L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren med den ændring af grundlaget for opkrævning af dækningsafgiften, som der lægges op til med lovforslaget, kan udelukke, at enkelte erhvervsejendomme vil opleve, at dækningsafgiften stiger med mere end 500 pct. fra et år til et andet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

3. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren med den ændring af grundlaget for opkrævning af dækningsafgiften, som der lægges op til med lovforslaget, kan udelukke, at enkelte erhvervsejendomme vil opleve, at dækningsafgiften stiger med mere end 500 pct. fra et år til et andet, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren med den ændring af grundlaget for opkrævning af dækningsafgiften, som

der lægges op til med lovforslaget, udelukke, at enkelte erhvervsejendomme vil opleve, at

dækningsafgiften stiger med mere end 500 pct. fra et år til et andet?

Svar

Det er frivilligt for kommunerne at opkræve dækningsafgift fra erhvervsejendomme, og

kun 37 kommuner opkræver i 2021 denne dækningsafgift. Ca. 40 pct. af provenuet op-

kræves i Københavns Kommune. Kommunerne har ikke adgang til at opkræve dæknings-

afgift fra erhvervsejendomme til beboelse (lejeboliger). I perioden 2014-2021 har 31 kom-

muner nedsat dækningsafgiften for erhvervsejendomme og 9 kommuner har helt afskaf-

fet den.

Med boligskatteforliget fra 2017 er der taget politisk stilling til provenuet fra dækningsaf-

giften fremadrettet. Der er endvidere taget stilling til, at dækningsafgiften fortsat ikke skal

være omfattet af en stigningsbegrænsning, samt at dækningsafgiften ikke skal være omfat-

tet af en skatterabat, dvs. at nye vurderinger slår fuldt igennem.

Således betaler der i dag dækningsafgift af den aktuelle vurdering. Modstykket er, at pro-

venuet fra dækningsafgiften er blevet udhulet realt siden 2014, da der ikke er kommet nye

erhvervsvurderinger siden 2012. Boligskatteforliget indebærer, at fra 2022, når de nye er-

hvervsvurderinger træder i kraft som beskatningsgrundlag for dækningsafgifterne, vil den

reale udhuling i provenuet siden 2014 blive tilbagerullet. Dækningsafgiftssatsen fastsættes

ved lov for 2022, så det politisk aftalte provenu indfris. Kommuner, der i 2021 ikke op-

kræver dækningsafgift, vil heller ikke komme til det fra 2022.

De nuværende grundværdier for erhvervsejendomme, der ikke er til beboelse, varierer

meget. Med den foreslåede grundværdimodel vil de nye grundværdier blive mere ensar-

tede. Det betyder samtidig, at grundværdierne i nogle tilfælde vil ændre sig en del. Det in-

debærer igen, at selv hvis det nuværende beskatningsgrundlag (forskelsværdien mellem

ejendomsværdien og grundværdien), der principielt svarer til bygningsværdien, kunne be-

vares, ville det også medføre betydelige ændringer i beskatningsgrundlaget.

Skatteministeriet kan på den baggrund ikke udelukke, at beskatningsgrundlaget for dæk-

ningsafgiften vil kunne ændre sig betydeligt, herunder som følge af den almindelige pris-

udvikling siden 2012. Det gælder både ved videreførelse af gældende ret og med lov-

forslaget. Det ventes dog at være sjældent, at provenuet fra dækningsafgiften skulle stige

med 500 pct., undtagen hvis niveauet i forvejen er meget lavt opgjort i kroner.

Det skal understreges, at provenuet fra dækningsafgiften er besluttet politisk. Det betyder,

at hvis beskatningsgrundlagene stiger mere end forudsat, vil de kommunale dækningsaf-

giftssatser blive fastsat tilsvarende lavere.

Side 2 af 2