkerhed om den gennemsnitlige promille i 2024 ikke
påvirker trygheden om ejendomsbeskatningen, da promillerne som nævnt fastsættes, så
provenuet i 2024 og frem bliver som aftalt politisk. Der er sikret tryghed om ejendomsbe-
skatningen ved, at boligejere og ejere af erhvervsejendomme i 2024 får en skatterabat, så
ejendomsskatten ikke stiger i 2024 sammenlignet med gældende regler. For erhvervsejen-
domme afvikles skatterabatten over mange år via en stigningsbegrænsningsregel.
Hertil kommer, at der med det fremsatte lovforslag ikke ændres på principperne for fast-
sættelse af grundskyldspromillerne. Dvs. at en evt. usikkerhed om grundskyldspromillerne
ikke skyldes det fremsatte lovforslag.
Side 3 af 3