Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2325870_0001.png
28. januar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 49 af 25. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvordan justeringen af reglerne for beskatningen af vindmølle- og solcelleparceller forventes at påvirke investeringer i grøn energi, til skatteministeren
2325870_0002.png
Spørgsmål
Der er spurgt om hvordan justeringen af reglerne for beskatningen af vindmølle-
og solcelleparceller forventes at påvirke investeringer i grøn energi?
Svar
Formålet med den nye vurderingsmodel for vedvarende energianlæg er at sikre mere
enkle, gennemskuelige og systematiske vurderinger og en vurderingsmodel, der kan im-
plementeres, som tilfældet også er for øvrige erhvervsejendomme. Endvidere skal model-
len sikre teknologineutralitet mellem vindmølle- og solenergianlæg.
Efter gældende ret (ejendomsvurderingsloven fra 2017) skal grundværdier for grunde un-
der vindmøller og solcelleanlæg ansættes ud fra en handelsprisnorm. Ud fra udviklingen i
markedet siden 2012 er det forventningen, at en fastholdelse af handelsprisnormen ville
medføre markant højere grundværdier for navnlig vindmølleanlæg. Den nye vurderings-
model sigter på at ramme et niveau for vurderingerne, der er konservativt ift. viderefø-
relse af gældende regler.
Det skal endvidere bemærkes, at ejerne af vedvarende energianlæg er omfattet af samme
tryghed om ejendomsbeskatningen som øvrige ejere af erhvervsejendomme, herunder
forsigtighedsnedslag, skatterabat og stigningsbegrænsning på grundskylden efter 2024,
Der sker ingen ændring af beskatningsreglerne, og dermed er trygheden om ejendomsbe-
skatningen for ejerne af erhvervsejendomme, herunder vedvarende energianlæg, præcis
den samme som aftalt politisk med boligskatteforliget i maj 2017 og boligaftalen i maj
2020.
Med lovforslaget foreslås det, at metoderne til at vurdere grunde under vindmølle- og sol-
celleanlæg harmoniseres og ansættes ud fra anlæggenes årlige produktionskapacitet inspi-
reret af de nuværende regler for ansættelse af grundværdier for vindmølleanlæg. Den nye
model vil være betydeligt mere transparent end videreførelse af den gældende lov, da vur-
deringen vil afhænge direkte af produktionskapaciteten.
Den nye vurderingsmodel sigter som nævnt på at ramme et niveau for vurderingerne, der
er konservativt ift. videreførelse af gældende regler. Endvidere sker der som nævnt ikke
ændringer af beskatningsreglerne. Hertil kommer, at de nye vurderinger bliver mere gen-
nemskuelige og forudberegnelige end ved videreførelse af gældende regler. Lovforslagets
sigte er dermed ikke at svække tilskyndelsen til at investere i grøn energi sammenlignet
med videreførelse af gældende lovgivning, tværtimod.
Side 2 af 2